Hvad skal der til for at vi vil spille et rollespil?

Under Fastaval 2012 havde jeg et par vældig interessante diskussioner med de amerikanske gæstestjerner Epidiah og Emily. Her er et par guldkorn fra en af dem.

Epidiah observerede at det simpelthen ikke ville gå på en amerikansk con eller i det hele taget i det amerikanske rollespilsmiljø at få folk til faktisk at spille et spil, hvis ikke det var blevet udgivet kommercielt, om så bare i pdf/print-on-demand mikroskala. Der er masser af gratis rollespil tilgængelige i USA/det amerikanske rollespilsmiljø, lige til at downloade og spille. Og folk spiller dem ikke. De hiver dem ned, tager et kig, siger måske endda “det ser da spændende ud, det må jeg se at få spillet engang!”, lægger det væk og gør ikke mere ved det. De spil som bliver spillet er de spil, som der er betalt penge for (med undtagelse af Lady Blackbird, derom mere senere).

Imens i det socialistiske paradis

Heromkring, i Norden og i særdeleshed miljøet omkring Fastaval, sker det i flæng at folk både til kongresser og hjemme spiller aldeles ukommercielle og gratis rollespil lavet af og for nørder. Fantastisk, ikke sandt? Jo, vel er det så, men der er mere i det end det. For hvad er det, der gør at penge skal have skiftet hænder før amerikanerne spiller?

Det er en sorteringsmekanisme. Man kan ikke spille alle de spil, der kommer ud. Det kræver en hel del slid at få et spil frem til det punkt, hvor det rent faktisk er udgivelsesklart. Det sorterer automatisk alle de spil fra, hvor dét slid ikke er lagt i. Set på den måde giver det jo mening af en slags! Kapitalistisk og ukrammelig mening, men på en eller anden måde må man jo beskytte sig mod internettets muligheder.

Så hvad er det, vi gør anderledes? På det helt store plan, måske ikke så meget. Jeg vil stadig tro at langt den overvejende del af det rollespil, der bliver spillet rund om i de små hjem, er kommercielt udgivne systemer som D&D, Vampire, GURPS og så videre, både her og der. Men hvis vi nu sorterer de store kommercielle systemer fra og sammenligner indie-miljøet i USA og det nordiske con-rollespils-miljø? Det er IKKE, at vi ikke har en sorteringsmekanisme. Hvis en eller anden som man ikke lige kender udbreder på fjæsbog, at de har skrevet et rollespil som man kan downloade gratis fra denne her hjemmeside, kom og spil, det er fedt! vil vi reagere ganske som amerikanerne. Tage et høfligt kig, måske, men bruge tid og besvær på at arrangere at spille det? Næppe. For vi sorterer også. Vi har bare en anden mekanisme, som supplerer den kapitalistiske.

Imens i statusfikserede bureaukrati-land

Vores guld-standard er at få vores spil accepteret og spillet til en con, helst Fastaval (selv om det kan skrabe an, hvis det er en stor og/eller cool con). En reel men lidt vilkårlig grund er at det gratis rollespils infrastruktur overvejende er Alexandria, og Alexandria er langt hen ad vejen organiseret omkring con-lister. Den mindre søde men ret fornuftige grund er sortering. Det kræver en vis indsats og overbevisning af scenarieansvarlige at få et rollespil spillet på en con, i særdeleshed på kræsne Fastaval. Dermed tager bureaukratisk magt og social status i miljøet pengenes plads.

Men hvad med Lady Blackbird?

Lady Blackbird fra 2009 er et indie-system og et scenarie skrevet af John Harper, der blandt andet også har (kommercielt) udgivet spillet Agon. Lady Blackbird er et pænt udbredt og indflydelsesrigt spil, der såmænd også har spredt lidt ringe i den danske andedam, idet Kristian Bach Petersens Apocalypse Drow fra Fastaval 2012 er et Lady Blackbird hack. Og Lady Blackbird er gratis. Så hvad er der lige sket der?

• Forfatteren har allerede en vis status fordi han har udgivet …mange har betalt penge, om ikke for det spil, så for hans spil.
• Det er blevet meget effektivt hypet i de relevante blogs og fora. Harper har gode forbindelser og et godt ry, og de har spredt spillet.
• Det har sindssygt høj production value. Det ligner et fuldgyldigt kommercielt produkt, på en rigtig lækker måde. Det ligner noget, man har betalt penge for.
• Det er faktisk et pænt fedt spil, så når først folk er i gang med at spille, siger mund-til-mund mest pæne ting.

Kunne man forestille sig et dansk Lady Blackbird? Jovist. Hvis en fisk af en vis størrelse i vores lille dam besluttede sig for at lave et scenarie, som ikke kom på con, men til gengæld dels fik sine andre-fisk-i-dammen-venner til at hype det og samtidig lavede det pænt lækkert (og godt) ud over det sædvanlige.

Men fjern en hvilken som helst af de faktorer, og det ville synke uden at lave ringe. Uanset om det i sig selv var sindssygt brillant. Det ville aldrig slippe gennem grovsorteringen.

Advertisement

~ af troelsken på 12. april 2012.