Man gjorde en pingvin fortræd – overvejelser om Spillernes Pris

[EDIT: Af ukendte årsager bliver jeg ved at tro at Bedste Spiloplevelse hedder Spillernes Pris – håber I kan bære over med mig]

 

På årets Fastaval blev Spillernes pris, før kendt som Publikumprisen, uddelt på en ny måde. Hvor den før var baseret på gennemsnitskarakteren et scenarie havde fået fra spillerne på en skala fra 1-7, bliver den nu uddelt ved, at alle spillere, der har spillet scenariet, har muligheden for at stemme på det til Spillernes Pris – flest stemmer vinder.

 

Det erklærede formål fra dommergruppen var, at spillerne skulle have mere at skulle have sagt i forhold til prisen og have en større aktie i den. Siden beslutningen har prisen været debatteret både internt blandt nuværende og forhenværende dommere, samt på Facebook. Jeg har selv været kraftig kritiker af prisen, og det her indlæg er et forsøg på at opsummere hvorfor jeg ikke synes den nye Spillernes Pris fungerer i praksis – i hvert fald ikke ud fra det formål der er givet. Jeg vil endda påstå, at Fastaval 2014 potentielt var det år i nyere Fastavalhistorie hvor spillerne havde mindst at skulle have sagt, om hvilke scenarier der vandt Ottoer.

 

For at få et billede af, hvad jeg mener der er i vejen med Spillernes Pris, skal vi først en tur på restaurant. Forestil dig at en by har to nyåbnede restauranter, Karens Kødgryder og Marens Middagsmagi, som ingen har spist på før i aften. Hos Karen er der plads til 20 mennesker, og hos Maren er der plads til 80. Efter middagen spørg man alle gæsterne om, hvorvidt de synes at restauranten skal have mulighed for at vinde en pris for bedste nye restaurant – 36 af gæsterne hos Maren synes at hendes restaurant skal indstilles, og 18 af gæsterne hos Karen synes at hendes restaurant skal indstilles. Resultatet bliver altså:

 

Marens Middagsmagi: 36 stemmer

Karens Kødgryder: 18 stemmer

 

Hvis vi uddelte restaurantprisen på amme måde som Spillernes Pris, så ville Maren klart løbe med sejren – hun har jo fået dobbelt så mange stemmer som Karen. Men hvis du som indbygger i byen skulle anbefale en besøgende en restaurant som byens bedste, ville du så anbefale Marens? Hvis vi tager højde for at flere mennesker kan spise hos Maren end hos Karen, og ser hvor mange gæster per ti spisende der ville anbefale de to steder, så ser det sådan ud:

 

Marens Middagsmagi: 4,5 gæster ud af 10 gæster anbefaler stedet.

Karens Kødgryder: 9 ud af 10 gæster anbefaler stedet.

 

Så hvor Maren har gjort dobbelt så mange mennesker tilfredse, så er sandsynligheden for at man bliver tilfreds ved at besøge Karen dobbelt så høj. Det leder til mit første kritikpunkt af den nye pris.

 

Hvem der får Spillernes Pris er nu i højere grad en funktion af mængden af spillere på et scenarie, end en funktion af hvor god en oplevelse den gennemsnitlige spiller havde.

Grundlaget for at vinde Spillernes Pris er nu, at man får mange stemmer. For overhovedet at have muligheden for at vinde, skal man derfor nu have mange spillere. En scenarie med 20 spillere hvor 20 synes det er bomben vil stadig tabe til et scenarie med 60 spillere, hvor 21 synes det var godt nok til at blive indstillet til Spillernes Pris. Skulle jeg gå ud bagefter og anbefale et scenarie som det, spillerne var gladest for på Fastaval, så ville jeg klar vælge det hvor 19 ud af 20 var glade – men det hvor 20 ud af 60 var glade vil vinde prisen.

 

Når prisen nu afhænger af mængden af spillere, så udfylder en foromtale som trækker mange spillere til nu den funktion, som tropen om at man fik alle sine venner til at køre sit scenarie udfyldte under den gamle Otto. Men de fleste forfattere kan nok godt skrabe ti spilledere sammen, lige som de før kunne skrabe fem sammen. Så problemet med at scenarier med færre spillere altid vinder ”fordi det er forfatteren og hans/hendes venner, der var spilledere” forsvinder ikke. Forfattere med færre gode spilledere i deres netværk vil altid have det sværere, det rykker den nye pris intet ved. Et konservativt bud er, at til næste års Fastaval kan man begrænse gruppen af scenarier med mulighed for at vinde prisen til de fire til fem scenarier, med flest forhåndstilmeldinger – det vil sige at Spillernes Pris er delvist bestemt inden en eneste spiller har spillet scenariet.

 

Spillernes Pris sammenblander kvalitet og kvantitet

Dette kritikpunkt følger logisk af det forrige. Jo færre spillere, jo lavere behøver tilfredshedgraden hos dem være for, at man kan vinde prisen. Det er ikke klart om prisen gives på baggrund af en tillokkende foromtale som trak mange spillere, om scenariet er godt, eller om det bare er det mindst ringe af gruppen af scenarier med mange spillere.

 

Vi har tabt store mængder information om scenarierne med den nye pris

Den anden årsag til, at spillerne har haft mindre at skulle have sagt på Fastaval i år end i de seneste mange år, handler om at de er blevet frataget muligheden for at videregive information om scenariet. Igen, hvis et scenarie med 80 spillere har fået indleveret 30 sedler, så ved vi meget lidt om de 50 andre spilleres oplevelser. Glemte de bare at aflevere deres sedler, var scenariet ”ok, men ikke fantastisk” eller var det måske en omgang voksenmobning der sendte de resterende 50 spillere ud på toilettet for at græde? Det ved vi ikke, for deres eneste mulighed for at komme til orde er ved at gøre ingenting.

Da jeg selv var en 14-årig ungdomsskoleelev fra Vallø kommune på min første Fastaval kendte jeg ingen af dommerne, så hvis jeg havde haft en skidt oplevelse var evalueringssedlen nok min eneste mulighed for at videregive den information – men som 14 år gammel var jeg sgu ikke kongen af ord, så hvis jeg kunne sætte en ring om et 1-tal eller den sureste smiley ville det kunne fange min oplevelse bedre. Den mulighed er nu væk.

 

Samtidig er der bare mere information i en skala end der er i et ja/nej-svar, som den nye pris er blevet til. Ja, skalaer er subjektive, men det er også subjektivt hvornår man synes en oplevelse er god nok til at den kan indstilles til Spillernes Pris. Det vil sige at den nye pris ikke kommer uden om det problem, at spillerne alle tolker en skala forskelligt – man har bare gjort skalaen mindre informativ.

 

Den nye pris gør det sværere for dommerne at få et overblik over hvordan et scenarie klarer sig på selve Fastaval

Som Ottodommer kigger man rigtig mange bedømmelsessedler igennem – og måske ikke altid lige grundigt, afhængig af hvor træt man er, hvor godt man i forvejen synes om et scenarie, med videre. Den gamle karakterskala gjorde det muligt hurtigt at få et overblik over, om der var et scenarie man havde overset til dommermøderne, eller om en af favoritten klarede sig dårligt i actual play. En lang række seks og syv-taller på et scenarie, man lidt havde glemt, eller syv hold der tanker for et scenarie man syntes var rigtig godt, var meget tydelige indikatorer på, at der var behov for at revurdere. Den mulighed er nu forsvundet. Samtidig betyder det også meget mere, at alle stemmesedler kommer ind og bliver talt ordentligt. Hvis en stak forsvinder, eller nogen tæller forkert, så kan det rykke hvem der får prisen markant mere end den gamle pris kunne, da den gamle ikke var mængdeafhængig. Alt i alt må det betyde, at spillernes stemmer har sværere ved at nå dommerne – ikke kun i forhold til den nye pris, men også i forhold til alle de andre Ottoer. Det betyder at dommerne får mindre information fra spillerne, så spillerne har mindre at skulle have sagt.

 

Løsningsforslag

Forslaget om at belønne scenarier der underholde mange spillere er en skidegod ide. Jeg synes det er dybt sympatisk. Problemet er bare, at man lige nu ønsker at belønne kvalitet og kvantitet samtidig, men ender med at sætte sig mellem begge stole, samtidig med man måske endda lytter mindre til spillerne end før. Jeg har følgende løsningsforslag: Del prisen op i to!

 

Opret en Publikumspris, som gives til det scenarie, som havde flest spillere, der var underholdt. Vi kan også kalde den Blockbusterprisen. Lad den fungere som Spillernes Pris gør nu, med en central ændring – spillerne indlevere sedlen hvis de følte sig underholdt af scenariet. Ingen ting om at gøre flest spillere mest glade – bare en pris direkte til det scenarie, som havde flest spillere der følte sig underholdt.

 

Lad der ud over Spillernes Pris gå tilbage til det, den er navngivet for: at være spillernes måde at melde ud, hvilket scenariet der blev spillet på Fastaval, som gav sine spillere den i deres øjne bedste oplevelse.

 

Disclaimer og problemer ved den gamle model:

Jeg er godt klar over at Marens gæster måske ikke ville have haft en lige så god oplevelse hos Karen, og omvendt – men gennemsnittet er det bedste bud vi har på hvilken oplevelse der er bedst. Det kan også være at Karen bare kender en bedre gartner, og derfor får bedre råvarer at lave sine retter af – men det ændrer ikke ved, at Karens gæster generelt er meget mere tilfredse en Marens.

 

Samtidig er der også større spredning i hvordan små restauranter score på et gennemsnit end der er for store, fordi gennemsnit bliver mere stabile med flere gæster der giver information. Det giver ikke den enkelte lille restaurant en større chance for at vinde ved hjælp af tilfældighed – men det gør det mere sandsynligt at en lille restaurant ender med at vinde. Skævheden er dog markant mindre ved den gamle model end ved den nye. [Rent teknisk handler det om at den gamle models stabilitet afhænger af en kvadratrodsfunktion af antallet af spillere, hvorimod sandsynligheden for at vinde i den nye er en direkte funktion af antallet af spillere].

Advertisement

~ af pfallesen på 22. juni 2014.