Game of Thrones som gateway drug

…eller, hvorfor nørdhed er overvejende mandlig og forbløffende hvid.

[SPOILER WARNING for sæson 1/bind 1]

daenerys_drogo

Den Farlige Mørke Mand og Den Hvide Kvinde

Her for nylig fik jeg nosset mig sammen til at se første sæson af Game of Thrones. Jeg har ladet bøgerne ligge, fordi jeg ikke kan overskue at begynde på en historie, der ikke bliver rundet af inden for et par tusind sider.[1] Men jeg må lade, jeg kan godt forstå hypen — Game of Thrones er sgu fremragende TV. Plot twists og cliffhangere lander til tiden, og der er action og drama med drama på. Jeg var fanget, og kommer helt sikkert til at se resten, hvilket ikke er nogen lille ting, for så stor en TV-serie-seer er jeg ikke.

En ting, som Game of Thrones/SoIaF har fået ros for, er at trække folk, som ellers ikke var til kulørt tjubang-fantasy, ind. Og når de så er i gang, får mange af dem smag for genren og fortsætter med at læse, se og deltage i fantasy-stuff, som de ellers ville have svoret på, at de var alt for voksne, følsomme og seriøse til. En art “gateway drug” for fantasy-nørdhed. Og det er en fin ting. Dog er det ikke et neutralt narkotikum, som er lige sødt og frydefuldt for alle. Der er nogle pænt solide sexistiske elementer, og racismen, åh for pokker.

Det subjektive kamera

Først lige en lille forudsætning. Kameraet i GoT er ikke en neutral, alvidende observatør. Det er for så vidt egentlig ret fedt, at det ikke foregøgler neutralitet, men setuppet bliver en lille smule forvirrende på TV. I bøgerne, har jeg ladet mig fortælle,[2] skiftes vigtige karakterer til at være synspunktet, kapitel for kapitel, men i TV-serien hopper synspunktet frem og tilbage mellem de mange plottråde. Resultatet bliver en alvidende fortæller med stærke meninger om hvem vi skal og ikke skal kunne lide, hvem der er seje, hvem vattede osv. Hvad der er lækkert og hvad der er ulækkert. Kameraet kan godt skifte mening hen ad vejen — det er seriens tilløb til nuanceret karakterskildring. Karaktererne og plot-elementerne er i det store og hele konstrueret ud af stereotyper fra Den Virkelige Verden, typisk nok for genre-basker fiktion for dette. Seriens udgave af det subjektive synspunkt er interessant, men med konsekvenser, som vi skal se.

Personligt har jeg en kontrær trang til at sympatisere med karakterer, kameraet ikke kan lide, og omvendt. Jon Snow med dine store, mørke øjne og din dybe, eksistentielle smerte over at være født uden for ægteskab, du skal vide at jeg hepper på zombierne. Seriøst.

Sexisme

En ting er at Westeros er et pænt rædsomt sexistisk samfund. Mændende render rundt og er sværdsvingende awesome (eller er elendige og dør), kvinderne er deres præmier. Der kan siges mange gode ting om at fremstille og udstille sexistiske samfund, men det har den lille bivirkning, at Westeros langt hen ad vejen er en ønskedrøm for sværdglade drenge og et mareridt for piger med andre interesser end pæne kjoler. Og hold da helt op, hvor er der helt utroligt mange (kvindelige) prostituerede i den historie. I de kredse, hvor historien hovedsageligt bevæger sig, er kvinderne vel sådan noget som en trediedel adelsdamer i fine kjoler, en trediedel tjenestefolk og en trediedel prostituerede. Ikke at sexarbejdere ikke kan være interessante, men de fylder altså ret meget i det samlede kvindebillede, og det kommunikerer nogle ting ud til seerne.

Menmenmen, har jeg så hørt folk sige, det betyder jo bare at der er en masse at gøre awesome oprør mod, og det er jo vildt awesome! Jo, men. Lad os lige se på søstrene Stark, Sansa og Arya. Arya er en vildt sej drengepige, bedre til at være dreng end drengene, og hun gider virkelig ikke de der kedelige pige-ting. Kameraet kan ret godt lide Arya, i modsætning til hendes storesøster Sansa, som kan lide fine kjoler og pige-ting og er romantisk og fjollet teenage-dum. Hende kan kameraet det meste af tiden virkelig ikke lide, og sidst i sæson 1 får hendes karakter et ekstra twist: Offer med ekstra offer på. Hun bliver godt nok sat op til gennemgribende mishandling i sæson 2. Drenget=godt, piget=skidt. Hmm. Sjovt nok kan jeg ikke udstå fan-favoritten Arya, mens jeg faktisk godt kan lide Sansa. Men jeg er vel også lidt pervers på den vis.

Der er så en enkelt magtfuld kvinde i denne her historie, dronning Cersei. Hun prøver at skaffe sig magt i egen ret, ikke blot for sine børns skyld, og hun går i seng med mænd, flere forskellige af dem, fordi hun har lyst. Og kameraet er meget insisterende: Hun er ond! OND!! Bare lige hvis nogen skulle være i tvivl: hun knalder (blandt andre) sin bror, som myrder børn for at bevare deres hemmelighed.

Daenerys Targaryen. Daenerys, Daenerys. Jeg ville virkelig gerne kunne lide hende og hendes plot-tråd. En barnebrud som tager kontrol med sit liv, fedt nok. Hendes voksne mand tager hende mod hendes vilje, men ved hjælp af Cosmo sex-tips fra en prostitueret, hendes bror (som solgte hende) stiller til rådighed, får hun sin voldtægtsmand til at forelske sig, og hun forelsker sig i ham, og både den klamme bror og hendes elskede ægtemand dør grufuldt, og efterlader hende med drager og awesomeness og et folk at lede til sejr. Awesome, right? Ovenstående er der selvfølgelig kritiske ting at sige om ud fra en feministisk synsvinkel (spørg endelig hvis det ikke er åbenlyst), men jeg kunne være parat til at sluge den kamel som så mange andre, hvis det ikke havde været for… ja, se nedenfor, under racisme.

Så er der kameraets meget subjektive og meget HBO blik på bryster. Seriøst, der drypper savl fra kameraet når der bliver blottet bryster. Specielt en scene hvor to prostituerede har (hot! det er HOT!! siger jeg dig) lesbisk sex i træningsøjemed, mens Littlefinger monologiserer, satte det virkelig i perspektiv for mig. Joda, der er også nøgne mænd, og sågar lidt mandlig homo-sex (og yay for det, siger jeg, helt uironisk), men kamera-tiden og kameraets intense stirren kan slet ikke følge med. Jeg forestiller mig kameraets ansigtsudtryk, når der er bryster i farvandet, som noget i retning af dette:

Kameraet ser bryster

Kameraet ser bryster

Alt i alt kan jeg snildt forstå at GoT har en ganske pæn del af kvindelige fans. Jeg kan også godt forstå at den har flere mandlige. Det er simpelthen mindre op ad bakke for mænd, dette her.

racisme

Daenerys, Daenerys. Efter et stykke tid begyndte jeg at få en intens trang til at spole forbi alt, hvad der havde med Dothrakierne og det østlige kontinent at gøre, for stort set ALT i denne her plot-tråd er fuldstændig vildt, tænderskærende racistisk. Det er ganske forbløffende. Den uskyldige hvide pige i eksil hos de morderiske brune voldtægts-entusiaster, der betragter drab efterfulgt at vinderens bestigelse af den kvindelige præmie som passende bryllupsunderholdning. Som betragter gruppevoldtægt som en integreret del af deres kulturelle værdier. Som altid tager deres kvinder bagfra, som hunde, for sådan er de. Jeg ville ønske at dette her var min spøg, men nej. Og grundlaget for deres økonomi er slaveri, hvilket er MEGET ONDT! Hos de hvide mennesker behandler man muligvis bønderne som lort, og nævneværdige rettigheder har de ikke, men slaveri, nej føj, det er kun de brune mennesker.

De brune menneskers leder, Khal Drogo, er helt vildt sej til at slås, så derfor følger horden ham. Han køber Vor Heltinde fra hendes talentløse bror og har en hel del hundesex med hende, on camera (men det er hot!), som hun ikke rigtig er med på, for hun græder i alt fald en masse imens, men så lærer Daenerys som tidligere nævnt Cosmo-sex-tips og får Drogo til at blive forelsket, så han behandler hende som et rigtigt menneske. Som nu respekteret khaleesi (dronning) af horden går Vor Heltinde i gang med at lære de brune mennesker, at voldtægt og slaveri er forkert! Og så udklækker hun drager i et stort bål, og de brune mennesker kaster sig næsegrus på jorden og begynder at tilbede hende.

Hvad kan jeg sige til alt dette? For det første,

!!!aaaaargh!!!

En gang til i langsom gengivelse: Den Hvide Frelser lærer med baggrund i sin overlegne kultur og civilisation de ikke-hvide at slaveri er forkert. Kan I huske at jeg sagde, at seriens elementer er bygget ud af stereotyper fra Den Virkelige Verden? I Den Virkelige Verden hang det sådan sammen, at vi hvide igennem århundreder dominerede ikke-hvide, og holdt millioner af dem SOM SLAVER, med vores overlegne kultur og civilisation som retfærdiggørelse. Den lader vi lige stå et øjeblik.

Og voldtægt? At de farlige mørke mænd kom og skændede vores hvide kvinder har igennem århundreder været noget, vi i Vesten talte meget om og frygtede meget (og det gør vi på sin vis stadig), men realiteten er, at gennem kolonialismen, imperialismen og masseslaveriet har der været helt ufatteligt mange voldtægter begået af hvide mod ikke-hvide, for hver undtagelse fra dén regel. Det her er virkelig seriøst fucked up. Ikke sådan lidt for-sjov fucked up, det er ugodt. Og ikke-hvide der i deres statist-tusinder falder næsegrus i tilbedelse af hvide mennesker, og gennem deres irrationelle trang til underkastelse bliver rekvisitter for hvide ønskedrømme, well, don’t get me started.

I det mindste havde gede-præstinden et par fede scener og et par fede replikker, før de brændte hende levende. Men stadig, hvis ikke-hvide med nørdede tendenser ser dette her, og så finder sig noget andet at nørde med end vestlig-style fantasy, så forstår jeg dem sgu godt.

Men det er jo kritik!

Men, har jeg hørt folk fremføre til forsvar for serien, hvis bare du læser frem til bind fire vil du opdage at det altsammen er en bidende kritik af feudalismen, kolonialismen og patriarkatet! Det er muligt, men hvis jeg skal vente 2.500 sider og ti år på at få de horrible pointer undergravet, SÅ HAR DE FÅET LOV AT STÅ I ÅREVIS, OG OVER TUSINDVIS AF SIDER!!! Det er ganske enkelt bare ikke godt nok, set fra et progressivt synspunkt. Med hensyn til Game of Thrones’ funktion som “gateway drug” for fantasy-nørdhed, så har dette her konsekvenser.

Det er fængende TV. Jeg har tænkt mig at se videre, og glæder mig til det. Og det er OK at kunne lidt ting, som ikke er perfekte — jeg er selv en stor fan af Robert E. Howards Conan-historier! Jeg, obersturmbannführer for det betonfeministiske, antiracistiske PC tankepoliti. Men det er altså en rigtig god idé at være klar over det, når de ting vi elsker på et eller andet plan er noget fucked up lort, for det kan have konsekvenser.

Et par nyttige og oplysende links

Lizzie Stark skriver kloge ting om race  i rollespil.

En feministisk anmeldelse af SoIaF. Fun fact: Forfatteren, Sady Doyle, blev stort set drevet bort fra internettet af rasende fans.

*****

1: Sådan har jeg haft det, siden jeg brændte fingrene på Kate Elliotts “Crown of Stars”-trilogi i syv bind. Bind, som bliver større og større hen ad vejen. Forrygende idé som blev forstrukket til døde.

2: Nej, jeg læser dem ikke. Se mit nos-dig-færdig-inden-for-2.000-sider princip i indledningen. Jeg mener det!

~ af troelsken på 24. april 2014.

11 kommentarer to “Game of Thrones som gateway drug”

  1. Jeg er ret enig, selvom din post var lidt for lang til at jeg gad læse det hele. Daenarys-storyline’en er ikke bare racistisk, den er også pisseirriterende, og klart det værste ved bøgerne. Er G.R.R. Martin creepy? Helt sikkert.

  2. Hmmm, man kan så undre sig over at GRRM selv siger at når han er ude til fan-arrangementer, så er der altid flere kvinder end mænd tilstede. Han har i over 10år hårdnakket påstået at aSoIaF serien har flere kvindelige fans end mandelige.

    Der ud over er Dothrakierne ikke sorte/brune i bøgerne, de har alle farver fra kridhvid til kul-sort. Derud over har du slet ikke mødt de cobber-skinned Dornishmen endnu, som nok er det mest tolerante og åbentsindede af westeroses folkefærd og så kan vi nævne The Ironborn (det folkefærd som Theon Greyjoy kommer fra, som alle er hvide) som gladelig tager på plyndringstogt og bortfører trælle og dyrker flerkoneri. (og lad os lige nævne også at det i familien Targaryen, som alle er hvide, er normal praksis at gifte sig med sine søskende.)

    og vent til du bliver introduceret til kvinder som Margeary (og hendes bedstemor), Brienne, Shae (TV-Udgaven, ikke bog udgaven), Misssandei, Yara Greyjoy (som hedder Asha Greyjoy i bøgerne), Ygritte og Melisandre før du siger at der ikke er stærke kvindelige karakterer. 95% af alle de “onde” og modbydelige karaktere i historien er mænd, mens langt største delen af kvinderne i historien er stærke og “gode”, hvis man ser bort fra alle de navneløse prostituerede, men jeg har så heller aldrig forstået det kvinde-fornedrende i at vise prostituerede som værende prostituerede.

    Jeg synes lidt at dine holdninger er alt for forhastede, men det er helt normalt at folk har disse holdninger her i starten af historien. Bind 1/Sæson 1 er forhistorien/katalysatoren til resten af historien og du har kun mødt 25% af det samlede person-galleri af principal-actors. og så er historien bygget sådan op at man ikke kan undgå at ændre mening om rigtig mange af karaktererne som historien skrider frem. I sæson 1 synes 100% af publikum at Jaime Lannister er et fucking svin, pga twincest og the-thing-with-Bran. Men den mening er der ikke mange der har mere…

    • Jeg er heller ikke bogstaveligt hvid. Jeg er sådan en lyserød/beige farve. Ikke desto mindre er jeg hvid. Og jeg mindes ikke at have sagt at der ikke er nogen stærke kvindelige karakterer, bare at deres litterære og (fiktive) sociale kontekst er fucked up.

      Og igenigen, hvis racistiske/sexistiske pointer ikke undergraves inden for den samme 700-siders bog eller sæson TV-serie hvor de introduceres, så står de i praksis uantastede, uanset om der så senere måtte blive lavet en “haHA, men i VIRKELIGHEDEN!!!…”

      Hvilket så er, hvad det er. Jeg er ikke en modig korsfarer som fører Kampen Mod Det Onde, jeg påpeger bare at fucked up shit er fucked up. Fordi det er det. Og velkommen til.🙂

  3. Jeg er overordnet set enig i det meste.
    Mht. racisme er jeg 100% enig.
    Mht. køn har du også en pointe, men synes alligevel at det er en forsimpling. Det kan dog være at jeg tillægger karakterer mere sympatiske træk end de egentlig fortjener. I sæson 1 har jeg kun eksemplet Catelyn Stark, der hverken er særligt “drenget” eller særligt “piget” – i styrkeforhold er hun næsten på linje med Circei, men væsentligt mere sympatisk end hende. Her konkluderer jeg også på et tyndt grundlag, indrømmet. Men hvis man kigger videre på senere sæsoner, er to af de personer jeg fandt mest sympatiske kvinder, hvoraf den ene rent faktisk er med i magtspillet (men selvfølgelig er det Tyrion der er den sejeste karakter).
    Så selvom jeg langt hen af vejen er enig, synes jeg stadig at det er lidt forsimplet og at konklusionen derfor er lidt for let købt. Men (for at gå imod mig selv) er det dog problematisk at den er sexistisk og racistisk, idet at medier også er med til at forme samfundet og sexisme og racisme er en trend i alt for mange medier.
    Til sidst kan man dog sige (for at gå imod mig selv endnu en gang) at GoT/SoIaF er inspireret af Rosekrigene og senmiddelalderen var ikke højdepunktet for kønsligestillingen.
    Først nu indser jeg at dit indlæg formodentlig har haft til hensigt at provokere og jeg faldt i med begge ben – men nu hvor jeg har formuleret en kommentar, gider jeg ikke til at slette den.

    • Du skrev ikke forgæves: uanset en lejlighedsvist vittig tone mener jeg skam hvad jeg siger. Og tak for svaret.

      Som du siger er der lidt mere at kigge nærmere på mht. sexisme, mens racismen er sørgeligt klar. Uheldigvis har jeg et liv udenfor internettet, og mine indlægs længde skræmmer allerede folk væk, så der er grænser for, hvilken detaljegrad, jeg kan gå i.

      Men for at forholde mig til dine konkrete pointer: Det morer mig lidt at Catelyn er en karakter som jeg *virkelig* ikke kan snuppe, til trods for at det (som nævnt stærkt subjektive) kamera meget bedre kan lide hende end fx. Cersei. Når man ser på, hvad Catelyn faktisk gør (i sæson 1, som jeg faktisk har set, og jeg må stadig insistere på at sæson 1 står på egne ben uanset hvad der senere måtte ske), så er hun ofte smålig, grusom og tåbelig. Og hvad mere er, så retfærdiggør hun netop disse ting med sin ædleste kvalitet, at hun er MOR!! Om det så er at hun forsømmer sine andre børn eller gør katastrofalt snotåndssvage ting som at kidnappe Tyrion. Her bliver netop hendes kvindelighed til den rene gift …mens kameravinklen og dialogen stadig insisterer på at hun er fin, fordi, hey, MOR!! Sorry, Catelyn gør det ikke som feministisk ikon for mig, og hun gør hverken ting for sig selv ELLER kritiserer det bestående system, i modsætning til promiskuøse, incestuøse, indsæt-whatever-øse Cersei.

      Men som sagt, at udpinde kønsroller og kønsidealer i GoT på tilfredsstillende vis ville kræve middelstore akademiske afhandlinger. Helt rent og simpelt er det ikke.

      Og Rosekrigene. Jo, den har jeg også hørt, og Stark=York og Lannister=Lancaster. Ikke desto mindre, i Rosekrigene tog det altså mere end 35 år at nå målet, mens myrderierne og alt det andet rare er voldssomt accelereret her.

      Alt dette ikke for at afskrive GoT som uinteressant og useværdigt, men rent og umiddelbart progressivt er det sgu ikke.

  4. Troels, jeg er helt enig med dine betragtninger over Den Hvide Mands (m/k) Byrde og håber inderligt at Daenerys projekt netop med tiden vil krakelere fordi hun netop er naiv og lider af et frelserkompleks og at vores genreforventninger bliver rykket godt rundt i manegen før de trækkes fra hinanden. Men mere om det senere, om end sikkert ikke indenfor de 700 sider du ønsker det.

    Og så i øvrigt tak for linket til den feministiske anmeldelse. Det var interessant læsning – debatten i kommentardelen var dog mere berigende end selve blogindlægget. Hun baserer sin anmeldelse på de første tre bind af bøgerne, men faktisk synes jeg at HBO-serien har langt flere problemer både i forhold til dens portræt af køn så vel som race. Jeg ved ikke om det skyldes en mere overfladisk fortælling end bogforlægget, sådan som det ofte sker med filmatiseringer, eller om det er fordi jeg lægger mere mærke til det når jeg sådan får det smasket i hovedet i alle sanser i stedet for blot at læse det eller om TV-skaberne bevidst gør fortælling mere ‘sassy’ (Det sidste oplevede jeg som et særligt problem ved anden sæson og spekulere på om de havde overjusteret til et større publikum efter første sæsons uventet store succes). Det er givetvis en kombination af alle tre.

    @Morten: jeg er ikke sikker på at Jamies forandring kommer til at slå helt så godt, eller smertefrit, igennem i HBO-versionen som i bøgerne, jvf. G.R.R. Martins nylige disclaimer og uenighed med HBO i forhold til ændringerne i en vis scene i afsnit 33.

  5. Hej Troels,

    Jeg kan se, at vi generelt deler holdninger til serien. Efter at have kedet mig gennem bog 1, og undret mig over hvor lidt der kan ske på 700 sider, og værende træt af historien om elverprinsessen og de skytiske indianere, kom jeg aldrig videre med bøgerne og gik også død i at se tv-serien.

    I forbindelse med etableringen af karaktererne og fantasy-genrens fans’ erklæringer om, at “bare rolig, om fem bøger og 4000 sider, så afsløres det, at det alligevel ikke var sådan” (det gælder langt fra AGoT/GoT-fansne alene, men alskens fantasy-fans med bogserier på 2000+ sider), er det også interessant at se hvilke billeder, der bliver hængende. Det er let nok (for en forfatter) at påstår at et givent (fordomsfuldt) billede vil blive omstødt langt senere, men indtrykket af billedet bliver hængende i lang tid indtil da, og kan ligefrem fortsætte med at veje langt tungere end den senere omstødelse. F.eks. billedet, der indleder blogindlægget, er et godt eksempel på et af de billeder, som er begyndt at hænge fast flere steder på nettet.

  6. Ganske fint indlæg, Troels. Jeg vil hverken erklære mig enig eller uenig – hvilket er lettere kønsløst i en debat, I know,

    Uden at tage stilling til den antroprologiske indflydelse af racisme og sexisme m.m. i serien ift. dens seere og vores samfund, da er disse virkemidler for eget vedkommende med til at danne kontrast til seriens hovedpersoner. De fleste af hovedpersoner repræsenterer i direkte eller indirekte forstand mange af de “anklagepunkter” der fremhæves i blogindlægget, og dette er med til at definere dem, deres motiver og adfærd i et tydeligt symbolsprog ift. hvilke “værdier” de skal repræsentere. Og det virker ganske overbevisende i min optik.

    • Mjo. Og hvis jeg var 2. G.’er eller sådan noget, ville jeg stadig kigge mig langt om efter nogen eller noget at identificere mig med, som ikke var rent ad Pommern til.😉

  7. […] en issue i nogle af de rollespils-sammenhænge, jeg kerer mig om, og når jeg selv af og til har krummet tæer over nogle af de signaler og stereotyper, der florerer i nørd-kulturelle […]

  8. […] noget tid siden så jeg sæson 1 af TV-serien Game of Thrones, og gjorde mig i den forbindelse et par tanker om hvad det gør, at GoT er gateway drug for fantasy-genren i den grad, som det er blevet […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: