Plagiat +2

Dette er et indlæg i denne serie.

Den anden dag sad jeg og læste bogen “Rollespil +2” af Bjørn Porup Thomasen, da det pludselig gik op for mig hvor meget den minder om The Necronomicon af den skøre araber Abdul Alhazred. I den forbindelse tænkte jeg at der nok var flere ligheder med andre bøger. Dette blogindlæg vil nu handle om denne sammenligning.

Hvorfor?

For det første selvfølgelig fordi det er sjovt – alt hvad jeg skriver i dette indlæg er for sjov, skrevet i samme forhåbentlige useriøse tone som bogen selv. Men så også fordi jeg har noget dybere på sinde end dette – jeg er trist over at ”Rollespil +2” kan være det første en pædagog, en lærer, en politibetjent eller et forældrepar læser om rollespil (okay, det andet, efter ”Rollespil Guiden til det avancerede niveau”). Det bekymrer mig fordi den, igennem sin måde at kommunikere, påvirker læseren til at tro at magien er ægte (det er den for resten uden tvivl for Porup, så Good Luck med at lave ritualerne, uuh bare der ikke kommer en ond dæmon efter mig nu). Det er netop troen på den ægte magi jeg er bange for læseren skal ende med at stå og tro vi (eller i) som rollespillere faktisk tror på – det giver mig sådanne dårlige associationer til før-tidens fordomme og ideer om selvmord. Vi har ikke brug for en bog der sælger sig selv som rollespil, men som reelt, udover at ligne Necronomicon, indsætter oversatte dele af den sataniske bibel.

Er al reklame ikke god reklame?

Både og – f.eks. bordrollespil er blevet velsignet og forbandet med at liverollespillerne har taget meget af fokus fra rollespil. Det er godt og skidt. Det er godt fordi det betyder rollespil bliver udbredt i medierne, men samtidig tror mine udenfor-venner at jeg har et papsværd og siger iskrystaller.

Ligeledes har mange MMORPG’er i dag taget meget af den dårlige rep rollespil i længere tid havde – hvem har ikke hørt om de skøre Thailændere der spiller så meget at deres børn dør af næringsmangel, eller Linage-spillerne der stormede spiludviklernes bygning fordi en eller anden expansion sikkert slog dem ihjel. MMORPG’er har taget æret for at være det seneste nye i det gale hus – så hvorfor overhovedet rykke på dét? Rollespil er blevet en rekreativ ting, noget med fri luft, udvikling af fantasi og grænseløs jagt på DUF penge – MMORPG’er er noget med et trist liv, chips, bumser, cola og arbejdsløshed.

”Rollespil +2” bliver dermed til et blast from the past – et ”hey look at us, we are still satanic”. Det synes jeg er en skam, og vi skal passe på vi ikke træder alt for meget tilbage i denne ramme.

Men det er jo kun én bog

Ja – men nu har rollespilsmarkedet ikke så mange bøger at gi af. Hvis bogen er ment som en satirisk kommentar til miljøet, så fylder den uhjælpeligt meget i det samlede billede – omhandlede den nu politik, javel, så var den én af mange, men vi snakker om et marked der udgiver maksimum 10 bøger om året (correct me if i’m wrong). Så selvom jeg er glad for en bog om rollespil fra Wicca-præsten himself, så måtte den måske gerne have været lidt mere end et satanisk rip-off af Necronomicon.

Om analysen

Der er flere ting jeg vil tage fat på i analysen. For det første selv sprogbruget, dernæst de lighed i hvert afsnit og samtidig vil jeg trække på den engelske kommenterede version af Necronomicon [1]. Der hvor der i mine overskrifter er en skråskreg betyder det til venstre for stregen Porups afsnit, og det til højre, det tilsvarende afsnit i Necronomicon. Teksterne der er brugt som eksempel i indlægget er som hovedregel små bider der repræsenterer hele afsnittet, også selvom de et enkelt sted kan være lidt små.

Jeg vil bruge tekster fra nettet, tekster jeg har fundet på nettet vha. Google. Jeg ved derfor ikke om de faktisk tekster, på print, indeholder det mine referencer indeholder.

Sprogbrugen

Begge bøger beskæftiger sig med det mystiske ved hjælp af oversatte tekster, og derved sår man tvivl i læserens sind om dette i virkeligheden er fiktion – eller om det faktisk er virkelighed. Som Morten tidligere har kommenteret på sin blog så er det ikke tydeligt hvorvidt Porup selv tror på den magi der omtales i bogen. Han skriver han selv er Wicca-præst, men er dette virkelighed, eller en del af en fiktion han vil opbygge?I den samme bog omtaler han rollespil som noget man tager magien med til, men hvor magien er ægte, og udføres rigtig. Den samme mærkelige tågede virkelighed finder vi i Necronomicon.

Afsnit: Magien & Wicca

Ligesom med Necronomicon guides vi først igennem den gode beskyttende magi og derefter igennem den onde kaotiske magi. Porup kalder denne magi for bla. ”Wicca” der lader til at være en shamanistisk baseret magi, hvorimod Necronomicon i den danske form, ikke har noget der relaterer til dette – det har derimod den engelske[1] form i sin preface hvor både magiens historie gennemgås (ligesom Porup gør) og Wicca heksene beskrives – også ligesom Porup gør.

Det er også i disse segmenter, i gennemgangen over det okkulte, at vi finder en 100% oversættelse af et blogindlæg på et PaganMysteries forum[2]. Jeg ved ikke hvem den oprindelige blog-poster er, eller hvorvidt citatet er taget et andet sted fra, men jeg kan da sige så meget at Porups sætning (s 23):

”Videnskabens manglende evne til at gå ud over det fysiske forhold mellem to genstande for at redegøre for den ’indre natur’ bliver beskrevet af den tyske kantiske filosof Schopenhauer..” ”..Beskriver den berygtede okkultisk Aleister crowley videnskabens måde at måle ti meter med en pind”

Er fundet på dette forum med den engelske tekst:

” The inability of science and mathematics to penetrate beyond the relationship between one thing and another in order to explain the ‘inner nature’ of the thing itself, independent of any external causal relationships with other ‘things’ is dealt with in some detail by the German Kantian philosopher Arthur Schopenhauer” .. ” the infamous occultist Aleister Crowley describes the approach of conventional science as the process of measuring ten yards with a stick”

Jeg tror ikke der kan presses mere ud af denne citron – det er tydeligt det blot er oversat.

Afsnit: Enochian (s. 46) / II Zonei

Enochian kalder porup sin englemagi, ”vogteren” hedder det i Necronomicon. Disse to afsnit er stort set ens – i kapitel III af Necronomicon påtales byen Ru hvorfra de ”himmelske ånder” magi kan hentes, Porup omtaler de samme i på s. 46 – ”Steles fandt i byen UR.. ””stereotypiske englelignende figurer med vinger”.

Porup benytter sig af ni engle, hvor necronomicon ”kun” har 7 porte og 7 segl.

Der findes sammen med denne magiske form for hvid magi, andre tekster før afsnittet som Porup også har ladet sig inspirere af ude i byen. Specielt herunder fra The Key Of Solomon, Kapitel V [3]. Teksterne der her er lig med hinanden (som eksempel) er, Porups version:

O ånd jeg besværger jer ved guds ånds magt, visdom og kraft ved den ukendt guddommelige viden ved guds uendelige nåde ved guds styrke ved guds storhed, ved guds enhed, ved guds hellige navn EHEIEH, som er kilden og oprindelsen til alle andre guddommelige navne, hvorfra alle de hentede liv og kraft.

Ooog den engelske version:

O ye Spirits, ye I conjure by the Power, Wisdom, and Virtue of the Spirit of God, by the uncreate Divine Knowledge, by the vast Mercy of God, by the Strength of God, by the Greatness of God, by the Unity of God; and by the Holy Name of God EHEIEH, which is the root, trunk, source, and origin of all the other Divine Names, whence they all draw their life and their virtue, which Adam having invoked, he acquired the knowledge of all created things.

Det er prisværdigt at den kirkelige reference i Adam er taget ud, men – ja, jeg havde ikke regnet med en tro kopi (eller havde jeg?). Hele ideen med Cirklens konstruktion (s 38) kan ordret hentes på samme Key Of Solomon, Kapitel III[4].

Afsnit: Bortvisning og velsignelses-magi (s. 71) / VI Vogteren

Disse lader til at være to sider af samme sag – det handler om beskyttelse. Porup benytter sig kun af ét tegn, heksagrammet – Necronomicon af både heksagram og to andre krudseduller. Ligesom med Necronomicons er Porups formål med alle de fine ”MEE-KAH-WAH” osv, at fremmane beskyttelse mod det onde , Necronomicon får en decideret vogter frem, Porup nøjes med blot at vende det bort. Begge bøger påstår der kræves et ritual – begge bøger indeholder to ritualer, om end Porup har delt sit andet op i flere dele.

Afsnit: Den sorte magi (s. 77) / VIII Påkaldelsens bog

Det var omkring her det gik op for mig at vi har at gøre med to næsten ens bøger. De følges ad utrolig godt, Porups med sin blanding af Wicca/Englemagi og Necronomicon med dens forholdsvist gennemførte galimatias af det ene efter det andet.

Prorup deler sin Sort magi op i to dele : Destruktiv magi, og Tilkaldelses magi. Og gæt hvad Necronomicons næste afsnit hedder: ”VIII Påkaldelsens bog”.

Afsnit: De Infernalske navne (s. 96) / IX Bogen om Marduks Halvtreds navne

Porup har listet hele 76 navne – i Necronomicon kommer kun 50 navne. Necronomicon giver den gas, de har hver især ikoner og tekster – Porup er lidt mere sparsom med pladsen og lister dem bare.

Problemet er selvfølgelig at forfatteren til necronomicon har fundet på sine navne selv (eller hvad man vælger at tro på), Porup har nupset alle 76 navne fra den Sataniske Bibel [5]. Men ikke kun det – men tilsyneladende ordret.

Afsnit: Satanisk Magi (s. 79) / XI Urilia Skriftet

Urilia skriftet i Necronomicon omhandler det onde – det gør Porups sidste afsnit også. Faktisk så meget at også store dele af dette er taget direkte og oversat fra den Sataniske Bibel [5]. F.eks.:

Riv hans runge fra struben og sy hans hals sammen, oh kali
gennembor hans lunger med et tusinde skorpionstik, oh Sekhmet

Eller som der står i den sataniske bibel:

Rend that gaggling tongue and close his (her) throat, Oh Kali!
Pierce his (her) lungs with the stings of scorpions, Oh Sekhmet!

Afsluttende

Jeg tror ikke rigtig der er så meget mere at sige om Rollespil+2. Det er hovedsageligt oversættelsesarbejde bygget op over samme formel som Necronomicon. Dele af det synes jeg er fair, det er f.eks. utroværdigt ikke at oversætte de formularer man selv bruger, hvis alternativet er at finde på noget nyt der ikke virker – hvis man tror på Wicca, jamen så ud med nogle rigtige Wicca spells. Jeg synes også det er fair at opbygningen er som Necronomicon – det er trodsalt en god historie om lidt baggrund, noget god magi, beskyttelsesmagi og så lidt ond magi til afslutning – det er jo en magi-krimi der vil noget.

Jeg synes så til gengæld ikke det er i orden at hele forklaringsafsnit, som lader til at være skrevet af Porup, overhovedet ikke er hans oprindelsestekster [6]. Jeg synes også det er rimelig beklageligt at, selvom det ellers bliver lovet højt og helligt i Rollespil+2, at der IKKE altid er lavet om på de formularer han har oversat (han skriver et sted i sin bog, at han har lavet fejl i teksterne, så man ikke udfører formularer rigtigt).

Men generelt: jeg synes det er super fint man copy/paster en hel bog sammen, fra forskellige ting på nettet – det er sgu frisk gjort. Det har været en kanon spændende skattejagt for at finde originalteksterne, jeg håber der kommer flere af denne slags bog-og-internet integrations-værker på markedet.

Referencer

[1] http://arcaneadvisors.com/archives/Grimoires/Necronomicon.pdf
[2] http://paganmystics.proboards.com/index.cgi?board=rhm&action=display&thread=6
[3] http://www.sacred-texts.com/grim/kos/kos10.htm
[4] http://www.sacred-texts.com/grim/kos/kos08.htm
[5] http://hi.baidu.com/satan%D2%AB%D1%EF/blog/item/b2d1e883809020b76c811985.html
[6] Hvis altså det er tilfældet at Porup, eller nogle af de krediterede i bogen, IKKE er den samme person der har skrevet på nettet – dette har været meget svært at be eller afkræfte da der ikke har været særlig god mulighed for verificering. Det er også muligt at teksten på internettet er taget fra en bog/værk jeg ikke kender til – eller som der ikke er refereret til.

Addendum

1. Efter frigivelsen af dette blogindlæg er der kommet mere information om reference [2]. Der er fundet denne artikel på nettet: http://www.omnipelagos.com/entry?n=occult der indeholder det samme som [2], men med en henvisning til Wikipedia – at informationen er hentet derfra. Det samme kan ses på Wikipedia hvis man ser under Discussion, http://en.wikipedia.org/wiki/Talk:Occult – hvor Arthur Schopenhaur nævnes med ovenstående citat. Kigger man på Wikipedias historie over redigeringen af indlægget “Occult” ser man at omkring 2007 passer artiklen nogenlunde med [2]. Man kan altså måske formode at hele afsnit om det okkulte er en Wikipedia-oversættelse.

Reklamer

~ af kristoffermads på 17. december 2010.

4 kommentarer to “Plagiat +2”

  1. Nu er jeg måske en smule træt, så måske jeg ikke forstår det helt. Men hvis der er mange overensstemmelser mellem hvad Porup skriver og hvad man kan finde i den sataniske bibel og Necromonicon, kunne det så ikke også være et tegn på at der rent faktisk er noget om snakken? Altså, at det er sådan man skal gøre for at udføre magi?

    Hvis jeg ser på et træ og skriver “det er grønt” og fire andre ser på samme træ og hver især skriver “det er grønt” så er det jo noget de siger fordi det rent faktisk er sådan, og ikke bare fordi de har læst hvad jeg har skrevet om træet.

    Altså. Kan det ikke være at Porups tekst ligner de andre fordi de alle beskriver samme sandhed, nemlig hvordan man laver magi?

  2. Hej Kristoffer,

    Det er fornøjelig læsning, du præsenterer os for. Jeg havde også fornøjelse med at identificere Porups kilder i min egen gennemgang af teksten (som jeg lige smider et link til her: http://mgreis.wordpress.com/2010/03/23/anmeldelse-rollespil2-introduktion-til-magi/). Jeg finder det generelt upassende, når der citeres så ekstensivt, at Porup ikke angiver, hvor han skriver af fra – for meget er bare afskrifter af andre, og selvom det viser, at Porup har lavet et opslag i mere end en bog, så kan man ikke kalde ham belæst, selvom han roser sig selv for sin omfattende indsigt.

    @ Kasper:
    Når du er træt, når dine tanker helt nye planer, ser jeg 🙂 Det er lidt frygtindgydende.

    Jeg må tilstå, at jeg foretrækker at holde mig til en mere beskeden læsning af struktureringen, nemlig at der er en hermetisk tradition for, hvorledes man bør opbygge og formidle en tekst på samme vis, som der er en tradition for, hvordan en kogebog opstilles. Inden for denne tankegang er det vigtigt at smykke sig med forfædrenes autoritet – ligesom inden for en del andre områder – og det gør man ved at emulere dem, henvise til dem og citere dem. Porup følger op på dette på to planer – det ene ved at strukturere sin tekst efter dem, og på den anden ved at skrive lige så sløret og selvfølgeligt for dem, hvor man kaster om sig med referencer til obskure tekster og Atlantis, men helst så vagt, at man ikke kan hænges op på et specifikt udsagn, og så man får det til at lyde af mere end det er.

    For at nærme mig din tanke, vil jeg pege på, at der er en lang tradition blandt wiccaer for, hvorledes deres tryllebog, deres Book of Shadows (som er mere end en tryllebog, hvis ret skal være ret), skal konstrueres, og det er typisk et individuelt projekt i lighed med alkymisternes søgen efter De viises sten – det er ikke den konkrete opskrift, men den enkeltes åndelige søgen, det kommer ud på, og derfor er der en proces, hvormed teksten bygges op. Imidlertid forekommer mig det ikke, at Porups bog har denne opbygning og ej heller argumenterer han derfor (så vidt jeg erindrer), og sidst men ikke mindst, erindrer jeg ikke, at der er noget krav om, hvorledes bogen er bygget op for at den enkelte formular virker.

  3. Hej Kasper,
    Jeg forstår hvor du vil hen med dit indlæg. Problemet er at hvis jeg skriver du har ret, kan det være flere læser mit svar og skriver andre steder du har ret – og til sidst kan det ende med at det er sandt, at du har ret, fordi så mange har skrevet om det.
    Så for at sørge for at virkeligheden forbliver hel, så må jeg hellere skrive at jeg ikke synes du har ret, og at manges fejl ikke bliver sande, selvom de skrives ofte om som sande.

    Jeg startede mit indlæg med at kalde det “Rollespil +2 vs Necronomicon”. Fordi jeg synes jeg havde set en masse ligheder mellem de to bøger, i strukturen. Dette var ligheder jeg fandt for længe siden. Men da jeg så dykkede dybere ned i teksterne, fandt jeg noget helt andet: Porup har tyvstjålet tekster og bare oversat dem. Én ting er at følge den struktur der er i den røde tråd i andre tekster – det kan der være en god mening med – men jeg synes det er trist at man kan få udgivet en bog på basis af oversættelser af tekster på nettet. Det er ikke kun få dele der er oversat, et hurtigt estimat siger mig at omkring 50-60% af bogen er oversat og hentet andre steder fra. Og ja, så er vi tilbage ved, “jamen det er er jo ægte formularer de må ikke laves om” – nej, men det er nu også en bog skrevet TIL rollespil, de formularer burde indeholde ord man kan udtale og evt et Hugga-Bugga et sted. Den påståede brug af bogen hænger overhovedet ikke sammen med indholdet.

  4. […] Denne gang er det tv- og radiojounalisten Niels Böye, der har en passion for et tilsyneladende nyt fænomen – nemlig hekse- og satankirker. Bogen handler om fænomenet herhjemme, andre steder i Europa og i Amerika, og det er et syndigt kaos af oplysninger, påstande og meningsløse udsagn, der blander sig med hans egne efterforskninger, som inkluderer mere eller mindre officielle visitter hos satan- og heksedyrkere. Flere steder citerer Niels Böye tekster, men der er ikke en eneste kildeangivelse eller nogen litteraturliste, hvorfor det ikke er lige til at identificere hans kilder, end sige se i hvilken kontekst de citeres og så videre, omend der er flere henvisninger til, at der er tale om avisartikler. Nogle af disse synes citeret på en sådan måde, at hvad, der i begyndelsen af bogen er en dramatisk historie fra en avis, bliver senere til et faktum (samme modus er kendes fra f.eks. Hellig blod, hellig gral, som er flittig med denne manøvre). Fraværet af kildereferencer genkender vi fra Bjørn Porups bog, Rollespil+2 – introduktion til magi, som jeg diskuterede her, og som Kristoffer siden viste brugte tekster lystigt hentet fra nettet uden ringeste kildehenvisning. […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: