Spillerkompendiet – Fastaval ’08

Så er Spillerkompendiet til årets Fastaval solidt på vej. Vi efterlyste artikler for nogen tid siden på Fastavals forfatterblog, og med lidt forespørgsler rundt omkring i al venskabelighed, så er det blevet til bredt sortiment af artikler. Vi har både artikler til Spillederkompendiet, som blev påbegyndt sidste år, og til Spillerkompendiet, som blev opstartet i år efter sidste års blogdiskussioner om samme (foruden 1 og 2).

Vil du høre mere om artiklerne, diskutere dem eller bare rase over unge rollespillere nu til dags og deres fancy ideer, så kom med på Plan B på næste fredag (kl. 19.00) og drik nogle øl med os, mens der bliver fremvist sneakpreviews (læs mere her).

Artiklerne får du ikke at se her, men jeg kan løfte sløret for nogle af dem.

Matthijs Holter: Bli en alfaspiller

En alfaspiller er en som man husker etter spillet. En som engasjerer sine medspillere, en som kommer med gode innspill, en som hjelper hele spillet å bli bedre – tilsynelatende ved sin blotte tilstedeværelse.

Kanskje du spiller med en alfaspiller allerede, uten å merke det. Hun som alltid er med, uten nødvendigvis å stikke seg ut som populær eller spesiell. Han som, når du nå tenker deg om, alltid har vært med på de spillingene du husker best. Kanskje du til og med er en alfaspiller selv, uten å vite det.

Olav Kjær: Vejen til kedsomhed (genoptryk fra ’97)

  • Giv meget information på en gang – mundtligt
  • Gør spilpersonerne til tilskuere
  • Send spillerne udenfor døren
  • Spil også de kedelige scener
  • Hør aldrig efter, hvad spillerne siger

(omtalt her)

Troels K. Pedersen: Hvad er det fede ved at spille rollespil?

Jeg starter med en påstand. Rigtig mange ufede rollespilsoplevelser har udgangspunkt i, at folk har forskellige forventninger til, hvad ”det fede” i spillet er. Kast tankerne tilbage i din egen fortid et øjeblik og erkend, at dette er sandt. For at kunne gøre noget konstruktivt ved problemet vil det nu være gavnligt at tænke lidt over, hvad det egentlig er for ting, folk vil have ud af at spille rollespil, så man kan se hvor det er, folk taler forbi hinanden.

Peter Dyring-Olsen: Klar i spyttet

Indiespil, hippiespil, story games, Forge-spil … Kært barn har mange navne, og i denne sammenhæng er der jo gode grunde til netop dét: for skønt mange af disse spil har meget til fælles, så er der massevis af forskelle (for en nemheds skyld vil jeg benævne spiltypen indie-spil i denne artikel). Men alligevel vil jeg vove det ene øje og komme med en række gode råd til dig, der har tænkt dig at være spilleder på (eller på anden måde være ansvarlig for) et indiespil på en spilkongres.

Tobias Wrigstad: Femton recept från jeepskafferiet

Den här artikeln riktar sig både till spelare och spelledare — en
spelledare är ju också en spelare, fast med litet andra uppgifter.
Jag har plockat saker som vi jeepar gör när vi spelar, tekniker
som du som spelare eller spelledare kan ta med dig in i nästan
vilket scenario som helst.

Anne Vinkel: Den femte rolle

Dette er ikke indlægget om, hvordan man rollespiller en kvinde. Det er end ikke den begavede og endegyldige tilbagevisning af påstanden om, at det skulle være et problem at sætte mænd til at spille kvinderoller. Der er afgjort brug for begge artikler, og du skal være velkommen til at skrive dem — eller én af dem, for dén sags skyld. Jeg træder gerne til som korrekturlæser. Mit navn er Anne og hvis jeg skal være ærlig, mener jeg faktisk ikke, der er nogen forskel på at spille kvinde og at spille menneske.
Nu er der så en væsentlig forskel på kvinder og kvinderoller. Det er lidt det, jeg gerne vil skrive om. Og det, jeg især vil, er at skrive lidt om de værktøjer, du har at gribe til, når du i næste spilblok sidder med Kvinderollen.

Lars Nyberg: Fem gode råd til rollespil

Følgende er fem råd, som efter min mening altid vil føre til bedre oplevelser. De kan alle lyde banale og ligefremme, men i praksis kan de være rigtig svære at efterleve.

(De fem råd er tidligere blevet præsenteret her)

Lars Nyberg: Hvilken dårlig rollespiller er du?

Du har sikkert prøvet at spille rollespil, som bare ikke fungerede. Nogen gange er det scenariet andre gange er det samspillet med de andre spillere og spilleder som er årsagen. Når det er tilfældet er det måske fordi du er stødt ind i én eller flere af nedenstående typer af rollespillere. Det er den slags rollespillere som ødelægger det for alle os andre. Jeg tror du vil nikke genkendende til dem. Jeg gør i hvert fald. De er nemlig alle sammen mig! De er de sider af mig, som er med til at skabe en dårlig oplevelse både for mig selv og for mine medspillere. Hvis du, når du læser beskrivelserne, kan se de samme sider i dig selv, så prøv at tænke over det næste gang du spiller – og undgå dem.

Jorgo Larsen: Jydsk rollespil

En opsummering vil afsløre at den jydske spillestil er meget fåmælt og afventende. Den bruger mest tid på at dvæle ved det kendte, altså den rutine som man som spiller har valgt til sin karakter. Den bruger mere tid på tilstanden end forandringen og indeholder dermed en stor del stemningsspil. Den megen dvælen og venten bruges gerne til introvert spil, hvor karakteren gør sig overvejelser om sin situation. Slutteligt kan den lange venten nemt slutte med en eksplosiv resolution, en hurtig, voldsom og meget simpel konflikt.

Tobias Bindslet: Spilblokeringer

Et grundlæggende råd til at spille godt rollespil går ud på at man altid skal sige ‘Ja…’, acceptere de indspark man får og spille med på dem. Men det er lettere sagt end gjort, for man har som spiller næsten altid et behov for at stoppe op og sige ‘Vent lige en gang’. Denne artikel opridser nogen af de mest almindelige af den slags spilblokeringer, og giver en række foreslag til hvordan man undgår at de forstyrrer spillet selvom de ofte er helt naturlige reaktioner som man ikke bare kan slå fra når man spiller rollespil.

Jannick Raunow: Skuespil i rollespil

Rollespil er ikke skuespil. Og skal heller ikke være det. Men derfor er der stadig mange dele af det etablerede skuespilsfag, som rollespillere med rimelighed kan tage ved lære af. Dette gør sig i særdeleshed gældende ift. liverollespil, men også den engagerede bordrollespiller kan med fordel lade sig inspirere af skuespillets arbejdsmetoder.

Kasper Mosekjær: Rollespil – tjaae

[…] samtidig sætter vi et skarpt skel mellem spiller og spilperson, og mener at vores spilperson kun kan handle ud fra den viden han selv har og ikke den viden jeg har. Jeg mener ikke dette skel altid er frugtbart. Ved at udviske skellet kan vi mange gange få en mere spændende historie. Lad os se på hvordan.

planB: At slippe tøjlerne

Semiotisk revolution. Nuff said

… og artikler om og for spilledere af Frederik, Jonas og Dennis efter den diskussion, som Peter har sparket i gang på RPGforum, om Fastavals følordning, interviews af forskellige spillere foruden et par artikler af Johs og Kristo.

Reklamer

~ af Morten Greis på 22. februar 2008.

3 kommentarer to “Spillerkompendiet – Fastaval ’08”

  1. Semi-otisk revolution? Jeg havde ventet mig lidt mere fra planB’s side, må jeg nok indrømme, og jeg er skuffet. Jeg tror, jeg må insistere på en fuldtud otisk revolution, og ikke sådan noget semi-halvvejs noget. 🙂

  2. Halv- eller helotisk revolution. Lad os tage den op til afstemning på fredag – plystigre, ‘løver’ og grå geder har en ekstra stemme.

    Men er verden klar til en fuld otisk revolution?

  3. […] bliver en vældig con med spændende kompendier om rollespil for spilledere og for spillere, med et øltelt, en mentorordning for spilledere, 720 minutters intenst scenarieskriveri, en […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: