Vi har styrken – hvad skal vi bruge den til?

Måske er intensitet et bedre ord end styrke for det, jeg er ude efter, men det har ikke så revolutionsromantisk en klang. Indlægget er en del af denne serie.

En gang sidste september eller så sad vi nogle stykker uden for en ølbar med vores øl i solen. Peter Fallesen havde for nylig spillet live-scenariet Delirium, og sagde i den anledning, at det havde været en ret intens oplevelse. Så intens, at det var i retning af sådan noget, man kommer ud for i terapi (hvilket ikke er helt uden forbindelse til Deliriums tema, men det er en anden historie). Så sagde Peter, med let snaldret dybsindighed: “Nu kan vi i dansk rollespil efterhånden finde ud af at skrue intensiteten så højt op, det overhovedet skal være, så højt op at det kan blive et problem. Nu skal vi til at finde ud af, hvad vi vil stille op med det.”

Interessant tanke. Det har gennem en del år været et mål for store dele af det danske rollespilsmiljø, såvel live som bord, at jage “den gode rollespilsoplevelse” ved at søge maksimal intensitet. Der har dog ikke været universel enighed om, at dette var en god idé, endsige smagfuldt. Til tider har det for eksempel på Fastaval givet sig udslag i ret store afvigelser mellem publikums dom og de mere nøgternt analyserende ottodommeres dom. Jeg erindrer for ti år siden, i 2001, at publikumsprisen gik til scenariet Skyggesiden af Michael E. F. Sonne, som ellers slet ikke var med i otto-opløbet. Der gik en del snak om scenariet, og om at det virkede ved at konfrontere spillerne med brud på snart sagt et hvilket som helst tabu, der var i nærheden af skæringen mellem sex og vold. Det udmøntede sig i virkelig intenst spil, med en stor andel af meget begejstrede spillere til følge! Siden hen har en række live-scenarier, som Delirium, arbejdet med at skrue op for styrken ved at anvende meget pågående midler, der skubber hårdt til spillerne.

Det er dog ikke kun ved hjælp af drastiske midler, at man kan hjælpe spillere til at få meget intense og tilfredsstillende oplevelser. I spil som Memoratoriet: Det rare sted af Morten Greis Petersen og Monica Traxl og System Perfekt af Simon James Pettitt viste det sig muligt at skabe stærke oplevelser ved at opstille en ritualistisk ramme og så anvende meget lavmælte og underspillede midler inden for denne. Vi kan med andre ord efterhånden få (eller hjælpe, om man vil) voksne mennesker til at græde med dansk rollespil, og endda uden at slå dem i ansigtet med sex med døde handicappede børn. Dels fordi danske rollespillere er seje, dels fordi der faktisk har været en ret stor udvikling i teknikken og færdighederne.

Men er det altid godt at få voksne mennesker til at græde? Hvis man enten beskæftiger sig med meget stærkt følelsesladede temaer eller lader folk selv fylde en historie ind i en ramme, som inviterer til stærke følelser, kan folk potentielt komme til skade. Hvis de (vi!) bærer rundt på noget grim baggage, er det ikke risikofrit at slippe det løs, særligt hvis ikke der står nogen parat til at samle op bagefter med mere end “nåøh, tak for nu, vi ses i caféen”. Da jeg skrev Tortur var jeg pinligt bevidst om at det kunne ende problematiske steder, hvis folk med reelle traumer fra mishandling gennem spillet blev bragt ud på dybt vand. Derfor var jeg, da jeg nu stod med et emne som var så velegnet til at fremmane stærke og uskønne følelser, yderst bevidst om “sikkerheden”, og omhyggelig med at indbygge og uddele redskaber til at regulere intensiteten. For eksempel var det et fast princip fra starten, at bødler og ofre aldrig skulle kunne optræde i scener sammen, så der aldrig blev noget element af genopførelse af mishandling, kun indirekte genfortælling, og faktisk spil af de senere konsekvenser. Der var også faste ritualer/mekanikker til at signalere til medspillerne, at de skulle skrue ned for intensiteten.

På den anden side er det også en risiko når man efterstræber intenst spil, at spillere kan komme til at sabotere spillet ved at gå i defensiven ved for eksempel at slå alvorlige ting hen i spøg eller lignende, især hvis de ikke har legitime redskaber til at regulere på styrken for at passe på sig selv og hinanden. Defensivt spil er der naturligvis ingen, der kommer til skade af, men det kan være irriterende og ødelæggende for spillet. I disse år er færdigheder og teknikker til at regulere spillet, både som spillere, arrangører og forfattere, under stadig udvikling, og jeg synes at det er noget af det virkelig spændende, der sker.

Nu har vi efterhånden til overflod teknikkerne til at skabe tænderraslende stærkt spil. Det er simpelthen ikke et problem for nogenlunde kompetente mennesker med de erfaringer, vi har opbygget. Udfordringen er at arbejde med at gøre det på en ansvarlig og pålidelig måde, som sikrer at man kan ramme inden for de niveauer, hvor der er virkelig fedt, uden at det kammer over i faretruende situationer, hvor spillernes skeletter kommer raslende ud af skabene og spolerer sindsro, nattesøvn og måske endda morskaben. Og så er der spørsgmålet om, hvad al den styrke skal bruges til. Det er oplagt og fristende at bruge det til at behandle tunge og følelsesladede emner (som tortur, fascisme, mobning eller sex med døde handicappede børn), ikke mindst fordi den slags emner i sig selv er nemme og oplagte redskaber til at bringe stærke følelser i spil. På den anden side skal man heller ikke glemme at rollespil kan være en kilde til glæde og fornøjelse, også selvom det ikke direkte handler om noget alvorligt, som jeg også har slået slag for andetsteds. Det er en stor glæde at kunne opbygge en fantastisk intens og konfliktfyldt historie med sine venner, og som klimaks smide dem i en brønd. Sådan, imaginært, forstås. Undskyld, Rikkelara, men det var virkelig fantastisk! Mit liv beriges af den styrke.

Troels Ken Pedersen

Advertisements

~ af troelsken på 12. januar 2011.

6 kommentarer to “Vi har styrken – hvad skal vi bruge den til?”

  1. Hej Troels,

    Godt indlæg. Jeg kan godt lide, at du følger op på vinterens etiktema, og det er et spændende spørgsmål, du arbejder med, for, hvad skal vi bruge intensiteten til? Er rollespil en emotionel ekstremsport, hvor man jagter en følelsesmæssig høj, eller er der en større pointe eller et legitimt virkemiddel i intensiteten?
    I forlængelse af tilstræbelse af intensitet, kommer også et spørgsmål om, hvor drastisk man skal gå til værks, eller hvorledes kan man opbygge intensitet uden hver gang at foretage “det drastiske”?

  2. Hej Troels

    Spændende vinkel du har her, jeg synes bare det er synd at du bliver så fanget i at gentage “Uh, rollespil er vildt og farligt.” Jeg håbede at se mere på hvad man rent faktisk kan få ud af alt den intensitet. Eller er det bare oplevelserne vi jager?

  3. Hej Oliver

    Jeg måtte bare lige gentage at jeg synes det er OK at more sig uden at det skal tjene en Højere Sag. Men det er da klart perspektivrigt, at rollespil lader til at have et iboende potentiale for høj-oktan samspil med alvorlige emner, hvor der er store følelser i klemme.

    Det er godt at holde sig for øje, at hvis man vil noget med et tungt emne, rollespilsmæssigt, får man nærmest automatisk et enormt potent virkemiddel udleveret. Så potent, at hvis man ikke pjatter det væk, bør hovedbekymringen være at regulere snarere end oppiske stemning.

    Hvad kan man så få ud af det? Interessante og følelsesmæssigt vedkommende emner taget under behandling på en måde, hvor den kølige armslængde ikke kommer i vejen for bearbejdelsen, hvilket ellers ofte/næsten altid sker. Hvis man tager sig tiden til at fordøje bagefter kan man komme en hel del videre der med nogle ting, end man ville kunne ved bare at læse/snakke.

  4. …Og flere bud er meget velkomne! 🙂

  5. […] har der været snak forskellige steder (Troels og Emil), hvor der er blevet vendt op og ned, rundt, frem og tilbage om den gode […]

  6. […] være på det rene med hensyn til mål og midler, for vi har styrken inden for vores rækkevidde, spørgsmålet er hvad vi vil stille op med den. Del det med andre:FacebookTwitterEmailLike this:LikeBe the first to like this […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: