[Miljøet] Her kan man skrive rollespil

…”her” vil sige en hel del steder.

.

men først

Der er idé-workshop for Fastaval-scenarier i næste uge, den 17. juni kl. 19-22 i Kulturstation Vanløse, den 19. juni kl. 19-22 i location to be announced i Odense. Har det interesse, må I meget gerne give lyd fra jer til scenarieansvarlig@gmail.com, og også sige hvor og hvornår I vil snakke idéer.

Grubleren

…og nu:

Det er en spændende tid at gå rundt med rollespilsforfatterdrømme! Også en spændende tid at være scenarieansvarlig for Fastaval, men det er ikke dagens emne. Nej rollespilsforfatterdrømme. På søndag, den 15. juni, er der ikke mindre end tre danske eller med-dansk-deltagelse rollespilsconner, som har deadline for synopser, og det er virkelig rare sager.

.

Synopser til 15. juni

Skriv til Viking-Con hvis du vil have dit spil ud til et stort dansk con-publikum med smag for klassiske action, investigation og horror scenarier, men også en vis appetit på eksperimenter og sjov og ballade. Og hvis du synes at en billet til en con i USA som præmie lyder fedt. Det gør jeg! Viking-Con er 10.-12. oktober i København. Bemærk at premiere-scenarier har det nemmere i konkurrencen, men reruns er ikke forbudt.

Skriv til Forums scenariekonkurrence Særimner hvis hvis du vil arbejde med benspænd som virkelig gør meget godt for novelle-formen. Og hvis du vil have støtte af et virkelig kick-ass team (ahem). Det kan stærkt anbefales for ambitiøse begyndere, og for folk som rammer gør gode ting for. Forum ligger 26.-28. september i Odense. Benspændene gør det næsten umuligt at genbruge spil andetsteds fra.

Skriv til Stockholm Scenario Festival hvis du vil have et spil ud på internationalt eventyr. Her kommer en pæn håndfuld danskere, skrivende eller bare spillende, og også andre udlændinge. Jeg har aldrig været der, men rygtet siger rare ting. Og så er deres opskrift på en synopse i øvrigt ikke så tosset endda — jeg har i alt fald planer om at skæve til den, når vi skal udstikke retningslinjer for synopser til Fastaval. SSS ligger 7.-9. november i Stockholm.

.

Aktuelle men ikke deadlinetruede

Hyggecon ligger i Hobro, på Østerskov, 16.-18. oktober. Der er gået et kald ud efter aktiviteter og spil, som lægger fokus på at se på hvordan vi bliver bedre til alle de ting, vi gør. Med Østerskov som baggrund og støtte kan det næppe undgå at blive forrygende. Skriv og snak med Morten og Thais, hvis det lokker. Og det burde det meget vel kunne!

Fastaval ligger også i Hobro, dansk rollespils usandsynlige kraftcenter, 1.-5. april 2015. Synopsedeadline er først 7. september (for både rollespil og brætspil), men allerede i næste uge afholder vi idé-workshops i København (17. juni kl. 19-22 i Kulturstation Vanløse) og Odense (19. juni kl. 19-22, location undisclosed). Skriv til Fastaval, hvis du vil være med på rollespils-udviklingens blødende knivsæg, uanset om det er artsy drama eller action jackson, og hvis du bliver klam i håndfladerne af grådighed ved tanken om en guldmalet gipspingvin. Vi vil ikke kun høre fra de få og rå i den garvede garde, men også meget gerne fra nye folk, fordi, y’know, nye folk, nye idéer. Og i samme dur tager Fastaval ikke reruns, allerhøjst markant omskrevne versioner af eksisterende spil.

.

Black Box Rollespil

Black Box Theater er sådan noget med minimalistiske kostumer og rekvisitter, og til gengæld sjov og ballade med lyd og lys. Det er en form, som passer sygt godt til rollespil, og det er noget, man kan skrive til. Jeg kan dog varmt anbefale at prøve formatet, før man spidser fjerpennen til at skrive til det. Folk black-box’er både i København og Horsens.

Black Box Cph løber næste gang ad stablen i 21.-23. november. Der har været idé-cafe, og Jesper Heebøll siger at de melder noget ud efter den 15. juni. Hensynsfulde mennesker. Der kommer også mere Blackbox Cph til næste forår.

Black Box Horsens (6.-8. februar 2015) Har kaldt efter idéer. Se her. Det er virkelig spændende, at dette her tilsyneladende specialiserede koncept breder sig ud og bliver en mere almindelig form.

.

Andre ting i horisonten (som jeg kan anbefale af personlig erfaring)

I slutningen af januar kommer Con2. Det er er lille (70-ish), hyggelig con i Hillerød, hvor der er hyggeligt og uformelt og der er et virkelig højt niveau med en lidt mindre vild tærskel for production value end en del af de større conner. Man får spil med ved at skrive til Anne Vinkel engang i oktober eller starten af november. Der er ikke ubegrænsede pladser, og det er meget eftertragtet at være Con2 forfatter. Der er fri og ubegrænset kage til forfattere. God kage! Jeg skriver altid til Con2. Altid.

Engang i februar kommer der til at være Vintersol i Odense. Vintersol holdt ferie i år, men til næste år skulle den være god nok. Jeg husker det som et virkelig rart sted, med en ret stor spændvidde af spil. Man kan kontakte Morten Pedersen for mere info.

.

Ting i det Danske Land, som Troels ikke har prøvet

Noget af det er definitivt på skinner, andet sker når det sker.

A Week (spil i ugen før Knudepunkt, som er 12.-15. februar på Fyn). Et udpluk af dansk spilkultur, af international standard, præsenteret for et artsy og varieret internationalt publikum. Man kan nå dem på aweek@knudepunkt.org.

Ruscon. Det kommer til foråret, i Ringkjøbing. Man kan tale med Ulf Porup Thomasen.

Ba-con, i Helsingør, vender formentlig tilbage til livet i 2015 eller 2016. Ifølge oldgamle traditioner ligger Ba-con i weekenden efter Kristi Himmelfart. Det kommer vi nok til at høre mere om senere.

Troa Con i Aalborg opstår sporadisk. Jeg kender ikke til konkrete planer.

Det legendariske Krikkit Con kan opstå med 3-4 måneders varsel. Pt. er det vist Martin Linhardt, som sidder og ruger på bolden. Igen kender jeg ikke til konkrete planer.

.

det er da en helt pæn håndfuld muligheder!

Hvis I kender til mere, så sig endelig til i kommentarerne. Og har I lyst til at skrive, er der masser af steder, og masser af folk som vil hjælpe. Og give flybilletter til USA (nej, det har jeg endnu ikke kommet mig over. Og I har bare at holde nallerne fra min billet…).

~ af troelsken på 11. juni 2014.

En kommentar to “[Miljøet] Her kan man skrive rollespil”

  1. […] mene at løsningen snarere er at holde op med at halse helt så meget efter pingviner, og efter Fastaval, snarere end at stille sig op med en sur mine og forlange FV-scenariepladser og pingviner […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: