Rollespil som slow media
While a simple game of checkers might take anywhere from ten minutes to an hour, a detailed game of Dungeons & Dragons may go on for several days or weeks or in some cases, years.
Evans, Charles G.B.: Teens and Devil-Worship – What Everyone Should Know. Huntington House Publishers 1991, p.141
Vi skal nu se på rollespil som et revolutionært projekt. planB præsenterer derfor en række indlæg, der overtænker rollespil ud fra vinklen det revolutionære projekt. Vi begynder med Slow Media.
Rollespil er et langsomt medie. En spilaften varer hurtigt seks timer, og et live-rollespilsscenarie 48 timer, hvis ikke langt, langt mere. Undtagelserne er noveller, som kun varer to timer, eller de norske rollespilsdigte, som er nede på ekstreme 15 minutter.
Sammenlignet med tegneserier, tv-serier, radioprogrammer, spillefilm, teaterstykker og mange spil er det ekstremt langsomt. Bevares, der findes gigantfilm på 24 timers varighed, teaterstykker på 5-10 timers længde, bøger på flere tusinde sider. Længden på andre medier kan nå op på længden af rollespil, men rollespil er notorisk meget langt og langsommeligt, og i lighed med tv-serier kan kampagner køre i det uendelige, men hver spilgang i kampagnen er stadigt væsentlig længere end en episode. Når man mødes for at spille rollespil, tager man adskillelige timer ud af kalenderen. Medmindre man sætter sig for at se en hel tv-serie på en gang eller læse en bog fra ende til anden, så tager rollespil bare lang tid.
Blandt brætspillene er det muligt at finde spil, hvor den enkelte spilgang varer mere end to eller fire timer, men der er stadigt længere mellem designs a la Advanced Civilization, Titan og diverse anden verdenskrigspil, end der er mellem langvarige rollespil. Typisk er det kun computerspil, der kan overgå rollespil i varighed, og det er typisk kun computerrollespillene, medmindre det er målt mod kampagnespil. Jeg kan f.eks. pege på min Delta Green-kampagne og gætte på, at vi sikkert har brugt 150-200 timer sammen på den, og hvis jeg føjede de timer sammen, som jeg inden da har brugt med spillere i andre kampagner, bliver tallet endnu større.
Lang tid og langsomt
Imidlertid skal der holdes to ting adskilt: Det, at der kan bruges mange timer på samme fortælling i et medie, og den tid, det tager at fortælle en historie i et medie. At spille en historie, der svarer til X-files-episode i Delta Green, tager hurtigt 3-8 timer, og selv i TV-serie-rollespillet PTA tager en times episode hurtigt to til fire timer at fortælle i rollespil. På conner ser vi hurtigt fortællinger, der svarer til spillefilm, men som varer mellem fire og seks timer at fortælle.
Så selvom vi kan bruge et enormt antal timer på at spille en kampagne, som består af mange historier, så tager tiden at fortælle den ene historie lang tid. Rollespil tager sin tid.
Denne langsommelighed får to resultater. Den ene er, at som social aktivitet tager rollespil tid, og det kræver planlægning at få det hele i sving på rette vis, og til folk uden erfaring med rollespil, kan man overraske dem med, hvor lang tid der forventes afsat til at spille rollespil: “Vi bruger lige de næste ni timer sammen for at udforske en øde ø.”
Den anden er de afbræk i hverdagen, som rollespillet skaber. For bevægelser, der interesserer sig for det simple liv og aktiviteter, der tager sin tid, er rollespil et oplagt værktøj. Man sætter sig sammen i mange timer for at fortælle og udleve en historie sammen, og det kræver alt i alt kun få remedier. Vi har vores regelbog, notesblokken, penne og terninger, og selvom der er et bjerg af bøger til rådighed for rollespil, behøver vi dem ikke. Samtidig er det en oplevelse, der skabes i fællesskab og selvom man kan erhverve sig præproducerede historier, så er der fortsat en skabende proces for spilgruppen, når de spiller sammen.
Rollespil tager sin tid. Det er lang tid om at fortælle sine historier, og det er tid tilbragt i fællesskab samlet om en skabende proces. En proces, der er adskilt fra mange af de kommercielle produkter, som folk ellers lader sig underholde af.
Jeg tror måske nogle af de strategispil jeg har spillet kan være næsten lige så langsomme som rollespil, men ellers må man jo give dig ret.
Det må jo i virkeligheden gøre rollespil til en voldsomt luksuriøs oplevelse, taget i betragtning hvor kostbar tid er.
Hej Morten
Jeg har nu læst indlægget to gange og jeg kan stadig ikke få øje på det revolutionære perspektiv. Kan du hjælpe?
Frikard
😀
Jeg har det faktisk omvendt. Dette er til dato det eneste revolutionære indlæg fra Plan B-bloggen.
Det rækker udover selve rollespillet og ser på dets placering i det levede liv. Og jeg vil også god gå med til at en langsom aktivitet har revolutionære perspektiver da det må sænke vores forbundshastighed. Derudover er rollespille utroligt unyttigt i sin langsomhed og det er et direkte angreb på kapitalismen.
… men på den anden side så så jeg igår at bondenrøv+ familie (simple living pioneer med eget meget langsomt tvprogram) er coverfamilie på magasinet “Kids”. “Kids” er et blad der fortæller forældre at de skal købe en masse ting til deres børn. Måske åbner “langsomheden” bare op for nye forbrugergrupper – ligesom alle andre modkulturer i nyere tid har gjort.
Hej Johs,
Godt sagt. Du får min pointe frem tydeligere, end jeg vist selv gjorde.
Og der er selvfølgelig risikoen for, at også dette slow medium bliver erobret af folk, der har en masse at sælge. Grejbølgen og ekstra supplementer-bølgen har selvfølgelig forlængst været der, men ikke nogen, der solgte rollespil som et langsomt medium.
Altså rollespil som langsomt, unyttigt, usælgeligt og derfor revolutionært?
Frikard
Men folk GØR det jo, langsomt og det hele. Ergo er det ikke usælgeligt, bare ikke til salg. 😉
[…] med at overtænke rollespil, og det igen som et revolutionært produkt. Sidst betragtede jeg rollespil som slow media, og denne gang vil jeg med udgangspunkt i en art anekdote se på rollespil med andre […]
Rollespil som egenhændige fortællinger « planB – this revolution will not be televised said this on 9. december 2011 hos 10:10 |
[…] projekt i overtænkningen af rollespil på planB-bloggen har rollespil været præsenteret som slow media, hvor rollespil kører i sit eget, unikke tempo, der bryder op i folks hverdag, og som et medie, […]
Rollespils blik for konstruktioner « planB – this revolution will not be televised said this on 15. december 2011 hos 10:15 |