[FVL’08] DSSP: Veninden

Her er anden offentliggjorte spilperson til Morten G. og Peter F.’s Fastavalscenarie Kvinden, der var.

Igen modtages kommentarer med kyshånd.

Veninden

Kærligheden

Venskab handler om bånd man mere eller mindre frivilligt indgår. Man finder noget i en anden, som man føler, man selv mangler, og så binder man sig til det. Det er et valg. Ikke som med familien, som man fra fødslen er bundet til. Men når man først har indledt venskabet, bliver man tit tættere end man er til sine søskende, fordi man sig har valgt at indgå i båndet. Som veninde er man der, fordi man også selv mister, hvis man ikke er der for den anden. Kærligheden til en veninde bringer en tættere på at blive den, man gerne vil være. Men samtidig kræver det ofre – nogle gange store. Ligesom med alt andet.

Hvilke bånd havde jeg bundet?

Hvordan viser jeg mine veninder jeg holder af dem? Hvordan viste jeg hende?

Hvor meget ville jeg ofre for vores venskab?

Mit forhold til hende

Ved ikke om man kan tale om kærlighed ved første blik mellem veninder, men hvis man kan, var det det, vi oplevede. Både en gensidig forståelse og lyst til at udforske hinandens sind, men samtidig også en basal glæde ved det blotte samvær. Men det der tiltalte mig ved hende, var også samtidig det jeg til tider misundte. Jalousiens frø ligger altid i et venskab, men vores blev måske til tider mere synlig end hos andre. Til tider blev grænser overtrådt og venskabet fik skrammer. Men det var ikke så meget mængden af skrammer, som hvordan de blev repareret, der betød noget.

Hvad fik jeg ud af vores venskab?

Hvad var vi enige om? Hvor fungerede vi dårligt sammen?

Skete der skader på venskabet, der ikke kunne repareres? Hvilke?

Mine tanker om at være veninde

Jeg har stadig en af hendes CD’er. Den ligger i min kasse med lånte ting. Ved godt at jeg nok aldrig ser hende igen, men jeg kan ikke få mig selv til at sætte den i holderen med mine egne albums. Ting betyder meget i et venskab. Ikke tingene i sig selv, men hver gang man låner noget af hinanden, er der endnu en ting der binder en sammen. Endnu en bekræftelse på forholdet til hinanden. Venskab handler ikke kun om sindelag og interesser, de fysiske ting er også vigtige. Tingene siger noget om hvilket forhold man har. Både de ting man deler og de man låner – og også dem man holder for sig selv.

Var jeg en god veninde?

Hvordan gav jeg af mig selv? Hvem gav mest?

Hvad er mine styrker som veninde? Hvad er mine svagheder?

Mit personlige mål

At finde ud af, om det var det noget jeg gjorde, der drev hende væk. Eller om det måske var noget jeg ikke gjorde.

Reklamer

~ af pfallesen på 19. november 2007.

2 kommentarer to “[FVL’08] DSSP: Veninden”

  1. Tjah… Der er jo lagt op til en spændende spiloplevelse.
    Jeg ved ikke om jeg går helt i skoven her, men i forhold til faderen, mangler jeg måske 5-7% yderligere hudløshed???
    Ikke for meget, men bare en anelse mere. Måske sku’ man alliere sig med en kvindelig medforfatter.
    – Eller noget.

    Men helt generelt er det bestemt guf

  2. Af nysgerrighed: I har talt om at skrive hver spilperson af ét køn og så lave en modsat-kønnet version ved bare at skifte køn på ordene (vrøvlet formulering, men jeg ved, hvad jeg mener). Så hvilket køn er denne spilperson skrevet til?

    Altså: Er det oprindeligt en veninde eller en ven?

    Jeg hjerter detaljen med CD’en. Det var faktisk dén del af teksten, der talte mest til mig. Til gengæld synes jeg, spilpersonen måske er en anelse fad. Der er et element af magtkamp i alle venskaber, og en masse blodighed, der godt kunne kaldes mere frem i hukommelsen af teksten.

    I skriver meget i refleksiv form: Det er venskabet som det reflekterer veninden (spilpersonen), det handler om, ikke venskabet i sig selv. Er det en pointe for jer?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: