Fyre, tøser og tekgardister

Dette er et indlæg i denne serie.

Hej! Det er en dag på ugen, og nogen bør skrive et indlæg til planb-bloggen. I denne omgang skriver jeg om at spille roller af ens eget køn eller af et andet køn – eller, all right, mest om at spille roller af det andet køn, for så meget genderqueer rollespil er der alligevel ikke i omløb.

Vi har været i gang med det her før og længe. Jeg ved, jeg selv har haft diskussionen på talrige conner, på forskellige steder på skalaen mellem ædru og beruset, og der er egentlig aldrig rigtig kommet noget ud af det. Spørgsmålet om, hvorvidt man kan spille en person af det andet køn lader til at være så meget dybere end spørgsmålet om, hvorvidt man kan spille en person af en anden alder, som er opvokset i en anden tid og kultur og er 800 gange sejere end en selv.

Normalt er jeg forbenet og ureflekteret forsvarer af tanken om, at menneskelighed trumfer køn, og at alle kan spille alle køn. Din sjov er ikke min sjov, naturligvis, jeg har ingen ret til at tvinge dig til at spille tøser, hvis du ikke vil, men jeg vil automatisk hæve øjenbrynene af folk, der siger, at man kun bør spille sit eget køn.

Men jeg havde den skægge oplevelse sidste uge, at jeg læste Mortens scenarie Periiden: Tekgardisterne der skulle sættes op på con2, og med det samme tænkte: “Det her bør egentlig spilles af rene mandegrupper”. Det er totalt imod, hvad jeg normalt mener, så hvorfor tænkte jeg sådan?

Periiden handler om et broderskab af mandige mandlige helte i store rustninger, der dræber monstre og redder kunstskatte. Som en del af det hektiske kampsystem kan spillerne vinde rerolls ved at kramme, high-five og kysse hinanden – in-character, men handlingen skal foretages af spillerne og ikke kun beskrives. Og det dér – det tager en helt anden værdi, hvis der er piger, der spiller med. Ikke så meget at det – som nogen foreslog på Mortens blog – er synd for de stakkels kvindelige spillere, der bliver overfaldet af adskillige savlende mandfolk. Det er mere, at hvis scenariet bliver spillet af en flok mænd, så er det et scenarie om mænds venskaber, der tager hele bromance-tingen op på spillerniveau. Hvis det bliver spillet af en kønsblandet gruppe, er det et helt andet scenarie. Og det er et tredje scenarie, hvis det er en flok kvinder, der spiller det.

Jeg har tænkt lidt over det, og jeg synes mere eller mindre, de grunde jeg kan se til at håndhæve et spil-dit-eget-køn-princip, falder i tre kategorier:

ILLUSION: Hvis den forelskede teenagepige spilles af en tyk fyr i 30erne, brydes spillernes illusion, og scenen vil være mindre romantisk og rørende.[1]

INDLEVELSE: Mænd og kvinder kommer fra meget forskellige verdener, og det kan være svært for alvor at leve sig ind i en spilperson af et andet køn.

METASPIL: Rollespil er en social aktivitet, der foregår mellem spillerne og ikke mellem spilpersonerne, og vores køn er en stor faktor i vores sociale interaktioner. Nogle gange kan de ting, der sker i fiktionen, påvirke spillernes interaktion helt forskelligt afhængigt af spillernes køn.

Jeg kan personligt have svært ved at se mening i de to første grunde – især nummer to, der for mig for det meste lyder som “Jeg er rigtig, rigtig bange for at få tøselus” – men jeg tror, det i sidste ende handler rigtig meget om, hvad vi hver især finder sjovt i rollespil. Jeg er måske mindre indlevelsesspiller end du er. Din sjov er OK. Lev og lad leve og alt det der.

Men den tredje grund? Vildt interessant. Især fordi den tredje grund handler om det enkete system, det enkelte scenarie og den enkelte spilsituation. Metaspillet bliver påvirket af spillernes køn og hvordan spillernes køn interagerer med spilpersonernes køn, ja, men det kan lige så godt være et argument for, at det i nogle situationer giver bedre spil at spille på tværs af køn.[2]

Og det er netop metaspillet der gør, at Tekgardisterne virker så påvirkeligt af spillernes køn. Fordi det er spillerne, der skal kysse og kramme, gør det en massiv forskel, hvordan spillergruppen fordeler sig på køn. Det gør en forskel, om du kysser på en tøs eller en fyr, og især når du har begge muligheder.

Men kan metaspilsargumentet gøres præskriptivt? Eller, hvis jeg skal bruge nogle lidt mindre ord: Kan vi gå fra “Dette scenarie bliver anderledes af at blive spillet af grupper med en anden kønssammensætning” til at sige “Dette scenarie skal spilles af en gruppe med denne kønssammensætning”? Tjah. Tekgardisterne i en ren pigegruppe appellerer meget mere til mig (mig personligt, fordi det ville give et skævt lys på kvindevenskaber, som ville interessere mig) end Tekgardisterne i en kønsblandet gruppe. Men jeg ved, der må være nogle mennesker et sted derude, som ville finde scenariet meget mere interessant i en blandet gruppe. Jeg vil hellere se det redskab, som en bevidsthed om samspillet mellem spillerkøn og rollekøn er, som et værktøj til at få det spil, jeg gerne vil have, end som en værktøj til at forhindre andre i at få en type spil, jeg ikke kan forstå, de gerne vil have.

 

 

 

*****

1: Her er for resten en sjov ting, der ikke har det ringeste at gøre med det, jeg egentlig vil skrive om: Når som helst man taler om at spille på tværs af køn, begynder folk at snakke om, at mænd er helt vildt klamme (og det er altid mænd, der gør det). Det er altid en fed fyr i en star wars-trøje vi skal tænke os spille den smukke prinsesse. Aldrig en bredskuldret type med trendy skæg.Og vi snakker aldrig om, at den smukke prinsesse kunne blive spillet af en kvabset tøs med briller. Der foregår et eller andet her, og jeg har ingen ide om, hvad det er.

2: Det har længe virket på mig, som om de bedste sexscener i rollespil er dem, der bliver spillet af to mænd, uafhængigt af spilpersonernes køn. Mænd ved så meget mere om, hvordan en kvinde er sexet for mænd, end kvinder gør, og derfor kan de meget bedre spille en sexet kvinde. Og desuden kan to mandlige spillere lave en dampende hed sexscene med betydeligt færre bekymringer om, hvordan det her vil blive taget op, når scenariet er slut. Det er dybt heterosexistisk, men når man spiller med en person af det modsatte køn, er det lettere at antage, at der er en fælles kontrakt om, at det her bare er rollespil.

Reklamer

~ af annevinkel på 29. januar 2011.

6 kommentarer to “Fyre, tøser og tekgardister”

  1. Interessant. Jeg bliver helt ærgerlig over ikke at have tekgardistet, måske netop fordi kysse-kramme bromance aldrig rigtig er noget, jeg har gjort? Hvad mon jeg er gået glip af? Min rygmarvsrefleks hæver også alle parader ved ideen om kønsekslusivt rollespil, men du har ret i, at det i nogle situationer gør en forskel, og der er nogle ting, som vil være svært at få frem uden for bestemte kønssammensætninger. Og hvad nu hvis det er disse bestemte ting, man er ude efter?

    MHT. spillerkøn og sexscener (i bord/ord-rollespil) kan jeg give dig delvist ret, Anne, efter at have kørt “tortur” nok gange til at have set en hel del forskellige konfigurationer af spillere spille hetero sex-scener. Jeg tror dog at den store forskel er, at folk almindeligvis simpelthen giver mere los i sex mellem karaktererne, hvis sex mellem spillerne ikke på noget plan er relevant, hvorimod det kan være en hæmmende subtext, hvis spillerne (på et teoretisk plan) kunne havne i kanen sammen. Jeg har i alt fald set to kvinder spille mand og kvinde i seng enormt ømt. Sex vil mellem nogenlunde modne mandlige hetero rollespillere normalt ikke være på bordet på noget plan. Men måske kan man krampe deres stil ved at fyre en solid homo-joke af? Eller ved at kaste en knapt så hetero mandlig spiller ind i sammenhængen? Hm. Jeg tror ikke, det er et eksperiment, jeg har tænkt mig at udføre, og da slet ikke i volumen, der gør det statistisk interessant…

    Men, alt i alt, du har ret i at sammensætningen omkring bordet kan gøre en forskel, og det er en interessant ting at se på/lege med.

  2. Hej Anne – og Troels,

    Køn er en sjov ting omkring indlevelse og rollespilsoplevelsen. Under Annes punkt to er det altid fascinerende, at folk har lettere ved at indleve sig i elvere og dværge end i det modsatte køn (og i vores monokrome kultur glemmer vi altid til at spørge til det at rollespille en anden hudfarve eller minoritetskultur).

    Jeg ser netop, at Jofrid har en artikel i årets KP-bøger omkring det faktum, at man kan dispensere for, at fysisk høje spillere spiller dværge, men ikke at Warhammers bretonere kan stille med et regiment af kvindelige soldater. Som Jofrid synes at konkludere (da jeg lige nu udtaler mig ud fra omtalen af artiklen), så er det ok at manipulere fiktionsuniverset inden for det enkelte køn (exceptionelle dværge) men ikke på tværs af køn (kvindelige soldater fra Bretonnia).

    http://rollespilsakademiet.dk/kpbooks/

    Der er simpelthen et rum, hvor vi ikke taler køn, eller hvor vi opererer med nogle så faste modeller, at vi ikke kan se ud over dem (frygten for den tykke mandlige nørd spillende pige, men ikke vice versa).

    Når det gælder kønnet, må vil begynde med den erkendelse, at vi er fysisk til stede i rollespillet (hvorfor computerrollespil er en anden diskussion her), og at vores fysiske kroppe altid er en faktor, som vi spiller i relation til. I Periiden bliver spillerne tvunget til at forholde sig til deres fysiske krops køn, når de gør brug af kysse-mekanikken, fordi det er de fysiske kroppe, der foretager kysset for at vinde kampen i fiktionsuniverset. Fiktionen tillader tilstedeværelsen af kysse-mekanikken, men scenariet giver kun spillerne i begrænset omfang rum for at arbejde med den (de kan kramme i stedet, de kan frabede sig kys ved spilstart), med andre ord: Periiden tilbyder ikke noget sikkert rituelt rum at kysse i (ikke andet end det implicitte rum, at nu spiller vi rollespil, og så er ting anderledes).

    Netop fordi scenariet gør de ting ved folk, bliver det så meget mere interessant netop at manipulere sammensætningen af spilgrupperne – rene mandegrupper, rene pigegrupper, miks-grupper – og vi er derved fremme ved, at scenariet leger med metaspillet.

    Min plan er med scenariet at revidere det til Viking-Con. Der er nogle ting, som skal stilles lidt skarpere op, men jeg har ikke tænkt mig at stille krav om kønsfordelingen af grupperne. Måske reflektere over det i scenarie-teksten og opfordre folk til at overveje det, når de sammensætter deres spilgrupper.

  3. Spændende indlæg. Køn og roller er super spændende og har ligget mig på sinde, siden jeg engang midt i 90erne kom hjem fra en Fastaval og udelukkende havde spillet kvinderoller. Det var dengang kvinderollen ofte var ”den sjette karakter”.

    I forbindelse med den tredje mest interessante kategori i indlægget, kom jeg umiddelbart til at tænke på ”Før Høsten”, som ud over at være et super stemningsmættet og intenst scenarie om forfald, havde det (uudtalte?) formål at give spillerne stiv pik – altså at påvirke spillerne bag karaktererne ganske fysisk, Blandt andet gennem en ultra sen-/seksuel forførerrolle, der varetages af en spiller.

    Jeg ved fra andre der har spillet det, hvor denne rolle blevet varetaget af en kvindelig spiller, at det virkede. Den superdygtige spiller, fik faktisk gennem sit spil, lokket karaktererne og til en hvis grad tændt de andre spillere. På mit hold blev rollen spillet af en virkelig fremragende mandlig spiller, der leverede noget af det mest imponerende solospil jeg har oplevet, men det blev aldrig sådan rigtig hot (sorry, Christian). Jeg ved ikke om det ville have gjort en forskel for mig om det havde været en kvinde der havde hvisket mig lumre erotiske tilbud i øret, men jeg ser det som et tilfælde, hvor netop spillernes køn har indflydelse på scenariet og den interaktion der er mellem spillerne.

    • Jeg kan ikke lade være med at tænke lidt over implikationerne i sætningen “spillerne skal have stiv pik”. Det siger jo ligesom et eller andet om, hvem “spillerne” er, sådan rent fysisk…

      Men sjov tanke. Jeg har også spillet “Før høsten”, med en glimrende kvindelig frister, og selvom det var opstemmende i nogen grad, så er jeg altså blevet langt mere påvirket af at være vidne til en erotisk scene udspillet af to mænd (med hhv. mandlig og kvindelig karakter), jf. Annes note nr. to. Oh well, måske kunne der være et oplæg om erotisk rollespil at ane engang i fremtiden?

  4. Et oplæg om erotisk rollespil kunne faktisk være spændende. Det er ikke et område, der er særligt udforsket endnu. Et par indie-spil berører lidt det romantiske, og nogle con-scenarier berører lidt sex, men det forekommer mig, at Før høsten afskærmer sig fra at være erotisk ved at vægte et pornografisk element, eller simpelthen ved at distancere sig fra det ved betegnelser som ‘lummert’. Flere scenarier har en kærlighedshistorie eller parforhold, men erotik …?

    Det kunne være meget spændende at udvikle noget, der kunne gå i retning af et erotisk scenarie.

    • Ja, på sin vis har “Før høsten” indbygget defensivt spil. Det er godt set. Og ja, det kunne være spændende.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: