[Fra RPGForum] Heteronormativ fantasi

Japansk_homoerotik

Nogle gange sker der interessante ting på Fjæsbog-inkarnationen af RPGForum, og det truede jeg med at samle op på og tale om. Så skete det hverken værre eller bedre end at der faktisk kom en interessant diskussion på RPGForum, som på ægte Fjæsbog-vis havde en del interessante observationer og i øvrigt strittede vildt i alle retninger. Imidlertid var jeg lige i gang med Fastaval-scenarie-slutspurt, og hey, deadline. Derfor kommer dette indslag med lidt forsinkelse, men nu er det her altså…

Moderat frisk fra Fjæsbog

Sanne Harder postede et link på RPGForum til en blogpost om rollespillet KaGaymatsu, et homoerotisk hack af kønsrolleleg-spillet Kagematsu, som meget kort fortalt går ud på at en kvindelig spiller skal være den mandige ronin Kagematsu, som er en lille japansk mands-forladt landsbys eneste chance for redning. De øvrige spillere er landsbyens kvinder, som skal overtale Kagematsu til at hjælpe ved at vinde hans kærlighed.

Sanne kommenterede linket:

Homoseksualitet i rollespil er en kæmpe elefant af et emne, som stort set aldrig bliver snakket om. Selvom fantasygenren er præget af moderne moral i mange henseender (kvindelige krigere, moderne etik, osv) er homoseksuelle stort set usynlige i den type settings, som alt andet lige er mest udbredt. Denne artikel sætter homoseksualitet på dagsordenen – men som et gamehack af et spil, der i forvejen er en niche. Alligevel synes jeg dog det er spændende læsning.

Dette udløste livlig debat i lidt spredt fægtning. Jeg vil lige kaste et begreb eller to på bordet, opregne et par emner fra debatten, sætte en finger på et par miskommunikationer, jeg mener at se og så sige min uforgribelige mening (for her blogger jeg), før jeg giver ordet til jer, kære læsere.

Heteronormativitet

For mig at se er den virkelig interessante sag her ikke så meget homoseksualitet, som det er heteronormativitet. Og hvad vil det så sige for folk, der ikke har en universitetsgrad i den slags?

Kort fortalt, at alle antages at være heteroseksuelle og arrangere deres liv ud fra det, og at det er den måde at arrangere sit liv på, der understøttes af samfundets systemer. Det betyder at virkelig overraskende mange ting er lidt (eller meget!) op ad bakke, hvis ikke man passer ind i antagelsen.

Bare lige så I har det i tankerne videre frem, ærede læsere.

Emner og observationer fra debatten, i vilkårlig rækkefølge

  • Homoseksualitet i fantasy/rollespil i det hele taget. Fantasygenrens moderne humanistiske etik er lidt pletvis. F. eks. er det der med at løse problemer med ord frem for mord måske ikke så fremherskende i meget fantasy? Det kan også påstås, at 95-99% af fantasy er ren genrefiktion hvor det bare er troldmænd og drager og så er der ikke mere i det. Når man endelig støder på homo-relevante emner i fantasy er det ofte pakket ind i koder såsom fabulous elverfolk eller Warhammer-klam-homo-kaos-kultister (suk!).
  • Homoseksualitet i fantasy bordrollespil hjemme. Hvorfor skal jeg tvinges til at spille homo af den politiske korrektheds totalitære stormtropper? (Svar, det skal du ikke, men det er der vist heller ikke nogen der siger, altså uden for de politisk ukorrekte frihedskæmperes invasive in-crowd live…) Faktisk er Pathfinder-systemets Golarion-setting OK progressiv mht. seksualitet og heteronormativitet, og det trækker nok en hel del progessiv vægt ude i de små stuer, så thumbs up for det, Paizo! (Selv om Pathfinder har knust mit hjerte og Pathfinder Society ikke lige er min kop te. Men jeg mener det helt alvorligt, go Paizo!)
  • Homoseksualitet i masseoptins-livescenarier. I Den Hvide Krig (pænt artsy) var seksualitet, diversitet og hvordan det ser ud i kultursammenstød, faktisk ganske fremtrædende. I nogle af de mere brede fantasy lives har nogle undergrupper lagt sig an på at være progressive, f. eks. i Rænkespil i sommeren 2013. Imidlertid (her snyder jeg og trækker på samtaler andetsteds) er “by-lives”, sidespil til de store krigsspil, ofte ret relationsorienterede, og de relationer går rigtig meget ud fra at man er heteroseksuel. Man kan godt slippe af sted med at være homo, men det kræver konstant arbejde og at man igen og igen afkræfter antagelserne om heteroseksualitet, jf. heteronormativitet.
  • Homoseksualitet i artsy conrollespil. Der er en pæn sjat homoseksualitet (og af og til anden non-standard seksualitet) i artsy conrollespil. Der er også en pæn sjat mørk-hemmelighed-når-jeg-ikke-lige-kunne-finde-på-andet og edge-til-den-overflødige-femte-karakter –- har jeg ladet mig fortælle. Jeg skal ikke pege fingre, bare viderebringe svineren. Og for øvrigt, Just a Little Lovin’, og jeg skal i den grad spille I Say a Little Prayer. Ahem, videre i teksten.
  • Homoseksualitet i Vampire og andre systemer/settings hvor seksualitet fylder en del. I urban fantasy er der ofte en del sex (på en ofte nok så genre-fiktion måde), som ikke nødvendigvis er straight alt sammen, og i andre spil såsom Apocalypse World er kønskategorierne ofte lidt flydende, og sex handler nok så ofte om ressourcer og dominans, som det handler om sweet lovin’ og parforhold. I det hele taget kan det være en nok så interessant øvelse at se hvad sex og seksualitet går ud på i et givent spil.

Fremherskende misforståelser, der også løftede deres hoveder i denne debat

  • Forvirring af sex og seksualitet. Seksualitet handler ikke kun om at knalde. Der er også både kønsroller og logistik på spil. Når folk klager over at det er irrelevant hvem man knalder når man er en heroisk eventyrer, er det her, de går galt i byen. Bare lige for at gribe til en fantasy-klassiker, så ligger der f. eks. en verden af antagelser bag frasen “prinsessen og det halve kongerige.” Tyg lidt på den.
  • Forvirring af normer og gennemsnitlighed. “Ca. 90% af befolkningen er heteroseksuelle” er en udtale om hvad der er normalt i statistisk forstand, om gennemsnitlighed (og i øvrigt nok lidt firkantet). Normer handler om hvordan ting bør være, og de bliver håndhævet både passivt og aktivt. Når det bliver sagt i ramme alvor at kun 10% af befolkningen er homoseksuelle, så dem har vi normale mennesker jo kun ganske begrænset kontakt med, er det her, den er gal (foruden med grebet om statistik).
  • Forvirring af setting og krav til enkelte spillere. At en setting ikke er heteronormativ betyder slet og ret, at du ikke kan regne med, at kromutters ægtefælle er krofatter. No more, no less. Det betyder ikke at du er et dårligt menneske, hvis ikke din næste karakter i din hjemmekampagne er homoseksuel.

Min uforgribelige mening

Jeg synes at seksualitet, og til tider også sex, kan være en interessant ting at lege med i rollespil (surprise!). Det er dog blot min egen lyst, ud fra min egen trygge base som hvid, heteroseksuel, lykkeligt gift, middelklasse cis-mand, og der er vigtigere ting på spil. Der er vigtigere ting på spil i vores spil, såsom at have et miljø hvor man ikke føler sig som den uvelkomne gæst, der ikke lige var blevet dækket op til, hvis man afviger fra flertallets træk og måder at indrette sig på. Vi kan sagtens være inkluderende uden at alt skal være feministiske wish fulfilment-fantasier (uanset at de kan have deres charme som afveksling — jeg holder f. eks. meget af Iain Banks’ Culture-bøger).

Ligesom fantasiens vinger kan sætte os fri af hverdagens kedelige begrænsninger, kan fantasy som lægger sig an efter flertallets normer også være træls for afvigere fra normerne og på sin vis restriktiv for fantasiens udfoldelse, selv for folk, der ikke direkte har noget i klemme. En verden, hvor homoseksuelle enten ikke eksisterer, eller er afskyelige kaoskultister, er et sted hvor homofobe fordomme ikke blot er triste meninger som en del folk har, og som kommer til besvær for homoer og andre, der ikke lever op til hetero-kønsnormerne, det er en verden hvor fordommene er objektiv sandhed! Er det virkelig dér, vi har lyst til at lege?

Hvad mener I?

PS: Lignende betragtninger kan og bør givetvis gøres mht. køn, race, klasse mm., men det bliver en anden gang.

PPS: Jeg har spillet Kagematsu, og det er et udmærket spil. KaGaymatsu har jeg ikke spillet, men det lyder i mine ører ærlig talt lidt fjollet at lave en role reversal på den role reversal, som er kernen i det oprindelige spil. Det kan sikkert være sjovt nok, men det står ikke på min liste over spil, jeg skal have spillet. Hvis man vil have homoerotik i rollespil, kan jeg sagtens komme med masser af andre kvalificerede anbefalinger.

~ af troelsken på 23. februar 2014.

13 kommentarer to “[Fra RPGForum] Heteronormativ fantasi”

  1. En hurtig kommentar herfra (jeg er sjovt nok ret enig med Troels): Ja, Slaneesh-kultisterne. Suk. Ikke alene er det homofobisk, det er også dybt fordomsfuldt over andre former for seksualitet, der adskiller sig bare en smule fra “normen”.

    Jeg ved ikke om jeg synes at det er et indlæg værd, men jeg har det meget på samme måde med rollespils og fantasys måde med fremstillingen af S/M (igen jfr Kaos-kultisterne), som har meget det samme problem. Dybt suk.

    • Hæ. Fun fact: Jeg har faktisk et scenarie in the works, som behandler S/M på en seriøs måde.

  2. To hurtige tanker …

    Det handler ikke bare om at indføre homoseksuelle roller. Det handler om at lade homoseksualitet være en del af en rolle, uden at det er “en ting”. Med få undtagelser har jeg kun set homoseksualitet brugt som et stempel i panden på karakteren, som netop skulle være der for at gøre den interessant/spændende/edgy. Og så er man altså lige vidt. Eller måske nærmere gået et skridt bagud.

    Jeg mener ikke, at der pr. definition er noget galt i at bruge heteronormative settings eller miljøer. Men så skylder man sig selv at bruge det til at understrege, at de netop er heteronormative (eller kaukasidnormative, eller hvad der nu ellers er af normativitet). Det kan der være masser af fint spil i. Jeg synes fx, det er meget sjovere at spille i en fantasy-verden fyldt af fordomme og chikane, end det er at spille i en fantasy-verden, hvor der er fri leg i poly-bi-omniseksuelle konstruktioner.

    P.S.: Hvis man vil se et bud på, hvordan det kan gøres helt anderledes, kan jeg anbefale George Alec Effingers Marid Audran-serie. Sci-fi i en arabisk setting inspireret af New Orleans, hvor transseksualitet er vidt udbredt.

    • Og i øvrigt meget enig med Troels, skal jeg da lige huske at skrive.

    • Generelt ganske enig. Jeg bliver nødt til at få mig nogle lidt skrappere holdninger, kan jeg se.

      MHT det spændende i at spille i en fantasy-verden med fordomme og chikane vs. idel seksualitets-harmoni, så deler jeg din smag, men du og jeg har på den anden side heller ikke rigtig noget i klemme til hverdag. Jeg kan se værdi både i at lege med seksualitet og normativitet som problem, og i at lege med at det IKKE er er problem. For de, for hvem det til hverdag ER et problem, kan jeg godt forestille mig at nummer to kan være ret fedt. Jeg synes at begge dele bør være ting, der eksisterer i miljøet. Det, der virkelig skal dø (eller bør holdes inden for samtykkende voksne i privatlivets fred i deres egen kælder), er den fantasi, hvor fordommene er kosmisk sandhed.

      Brodersen havde i øvrigt en sjov betragtning om Skyrim, hvor alle kombinationer er åbne, men det STADIG lykkes at reproducere traditionelle kønsroller.

      • God pointe. Men så er det jo godt, at man også kan lave en verden, hvor folk bliver udsat for fordomme, hvis de insisterer på kun at være hetero.

        Og ja … det er ikke så mærkeligt, at det er de traditionelle kønsroller, som bliver gengivet per default.

  3. “DM kald ville være 50% sandsynlighed for at et charisma/charm/ect check kan virke på en af samme køn uden penalty.”

    Så er den ged vist barberet.

    *sorry. Kunne ikke lade være*

    • Du er der NÆSTEN.😉

      Det mangler kun at have en verden hvor man kan *se* ved at kigge omkring sig, at mekanikken virker sådan, uden at slå terninger selv.

  4. […] Hvis du vil vide mere? […]

  5. Jeg er selv homo, så jeg tænkte at det var min svorne borgerpligt at læse dette her indslag (joke). Jeg er enig i at der generelt er få homoseksuelle mænd i rollespil, men jeg er ikke sikker på at det er et problem. Rollespil er en frivillig leg, som (hovedsagelig fyre) dyrker i deres fritid. Det betyder at det vigtige er at de har det SJOVT -så RPG verdenerne og karakterernes opgave er at fornøje spillerne og GM’en. Så mangfoldighed er ikke nødvendigvis en kvalitet her… på samme måde som at det ikke er noget problem hvis ingen af spillerne har lyst til at spille en kvinde.

    Men jeg forstår at du mener at det er et problem, det respekterer jeg. I så fald synes at denne artikel godt kunne bruge nogle konkrete forslag, til hvad du mener man kunne gøre for at ændre situationen.

    • Hej Tore, velkommen til. Nu er dette indlæg ikke en slagplan, men en opsummering af en interessant debat, som var lidt all over the place. Men det er ikke det eneste sted, jeg har udbredt mig om den slags, det har jeg f. eks. også her: https://planbrollespil.wordpress.com/2015/10/19/aestetik-moral-og-overgreb-i-rollespil/

      Da jeg for mange herrens år siden gik i gang med at spille rollespil, var der meget få kvinder, og virkelig ikke mange out homoer. Hen over de sidste par årtier er rollespillerfolket blevet langt mindre ensartet, og det synes jeg er en god ting. Hvis rollespil var blevet ved med at være det samme gamle D&D med gutterne, så havde jeg sgu nok mistet interessen og var gået ud og lede efter andre ting at interessere mig for. Men nu er der mange forskellige slags rollespil, for mange forskellige folk, som forholder sig til eskapisme, seksualitet og spørgsmålet om hvem VI er, på mange forskellige måder.

      Det er en god ting. Så kan en håndfuld gutter få lov til at sidde derhjemme og spille D&D uden at skulle bekymre sig synderligt om kønspolitik? Klart. Kan de få lov at have rollespil i bred almindelighed, og populære kernespil som D&D for sig selv? Fuck no.

      Så det er min plan: At skubbe på for at brede rollespil ikke skubber NOGEN væk, med mindre det er fordi de vil have det for sig selv eller slet ikke, og at sørge for at der er en broget og socialt nogenlunde let tilgængelig underskov af alternative spil som appellerer målrettet og kickass skarpt til meget forskellige spillere.

  6. Troelsken> Sålænge intolerance overfor en gruppe (f.eks. homoer) ikke er en vigtig del af settingen, er jeg sådan set enig. Hvis en grum fantasy/middelalder setting’s samfund er hadefuld overfor homoer, nedladende overfor kvinder og nådesløs overfor fattige, føler jeg mig ikke krænket -det er bare en setting, og en grum setting kan være glimrende.

    Men hvis ALLE settings var sådan, ville det være trist for både mig og kvindelige spillere.

    For mig gælder mangfoldighed også om at der er en stor mangfoldighed af scenarietyper (både til live, con’er osv) så folk kan gå på opdagelse og måske finde en niche de finder virkelig sjov (f.eks. et furry gangster scenarie). Jeg er stor tilhænger af cafeteria-modellen, når det kommer til indretningen af kultur.

    • Næsten enig. Problemet kommer bare, når det er en superpopulær setting, som er gateway drug eller slet og ret mange menneskers primære mulighed for at spille. Tænk Pathfinders Golarion-setting og Pathfinder Society. Det ville gonnok være noget hø, hvis det var fyldt med sexistisk, homofobt og racistisk materiale — også selv om formålet var kritisk undersøgende leg, for det ville forgifte indgangene til rollespil for mange mennesker, med sociale konsekvenser for hobbyens sammensætning.

      Når vi taler om mere niche ting eller homebrew, jada! Mange forskellige mennesker vil meget forskellige ting med rollespil, og der er OK så længe etiketterne er nogenlunde retvisende så man ikke *uforvarende* finder sig selv i en eller anden gay bashing-fest.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: