Meningsfuldhed og meningsløshed i dansk rollespil

Dette er et indlæg i denne serie.

Dette blogindlæg er skrevet af Troels Ken Pedersen.

Der er en fin tradition i dansk con-bordrollespil (om hvilket dette indlæg alt overvejende handler) for at skrive scenarier, der stræber efter at behandle emner af væsentlig, menneskelig betydning på en seriøs og ambitiøs måde. Scenarier, der vil være meningsfulde. Scenarier, der har noget på hjerte. Så er der selvfølgelig de andre. De letbenede, der leger med form og klichéer. Letfordøjelig morskab. For en overfladisk betragtning er det jo klart, at de første er de meningsfulde, det er rollespil, der betyder noget, og som gør at jeg som 34-årig intellektuel kan kigge mig i spejlet og sige: “Jeg spiller rollespil” uden at kvies ved det på nogen måde, mens de andre er meningsløs underholdning, som kan fylde lidt ud når jeg ikke lige spiller det rigtige, voksne rollespil. Og dog. Det slog mig for nylig, at jeg elsker mit meningsløse fyld med en skræmmende lidenskab, og har gjort det i ret lang tid. Denne er ikke en kærlighed, der blegner med tidens gang; jeg går op i kvalitet, metoder og detaljer i min ramasjang-action med liv og sjæl, og jeg lærer og udvikler mig som spiller i rollespillets lette brigade.

En lykkelig stund for nylig under en spildag i anledning af Kæmpers Skuldre, hvor jeg havde spillet Slavehandleren fra Ascalon i stedet for Auto de fe, som jeg egentlig var kommet for at spille, fik mig til at fundere. Auto de fe, som jeg meget gerne ville have spillet (men ak, influenzaen var ude med riven) er et udpræget meningsfuldt scenarie. Der er digte af Leonard Cohen lagt ind i scenariet, og den spanske inkvisition anvendt som metafor for en gammel mands skyld og skam (og skriveblokering): Det emmer simpelthen meningsfuldhed, og det er fremragende. Virkelig. Alligevel var jeg ikke ærgerlig bagefter, for jeg havde spillet en lillebitte barbar fra det høje nord, der sprang rundt og stak folk I ANSIGTET! og det var fantastisk.

En tanke slog mig: Der må være en mening med det. Ellers ville det ikke kunne tilfredsstille mig på den måde. Ellers ville jeg sidde tilbage med den hule fornemmelse af tomme kalorier (og det har jeg skam prøvet med rollespil!). Så hvad er meningen med meningsløst rollespil, og hvordan adskiller det sig fra meningsfuldt rollespil?

Lad os se på et klassisk “meningsløst” scenarie af anerkendt kvalitet, som jeg selv har haft en god oplevelse med. Reservoir Elves er en referencerammeleg og et action politi-og-røvere scenarie. Det leger med sammenstilningen af to referencerammer, den filmiske reference til Reservoir Dogs og den spilmæssige referenceramme til klassisk D&D i Forgotten Realms. Når man sammen som spilgruppe får en leg med en referenceramme til at virke, så alle (eller i alt fald flere af) spillerne forholder sig til rammen og agerer i forhold til den, og ikke mindst inddrager den på en måde, som de andre spillere kan reagere og spille videre på, så bekræfter man et fællesskab spillerne imellem, idet man har referencerammen til fælles. Det giver en varm og rar følelse, og sammen med glæden ved at kunne leve op til udfordringen i at lege med rammen, foruden hvad der nu ellers måtte ligge af tekniske, taktiske osv. udfordringer i spillet, er det grundlag for mange scenarier. I Reservoir Elves er der lagt to lag af referenceleg på, begge nørdede på en måde som kan appellere til mange danske con-rollespilleres nørd-hed, og dermed bliver glæden ved at lege med, og leve op til, fælles referenceramme fordoblet. Og så er mexican standoffs med hand crossbows bare et utrolig vittigt påfund! Meningen her er altså en mulighed for at lege med, og leve op til, gruppetilhørsforhold med sine medspillere.

Man kunne gøre en stort set lignende analyse gældende for Slavehandleren fra Ascalon, lidt mindre vittigt måske, men til gengæld med spilmekanik, der aktivt understøtter den filmisk blærede stil og opfordrer til at fortælle for hinanden med energi og glæde ved det på overfladen smagløse og meningsløse emne.

Forskellen på de “meningsløse” scenarier og de “meningsfulde” er, at de meningsløse sigter rent og klart mod spiloplevelsen og mod bekræftelsen af spillernes fællesskab om spillet, mens de meningsfulde (også) søger at rette teksten og den intenderede spiloplevelse mod noget, der er eksternt for spilmiljøet og spilsituationen. Her sigter jeg til intentionen mere end til en konstaterbar tilstedeværelse af “meningsfulde” temaer; idet man dårligt kan røre sig som scenarieskriver uden på en eller anden måde at komme til at berøre sådanne på en eller anden måde. Gennem Reservoir Dogs berører f. eks. Reservoir Elves temaer om loyalitet, forræderi og medmenneskelighed, spidse ører eller ej.

På sin vis er forskellen er altså, om forfatterne har eller ikke har haft til hensigt at beskæftige sig med vægtige menneskelige emner, på en måde der kan røre og engagere spillerne. Har forfatterne eksplicit formuleret og promoveret en sådan hensigt, er det “meningsfulde” scenarier. Er dette ikke tilfældet, har vi at gøre med et angiveligt meningsløst underholdningsscenarie. Dette er dog kun overfladen. Under overfladen hænger det simpelthen sådan sammen, at hvis scenarier rører og engagerer sine spillere, så sker dette ikke uden at scenariet giver en eller anden form for væsentlig menneskelig mening for dem. Giver scenariet ikke mennskelig mening, er det ikke godt. Uanset hvor socialrealistisk et sigte, det i øvrigt måtte have.

Reklamer

~ af Morten Greis på 2. december 2010.

13 kommentarer to “Meningsfuldhed og meningsløshed i dansk rollespil”

  1. […] der gjort julerent på bloggen, og skiftet udseende og undertitel. Det nye motto er er hentet hos Plan B, hvor Troels skriver rigtig pænt om Rerservoir Elves, trods […]

  2. Hvis et såkaldt meningsfyldt scenarie ikke udnytter nogle af de greb, som de såkaldt meningsløse scenarier bruger til at engagere sine spillere, har det så ikke også alle chancer for at falde til jorden? Underholdning er jo ikke “bare” underholdning, det er også evnen til at begejstre og rive med.

    Derudover vil jeg gerne vædde med, at der må findes scenarier, som er skrevet som ren underholdning, men har vist sig at have en større “meningsfuldhed”, end forfatteren regnede med.

    • @Apollo: Uden evne til at engagere spillerne i hinanden og spilsituationen nytter alverdens gode og dybe intentioner intet.

      Jeg vil dog sige at jeg har haft mine allerbedste oplevelser med “meningsfulde” scenarier, men det har været af slagsen, der OGSÅ gav mening af den slags, som mine højtelskede “meningsløse” scenarier gør. Derom har jeg en teori:

      Én ting, som “meningsfuldt” rollespil har for sig er, at indsatsen så at sige er højere. Ligesom, det er mere spændende at spille poker om rigtige penge end om tændstikker. Hvis det lykkes for et scenarie med et påtrængende vigtigt og vedkommende meningsfuldt emne at engagere spillerne dybt i deres indvolde, er der ikke noget, der kan slå det.

      Og mht. uforvarende meningsfulde scenarier, absolut. Selv når man trækker på klichéer risikerer man, at der ligger menneskelige følelser og lurer et eller andet sted under dem, og hvis man ikke passer på, ender det med at snige sig ind i spillet…

  3. Det er jeg så 100% enig i.

  4. […] været inde på dette i sit indlæg, hvor han diskuterer tematikken i Superheroes III, og Troels kommer ind på voldens rolle i Slavehandleren fra Ascalon – hvilket Johs har et par betragtninger […]

  5. 1000 tak for orderne, jeg er ked af at jeg først fået læst dit indlæg nu, Troels. Der er mange kloge tanker og formuleringer plus søde ord. Tak.

    Mit scenarie (Slavehandleren) var ikke tænkt i kategorier som meningsløst eller meningsfuldt. Til gengæld var det tænkt som en undersøgelse af et problemfelt.

    Efter mange dårlige scenarier og især Sønner og Sammen er det gået op for mig at jo mindre jeg har på hjertet og jo mere jeg har på nysgerrigheden jo bedre. Rollespil er en fiktionsmaskine – et scenarie er ikke et færdigt værk, men starten på en bevægelse henimod et værk.

    Tror jeg.

    • Ja, det er noget der, Johs, omkring rollespil som fiktionsmaskiner – scenarier minder om manuskripter fra film og teater, men de synes at rumme langt flere potentielle historier end manuskripterne; de er et skridt mere avancerede.

    • Tja, johs, jeg tror godt at “noget på hjerte” kan være en fælde, hvis det får én til at overse vejen fordi man stirrer på målet.

      “Fiktionsmaskine” er slet ikke et dårligt udtryk.

  6. […] Fra Plan B’s blog. […]

  7. […] det ikke direkte handler om noget alvorligt, som jeg også har slået slag for andetsteds [link: Meningsfuldhed og meningsløshed i dansk rollespil]. Det er en stor glæde at kunne opbygge en fantastisk intens og konfliktfyldt historie med sine […]

  8. […] et andet, og jeg vil her tage fat i en yndling her på bloggen, nemlig Slavehandleren fra Ascalon, som har været oppe og vende nogle gange før, og nu kommer til at gøre det […]

  9. […] os seriøst med en bred vifte af rollespil og se efter mening og værdi bredt, ikke kun i det selvbestaltet meningsfulde. Vi skal tale om mange måder at spille rollespil på, både fordi forskellige folk kan have […]

  10. […] Hvis du vil vide mere? […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: