planB skriver scenarier

I samarbejde med Sommerspil blev der til Vårspil afholdt det første forfattermøde blandt planB’s forfattere.

På programmet var PMS-spillet, Sociology Bay, Peter F.s 40k-scenarie og Krimi-spillet. Sidstnævnte nåede vi dog ikke at få diskuteret.

Sociology Bay er et sci-fi scenarie, der skriver sig ind i Troels’ kampagne univers (beskrevet her), hvortil hans spillederløse science fiction-scenarie om kønsroller og tre personer på en tømmerflåde indskriver sig. Sociology Bay er tidligere blevet spiltestet på Sommerspil, og da det rummer nogle plottwists vil jeg ikke komme for meget ind scenariet her, dog vil jeg nævne, at scenariet rummer en vedkommende djævel for enden af scenariet. Og så noget om det gode gange to og det onde gange to.

PMS-spillet handler om superhelte, teenagepiger og vrede. Det er et story now-type spil af Anne V., hvor der bredt hentes inspiration fra Bliss Stages, Classroom Deathmatch, Shock og My Life with Master og Dogs in the Vineyard til at skabe en fortælling, om hvor langt man under bestemte påskud kan presse de sociale koder for god opførsel.

Med en smule held lander både Sociology Bay og PMS-spillet (min arbejdstitel, ikke Annes) på årets VC sammen med mit aliens-scenarie.

Vi fik desuden også set på delelementer til Peters 40k-scenarie, der handler om vold og konsekvenserne deraf. Gennem spillernes valg i en række scener formes karaktererne – og de formes omend abstrakt på en rent fysisk måde – og det afspejles sideløbende i karakterernes opvækst og deres efterfølgende møder på slagmarken som Dark Angels under The Horus Heresy. Nåh ja, for resten kodeordet er “nålepude”.

Blandt scenarierne fra planB er Kaspers scenarie om æbler og folk styrtet ned i Andesbjergene, Niels’ 40k-scenarie “Den gode soldat”, Mortens 40k-scenarie om Dragedræberne, Elektrochok af Troels, Peter F. og Morten, Troels’ scenarie om tortur, og live-scenariet Fibonacci med Monica som hoveddesigner, Tobias B. og Morten som meddesignere og en hel masse kreative mennesker som fødselshjælpere.

De fleste af scenarierne sigter mod årets VC og den efterfølgende Fastaval i 2009. Et mål er at teste dele af scenarierne på Sommerspil og andre på mindre conner i efteråret og vinteren. Jeg glæder mig.

Advertisements

~ af Morten Greis på 11. maj 2008.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: