Det kompetente publikum
At spille rollespil med ham var som at spille bold op af en papirvæg. Man kaster bolden, og den går gennem væggen, og man ser den aldrig igen.
– Frit citeret efter en planB-rollespiller til Efterspil.
Film har aldersafgrænsninger for at skærme publikum mod mulige skadevirkninger, som ifølge Medierådet er knyttet til publikums evne til at forstå filmens sprog eller have et overblik over filmen som en helhed, hvor f.eks. ulykker i begyndelsen af fortællingen opvejes af succes mod slutningen. Det handler om evnen til at adskille sig fra filmen, at identificere elementer som fiktion og at distancere sig fra det sete.
Det handler ikke om at undgå følelsesmæssige oplevelser eller gys, men om at opleve det, når man besidder den rette modenhed eller udvikling til at gøre det.
Truslen fra horror-fiktion
Forestillingen om farlige eller skadelige film og fortællinger har ikke deres ophav i bekymrede rundkredspædagoger, og selvom 1980’ernes satan-scare lagde grundlaget for at folkekirkepræster ser Pokemon som noget dæmonisk, skal vi længere tilbage. I 1950’erne blev tegneserier dæmoniseret, hvilket resulterede i indførslen af tegneseriebranchens selvcensur, The Comic Code, som først endeligt blev skrinlagt i år.
Tegneserier blev anklaget for at have en farlig indflydelse på børn og unge med historier med vold, uhygge og monstre.
Men forestillingen om at sådanne historier var farlige, har forgængere langt længere tilbage. Ifølge Jason Colavito blev gotiske gysere i begyndelsen af 1800-tallet anklaget for deres negative indflydelse på læserne, da de fremmede forestillinger om spøgelser og andre irrationelle fænomener, hvilket periodens rationelle tankegang fandt upassende.
Forestillingen om at fiktion kan være farlig for læserne har en lang tradition bag sig, og i fiktion afspejles det gerne af magiske bøger, som er farlige at læse eller, lovecraftian værker, som åbenbarer rædselsfulde sandheder.
I den optik er det naturligt at forestille sig, at rollespil besidder de samme farlige kompetencer.
Grænseoverskridende rollespil
Visse rollespil er så grænseoverskridende, at man overvejer, hvorvidt de er farlige eller ej. Nogle er grænseoverskridende, fordi de omhandler intime emner, som Min piges spurv, men i sig selv betragtes de ikke som farlige, mens andre har været årsag til megen diskussion, såsom Delirium og til dels Kapo, mens atter andre er grænseoverskridende i sit emne, dvs. scenariet Gang Rape, og det får folk til at holde igen med at spille det.Visse grænseoverskridende scenarier får en aldermærkat, da de betragtes som potentielt farlige.
Stygge emner – ligesom film
Rollespil er skadeligt, når man ubeskyttet udsættes for de elementer, som også i andre medier er farlige, og vi derfor advarer mod at børn i andre medier ser eller spiller. Vold, sex, uhyrligheder og andre ting kan optræde i rollespil som i film og bøger, og der kan derfor være en grund til at aldersafgrænse rollespil. I alle fald hvis vi accepterer, at der skal aldersafgrænsning på computerspil og film. Sex og vold har fået nogle scenarier til at være aldersafgrænsede.
Fordi du skal være kompetent
Men oftest når man render ind i et behov for at have aldersgrænser på, handler det allermest om at spilleren skal være kompetent nok. I scenariet Mod nulpunktet, der handler om dysfunktionelle forhold, var der en gruppe, der havde en 12-årig spiller i gruppen. Den spiller var alt for ung til at have nogen erfaringer med parforhold, og scenariet handler om parforhold og ser gerne, at spillerne trækker på deres egne erfaringer om parforhold. En film eller en bog kan stille samme krav til læseren, og en sådan historie vil være kedelig for læseren, men denne kan lægge bogen væk og vende tilbage mange år senere, men rollespil er her og nu. Der er ikke plads til at vende tilbage mange år senere.
Der kan simpelthen være et behov for at aldersafgrænse, fordi spilleren skal besidde den nødvendige kompetence til at spille scenariet, og den kompetence kommer med tiden, og blandt de få mulige målestokke. inden vi tager spørgeskemaer og interviews i brug, er alder.
Det er noget af det, jeg finder interessant ved rollespil, som vi laver det til conner og des lige, dets krav til spillerne.
planB - this revolution will not be televised 
Det er en god observation, Morten. Der er også målestokken “skal kende reglerne/systemet/settingen”, som er unik for rollespil.
Problemet med en aldersbegrænsning er at det typisk ikke stemmer 100% overens med det man gerne vil have fra sit publikum, hvilket oftest er modenhed. Nogle personer vil derfor givent vis være modne nok i en meget tidligere alder, og så ville der være mange andre tilfælde hvor det ikke handler om modenhed, men om folk er ok med det indhold der er i scenariet.
Jeg spilledede for eksempel Rorschach Redemption til Fastaval hvor der var en spiller (over 18) der brød grædende sammen efter at have læst hændes karakterbeskrivelse, da den omhandlede noget om voldtægt. Dette var absolut ikke på nogen måde fedt, og der var intet forinden der tydede på at det var et scenarie der havde sådanne elementer.
En anden betænkelighed jeg har ved aldersbegrænsninger er at det bliver en måde at ekskludere folk som man ikke har lyst til at spille med, som på Fastaval ofte er de unge spillere uden så meget erfaring som folk åbenbart ikke har lyst til at spille med. (så kan man så i stedet prøve at skræmme dem væk med så obskure foromtaler som overhovedet muligt i stedet for)
Derfor tænker jeg umiddelbart at selvom vejledende aldersbegrænsninger på nogle scener giver mening, ville det give mere mening at have mærkninger ligesom de har på computerspil hvor man for eksempel kan mærke hvis et rollespil indeholder “realistisk vold” eller “modne emner”, sådan så man som spiller ved hvad man går ind til.
Av, den Rorschach-historie lyder ikke rar!
Jeg har selv brugt over-18 begrænsningen til Tortur. Jeg fulgte den ikke helt i praksis (slap ved to lejligheder 17-årige med) og ville egentlig have ønsket, at jeg havde holdt mig til retningslinjen. I et tilfælde var jeg nødt til at styre spillet hårdere, end jeg gerne ville, i det andet havde spilleren et par ret svære øjeblikke.
Problemet med at forsøge at sortere på modenhed gennem tema-tags er, at umodne spillere i sagens natur ikke nødvendigvis kender deres egne begrænsninger. Alderen har den fordel at den er et objektivt kriterie, og at den statistisk set er en god rettesnor mht. modenhed. Men man kan sagtens have modne 16-årige og umodne 30-årige, foruden spillere, som har det svært med specifikke emner, og her hjælper alder ikke det store.
Jeg er lidt i tvivl om, hvad jeg skal stille op med Min piges spurv, men umiddelbart håber jeg på at hvis jeg lyder vældig seriøs (som i dine “modne emner”) bliver jeg også hjulpet af de to letbenede sexkomedier på Fastaval 2012.
@Danny: Jeg er i princippet enig med dig i at det vi først og fremmest skal se efter er modenhed. Og som Troels skriver kan man sagtens finde modne 16-årige og umodne 30-årige,
Men jeg mener stadig at aldersbegrænsning har en eller anden form for praktisk relevans. For hvordan skal vi gå ind og afgøre om spillerne er “modne nok” til at spille ligepræcis de temaer vi præsenterer? Troels er inde på at spillere (alle) ofte ikke kender deres egne begrænsninger (og det er også svært da de højst sandsynligt ikke kender alle detaljer i scenariet).
En løsning ville være at forfattere og spilledere til spilstartstombolaer (som vi ser ved Fastaval og Viking-Con) går ind og laver en “modenhedsvurdering” af de enkelte spillere. At lave en sådan på 5 min vil dog blive fuldstændig tilfældigt tror jeg.
Det der taler for at alder har en vis relevans er, at det alt andet lige er flere 30-årige end 16-årige der kender til f.eks. sammenknudrede parforhold hvor man ikke siger til hinanden hvad man føler, men går og brænder inde med det. (her kunne jeg også have brugt temaet “sex” som eksempel og være kommet med en lang udredning omkring hvordan min opfattelse af sex har ændret sig med alderen, men det er der ingen af os der har lyst til 🙂 ). Og det vil jeg mene de gør uafhængigt af hvorvidt de har oplevet det på dem selv eller ej. De har alt andet lige (og det gælder også i forhold til tortur og voldtægt og hvad ved jeg) en større referenceramme at forholde sig til, om det så er igennem sig selv, bøger, venner, film osv.
Det handler ikke om at jeg ikke vil spille med unge spillere, men jeg vil spille med spillere der har den relevante referenceramme i orden, og i mangel på bedre kan man sortere nogle fra på alder da de alt andet lige, med større sandsynlighed vil ramme uden for en given reference. For tro mig, det er heller ikke sjovt at sidde med den spiller for hvem voldtægt eller tortur får “actionfilms-præg” når det skal være et alvorligt emne.
Det jeg synes man rent praktisk kan gøre, både i Rorschach-historien,Tortur, Mod Nulpunktet (hvor der var problemer) og Min piges spurv, er at sige en masse om det i spilstartstombolaen og på den måde kan vi i hvert fald også få sorteret dem fra der selv ved det. Bliv ved med at påpege det i scenariet der vil være “dødsygt” for den spiller der vil forvente noget andet. Bliv ved med at understreg at “denne karakter (dette scenarie) ikke er for spillere med sarte sjæle (er der måske et problem her at vi kan blive nødt til at afsløre en karakters hemmelighed om voldtægt for de andre spillere?” Måske man kan bede spillerne liste ubehageligt ting op de i det mindste ved de finder ubehageligt og så ved man måske hvem der ikke skal have voldtægtskarakteren. *
En ting er sikkert, det er at foromtale og aldersbegrænsning måske er nødvendige men jeg har desværre oplevet for mange gange at de ikke er tilstrækkelige.
* (Lille sjov historie hertil. I “Børnene fra boldbane 7” (SPOILER ALERT!!!) spurgte jeg spillerne inden om de havde specielt ømtålelige emner/genrer de ikke ville spille (jeg var GM). En spiller sagde at hun helst ikke ville spille en karakter der skulle voldtages. Det respekterede jeg fuldt ud, hvilket var nemt, da der ikke var en sådan karakter. Til gengæld var jeg måske lidt letsindig at give hende den karakter der oplever at storesøsteren bliver voldtaget nærmest for øjnene af hende. Det gik nu fint nok.)
[…] Dette er et gæsteindlæg af Asbjørn Olsen. En stor tak til Asbjørn for bidraget. Indlægget kan læses i sammenhæng med Det kompetente publikum. […]
De (ansvars)frie spillere « planB – this revolution will not be televised said this on 4. november 2011 hos 07:14 |
[…] Snakke om spillernes forventede kompetencer […]
Øjeblikket før vi går i gang – spilstart og -tombola « planB – this revolution will not be televised said this on 17. november 2011 hos 08:20 |