Rollespil som slow media

While a simple game of checkers might take anywhere from ten minutes to an hour, a detailed game of Dungeons & Dragons may go on for several days or weeks or in some cases, years.

Evans, Charles G.B.: Teens and Devil-Worship – What Everyone Should Know. Huntington House Publishers 1991, p.141

Vi skal nu se på rollespil som et revolutionært projekt. planB præsenterer derfor en række indlæg, der overtænker rollespil ud fra vinklen det revolutionære projekt. Vi begynder med Slow Media.

Rollespil er et langsomt medie. En spilaften varer hurtigt seks timer, og et live-rollespilsscenarie 48 timer, hvis ikke langt, langt mere. Undtagelserne er noveller, som kun varer to timer, eller de norske rollespilsdigte, som er nede på ekstreme 15 minutter.

Sammenlignet med tegneserier, tv-serier, radioprogrammer, spillefilm, teaterstykker og mange spil er det ekstremt langsomt. Bevares, der findes gigantfilm på 24 timers varighed, teaterstykker på 5-10 timers længde, bøger på flere tusinde sider. Længden på andre medier kan nå op på længden af rollespil, men rollespil er notorisk meget langt og langsommeligt, og i lighed med tv-serier kan kampagner køre i det uendelige, men hver spilgang i kampagnen er stadigt væsentlig længere end en episode. Når man mødes for at spille rollespil, tager man adskillelige timer ud af kalenderen. Medmindre man sætter sig for at se en hel tv-serie på en gang eller læse en bog fra ende til anden, så tager rollespil bare lang tid.

Blandt brætspillene er det muligt at finde spil, hvor den enkelte spilgang varer mere end to eller fire timer, men der er stadigt længere mellem designs a la Advanced Civilization, Titan og diverse anden verdenskrigspil, end der er mellem langvarige rollespil. Typisk er det kun computerspil, der kan overgå rollespil i varighed, og det er typisk kun computerrollespillene, medmindre det er målt mod kampagnespil. Jeg kan f.eks. pege på min Delta Green-kampagne og gætte på, at vi sikkert har brugt 150-200 timer sammen på den, og hvis jeg føjede de timer sammen, som jeg inden da har brugt med spillere i andre kampagner, bliver tallet endnu større.

Lang tid og langsomt

Imidlertid skal der holdes to ting adskilt: Det, at der kan bruges mange timer på samme fortælling i et medie, og den tid, det tager at fortælle en historie i et medie. At spille en historie, der svarer til X-files-episode i Delta Green, tager hurtigt 3-8 timer, og selv i TV-serie-rollespillet PTA tager en times episode hurtigt to til fire timer at fortælle i rollespil. På conner ser vi hurtigt fortællinger, der svarer til spillefilm, men som varer mellem fire og seks timer at fortælle.

Så selvom vi kan bruge et enormt antal timer på at spille en kampagne, som består af mange historier, så tager tiden at fortælle den ene historie lang tid. Rollespil tager sin tid.

Denne langsommelighed får to resultater. Den ene er, at som social aktivitet tager rollespil tid, og det kræver planlægning at få det hele i sving på rette vis, og til folk uden erfaring med rollespil, kan man overraske dem med, hvor lang tid der forventes afsat til at spille rollespil: “Vi bruger lige de næste ni timer sammen for at udforske en øde ø.”

Den anden er de afbræk i hverdagen, som rollespillet skaber. For bevægelser, der interesserer sig for det simple liv og aktiviteter, der tager sin tid, er rollespil et oplagt værktøj. Man sætter sig sammen i mange timer for at fortælle og udleve en historie sammen, og det kræver alt i alt kun få remedier. Vi har vores regelbog, notesblokken, penne og terninger, og selvom der er et bjerg af bøger til rådighed for rollespil, behøver vi dem ikke. Samtidig er det en oplevelse, der skabes i fællesskab og selvom man kan erhverve sig præproducerede historier, så er der fortsat en skabende proces for spilgruppen, når de spiller sammen.

Rollespil tager sin tid. Det er lang tid om at fortælle sine historier, og det er tid tilbragt i fællesskab samlet om en skabende proces. En proces, der er adskilt fra mange af de kommercielle produkter, som folk ellers lader sig underholde af.

Advertisement

~ af Morten Greis på 2. december 2011.