Sandkasse-rollespil – Simon vs Jesper

Der er to slags oldschool-rollespil. Der er de amerikanske old-school rollespil, som sigter efter at genskaber Dungeons & Dragons-oplevelsen, som den var i 70’erne og i 80’erne, og der er de danske, som forsøger at genskabe oplevelsen fra 90’ernes guldalder. Begge kaldes oldschool, men de dækker to meget forskellige rollespilsoplevelser (tidligere omtalt her).

På samme måde kommer det hurtigt til at gælde for udtrykket sandkasse-rollespil. På sin blog beskriver Simon sandkasse-rollespil på denne måde:

Scenariet havde tre akt og præcis som resten, var formen af disse bevidst og velvalgt. Første scene var i sandkasse form. Vi får af vide, at vi vågner med viden om, at jorden går under om to dage og om aftenen skal vi stå på toget ved den gamle station sammen med to andre. Derefter fortæller man på skift scener med den enkelte spiller alene, som helt frit vælger, hvordan denne vil sige farvel til sit liv og verdenen. Men normalt i sådanne helt fri settings er det svært at finde på noget. (kilde)

Hvad jeg læser ud af dette er en spillestil, hvor man ikke er bundet af en bestemt scene- eller akt, af et bestemt miljø eller ”setting”, men derimod opdigter rammer og omgivelser, som man får brug for det.

I forbindelse med spillederskolen bad vi Jesper skrive et gæsteindlæg om spilledere og sandkasser. Det indvilligede han i at gøre, og vi fik et fint indlæg fra ham. Her får vi følgende portæt af sandkassespil:

Men lad os først lige se på selve sandkassen, for det er en model, som er populær i mange spil, men også problematisk. Sandkassen kan være fysisk. Det kan eksempelvis være, at man aftaler, at spillet foregår i en bestemt by eller på et rumskib. Sandkassen kan også være afgrænset af et plot, hvis Jorden går under om fire timer. Det er en vigtig forudsætning, at sandkassen har en klar afgrænsning. Ellers er det ikke en sandkasse, men en sandstrand. (kilde)

og

Sandkassen er en fantastisk legeplads for de spilledere, der føler sig hjemme og kan lide at give spillerne nogle simple redskaber i hånden og se dem skabe spændende eventyr ud af ingenting. Andre spilledere er rædselsslagne over for sandkassen, fordi de eksempelvis savner bipersoner, der er defineret på forhånd, og et plot, der er beskrevet i detaljer. (kilde)

I denne betydning gælder det, at spillerne kan udforske en allerede skabt fiktion, hvor spilleder på forhånd af befolket fiktionen, plantet dungeons med monstre rundt omkring og så videre, og hvor det alt sammen ligger klart og venter på spillernes karakterers ankomst. For mange er det et adelsmærke, at der er udfordringer på forskellige levels rundt omkring, og spillerne skal regne ud, hvilke dungeons, som er passende udfordringer for deres karakterer.

Begge udtryk dækker over ”frie rammer at bevæge sig i”, men der er også nogle væsentlige forskelle i udtrykkene, da Simons udtryk dækker over frit at kunne skabe et fiktionsunivers til at spille scene i, mens Jespers traditionelle brug af udtrykket dækker over et fiktionsunivers, som allerede er skabt (eller giver det indtryk), som spillerne kan udforske. Denne sidste betydning er samme, som computerrollespil typisk anvender.

~ af Morten Greis på 20. april 2012.

4 kommentarer to “Sandkasse-rollespil – Simon vs Jesper”

  1. Hm, jeg læser det faktisk ret meget som den samme definition af sandkasse. Det Simon beskriver er vel det Jesper kalder plot-afgrænset?

  2. Interessant, fordi jeg sad og tænkte noget af det samme da jeg læste den sandkasse defintion jesper kom med. At nej hvis fiktionen er beskrevet på forhånd, så er det ikke rigtigt sandkasse, så er det, hvad legeplads? (for at overstrække metaforen lidt). Jeg ser netop metaforen sandkasse, som at man skaber helt frit inden for nogle rammer. Men legeplads-spil, der findes fiktionen i forvejen, men friheden ligger i, at man frit må udforske den.

  3. Nu vil jeg bruge Greisens eget scenarie som metafor her: Hvis vi ser på sandkassen som Memoratoriet, er vi enten ude i at spillerne kommer ind til blanke vægge og får udleveret sprittusser de kan skrive med, eller at de kommer ind i et rum med masser af ord på væggene som de frit kan spille rundt i. Og så er der også Toybox-varianten midt imellem, hvor store dele af de hvide vægge er tomme, men der er enkelte steder hvor der står klynger af ord. Spillerne kan både skrive nye ting imellem dem eller gå i detaljer med det eksisterende.

  4. […] på Plan B skrev Morten Greis for noget tid siden om sandkasse spil, og hvordan han kunne se to tolkninger af det. Henholdsvis […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: