Terninger

“Wow, det var lige godt mange sære terninger. Hvorfor har du alle dem i dit penalhus?” Det spørgsmåler jeg blevet stillet mange gange, og det er nok et spørgsmål mange her kan nikke genkendende til. Med mindre du er typen der har en ganske særlig pose eller æske til dine terninger, og der derfor er knap så tit at fremmede får lov til at se dem. Terninger skal jo behandles med respekt. For den uindviede lægmand er terninger måske bare nogle mere eller mindre kedelige stykker plastik, hvis primære formål er at man kan spille Snyd på et brunt værtshus, men enhver rollespiller ved at de i virkeligheden er funklende små juveler, med nærmest magiske kræfter.

Terninger er jo (bord-)rollespilerens vigtigste redskab. Men kan snakke nok så meget for sin syge moster, men tit og ofte er det jo terningen der i sidste ende bestemmer om man overvinder dragen eller får charmeret prinsessen. Det kan lyde fjollet, urimeligt og arbitrært, og når uheldet er ude kan man da også ønske terningerne langt væk, men det er alligevel de færreste af os der helt vil undvære den spænding terningene giver. Og det mismod man føler når terningerne fejler opvejes jo til fulde af den fryd man føler når de er med en – når man for lov til at vise hvor dygtig man er.

Med denne fascination af terninger kan de jo ikke undre at vi rollespillere har en tendens til at samle ganske imponerende mængder af de små plastisk (eller metal, glas og sågar ædelsten) klumper. Det glæder jo om at have det rigtige redskab til den rigtige situation. Og her taler vi ikke bare om at have en terning med det rigtige antal sider, eller nok terninger til at man hurtige kan rulle de 10d6 for ens fireball. Næh, vi ved jo godt at der er nogen terninger der ruller højt og nogen der ruller lavt. Nogen man kun tager frem når det virkeligt gælder, og andre der er bedre til rutineopgaver.

Her er det værd at bemærke at selvfølgelig er der faktisk terninger der ruller højt og terninger der ruller lavt. Det er trodsalt sjældent at rollespillere benytter sig af friske officielle casino-terninger, der nok er det tætteste man kommer på ideelle regulærer polyedre her i den virkelige verden. Og ligeledes er det jo heller ikke nogen specielt god randomiseringsprocess at tage en terning i hånden og rulle den. Men det her handler jo ikke om at folk har udført tusindvis af slag med deres yndlings d20 og nøje ført statistik over dens udfald, så de ved at den slår 17 lidt mere en et ud af tyve slag. Det handler heller ikke om folk i timevis har siddet og øvet at hvis de holder deres 5d10 præcis sådan her i hånden og smider dem på præcis den her måde, så ved de at mindst tre af terningerne bliver 8 eller derover. Det handler om at man erklærerer det fuldstændigt umuligt at ens d6 vil slå en etter endnu engang når du nu lige har gjort det to gange i træk, og at man bandlyser den fra ens penalhus når den alligevel svigter i det afgørende slag.

Det er muligt vi griner når vi hører om folk der foretager straffeaktioner mod terninger der har svigtet dem. Fryser dem med tøris og til skræk og advarsel knuser dem foran de andre ternigner i bunken. Men vi har jo alligevel vores små ritualer. Skal en d20 ligge med 1’eren eller 20’eren opad hvis man gerne vil have den til at slå højt. Det kan være nok til at starte en krig der er lilliputterne værdig. Må terningerne røre hinanden? Vil man låne sine gode ternigner ud? Ruller man terningerne til inden aftenens spil går i gang? Jeg tror ikke jeg kender nogen, der ikke har et eller andet lille ritual der helst skal være på plads.

Det kommer hurtigt til at lyde som dum overtro når man taler om det på den her måde, og det er det jo et eller andet sted også. Men den dumme overtro har faktisk en værdi for spillet. Det indgyder en respekt og interesse for terningslaget. Hvis vi var helt kolde og rationelle og ikke synes vi havde nogen part i om terningen slog 1 eller 20, så ville vi jo have meget sværere ved at investere os i det udfald som reglerne lægger ned over terningslaget. Alle de små ritualer og den fjollede overtro er måske ikke en del af rollespillets fortælling, men det er med til at etablere den sociale kontrakt om at terningerne har værdi, er sjove og har legitimt input til den historie vi prøver at skabe. De er med til at få os til at tro at vores medkarakterer faktisk var dygtige når vores medspiller har slået godt. Som så mange andre ritualer så handler det ikke  om at man forbereder det man officielt bearbejder – nemlig terningerne – men om at man forbereder sig selv.

Så der er kort sagt gode grunde til at vi rollespillere kan gå så meget op i vores terninger, og det er bestemt rimeligt at de for mange er det fysiske symbol på en rollespiller – ligesom latexsværdet følger liverne. Når det så er sagt, så er det sjovt hvor mange rollespilssystemer der nok bruger terninger, men som tilsyneladende er skabt ganske uden forståelse for sandsynlighedsteori og matematikken bag. Men det vil jeg brokke mig over i et andet indlæg.

Reklamer

~ af ludofex på 23. juni 2011.

8 kommentarer to “Terninger”

  1. Godt indlæg. “Alle de små ritualer og den fjollede overtro er måske ikke en del af rollespillets fortælling, men det er med til at etablere den sociale kontrakt om at terningerne har værdi, er sjove og har legitimt input til den historie vi prøver at skabe. ” <- godt set.

    Glæder mig til det er der indlæg om sandsynlighedsteori og rollespilssystemer – især hvis du kan skrive det på en måde så selv vi humanister forstår det.

    Og hvad er det bedst lavet sandsynlighedsteoretiske system som du har set?

    • Nu er I humanister jo ikke for fine til at namedroppe filosoffer og psykologer, så jeg ser mig heller ikke for fin til at tale om Poisson-distributioner og den slags. Men jeg skulle mene at mine pointer kan blive klare for de fleste. 🙂

      • Jeg namedropper aldrig psykologer. Næ, psykoanalytiker derimod.

        😀

        Hvad er det bedste rollespilssystem ift. sandsynlighedsteori if. dig ?

    • Du vil sandelig gerne lokke en anbefaling ud af mig. 🙂

      Jeg vil jo nok helst vente til jeg har sat mig ned og tænkt over mit indlæg, og jeg er jo en vrissen gammel mand, så jeg kan finde fejl ved det meste (bare forskellige slags fejl), men hvis jeg skal sige et par ting fra hoften, så bliver det nok:

      Jeg er glad for GURPS, da det fortæller hvorfor 3d6 giver en rimelig bell-curve og hvorfor det passer til GURPS og den simulationstilgang spillet har. De er også gode til at hægte matematik og fysik på mange dele af deres system, så man selv kan se om man synes de talt de har fundet frem til er rimelige.

      Jeg er også rimeligt glad for Decipher’s udgave af Star Trek. De bruger primært et ret simpelt 2d6 slag, som de fleste kender udfaldet af, selv hvis de ikke sætter sig ned og skriver sandsynlighederne op og sådan. Og de har nogle relativt gode metoder til at manipulere disse sandsynligheder ved brug af special evner, der gør at man kan lave klassisk kompetente karakterer som Spock og Data uden at de behøver knække skalaen andre steder.

      Diaspora (baseret på FATE) ser også spændende ud, og jeg tror egentlig de har nogenlunde styr på matematikken, men der er steder hvor jeg synes de kun fortæller den halve historie.

      Jeg er sikker på at mange vil være uenige med mig i det her, men jeg satster på at have bedre styr på mine argumenter senere. 🙂 Jeg vil dog nok fokusere mere på de fejl jeg synes der er sker, snarere end de steder hvor jeg synes det går godt. Og Storyteller vil nok figurere. 🙂

      • Tak for svar 😀

        Jeg synes bare umiddelbart det også er interessant at se på hvor matematikken virker i rollespilssystemer, fordi vi ofte snakker om hvor dårligt Storyteller er. Måske er eksemplerne på gode systemer især interessant for folk som mig, der ærlig talt ikke ved hvad god spilmatematik er. Hvis man ikke har et begreb om skønhed, så er det svært at være med på “hvor er han grim”-legen.

        Glæder mig dog til dit matematik indlæg.

        Måske skulle du tænke over og skrive lidt om sammenhængen mellem spilmatematik og fysologisk simulation. Jeg synes det er svært at spille rollespil der ikke undersøtter en fysologisk tankegang i GURPS. Samtidig behøver jo rollespilmatematik ikke være hæftet op på fysiske love for at virke som spilunderstøtter og være god matematik. Storyteller er bygget af dårlig matematik både ift. simulation og til at skabe drama. TSOY har (måske*) en god spilmatematik, der skaber drama, men den er ikke særlig god til at simulere vores fysiske love.
        Gav det mening?

        *) Jeg er altså ikke god nok til matematik til at kunne sige det.

  2. Toere er det nemmeste at slå.

    Brætspillere er i øvrigt lige så hysteriske. Én af mine gamle brætspilsvenner fra Aarhus spillede altid med d6’ere, som han havde prøverullet til at slå gennemsnitligt over 1.000 slag.

    Dejligt indlæg og god pointe om manglen på forståelse for sandsynligheder (Storyteller, anyone?).

    • Som brætspiller vil jeg give dig ret is at terninger også kan betyde ret meget i den sammenhæng, men jeg synes nu alligevel at det er nogle andre ritualer jeg oplever. Når jeg spiller rollespil så handler min terning-magi gerne om at “det skal lykkes”, altså om at optimere min karakters chancer. Når jeg spiller brætspil så er de ritualer jeg har oplevet mere et spørgsmål om at “det skal gå rigtigt til.” Retfærdigheden skal ske fyldes. Derfor er der kan der være strenge regler for hvordan terning skal slås, og nogle gange noget spændende social haggling om hvornår en terning er skæv, og hvad der i så fald skal slåes om. Og hvor det i rollespil er helt ok at være heldig, så virker det lidt suspekt i brætspilssammenhæng. Men det er måske også bare bræt og rollespillere jeg har været sammen med.

  3. […] mit sidste indlæg lovede jeg at jeg ville harcelere over matematikken i rollespilssystemer, og når man nu har en god […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: