Rollespil tjener Jesus!

Den anden dag sad vi og talte om rollespils ufortjente dårlige ry. Nu er mangt og meget sagt om hvorledes rollespil er Satan-tilbedelse som leder lige lukt i moralsk fordærv, og det er selvfølgelig blevet behørigt tilbagevist. Ikke bare passer det ikke at rollespil er Satan-kult, det postyr har også dækket over den vigtige sandhed, at rollespil…

I VIRKELIGHEDEN TJENER JESUS!

Ikke overbevist? fortvivl ikke, uafviselige argumenter følger.

I gamle dage var den store trussel mod kristendommen, som bekendt grundlaget for moderne civiliseret moral, andre religioner som forsøgte at forlokke ubefæstede sjæle bort fra kirkens trygge spirituelle favn over i kætteri eller frafald. Det er ikke længere tilfældet, i alt fald ikke i den vestlige verden; her er den største trussel i dag ikke andre guder eller forkerte tolkninger af Gud, men derimod gudløshed og den deraf følgende værdiløshed. Her hjælper rollespil, i særdeleshed den form for fantasy-rollespil som Dungeons & Dragons er den kendteste og almindeligste form for, netop på det tidspunkt i unge menneskers liv, hvor de er allermest sårbare over for påvirkninger, der kunne lede dem ud i værdimæssig rodløshed og den deraf følgende risiko for fortabelse.

Det er naturligvis sådan, at rollespil holder de unge fra kønslivets fristelser, men den moralske effekt er dybere end blot distraktion fra kødelighed (foruden at det gennem “nørdethed” nedsætter deres chancer i så henseende). Spil som Dungeons & Dragons præsenterer en verden med klare værdier, klare valg og klare konsekvenser, i skarp modsætning til den version af virkeligheden, som kolporteres af den sekulære post-moderne humanismes kulturkæmpere.

• Gennem alignment henledes opmærksomheden på moralens grundlæggende objektive natur og på at man gennem moral klart vælger side i de store, kosmiske konflikter gennem sine personlige valg.
• Rollespillere er som udgangspunkt på Det Godes side. Dette udgangspunkt er meningsfuldt, og det er et meningsfuldt valg at holde fast ved det, fordi det er muligt at spille “Evil“, og fordi éns alignment og dermed moral løbende bedømmes i forhold til de faktiske handlinger i spillet.
• Rollespil vænner én til at tænke sig i et univers, der kerer sig om én og er interesseret i ens gøren og laden og dømmer ens moralske handlinger – og et univers, hvor man i sidste ende måske kan opnå det, man ønsker, hvis man appellerer længe og inderligt nok til Dungeon Master i Himlen. Det er temmelig tydeligt, at rollespil tjener som en slags mental krykke, der vænner en til at tænke på en almægtig autoritet, hvis gunst kan vindes ved de rette ytringer og handlinger.
• Gennem Clerics og Paladins demonstreres de konkrete spirituelle og mirakuløse udbytter af at udøve religion, på godt eller ondt, på en måde som er langt mindre tvetydig end tilfældet ellers almindeligvis er i vore tider.

Ganske vist er det sjældent Jesus og autentisk kristendom som sådan, der optræder i rollespil, men på sin vis er det en styrke. Som nævnt tager mange unge mennesker fat på rollespil og i særdeleshed Dungeons & Dragons eller lignende, netop som de nærmer sig den ungdomsoprørske fase. Ja, faktisk kan det af og til være et element i netop sådan et ungdomsoprør. Her kan fantasy vise sin styrke, nemlig fremstilling gennem fantastiske metaforer.

Det er almindeligt kendt at i Narnia-bøgerne, den populære og filmatiserede ungdoms-fantasy-serie af C. S. Lewis, optræder det fantastiske og guddommelige væsen, løven Aslan, som en metafor for Jesus. Hvorfor skulle kristendom og Jesus da ikke kunne forklæde sig metaforisk som Pelor, Lathander eller Mishakal? På den måde kan rollespillere gennem faktisk spil ledes til en ret værdsættelse af moral og religion, og tage imod Jesus når de er klar.

Ukyndige taler om en “satanisk konspiration” som skulle stå bag udbredelsen af rollespil. Kun lidet forstår disse velmenende men forvirrede sjæle, at Herren og Hans trofaste virker subtilt, omfattende og langsigtet for at lede unge sjæle på rette spor. Også gennem rollespil.

-Anne og Troels

Advertisement

~ af troelsken på 22. december 2011.