Tilbage til vallen

Nu er det jo så ni år siden, jeg sidst var på val. Hvad har så ændret sig? Umiddelbart ikke så meget. Der var rigtig mange af de samme mennesker, nogle var dog også Viking-con-gængere, så det kan være, at det var derfor, at de virkede bekendte. Folk lignede sig selv, dog lidt mageligere og visere, end da jeg sidst så dem. Aldersfordelingen havde derfor forskudt sig. Den lå på omkring de 18, som primært skyldtes nuværende og tidligere Østerskovelever og 31+, som var mig selv sagde hunden og dem, der også var der for 10 år siden. Sidste jeg var på val, var det ligeledes en masse mennesker på min egen alder og en del ungdomskoleelever, så for mig var der ikke den store forskel i sammensætningen af connens deltagere.

Stemning og højt humør.
Stemningen var den samme. Den var rar og åben, alle kunne snakke med alle og gjorde det i rigt mål. Folk havde stadigvæk ikke opdaget, at et 1 ½ times foredrag om en eller anden vampirekampagne fra en tilfældig person i baren ikke er verdens mest interessante emne, men den lidt mere relevante sætning ”Nå, har du så spillet noget godt i dag?” blev nu som førhen flittigt brugt til at skabe kontakt med nye mennesker og til at få opsummeret dagens hændelser blandt venner. Faktisk er det sjovt og se, hvor lidt ”privat” snak, der foregår på sådan en con. Vi taler om vores hobby og nørder sammen og udefrakommende relationer er irrelevante i denne sammenhæng. Det er det, der gør, at man netop snakker sammen på tværs af diverse sociale skel som alder uddannelse og deslige. Det minder mig om, at jeg spillede i gruppe med en flok gutter i mere end 10 år, før jeg fandt ud af, at den ene havde en søster. Ikke relevant for spillet. Spørgsmålet er om det er karakteristisk for vores hobby eller om det ikke er noget generelt for lukkede sociale grupper? Det samme ved jeg er tilfældet indenfor for eksempel volleyball-kredse, som jeg også har været en del af en rum tid.

Scenarierne.
Hvad så med scenarierne? Her ved jeg, at der er et par stykker, som vil være uenige med mig. Nu spillede jeg kun 3 selv, men set ud fra min synsvinkel, var der heller ikke på dette punkt, der havde ændret sig. Jeg kan kun udtale mig om selve spiloplevelserne mine egne og andres, da jeg ikke har haft scenarierne i hånden. Mine egne spiloplevelser var gode. Folk gjorde hvad de kunne indenfor rammerne af scenariet og det gik godt. Jeg spillede ”Ingen vej ud”, ”Eiyuu Tachi” og indiescenariet ”Dogs in a Vinyard”. Det første kørte et tvist på en gammel kending – dungeoncrawlen. Hvad sker der, når en gruppe eventyrere bliver væk i deres dungeon og har vandret rundt dernede et år. ”Eiyuu Tachi” udforskede et eventyrunivers inspireret af japanske tegnefilm. Her var der dog sket et markant skift for forfatteren, der, sidste gang jeg var på val, havde skrevet det kontroversielle ”Skyggesiden”. Lidt en anden stil må man sige. Indiescenariet var anderledes systemmæssigt set end for 10 år siden med en spilmekanik, der er bygget op omkring konflikter. Ellers synes jeg at typen af udbud var det samme. Der var en masse velskrevede scenarier med hovedvægten på Touchy-feely-typen. Der var det emotionelt udfordrende ”Børnene fra boldbane 7” og der var det nye sjove indslag ”15 mand”. Fortæller-, novelle-, spillederløse og systemløse scenarier findes stadigvæk alle repræsenteret på paletten, som de gjorde, sidst jeg var af sted, om end at flere af disse givetvis var helt nye tiltag, sidst jeg var på val. Dog selvom typerne af scenarier virker, som om at de er det samme som før, så tror jeg, at spilmekanismerne har ændret sig. I ”Eiyuu Tachi” vekslede vi imellem en slags fortællerposistion og at udspille en karakter. Der er også opstået en skik med at udspille specifikke scener, som eventuelt først kan diskuteres på metaplan, før de gennemspilles, som man ser det i indiegenren.

Arrangørsiden.
Hvad med arrangørsiden? Her virker det som om, der er en hel del ting, der var blevet forbedret. Nu synes jeg sådan set, at det var udmærket, sidst jeg tog af sted, men der er alligevel en del ting, der er blevet endnu bedre. Hjemmesiden og tilmeldingen var vældig fin med onlinebetaling og nye fine tiltag som facebookside, smsservice og Fasta-app fungerede fint. Madudleveringerne skete i etaper, hvilket var ret smart. GDS-tjanserne var en rigtig god idé. Sovesalen var på skolen, hvilket var dejligt og i det hele taget var det et dejligt sted at være. Caféen var der også, sidst jeg var af sted og fungerede som et fint alternativ til baren, men med et større udvalg af lækkerier end sidst. Ølkonkurrencen var et hit. Livemusik ligeså. Sidst jeg var af sted, var der en del udsmykning af skolen i forbindelse med temaet. Det er man gået bort fra, og det, synes jeg, er helt i orden. Brug gerne kræfterne på noget andet. Jeg savnede dog nogle liveklædte mennesker og helcon live. Det giver nørderiet et boost og kulør til stemningen, at folk render rundt udklædte.

Det var klart en positiv oplevelse at vende tilbage til vallen. Det gør jeg bestemt igen næste år.

Reklamer

~ af Karen Collatz på 5. maj 2011.

4 kommentarer to “Tilbage til vallen”

  1. Der er stadig helcon live. Det hedder Dirtbusters…

  2. Omkring scenariernes udvikling gennem de sidste ni år, ligger en god del af udviklingen inde i scenarierne. Bipersonsspil er ikke bare bipersonsspil, og systemløshedsviften spænder i min optik meget over en værktøjskasse eller et katalog af virkemidler, man inddrager for at skabe sit scenarie. Tidligere var det lettere at sælge et scenarie som værende intrige eller bipersonsscenarie, men nu kan et scenarie f.eks. anvende intrige-virkemidler eller bipersonsvirkemidler til at skabe et drama eller et actionscenarie.

    For mig er et andet skift, at spillerne nu ikke længere forventes udelukkende at tale i første person (gerne suppleret med semi-livespil), men derimod forventes spillerne at anvende diverse værktøjer (scenesætning f.eks.) og/eller både tale som deres karakterer og beskrive karakterernes handlinger.

    Det er i hvert fald nogle skift, jeg har observeret gennem de sidste mange år. Jeg er ikke uenig med Karen i hendes observation, men vil i stedet udnytte min position som forfatter og spilleder på FV gennem mange år til at spæde ekstra detaljer til.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: