Projekt Luffegås – scenarier der afsøger grænserne for hvad rollespil er og kan

Luffe-gaas, en. (nu l. br.) pingvin. BMøll.DyL.II.372. Brehm.DL.3 II3.25.
– Orbog over det Danske Sprog

Projekt Luffegås er en scenarieantologi til Fastaval 2012, der har til formål at finde ud af, om der findes måder at lave rollespil på, som vi endnu ikke har udnyttet. Luffegåsen noterer med tilfredhed at der bliver skrevet mange virkeligt gode, spændende og anderledes scenarier til Fastaval hvert eneste år, men luffegåsen påstår også, at det er vigtigt, at vi holder gryden i kog. Desuden mener den, at der kan komme noget godt og hidtil uset ud af den systematiske og tilbundsgående afsøgning af grænserne for vores hobby, som er mulig i en scenariesamling.
Luffegåsen inviterer dig til at skrive et scenarie, som gør noget helt nyt!

Profil
Et scenarie til Projekt Luffegås er en novelle, som på mindst et punkt undersøger hvad der kan lade sig gøre i dansk rollespil lige nu. For at leve op til Luffegåsens høje forventninger skal en sådan novelle:

1) På mindst et punkt adskille sig fra Fastavalscenarier, som de er flest. Novellen skal afsøge grænserne for hvad vi kan med vores medie. Undersøgelsesfeltet må gerne have været afprøvet før, men Luffegåsnovellen vil som udgangspunkt gå lige skridtet videre, for at se hvor langt man kan tage en given idé.

2) Afsøgningen skal have til formål at finde ud af, om vi kan skabe spil, der har andre former for kvaliteter end dem, vi oftest ser kvalitetsstemplet på Fastaval. Den skal pege frem mod nye måder at lave rollespil på og må derfor ikke være en gimmick, der kun er spændende én gang.

3) Generelt set vil Luffegåsen favorisere scenarier, som følger PlanBs formålserklæring om at respektere spillernes evner. Dette kunne være i form af en høj grad af spillerfrihed og -medansvar, men der er ikke tale om et krav. Hvis en novelle har potentiale til en ny form for kvalitet og kan åbne nye veje for dansk rollespil, men gør det ved at spærre spillerne inde (Kristian!), vil det stadig være en Luffegæsling.

Det er vigtigt for Luffegåsen at påpege, at dette er en undersøgelse. Den påstår altså ikke, at der er noget i vejen med Fastavalscenarier eller vores kvalitetskontrol. Den vil derimod gerne se hvad vi kan få ud af at puffe til grænserne for rollespil lige nu
Efterhånden som vi får scenarieforslag ind, tror jeg i virkeligheden ikke det vil være så vanskeligt at afgøre, om de lever op til disse krav. Ikke desto mindre står vi overfor et vigtigt arbejde, som går ud på at præcisere, hvad der ligger i ”som Fastavalscenarier er flest”.

Luffegæslinger
Der er allerede en lille samling ideer til Projekt Luffegås scenarier derude. Jeg vil præsentere nogle af dem her som inspiration til andre potentielle stolte mødre og fædre til egne små luffegæslinger.

Captain Subtext Transmitting: Troels Ken Pedersens idé til et scenarie, hvori spillerne ikke må sige hvad deres karakterer siger, men kun må sige subteksten. Jeg kunne meget godt tænke mig at høre mere om denne idé og dens potentiale. Umiddelbart lyder den vildt spændende i mine ører, men det ville særligt være spændende at høre tanker om hvordan den potentielt kunne ramme punkt 2 ovenfor – Troels, er der en chance for at du skriver et blogindlæg?

Symposion: Christina Goddards idé til scenariet som aggressivt slår ned på ethvert tilløb til plot. Settingen er et drikkegilde i oldtidens Athen, hvor spillerne er diverse fremtædende personer, såsom dramatikere, politikere, læger og poeter. Spillerne har alle adskillige kim til potentielle plots i deres karakterbeskrivelser, men hver gang nogen forsøger at sætte gang i et plot, bliver det omgående spoleret af spilleder i skikkelse af den vrisne, gamle Sokrates. Denne idé er mit hjerte meget, meget nært, og jeg vil gerne bidrage til den konkrete skriveproces, hvis det er ønskeligt. Igen skal vi dog tænke over ideens potentiale på sigt. Christina, er du interesseret i selv at være forfatter på din idé, og kunne du måske tænke dig at skrive et blogindlæg om den?

Den Uendelige Historie: Inspireret af noget Max Møller skrev i en kommentar til det sidste indlæg i Luffegåsserien kunne jeg godt tænke mig at skrive scenariet, som aldrig slutter. Jeg ved ikke præcis hvad det skal handle om, men det er blevet foreslået at tage udgangspunkt i slutscenen i et allerede skrevet Fastavalscenarie. Hvilket ved jeg ikke, men ideen er interessant. Under alle omstændigheder er spillet i Den Uendelige Historie mest at anskue som en serie opvarmningsøvelser til det egentlige spil, som starter det øjeblik spillerne forlader spillokalet med en liste over ting, de skal gøre in-character, i hånden. Konfrontér den og den i baren, bagtal X under banketten, pak i hemmelighed et kærestebrev ned i Ys kuffert, inden vedkommende sætter sig på bussen hjem. Der vil være en del ting, som de skal gøre på Fastaval, men når de tager hjem bagefter, er spillet ikke slut. Efterhånden som ”spillet” skrider frem vil der være længere og længere imellem at spillerne skal foretage sig noget, men de må gemme listen et sikkert sted, så de kan tage den frem og skrive et angerfuldt, bebrejdende eller tilgivende brev til Z d. 18. maj 2027. Jeg har det her billede af den gamle dame på plejehjemmet, der sender den sidste sms til et forlængst nedlagt nummer. Kort efter udånder hun, den sidste spiller på Den Uendelige Historie er død, spillet er slut. Det er Hel-Live Live!
Jeg synes selv, at den her idé lever op til punkt 2. Det er den mest ekstremt tænkelige formulering af et koncept, der sagtens ville kunne berige alle mulige andre scenarier: At lege med scenariets start- og sluttidspunkt (Tak for den, Max!). Ved at bevæge sig ud i ekstremen kan Den Uendelige Historie forhåbentligt fortælle os mere om, hvordan den idé virker i praksis – selvom scenariet i sagens natur kan blive en anelse vanskeligt at evaluere på…

[…..]: Scenariet uden titel er en viderudvikling af idéen fra dette års Fastavalscenarie, Magnus Udbjørgs og Rasmus Høgdalls De Unge. Scenariet bruger udelukkende billeder som virkemiddel, hvilket jeg personligt synes er en helt fantastisk fed idé. Jeg har tre tiltag, jeg gerne så afprøvet. For det første synes jeg det kunne være interessant at føre idéen helt ud: Absolut ingen tekst i billederne. Da scenariet her vil være en del af en antologi, behøver det ikke have nogen titel. For det andet så jeg gerne at man undgår at billederne bliver for sigende. Ideen med at formidle med billeder skulle i mit univers netop være, at lade tingene stå mere åbent, end hvis man formidlede med tekst. Får spillerne en karakter beskrevet med billeder, skulle disse billeder altså helst ikke formidle en helt klar arketype. Endelig føler jeg at De Unge i bekymring over sit fuldstændigt nyskabende virkemiddel trækker lidt i den anden retning ved at lægge op til et meget traditionelt plot. I den bedste af alle verdner ville man finde en type plot, som billeder ville egne sig særligt godt til at formidle. Måske de herrer Høgdall og Udbjørg kunne fristes til at arbejde videre med deres idé under Luffegåsens vinger? Eller er der andre, der kunne finde denne idé spændende?

Mange andre ideer har været oppe og vende, og jeg vil meget gerne høre mere om dem. Jeg opremser: Scenariet for kun en spiller, scenariet med et sært antal spilledere, scenariet hvor spillederen ikke er til at stole på, scenarier der leger med videns- og magtfordelingen mellem spillere og spilledere og scenariet med pervasive scenarietekst, hvor hele teksten er en del af fiktionslaget. Hvis du gerne vil arbejde videre med en af disse ideer, eller hvis du har din helt egen, så skriv, skriv, skriv! Der er indtil videre intet, der forpligter.

Status Fastaval anno 2011
Hvis vi vil afsøge grænserne for hvad rollespil er, så er vi også nødt til at gøre os nogen tanker om, hvad det så er det er, lige nu. Her løber jeg ind i min egen utilstrækkelighed. Jeg føler ikke, at jeg har det store forkromede overblik, eller at jeg på nogen måde ville være den bedste i blandt os til at tackle denne udfordring. Derfor har jeg brug for jeres hjælp. Flere af jer har læst rigtigt, rigtigt mange scenarier. Er der en eller flere af jer, der føler sig i stand til at skrive en lille sammenfatning af hvordan typiske scenarier ser ud lige nu? Det kunne være en typologisering af en vifte af ”scenarietyper”, som er typer i den forstand, at deres elementer dukker op i danske scenarier med jævne mellemrum.
Én bunden opgave, som jeg gerne så et skriv om, er Fastawoodmodellen. Any takers?

Uperfekte scenarier?
I det sidste indlæg i denne serie, omtalte jeg denne antologi (der nu har fået et meget bedre navn) som en samling af dårlige scenarier. Jeg synes godt vi kan aflive den betegnelse: Projekt Luffegås bliver ikke en bunke dårlige scenarier, det bliver en samling himmeltråbende sære, grænsebrydende anderledes, men først og fremmest vildt gode scenarier. Derom har jeg personligt ingen tvivl.
Jeg havde dog i tidernes morgen en pointe med udtrykket ”dårlige scenarier”. Jeg tror, at vi skal turde skrive dårlige scenarier. Med det mener jeg, at hvis man sætter sig for at skrive ”det perfekte scenarie”, så kommer man hurtigt til at gøre alt det, som vi ved virker. Med Luffegåsen skal vi være parat til at afprøve ting, som vi ikke ved om virker endnu.

Vågn til kamp!
Nu ligger bolden hos jer. Jeg tror, at der kommer til at gå en rum tid, før jeg skriver om Luffegåsen igen, men den har taget sine første usikre vingeslag, og jeg håber at bloggen i de kommende måneder vil svirre med jeres Luffegåsinspirerede indlæg. Sig ikke: Nej, den her idé er nok ikke helt rigtig – Sig: Jeg har en idé, den skal ud på bloggen, så skal der nok ske sære og magiske ting!

Reklamer

~ af nielsladefoged på 21. maj 2011.

24 kommentarer to “Projekt Luffegås – scenarier der afsøger grænserne for hvad rollespil er og kan”

  1. Yay! for luffegåsen (i øvrigt mit nye yndlingsord). Det er en fremragende idé med en designeret legeplads for eksperimenter, der ikke er bange for at falde og slå sig. I et “normalt” FV-scenarie er der lidt meget på højkant, og på mange af de andre, udmærkede conner, ville vilde eksperimenter risikere at komme til at friste en meget stilfærdig skæbne.

    MHT luffegåsens andet princip, så er Captain Subtext Transmitting (se for inspirationen: http://www.youtube.com/watch?v=PxVHealguGs) næppe et koncept, som i sin rene form kan bære mere end en novelle. Det kunne dog sagtens være et virkemiddel i bredere forstand. Det kombinerer en vis grad af komik med en fordring om total ærlighed, og begge dele er potentielt værdifulde.

    Komik er en svær ting at få til at virke nogenlunde pålideligt i rollespil, og derfor er det en udforskning værd. Konceptet fjerner også det lag, hvori bedrag almindeligvis ligger, og som sådan kan det være et konstruktivt benspænd til spil, hvor ærlighed, løgn og forstillelse er vigtige temaer.

    Et egentligt blogindlæg får dog nok vente, til jeg har arbejdet lidt mere med det.

    • Fantastisk – det var jo lige præcis tanken!

      Det er gode svar til punkt 2, Captain Subtext lyder lovende.

      Det skal selvfølgelig være når du har tid, men helst i løbet af forsommeren…?

  2. Hej Niels,

    Godt se, at der bliver fulgt op på Projekt Luffegås. Jeg vil gerne bidrage til legen med en novelle. Det jeg gerne vil lege med er en ide, hvor det at være spilleder er et strategisk valg, man tager undervejs i spillet. Man tilvælger således aktivt at være spilleder, når der spilles.

    • Det er rigtigt, det talte du lidt om på PlanB mødet. Det må være på grund af de mange gode øl, at det ikke poppede frem i min hjerne, da jeg skulle forsøge at huske folks forskellige ideer.

      Det er et spændende koncept. Jeg tror du vil kunne gøre rigtigt fede ting med det! Luffegåset, og samtidigt meget, meget Greiset i den allerbedste forstand af ordet (ikke at der findes andre!).

  3. Det lyder som et fedt projekt!
    Med fare for at få lidt for mange bolde i luften (jeg har allerede planer om at skrive et hinduisme-scenarie) har jeg også en idé jeg godt kunne finde på at bidrage med. Jeg kan godt lide at lege med rollerne og det kunne jeg godt tænke mig at gøre i et surrealistisk inspireret univers (dels inspireret af Dalí, dels af mine egne rimelig fucked up drømme og dels af sære ting mine venner har fortalt mig om deres drømme) der drager på nogle social-psykologiske aspekter. Jeg tænkte på at gøre det ved at hver spiller har en overordnet rolle – deres personlighed – som er deres vågne jeg. Selve scenerne skulle de derudover få tildelt en ny rolle, der er deres identitet i den pågældende drøm, som de så skulle spille ud fra deres personlighed.
    I og med at alle spillerne drømmer er de også spilleder for deres egen drømmeverden. Der er således ikke brug form nogen overordnet spilleder, men det ville være nødvendigt at fordele drømmene på forhånd.
    Jeg ved ikke om det kvalificerer sig som en luffegæsling, men det er i hvert fald en idé jeg har leget lidt med og hvis den kan bruges er jeg frisk på at bidrage

    • Jeg må protestere imod min sidste kommentar! Jeg er fuldstændig overbevist om at det er en god idé!

    • og en ting mere jeg lige kom til at tænke på… det ville være oplagt at der var flere forfattere, der hver især laver deres egen forskruede drømmeverden, så hvis der er andre der er friske på ideen kunne det være fedt hvis man evt kunne lave scenariet for 4 spillere/spilledere af 4 forfattere

      • Hey, det lyder sindsygt fedt!

        Jeg er en sucker for drømmende surrealisme, så du havde mig allerede dér. Rigtigt luffegåset bliver det jo så med dit oplæg til, at der i virkeligheden bliver tale om fire scenarier af fire forfatter, hver for én spiller, der så spiller sit scenarie sammen med de tre andre (maaan, det lyder kompliceret, når man siger det på den måde, men det er det ikke, det er fedt!) – det bliver jo en slags antologi i antologien!

        Jeg kunne godt være fristet til at være medforfatter på den her, men så kommer jeg nok til at skrotte Den Uendelige Historie… Medmindre en anden kunne have lyst til at give sig i kast med den, hmmmm…

      • Det kunne være fedt hvis du ville det! Jeg mener det på den bedst mulige måde når jeg siger, at du nogle gange har nogle ret forskruede ideer!
        I og med at det her er en interessant afveksling fra specialet sidder jeg og tænker lidt over konceptet.
        Jeg kom til at tænke på at det kunne være scenarieforfatternes drømme, hvor spillederen bygger på forfatteren, der dermed er hovedrolleindehaver i drømmen og er rimlig pissed over at de andre forfattere forsøger at invadere hans/hendes drøm og derfor forkaster dem til at spille absurde biroller – f.eks. indeholder mine drømme ofte rensdyr, der imiterer mennesker og jeg ville ikke tøve et øjeblik med at forvandle dig til dette hvis du en dag skulle dukke op i en af mine drømme og forsøge at stjæle hovedrollen fra mig.
        Jeg kom også til at overveje, at man som regel ikke kender sammensætningen af holdet før end på vallen og ofte på antologier bliver de først bredt ud på scenarierne på dagen. Derfor kunne det være at man skulle lave scenarierne på en måde så de er let læste og indrettet på en måde hvor de er fleksible med antallet af spillere/spilledere (evt. 3-5 scenarier) så det også tager højde for at man ikke kan vide på forhånd hvor mange dukker op.
        Derudover tænkte jeg på om man evt. kunne overtale enten Kasper Mosekær eller Kristoffer Mads til at bidrage for tror nok ofte de har ret kontroversielle drømme om golden retrievere

      • Haha, guilty as charged >oD

        Hele dette projekt er vist også en af mine forskruede ideer 🙂

        Jamen jeg bliver mere og mere tændt på det her – Kasper og Kr. M. er helt klart gode bud, og det samme er Anne Vinkel så helt indlysende!!! Og det er bare dem, vi lige kender…

        Tjaeh, vi må jo nok lægge os fast på et deltagerantal til Luffegåsscenarierne, da det jo gerne skulle være muligt at spille to af dem med samme hold uden at være nødt til at sende en af spillerne i baren…

      • Jeps, med de indfald hun nogle gange har ville Anne bestemt også være oplagt at finde i et surrealistisk univers 😉
        Det jeg mente med 3-5 spillere var også mest af alt ment som en måde at undgå at nogen blev sendt tilbage i baren. Jeg har oplevet et par gange at der har været 2-3 personer for lidt i forhold til antallet af hold, så hvis man opretter en form for fleksibilitet, så selvom det er skrevet til enten 4 eller 5 spillere/spilledere og det er at foretrække at der er det antal, så kan det spilles selv hvis der mangler nogle få personer – jeg ved ikke om denne idé er mulig, men hvis man kan undgå at der er nogen der bliver sendt i baren synes jeg det er værd at undersøge?
        Hvis man ved på forhånd hvem der skal være med har jeg overvejet om man burde indføre pyjamas som dresscode

      • Vi bør i alle fald få os nogle retningslinjer for deltagerantal i grupperne, og eller lave en model for, hvorledes man sammensætter spilgrupperne løbende.
        For de eksisterende antologier har reglen typisk været fem deltagere pr. hold, og så er det op til forfatter at fordele opgaver til de fem deltagere (1 spilleder, 4 spillere typisk).

        Variabelt antal spillere til scenariet har jeg brugt konsekvent i mine alien-scenarier til Viking-Con, hvor man kan være 4-6 spillere i et givent scenarie, så der er plads til alle. TekGardisterne til Con2 havde også variabelt deltagerantal.

      • Det kan være, at vi som udgangspunkt skal sige, at novellerne i Luffegåsen SKAL kunne spilles af fem personer (med fri fordeling af spiller-/spillederroller). Så kan vi opfordrer til at arbejde med variabelt spillerantal, så længe tallet fem indgår: 3-5 spillere, 4-6, etc.

        Hey, og pyjamas, helt klart!

      • Jeg fik ellers en ide om et scenarie med et låst antal karakterer uanset hvor mange grupper, der spiller scenariet. Dvs. der 20 karakterer i alt, og hvis man er fem grupper, kan man fordele de 20 karakterer mellem de fem, og er der 10 grupper er der stadig kun 20 karakterer, mens er der kun 1 gruppe, har de 20 karakterer. Summen af karakterer er således konstant uanset hvor mange grupper, der kører scenariet.

      • Hæhæ, men det kan jo også godt lade sig gøre, da det mageligt kan spilles af fem spillere :oD

  4. Jeg vil rigtig gerne skrive et scenarie der handler om at bruge metaviden for at “vinde”. Dog passer min idé p.t. ikke ind i novelle formen, men overvejer om den skal laves om for at blive en del af Luffegås.

    Den basale idé er inspireret af, at jeg har fået at vide at man ikke må bruge metaviden/spillerviden når vi spiller, og det er dårligt rollespil. Min personlige holdning er at det er noget sludder, og at man kan skabe en meget bedre fortælling ved hjælp af aktiv brug af metaviden. Om man i scenariet skal være tvunget til at bruge metaviden, eller om man skal opfordres til det, eller hvordan det skal fungerer er jeg ikke helt sikker på.

    • Lyder spændende! Et godt bud på konstruktivt “dårligt” rollespil.

    • Jeg tror det er vigtigt at skelne imellem, om man bruger metaviden for at “vinde”, eller metaviden for at skabe en bedre fortælling.

      Det sidste oplever jeg som noget alment accepteret, og som jeg både ser forfattere og spilledere opfordre til, og som mange spillere gør brug af af sig selv. Det er godt rollespil. (Det er ikke særligt ofte jeg længere oplever scener blive spillet uden for døren eller der bliver sendt hemmelige sedler frem og tilbage mellem spillere og spilleder – selvom det selvfølgelig hænder).

      At bruge metaviden for at “vinde” er derimod dårlig stil, og er ofte et brud på den sociale kontrakt mellem spillerne i det “gængse” rollespil.

      • Jeg vil sige, at jeg oplever din sidstnævnte form som alment accepteret i nyere tid (ca. 5år), men jeg oplever stadig folk, som spænder ben for sig selv (dvs. ikke bruger deres metaviden til et mere spændende oplæg), ud fra et ideal om, at det skal være purt – man skal spille inde for fiktionen. Det er netop anvendelsen af den viden, som Kasper advokerer for i sit bidrag til Fastavals Spillerkompendium 2008: https://planbrollespil.files.wordpress.com/2011/04/spiller2008.pdf

      • Her er det også vigtigt at definere om det gælder om at “vinde” over den andre spillerer, spillederen eller scenariet. Når man spiller et premade, kan man godt ende med en følelse af at spillerne OG spillederen arbejder sammen for at vinde imod scenariet. Specielt D&D moduler, med et unfair set-up… Save eller dø f.eks.

        Hvis man derimod bruger det imod spillederen, og hans egne kreationer kan der opstå problemer, og hvis man bruger det imod de andre spillerer (i intrige-spil), er den ret problematisk.

        Det er faktisk sket for mig, at en af mine spillere havde “snydt” og læst et intrige scenarie hjemmefra, og også endte med at vinde det. Det store problem var at det var meget tydeligt. Han regnede alt ud før det skete, og kendte de løsningsforslag der stod i scenariet. Der var dog ingen der tog det op, bortset fra bagefter. Ret fjollet.

        Min idé går primært på at bruge meta viden til at vinde over det uretfærdige scenarie, men mere om dette senerer.

    • Det er en rigtigt fed ide!

    • Det lyder interessant – kunne der måske komme et lille blogindlæg? Jeg tror det er en god måde at komme i gang med at tænke på – og samtidig få god feedback og inspiration (det er vi ualmindeligt gode til her på bloggen, synes jeg!) Husk at et blogindlæg ikke behøver at være specielt langt.

  5. Gode ideer der leges med. Tja jeg er ikke kommet på noget færdigt. Men der er en række relaterede ting, jeg flere gange har tænkt på at lege med, måske luffegås er det rette sted endelig at få dem brugt.

    Trance via dans
    Jeg har altid været dybt fascineret af Whirling Dervishes, da jeg sidenhen lærte, at der faktisk er en stærk forbindelse mellem effekten i indianernes trommedans og den effekt højt rytmisk basbetonet dansemusik har på folk, var jeg solgt. At danse til høje rytmiske melodier sender åbenbart folk i trance og får dem til at agere meget frit. Noget der må kunne bruges i rollespil.

    Meditation
    Jeg ved ikke hvordan, men meditation må også kunne bruges i rollespilssammenhæng. Morten og jeg kom tæt på, ved at bruge en drømmerejse som opstart til Memoratoriet og Stjernetegn. Men jeg tror meditation kan meget mere, ved bare ikke helt hvordan.

    Ritualer
    SystemPerfekt viste, hvor stærk indflydelse de rigtige og gentagne ritualer kan virker på mennesker og deres handlinger. Det ville jeg en gang gerne prøve at arbejde videre på.

    Hypnose
    Scot Adams, manden bag Dilbert, skriver flere gange om hypnose, og det det kan. Nogle af hans tanker lyder som noget, man rigtigt godt kunne bruge i rollespil. Hypnose, må kunne bruges i rollespil.

    Men om de skal holdes adskilt, eller alle eller nogle af dem skal kombineres i samme, ved jeg ikke helt. Ritualer kan bruges sammen med alle de andre i hvert fald. Desuden er hypnose og meditation også meget tæt beslægtet.

    Endelig kan jeg som fotograf og rollespiller ikke lade være med at have lyst til at tage (……) til sin yderste konklusion.

    Det er i hvert fald mine bud.

  6. […] på Plan Bs blog er Luffegåsen for længst lettet; et projekt der har til formål at udfordre den måde der skrives scenarier på […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: