De (ansvars)frie spillere
Dette er et gæsteindlæg af Asbjørn Olsen. En stor tak til Asbjørn for bidraget. Indlægget kan læses i sammenhæng med Det kompetente publikum.
Kender du det, hvor du sidder inde på Fastavals tilmelding, og du ikke gider at læse flere foromtaler? Kender du så også det, hvor du dukker op til et scenarie, og det ikke lige var det du regnede med?
Problemet bunder i to ting. Vi er alt for dårlige til at skrive foromtaler, og spillerne er nogle dovne hunde. Eller de er i hvert fald fritaget fra ansvar, og nogen form for indsats før selve spillet. Det med foromtalerne må vi tage i et andet indlæg, måske af en anden person, men det med spillerne vil jeg tage op i dette lille indlæg.
Når man skal skrive et scenarie, så bliver der forventet en masse ting. Der ligger et enormt ansvar på forfatters skuldre, og han skal skrive en masse, formidle sig klart og lave et godt scenarie. Spilleder skal sætte sig ned, læse og forstå scenariet og formidle klart videre, hvad forfatteren har skrevet. Spillerne skal tilgengæld melde sig til og måske dukke op. Hvis de altså ikke har været i baren for længe eller har fundet noget sjovere at lave. Måske er det på tide, vi sætter lidt flere krav til spillerne? Eller bare opfordrer til en mere aktiv deltagelse i hele processen?
Jeg kom vist til at lyde lidt pivet? Eller måske indebrændt? Det er bare noget, jeg leger. Det er nu ikke fordi jeg synes, vi har kæmpeproblemer med ugidelige spillere, eller at vi spillere (ja, jeg er jo egenligt også en spiller) er totalt uengageret, men jeg synes ikke, vi sætter specielt høje mål i denne retning. I den perfekte verden med de perfekte foromtaler så vidste spilleren præcis, hvad han skulle på, og hvordan han eventuelt kunne forberede sig på spillet. I virkeligheden kan vi måske gøre noget, der minder en smule om det.
Under tilmeldingen til et scenarie kunne man bede om en kort begrundelse for, at spilleren har valgt netop dette scenarie. Dette stykke tekst skal nok ikke være en krav. Bare en opfordring for ikke at skabe en alt for distancerende og negativ stemning. Det skal heller ikke bruges i selve lodtrækningen, da spillerenes selvopfattelse og skriftlige formidling i sidste ende nok ikke siger ret meget om hans rollespils-”evner” og -præferencer. Det, vi derimod kan bruge det til, er, at man som forfatter kan få indsigt i hvad folk tænker om ens scenarier, før de har spillet dem. Det kan også være det opfordre spilleren til at tænke lidt mere over sine valg og provokere spilleren lidt til at læse den foromtale en ekstra gang måske?
Kunne det være en måde at involvere spillerne lidt mere på? Er der andre? Er det overhovedet et problem med den skæve arbejdsfordeling?
planB - this revolution will not be televised 
En dag vil jeg gerne skrive indlægget om spillerforberedelse. Når nogen giver mig to kilo tid.
Men jeg synes, det er interessant, at du sammenligner forfatterens og spillederens forberedelse (som er ting, der giver dem ejerskab over hvordan spillet kommer til at forløbe) med at sætte spillerne til at skrive en fristil om, hvor gerne de vil have at få lov til at spille dette scenarie – som er en ting, der bekræfter, at det er forfatteren, der ejer scenariet, spillederen der fortolker det, og spillerne, der er det ærbødige publikum.
Jeg syntes du tolker lidt ekstra på. Jeg prøver netop at undgå at spillerne skulle skrive for at få lov til at spille, men i stedet at bruge “fristilen” som en måde at aktivere spillerne på, allerede ved tilmeldingen. Det handler også om at opfordre spillerne til at læse foromtalen, og tage stilling til om det er et scenarie for dem. Det handler ikke om at udelukke nogen fordi de ikke kan formulere sig skriftligt.
Jeg opfordrer jo netop til at spillerne ikke bliver et publikum, men at de derimod tager del i processen, allerede før de når spillokalet. Nemlig ved at få en bedre forståelse for hvad de skal spille, og være sikker på det er noget de har lyst til. Det sker gang på gang for mig at jeg støder på andre spillerer der ikke vil det, som scenariet prøver. Ved Rorscharch Redemption var der masser der ikke gad at spille med Pathfinder reglerne. Ved mit Ad Infinitum på var der spillerer der brokkede sig over brætspilelementerne. Jeg tror det ville have været federe for alle parter hvis de spillerer havde været på andre scenarier.
Diskussionen om ejerskab kan vi altid tage, men jeg er ret sikker på vi er hamrende uenige på det punkt. Til gengæld tror jeg vi er ret enige om at spillerne ikke bare skal være et publikum. De skal være med i spillet, og så meget som muligt.
Og ja, det Kasper sagde. Tak Kasper.
Jeg kan godt se hvad du mener Anne, men spørgsmålet er om man ikke også kan tolke det på en anden måde. Nemlig som at spillerne bør “forberede” sig, ikke for spillederen eller scenariets skyld, men for de andre spilleres skyld?
Jeg har (ofte?) følt at min GM er med til at gøre rollespilsoplevelsen dårlig bl.a. pga. at han/hun ikke har forberedt sig ordentligt. Det synes jeg, som spiller, er ærgelig. Samtidig synes jeg som spiller det er ærgeligt hvis jeg har en medspiller der er der på de forkerte præmisser (f.eks. tror at det er et actionscenarie når det er føleføle) eller er uoplagt eller fuld. Ligesom det er et problem hvis GM har misforstået det.
Jeg ser det som ligestore problemer om det er den ene eller den anden, men forskellen, som jeg forstår Asbjørn, er at vi i nogle år har haft fokus på at gøre spilleder “bedre” eller mere klar (hvad må og må han/hun ikke), hvorimod spilleren rent faktisk bliver opfattet som publikum der bare kan møde op uden forberedelse. Spillerne HAR et medansvar for at give de resterende spillere og GM en god oplevelse i lokalet (og her er vi to nok enige om at forfatteren er ligegyldig så længe han/hun ikke er tilstede i lokalet). Det medansvar har de uanset om de vil det eller ej, for det dejlige ved rollespil er at vi er fælles om at skabe det sjove.
Jeg synes Asbjørns tanker er interessante, selvom der er store logisktiske problemer i hvordan vi rent faktisk gør. Men alt andet lige så er den principielle diskussion af “hvad kan vi forvente af forfatter/GM og nu også spiller” interessant. Det handler for mig ikke om gode og dårlige spillere men om at spillerne gerne må (læs: skal) overveje hvorfor de lige præcis ønsker at spille scenarie X og hvad scenarie X kan tænkes at give dem og “kræve” af dem.
… eller noget.
Jeg bliver nød til at spørge: Det der med “fuld” er det noget der sker ofte? Ikke noget jeg kan påstå at have oplevet. Tømmermænd, dog…
@Mads: Jeg har oplevet en enkelt gang at jeg som spilleder har fortalt hvad scenariets præmisser var (alvorligt, ikke sjovt osv.) hvorefter en spiller selv sagde at han måske havde været lidt for meget i baren til at deltage.
Og så har en spilleder jeg har haft fortalt mig at han måske stadig var lidt for bedugget til at køre spillet. Det fortalte han mig dog først nogle dage senere.
Ellers ved jeg ikke om jeg har oplevet fulde spillere, men der går da rygter om det.
En art “har læst og forstået betingelserne” tjekboks for spillertilmelding?
Jeg er positiv over for intentionen om at fordre spillerengagement (bagstive/vildfarne spillere er noget £$”#¤%!!!), men skeptisk over for det her konkrete virkemiddel. De der tjekbokse er der sgu heller ikke nogen, der læser teksten til, og som Anne siger, er der allerede rigelig statusforskel mellem forfattere/spilledere/spillere. Hvis ikke teksterne faktisk fungerer som ansøgning om at spille scenariet, og indholdet har en konkret funktion, vil det bare være fremmedgørende. Og hvis det skal være ansøgninger, bliver det både besværligt/arbejdskrævende og statusforskels-fremhævende. Som rettroende planB’er får det sidste mig til at række ud efter mit semiotiske gevær.
Det ville være fedt, hvis man kunne gøre et eller andet mere kulturelt, som satte fokus på spilleransvar på en måde, der højner spillernes status. Og på en måde, som ikke fodrer idéen om “den gode rollespiller.”
Mere en opfordring, end en tjekboks. En opfordring til at tænke over hvad man melder sig til, og en mulighed for at give feedback på foromtalen og hvordan scenariet er præsenteret som helhed. Det giver os også en bedre mulighed for at forstå og forbedre vores foromtaler. Og det er der brug for.
Men det kan godt være der bare ender som en ligegyldig boks man ikke skriver noget i. I så fald er man bare endnu en doven spiller :).
Og jeg vil helst ikke prøve at skabe en statusforskel. Det har vi rigeligt af i forvejen. Jeg vil meget heller involverer spillerne noget mere, og få dem til at tage ansvar for egen spiloplevelse, også før scenariet går i gang.
Det er sikkert andre og bedre muligheder end tjekboksen. Lad os prøve at finde dem, så vi kan få endnu bedre spiloplevelser, for alle parter.
Ja, lad os! Jeg kan mærke et blogindlæg om det rumle et eller andet sted i min mave, oh Asbjørn, min muse! 😉
At den 12-årige knægt med Magic kortene kan ende på det dybe, romantiske drama, er for mig næsten en gåde. Det kan vel ikke skyldes andet end at folk simpelthen ikke læser foromtalen? Hvis folk læser foromtalen, selv hvis de skimmer lidt fordi der er 30 andre at komme igennem, og stadig kommer på det helt forkerte scenarie må problemet være i foromtalen.
Så hvad er det der gør at folk vælger et scenarie uden at vide det mindste om det? Jeg tænker svaret til hvordan vi får folk til at vælge kvalificeret kunne ligge der. Jeg kunne forestille mig at en førstegangs con-gænger ikke tænker så meget over hvad de vælger fordi de regner med at alt rollespil nok alligevel er en variant af DnD. Eller at man går ud fra selv et scenarie klassificeret som et “romantisk drama” indeholder masser af monstre og terningerul, fordi det faktisk ofte er tilfældet, som forrige blog indlæg afslører. Eller også vælger man tilfældigt fordi alle de sjove genre betegnelser forvirrer en (fandt selv først for nylig ud af hvad “rock’n roll” var) og man ikke mener man kan vælge kvalificeret under nogen omstændigheder?
Jeg ved det ikke, men jeg kunne forestille mig at svaret ligger et sted derimellem og bedre “pædogik” kunne være med til at skabe en løsning.
Mine egne personlige erfaringer som deltager på fastaval er, at møder meget få spilledere der ikke er ordentlig forberedt og at spillerne generelt er meget velmotiverede og villige til at gå ind på scenariets præmisser. Man giver konceptet alle chancer og prøver efter bedste evne at få tingene til at fungere også selvom det kan være krævende.
Faktisk er spillernes indstilling en af grundene til at det er så sjovt at skrive til Fastaval.
Det er dog sket at spillere er mødt fulde op. At deltagerne på et hold har meget forskellige forventninger til spillet og/eller opfattelser af hvad godt rollespil er. Det er skam også forekommet at disse forskelligheder har ødelagt oplevelsen for nogen af deltagerne.
Jeg tror faktisk meget på at problemstillingen her kan koges ned til at folk er forskellige og at forfatterne skal være bedre til at tage højde for disse forskelligheder.
Nu har jeg aldrig selv skrevet et scenarie færdigt, men jeg tror at det er meget meget svært i et og samme scenarie at samle de spillere der vil spille HackN’Slash med de spillere der vil spille “jeg er lige blevet 30 og har fået barn, fast ejendom og volvo i et låst parforhold og hvad mon der sker”-scenarier.
Klart der er nogle spillere der gerne vil spille begge dele, men netop gerne vil spille begge dele “stil-rent”. Og der er vi så heldige at fastavals scenarie udvalg henvender sig på mange forskellige temaer og genrer (og mekanikker) så der er noget for alle. Jeg ved ikke om du, Michael, mener at vi i et og samme scenarie skal acceptere at alle skal kunne spille det, når du skriver “forfatterne skal være bedre til at tage højde for disse forskelligheder”. Det fede er netop at der er plads til at man rendyrket kan dyrke disse forskelligheder og der hvor jeg ser hele problematikken er hvis folk kommer på scenarietype X men tror det er scenarietype Y, OG DET KOMMER TIL AT INFLUERE NEGATIVT PÅ SPILLET. For klart, man kan komme ind til noget og tænke “wauw, det var ikke hvad jeg troede det var så det må jeg prøve”. Men jeg har desværre gennem de sidste 4 år (sidste år undtaget) haft en del modsatte oplevelse end du har, nemlig at spillerne ikke prøver det krævende og nye og det de ikke havde forventet.
Som jeg forstår Asbjørns tanker (og mine egne) så handler det (igen) ikke om at sortere de dårlige fra, eller de der ikke har erfaring med en bestemt slags scenarier. Det handler om at sikre at spillerne (og spillederne også) kun kommer på de scenarier de reelt gider at give en chance. Jeg ved selv at der er nogle anti-buzzwords i foromtaler der får mig til at afvise scenariet på forhånd (investigation, warhammer (undtagen Johs. nye), noget med gamle systemer osv.), fordi jeg ved at jeg ikke vil lægge det energi og overskud og lyst til at prøve det, som jeg synes jeg bør som spiller (og spilleder).
Men Anne: tredelingen mellem forfatteren, spillederen og spillerne er jo sådan. Det er ikke kun sådan, men det er også sådan. På nogle punkter køber jeg præmissen for diskussionen. Der er noget fint i at man ikke altid ved hvad man går ind til.
Generelt bør vi ikke skrive scenarier som vi ikke alle kan spille og generelt kan vi spille mange forskellige slags scenarier. Generelt bør vi også være åbne og spille med på det vi bliver udsat for. Det kan i enkelt tilfælde være anderledes, men så er dit scenaire/spiloplevelse mere speciel.
Det er nok kontrakttænking og “åh min oplevelse er så særlig”-opfattelser i forvejen.
Fuck foromtalen 😀
Ps. Hvad er rock n roll rollespil?
Vi kan eventuelt bare køre 1 scenarie i hvert blok. Uden foromtale. Og hvis du først er gået ind, kommer du ikke ud igen. ;).
Det er jo løsningen på alle vores problemer, lige der! 😛
Og rock n roll rollespil, er det lige som guitar heroes?
Desværre ikke. Den bedste definition jeg har kunne finde på det er her:
http://thaismunk.wordpress.com/2011/10/12/rpgforum-er-dod-dansk-rollespil-laenge-leve/
Så vidt jeg forstår essentielt essentielt action med anarkistisk attitude. Nævnte det fordi det lyder som noget der ville appelere til mig, men alligevel har jeg ikke hørt om det, eller ihvertfald ikke lagt mærke til det, før.
He Asbjørn. Det lyder umiddelbart, for mig, som en mere interessant øvelse end dit friskilsforslag. 😀
Jeg skrev noget vrøvl, men jeg mener stadigvæk jeg har et par pointer:
1: Der er forskel på spilleder, forfatter og spiller og det kan være ok.
Der er forskel på de forskellige positioners forpligtelser og ansvar. Forfatteren har en rolle med et ansvar, spillederen en anden rolle + ansvar og spillerne noget tredje. Heldigvis findes der blandingspositioner: Story Nows sammenblanding af forfatter og spiller-rolle. De spillederløse scenarie. OSV. Jeg er vild med det hele, men det virker jo netop på en helt særlig måde for os, fordi vi har en tradition. Og jeg synes også det er fint at tag på Fastaval, ha’ skrevet et senarie, spillede Mortens og være spiller på Mikkels. Jeg nyder at ha’ forskelligt ansvar og ville synes det ville være lidt for press, hvis jeg også skulle til at tag ansvar for Mikkels scenarie inden jeg kommer ind i lokalet.
Man skal altid undersøge hvor ideologisk betinget ens opgør er.
2: Foromtaler – Små om maler.
Jeg tror faktisk ikke foromtaler er et særlig godt værktøj til andet end sælge ens scenarie. Og når snakken falder på foromtaler lyder det, for mig, ligeså falsk som at kalde reklamer for oplysning.
Jeg kan tage fejl her.
3: Vi har ingen problemer med at spille tønder-sagen, men der er en humoristisk scene i et drama-scenarie så går vi helt i boks. Det bør vi holde op med.
Med undtagelse af Troels (som skriver virkelig uhyggelige scenarier), så kan de fleste af vores scenarie spilles af de fleste rollespillere på Fastaval – uden forberedelse. Det synes jeg faktisk taler til vores fordel. Vi skal bare huske os selv og hinanden på det.
1. Du skal ikke tage ansvar for Mikkels scenarie, du skal tage ansvar for egen, og dine medspilleres spiloplevelse. Og der er stadigvæk ret så langt fra at skrive et scenarie og til at sige et par ord om man godt kan lide Sci-Fi. Jeg ønsker jo ikke alles arbejdsbyrde skal være lige, men jeg syntes det er for dovent når spilleren ikke gider at sætte sig ind i det scenarie, som spillederen har brugt lang tid på at lave.
2. Jeg er uenig. For mig skal foromtaler være noget der giver indsigt i scenariet, og for den sags skyld spilstilen. Så er der gået sport i at skrive små historier, dem kan jeg ikke rigtig bruge til noget.
3 Der er ikke rigtig noget fedt ved at spille parforholdsdrama hvis man aldrig har været i et parforhold. Ud over man nok ikke kommer til at få ret meget ud af spillet selv, så ryger noget af dynamikken i gruppen sikkert også. Betyder det at vi ikke må skrive parforholdsscenarier? Jeg syntes da klart det ville være nemmere hvis folk lige gad at tjekke om det var noget for dem inden de dukkede op.
Jeg syntes ikke at der er nok at vinde på blindt scenarie valg, i forhold til hvor mange uheldige mismatchs jeg har set, og hvad de kan bringe med sig. Der er jo en grund til at nogen snakker så meget om forventningsafstemning.
Indsæt selv et par “ikke”er efter behov og smag.
Gode observationer.
Jeg tror sagtens at spillerforberedelse kan opleves som et spændende tilbud. Jeg ved ikke om jeg ville føle mig specielt kvalificeret til at skrive en fristil på baggrund af de foromtaler jeg havde læst, men der kan godt gå lang tid fra jeg melder mig til et scenarie til jeg faktisk kommer til at spille det, og det kunne være fint med en slags reminder i tidrummet i mellem. Hvis jeg eksempelvis fik udleveret noget spiller materiale når jeg mødte op på Vallen, eller på anden vis havde mulighed for at bore ned i og forberede mig til de scenarier jeg havde meldt mig til, så ville jeg blive meget glad.
Et tilbud om spillermateriale er en god ide.
@Johs (efter jeg lige har genlæst min kommentar kan jeg se at jeg tager udgangspunkt i noget du skriver, men måske bruger det ikke så meget som en uenighed mod dig, men mere for at forsøge at vise hvor jeg er synes Asbjørn har en god pointe):
Jeg er enig med dig i mange ting, men også lidt uenig på en række områder. Angående din #3, så er det en meget sjov observation, som jeg egentlig tror er rigtig i mange tilfælde. Nu ved jeg godt at det du skriver selvfølgelig er helt sat på spidsen som ekstrem situation, men de tilfælde jeg har oplevet har det ofte været mere end en humorscene i et dramatisk scenarie. (Og ja, de fleste af mine oplevelser var i scenarier som Troels var involveret i 🙂 )
Det handler f.eks. om at spillerne måske ikke er villige til at prøve f.eks. de blandingspositioner som du nævner i din #1. At en spiller ikke har lyst til at forsøge sig med at være medfortæller af den fælles historie og hovedbidragsyder til sin egen historie. En anden ting er hvis der spilles scenarier der generelt handler om “voksne parfohold” og lignende kedelige ting, at der er nogle spillere der har en referenceramme der begrænser sig til cheesy hollywood film, og derfor bryder med den generelle seriøst, igennem hele scenariet.
En ting er at spilleren selv måske ikke får en vildt god oplevelse ud af det, men en anden ting er, at det kan trække de andre spillere væk fra det sjove /gode hvis man ikke gider at forsøge. I det tilfælde kan jeg kun se det som postiivt for alle parter at de spillere der ikke gider spille (eller prøve at gå med på præmissen i) den slags scenarier bliver “skræmt væk” på forhånd. Undskyld ordvalget, men der findes, som tidligere nævnt, masser af scenarier jeg også bør blive skræmt væk fra.
Som en sidste ting, så er der garanteret nogle spillere der ikke vil have lyst til at spille tøndersagen. Hvad siger vi til det? Jeg vil sige at hvis de i optakten i spillokalet finder ud af at spillet handler om et ubehageligt emne de ikke vil spille så er det i alles interesse at de forlader lokalet. Samtidig vil jeg syntes det var endnu federe hvis vi kunne have fået dem væk fra det scenarie allerede via foromtale eller inden de tilmelder sig. Er det et problem at jeg synes det?
Hvis ikke så kan jeg ikke se hvorfor et uønsket system (f.eks. brætspilsmekanik) eller uønsket tema pga. kedelighed (f.eks. parfohold eller hack n slash) ikke er en parallelsituation. Klart nok, de bliver ikke kede af det, men der er altså ingen der vinder på at en spiller i lokalet hellere ville have været et andet sted, og viser det. Tværtimod.
(Igennem den snak begynder jeg mere og mere at tænke at det måske er mig der har været virkelig uheldig igennem de grupper jeg har fået, da flere af jer lidt lyder som om det ikke har været det store problem for jer. Det håber jeg er rigtigt, selvom det selvfølgelig er ærgeligt for mig. )
Det jeg skriver er sat på spidsen, men min grundlæggende pointe er vel bare at jeg tror det er lettere og mere formålstjenlig at lave en kulturændring imod mere åbenhed ift. spiloplevelsen end at udbygge foromtalen som værktøj. Desværre er vores meget ensidigt fokus på foromtalen (og herunder A.s fristilsforslag), som en art kontrakt mellem forfatter og spiller, ødelægger den kulturændring jeg mener vi virkelig har brug for.
Foromtalen er bare det eneste vi har, før selve kongressen går i gang. Det er hele baggrunden for min deltagelse i et scenarie. Det er derfor den er så vigtig for mig.
Jeg tror vi vil 2 forskellige ting. Jeg er ikke helt sikker på hvad åbenhed ift. spiloplevelsen helt præcist går ud på, men jeg tror det betyder noget med vi skal være bedre til at spille alle salgs scenarier. Det har jeg ikke lyst til :).
@Johs: Jeg er enig. Jeg er ikke sikker på om Asbjørns konkrete forslag er det rigtige af forskellige grunde, men jeg synes den grundlæggende idé bag er interessant; at vi på en eller anden måde bør “sortere” de spillere fra der rent faktisk ikke har en interesse i scenariet. (sorry, jeg brugte dit oplæg til at fremhæve min pointe).
Men foromtalen behøver jo ikke være det eneste vi har. Selve sceneriet er jo også tilgængeligt, i hvert fald et stykke tid før selve Fastaval, så man kunne jo sagtens gøre det (eller dele af det) mere tilgængeligt, og ad den vej lægge op til at at man som spiller sætter sig ind i hvad det er man skal være med til.
Det der fristils begreb har vist taget lidt om sig. Jeg vil bare lige minde om at idéen gik på at skrive en kort begrundelse, som i øvrigt er frivillig, for hvorfor man lige syntes det scenarie ser spændene ud. Der er på ingen måde tale om en fristil, selvom det lyder sjovt :).
Jeg har altid ment at foromtalerne var utrolig vigtige. Det er en videnskab for sig. De må nemlig heller ikke være for lange eller for kedelige. Det er et område hvor der er plads til udvikling og forbedring.
På den anden side er vilkårene når man skriver til en større con, at der er mange meget forskellige spillere. Der er simpelthen en spredning i feltet man må tage med som forfatter. Om ikke andet så ved at smide folk ud ved spilstart, indføre aldersgrænser eller lignende.
Det er dog, synes jeg, mere positivt at bruge alsidigheden som en ressource. Spillerne er langt hen ad vejen som de er, og vi kan ikke klare os uden.
.M
[…] sidste uge skrev Asbjørn et indlæg om “de (ansvars)frie spillere”, om en mulig måde at styrke spilleres forberedelse og ansvarlighed i forbindelse med […]
De frie og ansvarlige spillere « planB – this revolution will not be televised said this on 10. november 2011 hos 08:23 |
[…] tid har en diskussion lagt sig tungt på planB-bloggen, og den handler om spillerne, og om at finde de rette spillere til de rette scenarier, så folk får gode spiloplevelser. En del af diskussionen har haft vægtet særligt den praktiske […]
Øjeblikket før vi går i gang – spilstart og -tombola « planB – this revolution will not be televised said this on 17. november 2011 hos 08:20 |