Genrer i rollespil

Når vi skriver scenarier, følger der en foromtale med, og i den foromtaler præsenterer vi en række faktuelle ting omkring scenariet meget i lighed de specifikationer, der følger, når vi kigger på bagsiden af en filmkasette.

En af de ting, der angives er genre.

(Dette er et indlæg i planB’s serie i overtænkning af rollespil)

Genrer i rollespil

For nogen tid siden skrev Anne et fremragende indlæg omkring krimien som rollespil. Længe har investigation (eller efterforskning) været formen, når det gjaldt krimi-fortællingen: detektiver, betjente, professorer, journalister, efterretningsagenter, black ops-soldater eller almindelige mennesker blev kastet ud i investigation, når man ville lave en krimi – og tit og ofte kom det til problemer, når rammen krævede at spillerne skulle løse gåden, og mens intentionen var at rollespille efterforskerne. Investigation-rollespil (om det er dungeon exploration eller cthulhu investigation) står i vejen for personspillet, og der er gjort forskellige forsøg på lave krimi-rollespil i stedet.

Genrer er derfor dagens diskussionsemne, og genrer er en tricky størrelse jf. wikipedias opslag om genre-forskning. Ikke desto mindre vil jeg vove mig ud i den og komme med grove generaliseringer og lade hånt om genreforskning inden for litteratur, teater, film og andre medier, da jeg mangler den tekniske ekspertise her – men da ingen litterater på universitetet har kastet sig over emnet, gør jeg det. Min pointe er, at jeg er mere interesseret i at udforske rollespillets former og genrer og måder vi bruger det på, end at gå i dybden med genredefinitioner. Nu får vi se, om det holder.

Forskellige slags genrer

Med wikipedia ved hånden lærer vi at de gamle grækere opererede med fire kategorier: Komedie, tragedie, epik, parodi.

I mellem tiden er der kommet meget mere med til genre-samlingen, som er vokset eksplosivt, og nu inddrager flere emner og et utal af underkategorier og hybrider: Action, Adventure, Comedy, Crime, Documentary, Erotic, Faction, Fantasy, Historical, Horror, Mystery, Paranoid, Philosophical, Political, Romance, Saga, Satire, Science Fiction, Slice of Life, Speculative, Thriller, Urban.

Oversigten på wikipedia lærer os også, at forskellige medier har forskellige genrer. Således har computerspillene deres egen liste af spil: Arcade, Shooter, Strategy, Musical, Simulation, Puzzle, Party, Platform, Fighting, Racing Games, Role-Playing game (RPG) (se også Elias’ RPG: Reward Progress Game), Sports games, Survival Horror.

Rollespillernes genrebrug

Hvis computerspillene kan have sine egne genrer, så kan rollespil det også. Så hvilke genrer finder vi i rollespil? Et sted at begynde er Alexandria.dk, som netop er den meget store database over scenarier, og her har Peter taget følgende genrer i anvendelse: Action, Drama, Efterforskning, Fantasy, Gyser, Intrige, Komedie, Sci-Fi, Thriller.

En længere liste er at finde på Projekt R’lyeh: Action, Adventure, Drama, Efterforskning, Fantasy, Historisk, Horror, Humor, Intrige, Krig, Mindfuck, Overnaturlig, Porno, Romantik, Science-fiction, Thriller.

Et tredje godt sted at kigge på Fastaval. Tager vi scenarierne fra årets Fastaval (2011), dukker følgende liste op:

Fastaval 2011

Moderne drama, Action/Drama = rock’n’roll, Hårdkogt detektivdrama, postapokalypse, drama, drama med tragiske elementer, eventyr, “drama, mystik, tragedie”, drama/komedie, Fantasy/drama, feel-bad fortællescenarie, kærlighedsfortælling, pre-apokalyptisk melankolsk humor, drabeligt intrigescenarie, “D&D Pathfinder – intrige og action”, Jeepform, Dilemma-scenarie, Opera-scenarie, underspillet situation comedy, “drama, philosophical, social”, ensemble-drama, Horror med let tilgængeligt regelsystem, “Black metal, splat, humor, grind”, Actionhorrordungeonpornofortællenovellespil, “Grindnight, Horror, Komedie, Sportsfilm”

Dem kan vi dele op som følger

  • “Genre”: Eventyr, drama, komedie, rock’n’nroll, tragedie, action, kærlighed, feel bad, humor, situation comedy, sport, grind(night)
  • Form: Bipersonsspil, ensemblespil, intrige, dilemma, fortælle
  • Designform: D&D, Jeepform
  • Fiktionsunivers: D&D, Star Wars, Postapokalypse, Opera

Se også min gennemgang af Fastaval 2010s scenarier og genrer.

Med kategorien genre vil forfatterne formidle de træk, der er ved scenariet, som er relevante for spillerne, når de skal tilvælge scenarier:

  • Genre
  • Form
  • Stemning
  • Fiktionsunivers
Så ved scenariers praktiske anvendelse er det mere end bare genren, der gengives, men vigtige data for at matche publikum med scenarie.

De særlige rollespilsgenrer

Imidlertid dukker der også nogle genre/form-kategorier op, der i min optik er særkender inden for rollespillet. Hver af de nedenstående genrer anvendes ofte i rollespil, dækker bestemte betydninger og er enten mulige særkender for rollespil, eller de er så fastsatte genrer, at de findes inden for ethvert medie. Nogle af kategorierne har deres egne underkategorier.

Måden nedenstående er genrer eller kategorier eller scenarieinddelinger på tager udgangspunkt i den måde, som computerspil og tv i det ovenstående laver genre-inddelinger på.

Exploration/Investigation – Herunder undergenren Fusion. Overordnet set handler det om udforskning af fiktionsuniverset, om det er en sandkasse, en dungeon eller cthulhu-mysterium. Jeg sidestiller her investigation-scenariet med sandkasse-scenariet, da de overordnet set handler om samme, og forskellen mellem at løse en dungeons gåde eller et cuthulhu-mythos-scenaries gåde er meget lille.

Ensemble – karakterernes veje krydses løbende, og det skaber en masse scener, og som forløbet skrider fremad bliver de konkrete konstellationer så komplekse, at det er spilleders opgave – og ikke scenarietekstens – at holde styr på, hvor forløbene bevæger sig hen ad.

Intrige – nærmest modsatte af ensemble, da rollerne ofte er fanget i et lille rum, og rollerne støder konstant sammen. Handlingen drives af rollernes sammenstød, og omgivelsernes funktion (administreret af spilleder) er at smide mere brænde på bålet.

Biperson – minder om ensemble-scenariet, men bygger langt mere på, at spillerne dækker en bredere vifte af roller, og at disses veje ikke krydses på samme måde som i et ensemble. I stedet lægges der op til, at rollerne har en mindre betydning end ellers i historien (deraf biroller i stedet for hovedroller).

Action – herunder Rock’n’roll. Action er i højsædet, og særligt er der en vægt på at skabe en stemning blandt spillerne. Det gøres gerne gennem spilleders performance, der skal gejle spillerne op.

Genreemulering – herunder sport, opera, western, science fiction (Space Opera, Sci-fi, Cyberpunk, Post-apokalypse etc.), horror (grind, splatter, vampyr, zombie etc.), Fantasy (D&D, Warhammer, pseudo-middelalder etc.). Scenariet ønsker at emulere en genre kendt fra et andet medie, og der forsøges ofte introduceret genrekonventioner og virkemidler, der simulerer et andet medies brug af genren.

Fastawood & Djævelen for enden af scenariet – Denne kategori er næsten en genre-emulering, men den har fået en så selvstændig eksistens, at den får sin egen kategori. Fastawood sigter efter at simulere spændingskurver og at emulere opbygningen af en Hollywood-film. Denne struktur kan ofte give problemer i forhold til spillernes indflydelse i scenariet, som derfor ofte ændres til at blive et afgørende valg truffet ved enden af scenariet. Sidstnævnte form anvendes nogle gange ureflekteret og mister derfor det meningsfyldte i at træffe et valg til sidst.

Mindfuck – den ramme eller præmis, som spillet begynder under, ændres radikalt undervejs. Der er ofte meta-elementer med i denne type scenarier, der leger med bevidstheden om, at rollespillet bliver til ved at en gruppe mennesker sidder sammen i et lokale og spiller rollespil. Nogle scenarier leger med forholdet mellem den skrevne rollespilstekst og det fysisk spillede rollespil.

Fortælle – ofte en vagt defineret kategori, der samler mange ting under sig. Typisk rummet scenariet elementer, hvor spillerne eller deres roller skal fortælle historier, eller der er sekvenser, som man beretter i stedet for at (skue)spille. Nogle gange mere et virkemiddel i et scenarie end en egentlig kategori.

Drama – Denne dækker over stikord som alvor, modne emner, ikke-komik, ikke-action, ikke-horror. Herunder et utal af adjektiver. Igen en samlekategori, der vist bedst forstås på måden, som den udelukker ting på.

Komedie – herunder humor, komedie, komik, comedy, parodi. Rollespil, hvor emnet eller måden det anvendes på tænkes gjort humoristisk. Nogle gange en parodi på andre former for rollespil. Tilsyneladende laves der ikke  (politisk) satire med rollespil.

Tragedie – Når betegnelsen drama ikke dækker godt nok, og når der er et ønske om at skabe en bestemt stemning (den tragiske) i scenariet, som spillerne forventes at understøtte, så gives scenarier denne betydning. Væsentligt er nok, at denne form for scenarie i modsætning til de andre ikke stræber efter, at spilpersonerne kan gå sejrrigt eller succesfuldt fra scenariet.

Er der flere særlige rollespilsgenrer? Er der væsentlige underkategorier, der skal føjes til listen? Noget, der skal uddybes? Så hører jeg gerne fra dig. Skriv løs i kommentarfeltet.

De andre genrer og rollespil – kan vi lave dem?

Kan vi lave krimi-rollespil, erotiske rollespil, dokumentar-rollespil, musical rollespil, politisk satire-rollespil, [indsæt eget emne]? Spørgsmålet for flere af scenarierne er allerede blevet besvaret, nemlig at det kan man godt. Jeg har dog endnu at se et dokumentarrollespil, men jeg ved, at Troels arbejder på et erotisk scenarie, som er i modsætning til de eksisterende kærlighedsscenarier (men har vi egentlig nogen romantiske scenarier?) og pornografiske scenarier. Selv arbejder jeg på et kontrafaktisk scenarie (rollespil opstod på et andet tidspunkt), så man kan sige, at den genre også er dækket, og der er gjort flere forskellige tiltag for at skrive krimi-rollespil, og nogle af disse er ret vellykkede, men endnu er krimi-rollespillet ikke blevet standard.

Hvilke genrer kunne det være spændende at lave rollespil over? Kan vi lave dokumentarrollespil? Er der genrer, som allerede er blevet dækket, og er de scenarier vellykkede scenarier? Skriv løs i kommentarfeltet.

Reklamer

~ af Morten Greis på 14. oktober 2011.

38 kommentarer to “Genrer i rollespil”

  1. Jeg tror det er nemmere ikke at tænke på betegnelser som fx “Exploration/Investigation” – “Ensemble” – “Intrige” og “Biperson” som genrer. De er former, tekniske kategorier for hvordan spillerne deltager i historien og interagerer med den og hinanden.
    Eksempelvis kan man have en Star Trek inspireret handling – der altså er ‘science fiction’ genre-mæssigt set – men som er opbygget som et intrige-scenarie eller som et investigation-scenarie eller med bipersonrollespil.
    Jeg tror, at skal man have en meningsfuld diskussion af ‘genrer’ i rollespil, må man først skabe en smule klarhed i sit garderobeskab…

    MVH
    Michael

    • Jeg vil nu hævde at hvis “action” er en relevant genrekategori uden for rollespil, må “investigation” og “intrige” også være det i rollespil. Og action med. Genre er vel en måde at kommunikere til potentielle brugere, hvad slags oplevelser der ligger og venter her. Og uanset rumskibsstaffage vil jeg mene, at der er ret massiv forskel på sci-fi voldsballet og sci-fi knugende, dystopisk drama. Nok til at det er værd at have med i genrebetragtningerne, da det ikke blot er et spørgsmål om teknik men også om æstetik.

      Og jeg synes egentlig at Morten har dækket det i bemærkningerne om “form”?

  2. Ja, Morten, som du siger, skriver vi løs i fraværet af egentlig direkte-faglig universitetsforskning. Man kan vel sige at vi er for rollespilsforskning, hvad pensionerede oberster er for militærhistorie…

    Oberst Greis? Har en vis klang. 😉

    • Oberst Greis, det kan jeg godt tilslutte mig.

      Det var et bevidst tilvalg fra min side ikke at foretage den store genre-afklaring i mit indlæg, som du så korrekt bemærker, at jeg gør opmærksom på i indledningen af mit indlæg.

      • Spørgsmålet er også, om der overhovedet er værdi i at forsøge at lave en stor genreafklaring? Det er i hvert fald noget rod at forsøge at putte ting i faste genrer, også i andre medier – tag bare film, hvor fx genrebetegnelser som action eller komedie primært siger noget om indhold, mens western eller sci-fi implicit mest siger noget om setting, og dokumentar eller ensemble til gengæld udtrykker noget om form.

  3. Det er intet problem at have blandede genrer der både er Udgivelsesformen (indie), Stilarten (indie), klassisk Indholdsbeskrivende (romantisk), format (Høj format / VHS), varighed (kortfilm) eller publikumsorienteret (oplevelsesfilm).

    At form, farver, bredde og længde for nogle ikke er genrer – det er et spørgsmål om perspektiv. Så længe vi ikke har en grundigere domæneanalyse end vi har, er det desværre (heldigvis?) ikke muligt at kalde noget rigtigt eller forkert.

    Skulle vi finde den nærmeste rettesnor at kigge efter, må vi underkaste os de kunstformer der allerede er strøget, tegnet og tilrettelagt. Det er dog ikke lig os at sammenligne os alt for meget med litteratur, teater eller film – så vi kunne også kaste os over den kanoniserede DK5 og håbe at den kategorisering vil hjælpe (det vil det ikke). Heller ikke det mere løse emneordsregister kan hjælpe – det er alt for broget. Vi må altså ty til en mere generel forståelse af genre og vores eget domæne for at komme rigtigt videre.

    Genre betyder art eller slags- og med en genre i hånden kan vi håbe på at kunne formidle et dokument (i sin bredeste forstand), i færre ord end hele værket. Med ‘genre’ kan vi sige : ‘Actionfilm’ eller ‘stumfilm’ – og så vil modtageren på den anden side, mere eller mindre have en grov ide om hvad der foregår. Genre betyder noget forskelligt alt efter dokumentets type – indenfor Tekst, Film og Billedkunst benyttes der forskellige betegnelser, ord, fagudtryk og genrer. Det har vi bare ikke – for vi har ingen gennemgående domæneanalyse.

    • En af mine pointer med genrer var at se, hvorledes forfattere anvender betegnelsen til at beskrive scenarierne med, men en anden central pointe var også at bruge den til at undersøge, om der er bestemte typer af historier (genre, kategorier), som vi slet ikke dækker inden for rollespil, og det enten fordi vi glemmer det, eller fordi det ikke er muligt. Således er Troels’ erotiske scenarie et spændende eksempel på en overset genre, og jeg er stadig nysgerrig med dokumentar-rollespillet. Kan det lade sig gøre?

      Og hvilke andre genrer er der, som vi overser eller ikke udforsker med vores medie?

      • Dokumentar-rollespil? Det er en spændende udfordring. Tæller mockumentary/dramatisering?

      • Umiddelbart ja, mockumentaries og dramatisering må vi også have med, omend jeg er lidt loren ved, om de to elementer resulterer i, at udfordringen ved dokumentaren omgås eller at det i stedet bliver til en emulering af parodier på dokumentarer.

      • Heh, det kommer vel også an på, hvad du forstår ved ordet dokumentar som genre? 🙂

        Er det, fordi du forventer, at et dokumentarscenarie skulle følge den klassiske dokumentarfilms normer om at give en objektiv/analytisk fremstilling af et emne? Den norm følges jo ikke engang af moderne dokumentarfilm … Eller hvad med scenarier, som er strengt dokumentariske i deres udgangspunkt? Det har vi allerede enkelte eksempler på – fx mit eget “Mænd af ære”.

      • Jeg skal lige se, om jeg forstår ret, men du tænker på, at hvis rollespillet tager udgangspunkt i noget historisk eller på anden vis virkeligt, så er rollespillet dokumentarisk?
        Det er ikke så meget dokumentargenrens strenge norm, jeg er ude efter, som det er en undersøgelse af, om det er muligt at skabe rollespil som dokumentar, og jeg tænker særligt på genrens form, og umiddelbart forekommer det mig, at “Mænd af ære” bliver en ren dramatisering (uden at kende dit scenarie særligt godt), og det måske endda en dramatisering af tænkte hændelser frem for en dramatisering af skete hændelser? Det rykker i min optik rollespil ret langt væk fra det dokumentariske – eller også nærmer vi os noget, hvor enhver Billy the Kid-film er en dokumentar.

      • Specifikt om “Mænd af ære”: Det er en kombination af dramatisering af skete hændelser (udspilning af en gennemgående scene med frit initiativ til spillerne) samt genfortælling af skete hændelser (indskudte fortællesekvenser om begivenheder, der ligger før den centrale scene). Samtlige begivenheder, der er nævnt i scenariet, har faktisk fundet sted (altså så vidt det er muligt at finde frem til – det er jo mafiaen, det handler om, så der er i flere tilfælde forskellige versioner hos forskellige kilder :-))

        Derfor handler det, som jeg skrev, om hvad du forstår som dokumentarisk? I dag benytter dokumentarfilm fx dramatiserede scener i stor stil, ligesom mange dokumentarister selv fremprovokerer den virkelighed, de viser …

        Men hvis vi med dokumentarisk forstår fuldstændig detaljeret gengivelse af skete begivenheder, bliver det selvfølgelig svært at gøre i rollespil. 🙂

        Omvendt synes jeg, at vi med teknikker som fx fortællesekvenser og monologer har mulighed for at lave, som faktisk har et klart element af dokumentarisme. Det kræver bare et niveau af research og vidensformidling, som er temmelig langt fra de mest aktuelle trends i con-scenarier.

      • Aha! Det var den afklaring, jeg savnede. Til gengæld gør det det svært at skelne mellem et dokumentarisk scenarie om mafiaen og et historisk om slaget ved Dybbøl mølle.

        En anden tilgang til det dokumentariske ville være at bruge spillerne selv som kilder. F.eks. ved at lave et scenarie om mobning, hvor man dramatiserer begivenheder i skolegården eller på arbejdspladsen, og så har interviewsekvenser, hvor spillerne optræder som sig selv.

  4. Tror først og fremmest at vi bruger genrene som en måde at forventningsafstemme, så folk ved nogenlunde hvad de går ind til, uanset om det så er film eller rollespil. Og derfor virker det fuldstændigt validt for mig at bruge 2-3-10 ord, hvis det er det der skal til for at forberede beskueren/spilleren. Man må så som forfatter overveje hvor klart ens budskab er, hvis man er nødt til at bruge 10 ord…

    Tænker på om system/systemløst/graden af terningbrug også burde være en rollespilsspecifik genre/form? For nogle er terninger lige så afskrækkende som romantiske dramaer er for andre 😉

    • Sandt, og forventningsafstemning er netop grunden til at informative foromtaler er så forbistret vigtige. Jeg har lidt slemt pga. tiltrækkende men misvisende foromtaler. OK, slemt i jeg-har-spildt-fem-timer størrelsesorden, men ikke desto mindre…

      • Ja, jeg har haft tilsvarende kedelige oplevelser med uheldige foromtaler, og jeg har stået som GM for spillere, der havde valgt forkert. I et tilfælde en hel gruppe, der havde valgt forkert …

        – og det synd for spillere, spilledere og forfattere, når de forkert valgte scenarier giver dårlige oplevelser.

        Der kan være en god pointe i at føje systemløs og lignende kategorier til listen, selvom systemløs er ved at være en besværlig kategori, da den har en tendens til at samle mange ting under sig.

  5. Tankerne om dokumentar og mockumentary er meget interessante. Det ligger umiddelbart i rollespillets funktionsmåde, at man ikke kan genskabe begivenheder 100%, men man kan gøre nogen meget interessante ting med at sætte folk i situationer med realistisk baggrund.

    Netop nu (ca?) spilles således et af mine scenarier på VC, der bygger på [ http://youtu.be/FFZvCJYDme0 ] den såkaldte Trinity atomprøvesprængning.

    Det er helt bestemt noget, der er muligheder i.

  6. Røde Kors har så vidt jeg ved lavet nogle flygtninge-simuleringer der i min bog godt kan kvalificere sig som dokumentar-rollespil og så er der selvfølgelig Europa (det der flygningelive der er med i Nordic Larp bogen) der måske også kunne kvalificere sig.

    Growing up af Anna Westerling er et 100% romantisk scenarie.

    • Jeg kom også i tanker om Røde Kors-rollespil som et bud på dokumentar.

      • Men er Røde Kors-rollespillene simuleringer af, hvad der kan tænkes at ske, eller er de dramatiseringer af tænkte eller egentlige hændelser?
        Hvis vi har med en dramatisering af tænkte hændelser (som er baseret på virkelige hændelser), er ikke alle rollespil, der udspiller sig i en ikke-spekulativ, historisk ramme, så ikke et dokumentarisk rollespil? (samme problemstilling som jeg også overvejer ved Kristoffers bemærkning omkring “Mænd af ære”.)

    • Så der findes romantiske komedier. Godt at vide.

  7. “Mænd af ære” er et dokumentarisk rollespil. Det eneste der ikke er er en til en beskrivelse af mafiaen i New York er rammefortællingen.

    Det er jo ikke fordi andre mediers dokumentarer ikke indeholder småfejl og opdigtet spekulationer.

    Hvad med historisk rollespil? (indenfor bordrollespil) Findes det?

    • Det skal lige siges at jeg netop opfatter “Mænd af ære” som et meget låst scenarie, hvor man netop dokumentarisk gengiver dele af sin meget omfattende baggrundsbeskrivelse i spil. Det er altså både dokumentarisk i udgangspunkt og i handling.

      Men måske har vi forskellige læsninger, Apollo?

    • Jeg forlanger heller ikke, at der skal være tale om fuld nøjagtighed, hvorfor jeg også f.eks. finder ‘dramatisering’ acceptabel, men jeg var mere nysgerrig med, hvornår noget egentlig er dokumentarisk, og hvornår noget “bare” afspejler virkeligheden?
      Er forskellen mellem de dokumentariske og de historiske rollespil pt. ikke kun, at det ene foregår umiddelbart i nuet? Er “Mænd af ære” ikke også et historisk rollespil?

      • @Morten: Men er der et modsætningsforhold mellem historisk og dokumentarisk? En dokumentar kan da godt handle om noget historisk?

        Jeg synes igen, vi kommer tilbage til forståelsen af, hvad dokumentar er som genre. For mig, der har det med at bruge film som reference, er det en meget stor og bred kasse af værker, der skildrer virkelige begivenheder, nutidige eller historiske, og som hovedregel sætter dem ind i en analytisk forståelsesramme. Dvs. at man skildrer den pågældende virkelighed med det formål at gøre folk klogere omkring et emne eller sætte fokus på noget, man mener er vigtigt.

      • Som sådan behøver, der ikke at være et modsætningsforhold, men jeg spurgte ind til det, idet Johs andetsteds spurgte til historisk rollespil – han skrev:
        ““Mænd af ære” er et dokumentarisk rollespil. […]
        Hvad med historisk rollespil? (indenfor bordrollespil) Findes det?”

        Det fik mig til at spørge, hvor forskellen skulle være mellem tingene?

      • Jeg tænker et scenarie godt kan være dokumentarisk, selvom det er historisk og omvendt, men ikke behøver at være det. Mænd af ære er dokumentarisk og historisk, selvom det virker på mig som om det dokumentariske er vigtigere end det historiske.

        Min ide om St. Nicks knogler (http://sortforsyning.dk/2011/sankt-nikolaus-knogler/) er fx historisk, men ikke dokumentarisk. Et scenarie om hvor få kvinder der er i de danske bestyrelser ville være dokumentarisk og ikke historisk, såfremt denne problemstilling endnu ikke er blevet “historisk” (faktisk er der hvad der er sket og har været jo principelt historisk, men…).

        Gav det mening?

      • @Morten: Jeg har længere oppe skrevet om, hvad jeg mener, dokumentargenren omfatter. Til forskel fra den mener jeg, at historiske værker tager udgangspunkt i en historisk periode og stræber efter at give en loyal gengivelse af perioden, inklusive at handling, personer, konflikter etc. også tilstræbes at være tidstypiske. Men at fortælling og roller derudover kan være rent fiktive, hvor dokumentaren tilstræber at være rent faktuel. Derfor kan et værk godt være både historisk og dokumentarisk, eller blot én af delene.

        Den danske scenarietradition er mere rig på historiske værker end på dokumentariske. Rylle har bl.a. et par eksempler i Afglans og Om en krig. Der er også sådan ét som Montsegur 1244 – jeg ved faktisk ikke, om det kun er historisk eller også dokumentarisk. Det afhænger for mig at se af, om Frederik har været i stand til at lægge rigtige personer og hændelser ind i kortene i spillet.

      • @Johs: Der findes jo også noget, der hedder samtidshistorie. 🙂

        I øvrigt enig.

  8. Et bud kunne vaere:

    Dokumentaristen haevder at dokumentaren er et relevant oplaeg til diskussion hvor den udgives.

    Historikeren accepterer at det ikke noedvendigvis er tilfaeldet med Dybboel Moelle.

    Det smelter saa selvfoelgelig sammen i historisk behandling af aktuelle emner.

  9. Montsegur 1244 er historisk inspireret drama, ikke dokumentarrollespil. De enkelte spilforløb er netop meget subjektive fortolkninger indenfor rammen, hvorved genspilninger af Montsegur 1244 illustrerer det problematiske i forestillingen om en objektiv fortælling om katharerne.

    Jeg har ikke benyttet primærkilder og har ikke forholdt mig kildekritisk. Årstal, sted- og personnavne, visse personrelationer, og geografiske detaljer om Montsegur er muligvis korrekte. Detaljer om katharernes tro er spekulationer baseret på oplysninger på tredje hånd (eller mere).

    Montsegur 1244 er vel ca. lige så dokumentarisk som Asterix 😉

  10. Jeg tror faktisk ikke at der er genrer, der ikke kan overføres til rollespil i en eller anden form. Nogen mere oplagte og lettere end andre.
    En af de meget interessante er det meget omtalte dokumentar – også fordi rammerne for hvad dokumentar er, har udvidet sig. Eksempelvis med dokudrama og faktion.
    -M

  11. Et forslag til dokumentar-rollespil: Ripper af Brian Rasmussen. Jeg synes om noget at det er en dokumentar i rollespilsform om “Jack the Ripper”.

  12. […] Remake-konkurrencen fortsætter, vi tager en runde mere, og der skal findes et scenarie til næste år. Mit umiddelbare bud er Ask Aggers scenarie USS Atlantis, som var på Viking-Cons program i år. Problemet er, at det er tvivlsomt, om Ask vil være dommer, og vi skal derfor finde et godt alternativ. Forslag til løsninger eller alternative scenarier til remake modtages gerne. Johs foreslår desuden Mænd af Ære, som har været vendt og drejet på planB i kommentarfeltet. […]

  13. […] har jeg tygget på det og talt med Greis om det. Greis har også gjort sig kloge tanker om genrer i rollespil, som jeg trækker på. Og nu har Kristoffer Mads påpeget, at det er sæson for […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: