[Miljøet] Deadline

Deadline nærmer sig for Fastaval-scenarier for 2014. Fastaval ligger 16.-20. april, deadline er 20. februar. Da jeg i år skriver til Fastaval er det en sag, der er relevant i mit eget liv lige nu, så jeg kom til at tænke lidt over deadlines og con-rollespil: Hvad er deadlines til for, hvad skal vi stille op med deadlines, og hvad gør vi faktisk med deadlines? Dette er min invitation til at I tænker med.

executioners-axe-and-block

En forudsætning for dette her er den specifikke danske con-rollespils tradition for unikke rollespilsscenarier, skrevet ned så andre end forfatteren og måske et par stykker af forfatterens buddies kan køre scenarierne. Sådan er det ikke nødvendigvis andre steder, hverken på conner i udlandet eller i DK uden for rampelyset. Dette her er rigtig meget [Miljøet], men det er også en væsentlig grund til at miljøet rokker og ruller som det gør, så here goes…

Hvad er deadlines til for?

De er selvfølgelig umiddelbart til for at vi kan sikre os, at det rollespil, folk møder op til en con med forventning om at spille, rent faktisk er der. Og at det ikke er komplet ragelse, som vil være pinlig for connen. De er der for at sikre at hårdtarbejdende con-arrangører ikke får mavepine af al den uvished. De er der også for at vi kan sikre os at spilledere rent har en rimelig mængde tid til at forberede sig og ikke bare får stukket en eller anden bunke noter i hånden en time før de skal spille. På conner med scenariekonkurrence og dertil hørende dommerpanel (FASTAVAL!!! OTTO!!! …men der er også andre, og Viking-Con havde en absurd lækker præmie sidste år…) er det også relevant at vi sikrer os at dommerne har rimelige forhold. Hvis priserne skal uddeles på connen, og det giver jo socialt set mest mening, skal dommerne have tid til at læse alle scenarierne på forhånd. Og nogle af disse scenarie-tekster er ikke korte.

Hvad skal vi stille op med deadlines?

Som forfatter er jeg egoistisk set faktisk ikke som sådan ked af deadlines, hvor vildt det end kan lyde. De giver mig noget at pejle efter, at disponere min tid og arbejdsindsats ud fra. Lige som rod ofte fylder den plads ud, det får lov til at fylde, fylder skrivning gerne den tid ud, som er til rådighed. Hvis den eneste “hårde” linje er selve connen, og der så er lidt blødere linjer i form af mine spillederes behov, bliver det nemt noget forbistret rod, og mindre problemer i planlægning bliver til katastrofer for formålet, at få scenariet spillet på connen. Det sagt, så skriver jeg for at overholde deadlines, ikke for at have noget at overskride, fordi det simpelthen forekommer mig mere hensynsfuldt ift. alle de andre involverede qua de årsager, jeg opregnede i forrige afsnit.

Set gennem arrangørbriller? Deadlines giver et mål af forudsigelighed og planlægningsvenlighed til processen. Selvfølgelig vil vi gerne rent faktisk have scenarier, så det er i mange tilfælde næppe optimalt at lade dem dø uden videre ved deadline. Desuden, nu er det jo et lille miljø og vi kender hinanden og er venner på kryds og tværs, og det giver sårede følelser i massevis at trække stikket ud på sine venners projekter, så det er et problem. Der er stærke, modsatrettede hensyn, så vi siger ofte: OK, du får lige en uge til. Igen. Men hvad vi skal gøre? Vi skal inden for rimelighedens grænser sørge for, at de bliver overholdt.

Hvad gør vi faktisk med deadlines?

Helt ærligt, vi er elendige. Lige nu er der en hel del større og mindre danske conner, hvor det flyder. Hensynet til forfatternes tid og stress ender med at trumfe hensynet til alle andres, i en grad som jeg ikke finder gavnlig eller fair. Lorten ender hos spilledere, evt. dommere og i allerhøjeste grad hos arrangørerne. Når arrangører brænder sammen, ender det også med at gå ud over spillerne. Bevars, der er masser af andre ting, også der slider på arrangører end overtrampede deadlines, men det er altså ikke godt.

Nu er jeg ikke forudindtaget mod rollespilsforfattere. Jeg mener, adskillige af mine bedste venner er rollespilsforfattere. Jeg er sådan set selv rollespilsforfatter, og skriver dette i en pause fra mit rollespilsforfatteri. Men når hensynet til rollespilsforfatterne får lov til i den grad at køre hen over hensynet til arrangører og arrangementer med gigantiske, mudrede larvefødder, så ligger der implicit i det en disrespekt over for de folk, der står for det praktiske, som jeg synes er fucked up.

Jeg har tænkt mig at aflevere til tiden, med mindre der sker noget som involverer force majeure. Hvad tænker I?

~ af troelsken på 7. februar 2014.

29 kommentarer to “[Miljøet] Deadline”

  1. Meget MEGET enig.

    Tidligere var jeg ligeglad med om jeg afleverede for sent. Det handlede om min kunst og om at den skulle være så perfekt som jeg ville have. Nu er det gået op for mig, at Fastaval er noget vi laver sammen. Alle sammen. Derfor fucker man ikke sin deadline med mindre man har en virkelig god grund til det. Der er andre mennesker, der skal løbe stærkere og som får sværere ved at klare deres tjans. Det skal man lade være med at gøre mod dem man laver Fastaval sammen med.

    – Klaus, der afleverer til deadline i år.

  2. Forhåbentlig.

  3. Godt indlæg. De gange jeg har været dommer har det været en evigt tilbagevendende diskussion, uden nogen endelig resolution.

    For det første synes jeg ikke overholdte deadlines i sig selv har en værdi, men når overskridelsen af dem har negative konsekvenser for andre er det et problem.

    Som dommer er det ikke noget problem hvis kun 60% af scenarierne kommer ind til deadline og resten indenfor to uger. Man kan også leve med et enkelt eller to der kommer senere, men jeg har oplevet nok forsinkelse til det blev et problem.

    Jeg har ikke oplevet de besværligheder der rammer andre arrangører på egen krop, så dem kan jeg ikke udtale mig om.

    Jeg har til gengæld prøvet at få et scenarie alt for sent spilleder, og det er nederen. Man har ikke lyst til at sige nej, fordi man både skuffer forfatteren og spillerne, men nogen gange burde man.

    Endelig synes jeg det er et problem, hvis det altid er de gamle rotter der afleverer for sent, fordi de ved man kan slippe afsted med det, mens debutanterne sidder og sveder, og ender med at aflevere et ufærdigt scenarie 23.59.

    • Hah, ja, den der med at aflevere 23.59 før og derefter overraskes over hvordan alle de andre afleverede 14/30 dage senere var præcis min oplevelse på min første Fastaval som forfatter. Men det kunne du sikkert også læse ud af mit scenarie🙂

    • Det er faktisk endnu en ting, lige der. Specielt når der er scenariekonkurrence føles det lidt unfair at man afleverer til tiden, mens andre lige tager sig en måned mere til at skrive deres. Jaja, i de fleste tilfælde er det sikkert fordi der pludselig var landet en blåhval i deres dagligstue, og de blev NØDT til at bruge tid og overskud på at gøre noget ved det. Men alligevel…

  4. At du har ret. Og at jeg har dårlig samvittighed.

  5. Jeg kan egentlig godt lide deadlines. Ikke i situationen hvor jeg har én time tilbage og stadig mangler 5 sider, men i sidste ende er det den eneste måde jeg kan være produktiv på. Jeg har også massere af personlige projekter uden deadlines og de rykker sig en millimeter om året.
    Jeg er også klart enig med at vi bør respektere dem og ikke hoppe og springe for forfatternes luner. Det er fristende, fordi de er de ‘lidende kunstnere’, dem der levere det vigtigste af connen (rollespillet!), fordi de laver “gratis arbejde”. Men gratis arbejde gør ikke en fri for ansvar.

    Et andet stort problem ved at deadlines ikke holdes er også at vi ikke ved om scenarierne reelt bliver til noget, efter holdlægningen og diverse er gået igang. Konkret eksempel: På sidste års Viking-Con havde vi en ret tidlig deadline, over en måned før connen.
    Det lod til at komme bag på nogen af forfatterne, et par synes nærmest det var dumt. Men vi havde en grund: Tilmeldingen startede lige efter. Hvor at spillere tilmeldte sig scenarier der endnu ikke fandtes. Og jo, det skete da også at nogen af scenarierne derefter blev aflyst. Og jeg som arrangør fik et gigantisk møgfald af en spilleder der derfor ikke kom til at spille det ene scenarie han havde ønsket. Og vi måtte refundere vedkommendes betaling.
    Jeg har stadig dårlig smag i munden over den sag. Det er den slags der får con-arrangøre til at brænde ud.

    Men hvordan fikser vi det så? En nul-tolerance politik er, som nævnt, problematisk fordi vi så mister halvdelen af scenarierne… Men jeg tror egentlig det ville være det bedste på langt sigt. Deadlinesne virker ikke fordi de ikke har nogen konsekvenser. Ikke engang skældud får man (jeg) når der afleveres sent.
    Der er massere af andre deadlines i vores daglige liv der fungere fint, f.eks. dem på jobbet eller i skolen. Er det fordi de er vigtigere, er det fordi vi prioritere vores tid efter dem? Jeg tror det ikke. Jeg har nok mere fritid end de fleste forfattere, men jeg tror alligevel ikke på der ikke nogen der ikke “har tid” til at skrive deres scenarie over en 5-måneders periode. Man kan have manglet energien, eller mistet lysten og det er reelt nok. Hvis den stadig ikke er der når man nærmer sig den deadline, så bør man aflyse. Har der været et reelt, uforventet skred i ens tidsplan, f.eks. sygdom, men scenarie stadig kan nås at gøres færdig indenfor rimelig til, så er det vel en god nok grund til at få en udsættelse, ligesom det ville være det i den virkelige verden.
    Men når man bare ikke har lavet det scenarie man burde og ville, og man tænker man ‘bare’ kan få en udsættelse så har det ikke noget med at gøre at ens liv er for hårdt til at man kunne aflevere det scenarie til tiden. Så har det noget med at man ved man kan.

    Så helt konkret ville jeg sige: På næste års Fastaval så meld ud at der ingen udsættelser er uden en konkret, god grund, og men det. Ikke noget illusionisme. Behandl det som var det en deadline på dit job. Accepter 10 synopser mere, og aflys dem ved en deadline der bør aflyses.
    Det bliver sikkert det mest rådne rollespilsår nogensinde, men måske forfatterne har lært lektien året efter.
    Vi har nogen planer for at give deadlines mere konsekvens, men så hård bliver den linje vi kører på Viking-Con i år nok heller ikke. For en con som folk i forvejen ikke gider at skrive til ville det nok resultere i nul scenarier næste år. Men Fastaval, en con som folk KÆMPER om at skrive til, tror jeg godt kunne overleve at give forfatterne noget tough-love.

  6. Helt principielt synes jeg egentlig du har ret. Hvis man har lavet en aftale om at aflevere noget til en bestemt tid skal man selvfølgelig sørge for at gøre det – ikke mindst af hensyn til de andre personer i fødekæden. Og jeg er i øvrigt også 100% enig i at deadlines er super motiverende.

    Men når det er sagt vil jeg også sige at rollespilsscenarier altid kommer i anden række. Efter arbejde, efter familie, efter sygdom og efter 100 andre ting. Og det hænger – når vi fx. taler Fastaval som er der jeg primært har skrevet til – sammen med at deadline jo netop er en flydende størrelse. Selvom folk skal aflevere 20. februar, så ved vi alle sammen godt at der stadig er tid selvom halvdelen først afleverer ugen efter, eller to uger senere. Men omvendt: hvis jeg fx. har bedt om udsættelse og får at vide at dommerne ikke kan garentere noget efter den og den dato, så er det jo fair nok.

    Nu lyder det måske som om jeg er helt ligeglad med deadlines, men det er jeg ikke. Jeg synes bare det fungerer rigtigt godt med et fleksibelt system, og jeg ser ingen grund til hårde deadlines med mindre der er en reel grund til det. Et eksempel: på brætspilsfronten i år er der blevet meldt ud at deadlines er ret hårde, og det blev understreget her da der skulle afleveres programtekster. Men her tre uger efter deadline er de stadig ikke kommet online. Det er der i øvrigt en god grund til, men min pointe er bare at jeg da var blevet rasende hvis jeg af en eller anden grund ikke kunne nå at aflevere og så var blevet straffet hvorefter det viser sig at der faktisk var fleksibilitet.

    Okay, det er blevet meget langt og rodet (jeg er lidt træt). Men det jeg i virkeligheden nok prøver at sige er at jeg tror fleksibilitet er vejen frem fordi det stadig er frivilligt, ulønnet arbejde, og så fordi der faktisk tit er luft i programmet til at være fleksibel. Men når der så ikke er luft længere må forfatterne selvfølgelig acceptere det.

    Og en sidste ting: jeg er som forfatter uendeligt ligeglad med om andre har længere tid at skrive i end jeg har. Jeg vil helst have at folk afleverer noget godt, og hvis virkeligheden gør at man har brug for ekstra tid til det og der i øvrigt er plads til det i tidsplanen, så skal man sgu have lov til det.

    • I princippet er jeg enig i, at fleksibilitet er en god ting. Som du siger, der kan komme andre ting i vejen, og det er OK. I praksis bliver fleksibiliteten til en konstant forhandling og genforhandling, som kan gå hen og blive alvorligt træls på arrangørsiden. Lige det der med, hvornår der RENT faktisk ikke er mere luft bliver i praksis først afgjort, når en forfatter bliver lukket ned, hvilket jo ikke er fedt for nogen af parterne, men indtil grænsen bliver trukket ved at det sker, så flyder den, fordi “NU går den altså ikke længere!” bare er ord. Fleksibiliteten er et træ, som lejlighedsvis skal vandes med forfatteres hjerteblod og arrangørers livstræthed.

      Og er det bare mig, eller er det ikke på adskillige planer lidt et asshole move at wanke over layout og sproglige detaljer, når man er gået over tid? 12-punkts Times New Roman er ikke yndigt, men det virker.

    • For mig kommer rollespilsscenarier ikke i anden række. Overhovedet. Det er okay det gør det for dig, og sikkert også for mange andre, men vi (jeg?) er faktisk nogen som mener vores kunster-hjertblods-hobby-ting er vigtigere end både job, børn og specielt de 100 andre ting. Bare lige for at få den med i debatten.

      Og så syntes jeg er fleksibiliteten er nået dertil hvor deadlines nærmeste ikke eksistere. Det er arrangører der siger “Vil I ikke være søde at aflever her? Men hvis I ikke gør det, så er det også okay.” Jeg ved ikke om det overhovedet kan kaldes fleksibilitet, eller om det bare er rent dyrket afmagt.

  7. Jeg har svært ved at respektere deadlines der ikke kommer med sanktioner. Når jeg ikke får afleveret til tiden er der kun 1 grund; Jeg startede ikke i god nok tid. Jeg er meget overbevidst om at det stort set er det samme for alle andre. Jeg tænker man burde indfører kvajebajer, lussinger og måske ingen dommer bedømmelse som straf for for sent afleverede scenarier. En mulighed for at for udskydelse hvis man rent faktisk har en grund, der ikke bare er “jeg gider ikke” er nok en god idé.

  8. Der er ikke nogen løsning på det her, men det bedste, man kan gøre, er at betragte det som et samarbejde frem for en konflikt.

  9. En mellem-position er også mulig. Som udgangspunkt skal man aflevere til tiden. Har man ingen gode undskyldninger, så spilder man, som Klaus også er inde på, gode skønne kræfter. Livet kan selvfølgelig komme i vejen, og det skal der være plads til. Det sagt så er der en grænse. Mads’ forslag med den jernhårde deadline risikerer at koste Fastaval en stor del af scenariefeltet, men omvendt behøver man jo ikke blive ved med at sige ja, uanset hvor længe et scenarie bliver forsinket.

    • Ja, spørgsmålet er så *hvor* ind imellem man lægger sig. Detaljerne vrimler med djævle her.🙂

      Men ikke uenig.

      • Det er svært at sige på forhånd, men jeg kan afsløre at min tålmodighed med forfattere, som ikke kan få taget sig sammen til at blive færdige, kan ligge på et lille sted

      • Én af djævelske detaljer er også, at i det øjeblik du åbner for, at folk kan få ekstra tid pga. særlige omstændigheder, ryger du ud i at skulle vurdere, hvad der kvalificerer sig som særlige omstændigheder.

        For hvad er et godt nok argument for at skulle bruge lidt ekstra tid? Min kæreste er skredet, min mor er død, jeg skal læse til eksamen, jeg har crazy travlt på arbejde med uforudsete ting, min hamster er død, jeg har ikke noget sted at bo, jeg er blevet indlagt med meningitis, min computer er crashet … Hvad er så at sige en fair undskyldning?* Og hvordan skal man bedømme det som scenarieansvarlig?

        Samtidig er jeg 110% enig med Jonas i, at det ikke virker, hvis der ikke er plads til, at livet kan komme i vejen. Fastaval er et frivilligt fælles projekt, så vi kan ikke kræve, at folk tilsidesætter alt for det. Plus at hvis man gennemtvang en hård deadline, ville man risikere, at der kun var fem scenarier på Fastaval.

        *For the record, så er alle de oplistede ting på nær én fair undskyldninger i mine øjne.

      • Kristoffer > I det sekund man siger “særlige omstændigheder” så tror jeg at (mange af) forfatterne selv retter ind. Altså som i, man behøver ikke bedømme hvad der tæller, for det er forfatterne selv nok ok til at finde ud af.

      • @Kristoffer: Jeg vil sige alt man ikke kunne forudse, og som optager kalenderen, er en fair undskyldning. Sygdom, dødsfald, o.lign. er ikke ens egen skyld, og ikke noget man kunne gøre noget. Eksamens stress er mindre gyldig, man ved jo godt hvornår eksamen lang tid forinden. Hvis deadlinen og eksamen ligger samme dag og man ikke har planlagt sig ud af det er det ens egen skyld.

        Det er også for forfatterens egen skyld. Man bliver ikke bedre til at planlægge hvis man aldrig bliver straffet for ikke at gøre det. Når man ved deadlinen er en illusion, så begynder man bevist at udskyde til efter den, hvis man skal nå et eller andet før. Desuden kan jeg fortælle at det kun gør det nemmere at få skrevet et scenarie når man har det som overspringshandling.

        Uforudset travlt med arbejdet ligger mere på vippen, men synes egentlig mest den er effen. Mange folk har “crazy travlt på arbejdet” 50 % af tiden, også er det lidt fjollet at alle andre skal tilrette sig det istedet for omvendt. Skriv det helvedes scenarie én måned før, hvor du ved du har tid, istedet for en måned efter, når du har igen!

        Og det er mega-hyklerisk, fordi jeg har selv ingen sans for planlægning, jeg laver altid alting færdigt lige op til deadlinen. Men det bliver kun værre af at jeg effektivt ikke har en. Det var tilfældet på con2 og Viking-con i år og jeg har aldrig afleveret nået så sent.

  10. For mig at se bør grænsen ligge der, hvor det bliver en belastning for dommerne at blive ved med at vente på et bestemt scenarie. Vil tro at holdlæggerne er uberørt indtil meget sent, og der er vel ikke engang én der kopierer længere? Det er selvfølgelig besværligt for de scenarieansvarlige, men de har meldt sig til at få besværet. Det synes jeg i hvert fald, det kan være Kristian og Simon mener noget andet?

    Er der nogen arrangørgrupper jeg har overset?

    • 100% enig.

      Du mangler måske spillederne? Der er også et hensyn at tage, til at de skal have scenariet i ordentlig tid – men det er selvfølgelig afhængigt af holdlæggerne.

      Det er i øvrigt en ting, der skurrer lidt hos mig: Jeg oplever som forfatter, at der stilles krav om, at jeg skal aflevere i ret god tid før Fastaval – og jeg kender alle de gode grunde, så det er ikke for at udfordre den del🙂 – men samtidig oplever jeg stadig som spilleder, at jeg modtager scenarier måske en uges tid før Fastaval, selv om jeg meldte mig som spilleder på selve tilmeldingen.

      Hvis Fastaval stiller krav til forfatterne om at have styr på deres aflevering, kan forfatterne vel også forvente, at Fastaval har supergodt styr på den efterfølgende logistik – eller hvad?

      • Er Fastaval ikke mere eller mindre holdt op med at være mellemmænd i forhold til levering af scenarierne? Jeg husker det som om jeg fik en spillederliste hvorefter jeg selv sendte mit scenarie ud, og aftalte ting med dem der skulle have et fysisk eksemplar.

    • Jeg er ikke vild med idéen om at lave en “sådan er det jo” på de scenarieansvarlige. BØR det være sådan? Er ugers tovtrækkeri med adskillige forfattere noget, de bare må indstille sig på?

      At scenarierne kunne komme ud i bedre tid er så en anden snak. Selv om det forekommer mig sært og eksotisk ikke at få det direkte fra forfatteren.

      • Jeg synes der er forskel på ikke at kunne holde sin deadline, aftale en ny og så (forhåbentlig) holde den, og så “en uges tovtrækkeri” som du skriver.

        Hvis en forfatter ikke vil svare på mails, bliver ved med at love aflevering lige om lidt uden at levere etc., som er hvad jeg forstår ved tovtrækkeri, så er det ikke længere et spørgsmål om deadlines, men om en forfatter der opfører sig dårligt, og det er for mig at se en helt anden problemstilling.

      • Jeg skrev faktisk uger i flertal. Og det er mit indtryk, at det af og til trækker alvorlige tænder ud at få afklaret omkring scenarieaflevering. Også ifbm. forfattere, vi i øvrigt kender og elsker som gavmilde og ansvarlige mennesker. Op til VC13 var det f. eks. ret skrapt, hvilket vist også er noget af det, Mads og Asbjørn udtaler sig på baggrund af længere oppe i diskussionen.

      • @Troels: Det med scenarier, som kommer sent ud, kan forfatteren heller ikke gøre noget ved, hvis der ikke bliver kommunikeret fra Fastavals side, hvem der skal have scenariet …

      • Med hensyn til tovtrækkeri og afklaring omkring aflevering, så bliver jeg lige nødt til at være en gammel mand og sige pffft … HA! … I skulle have prøvet at være scenarieansvarlige, før e-mailen blev opfundet!

        Dengang var det med telefonen som det primære middel. Plus naturligvis fysisk at trænge folk op i en krog, hvis de var så dumme at bo i nærheden. Når jeg tænker tilbage, så var der muligvis en fordel i, at man som scenarieansvarlig løbende talte med forfatterne og ikke bare sendte mails, for mails giver man helt naturligt lov til at ligge lidt, før man forventer et svar. Vi oplevede selvsagt også, at folk ikke tog telefonen eller ringede tilbage, men det gjorde det så også rimelig klart, hvilke scenarier der hang i bremsen.

      • Du er en fremragende gammel mand.🙂

        Og jeg er godt klar over at det ikke er alle, der på insider-vis skaffer sig scenarierne personligt. Der skal også være plads i miljøet til folk, som ikke er insidere.

      • Hvis det der foregik var at folk fik en uges udskydelse, og de holdt den, så synes jeg ikke engang denne her debat ville være nødvendig. Det ville være til at leve med, synes jeg. Det er når man oplever folk der afsætter en ny deadline, intet skriver tilbage når de overskrider den, man 4 dage senere får en ny mail om de kan få en uge mere, osv. at det bliver grælt. Det er i den grad tovtrækkeri. Udover at skulle sende e-mails konstant, får man også lige en moderat dosis stress af uvisheden. Så kan man gå og gisne om hvor langt i processen scenariet er uden at kunne gøre noget ved det. Det synes jeg bestemt ikke er i orden og “en del af jobbet”, som Troels påpeger.

        En hemmelig “højest x ugers udsættelse” regel ville være en fin løsning på det her problem, hvis ikke det var fordi det ville blive til “deadlinen ligger x uger senere end de siger” ligeså snart det holdt op med at være hemmeligt.

  11. […] vildt i alle retninger. Imidlertid var jeg lige i gang med Fastaval-scenarie-slutspurt, og hey, deadline. Derfor kommer dette indslag med lidt forsinkelse, men nu er det her […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: