Sælfjords-sagaen

I tirsdags sluttede vores før omtalte Sagas of the Icelanders-kampagne, Sælfjords-sagaen. Det var der vist ikke lige nogen der havde forestillet sig, da vi satte os til at spille. Ud af tre spilpersoner endte to døde og én lemlæstet og på flugt ud i vildnisset. Og umiddelbart kunne man jo tro at det var en dårlig ting, men det var fremragende! Fremragende nok til at jeg (igen) føler mig drevet til at dele.

Sagas

Dette her bliver udvalgte godbidder af tragisk katastrofe. Og billedet passer bedre end sidst!

.

Hvor er vi?

Ved Sælfjorden, på Island, i foråret 901. Den lille familie er rodet ud i en potentiel blodfejde efter Joheims drab på Odinkar fra Nordenfjord, og i en uerklæret men farlig strid med Røde Leif, deres frustrerede, brandstiftende nabo.

.

Dramatis Personae

Spilpersonerne er:

  • Joheim, herren i huset. En dygtig bondemand, men stridbar og ærekær.
  • Solveig, Joheims hustru. En dygtig husmor, med sans for familiens ære men noget mere pragmatisk end sin mand.
  • Ragnhild, Joheims ugifte søster. Hun er skjoldmø men elendig til at være kvinde, uden at det dog gør at hun er god til at være mand. Hun elsker den drabelige viking Orm, som også elsker hende, og de planlægger at blive gift.

Udvalgte bipersoner:

  • Røde Leif, nabo. Stærk men fej. Hans kone er død under mystiske omstændigheder, og han bor sammen med sin søster Thordis. Han er misundelig på Joheim, og begærer både Ragnhild og Solveig. Sidste sommer satte han ild på gården for at kunne hjælpe bagefter – Vore Helte har luret det, men har ingen beviser. Leif har for vane at spionere på gården. Hans lillebror er den langt mere sympatiske…
  • Orm, Ragnhilds elsker. Han har ikke selv nogen gård, men tjener…
  • Høskuld Gode, en rig og mægtig mand som begærer den smukke Ragnild, men ellers er nogenlunde fornuftig. Sidste efterår hjalp han med at genopbygge den brændte gård.
  • Gerd, den lokale sejdkone, som bor i en tørvehytte ude i vildnisset. Solveig og Gerd er raget uklar over prisen for lægehjælp, Gerd ydede Solveig ifbm. branden.
  • Odinkar fra Nordenfjord. Joheim dræbte ham da de var på togt sammen til Irland. Han havde været et svin, Joheim havde ydmyget ham med tilsvining, Odinkar forsøgte at tage hævn under et slag med irerne. Der var vidner på. rød
  • Helgi, Odinkars mere fornuftige bror, og hans ven Harald Skaldepande.
  • Ask og Embla på 14 og 9, Solveigs og Joheims børn.

.

Katastrofen:

Det er forår, Solveig er kommet til at madforgifte husholdningen med en grydefuld fordærvede forsyninger. Mens så alle er syge, kommer Helgi og Harald Skaldepande på besøg. Joheim og Solveig tager imod, mens Ragnhilds forsøg på at gøre sig kampklar får hende til at miste kontrollen over sine hårdtprøvede tarme. Helgi og Harald er der for at prøve at få en mandebod for Odinkar. Joda, de er med på at han nok selv var ude om det, men uden en bod til at lukke sagen vil Helgi tabe ansigt, og aldrig få fred for kvinderne i familien. Mest af alt vil han bare have den grimme sag ud af verden. Solveig byder dem brød og salt, og de sætter sig inden for for at tale om sagerne.

Solveig går i gang med at forhandle en aftale på plads med Helgi. Hun synes at det er OK at give en bod, men vil gerne have løfte om Helgis støtte på tinge til sommer, når Joheim skal konfrontere Røde Leif om branden. Det er han ikke meget for, så Solveig prøver at presse ham lidt ved at fremhæve, hvilken usling Odinkar egentlig var. Her springer Joheim så ind i samtalen for at hjælpe, lidt for meget. Han kommer også for skade at svine Helgi ret hårdt til. Helgi belaver sig på at gå med uforrettet sag, og siger at man vel ikke kan lave en holdbar aftale med en stridbar mand som Joheim. På grund af gæstfriheden vil de dog være så venlige at gå uden at udnytte sygdommen til at slå alle ihjel – det ville være æreløst. Det lukker dog ikke munden på Joheim, der sviner Helgi endnu mere til, i en grad så Helgi griber ud efter sit spyd i raseri. Begge mænd springer op, Solveig distraherer Helgi ved at smide en krukke efter ham, og Joheim stikker ham ned med sit spyd. Harald Skaldepande hugger Solveig ned med sin økse og stormer ud. Joheim, syg men rasende, stormer efter. Ragnhild humper efter, splitternøgen – hun var ved at skifte sin tilskidte kjole ud, da kampen brød ud.

Joheim kender landet her omkring bedre end Harald, og får ham løbet op ude i vildnisset. Joheim besnakker Harald med løfter om frit lejde til at sænke paraderne …og stikker ham prompte ned. Det ser ikke bare Ragnhild, men også naboen Røde Leif, brandstifteren, der spionerer som han har for vane, og Ragnhild ser at han ser det. Hun får advaret Joheim, som sætter efter for at begå et tredie drab. Længere ude i vildnisset ender det dog i nærkontakt mellem Joheims hoved og Leifs økse.

Ragnhild er humpet hjemad, og mødes af grædende børn, der fortæller at mor er kommet til skade. Ragnhild ser til Solveig, og konstaterer at øksehugget i maven er et banesår. Det kan tage en dags tid eller to, men tarmen er brudt og døden er vis. Vild af smerte presser Solveig Ragnhild til at sværge at beskytte familien, og til at gøre en ende på smerten. En af trællene overværer, ar Ragnhild kværker Solveig. Sønnen Ask får sporet og fundet den hårdt sårede Joheim, og får ham slæbt hjem sammen med en anden af trællene. Ragnhild tager afsted til sejdkonen Gerd for at få lægehjælp til Joheim, og lader sig presse til at overtage Solveig gæld. Imidlertid vågner Joheim op før Ragnhild vender tilbage med hjælp, og da han får at vide at hans kone er død, tager han sit eget liv med en kniv. Ellers var han jo også nødt til at se i øjnene før eller siden, at det var hans egen forbistrede skyld.

Ragnhild tager en uges tid senere, da hun er rask, afsted for at tale med sin elskede Orm, før hun konfronterer Røde Leif. Orm er dog ikke hod Høskuld, men på besøg hos sin bror Leif. Her omfavner hun Orm, før hun vender sig for at dræbe Leif – hun satser alt på at Orms kærlighed skal redde dagen. Orm forsøger dog på at stoppe hende, men hun flår sig ud af hans greb og stormer Leif med hævet spyd. Han får dog tid til at hæve øksen, så han får hugget Ragnhild i hovedet, idet hun spidder ham. Optændt at vildt raseri segner hun dog ikke, men løfter ham op på sit spyd …og så gennemborer Orm hende med sit spyd. Han elsker hende, men Leif er hans bror. Hun vender sig, sønderknust, og erklærer ham sin kærlighed. Han lader hende løbe, og taler Høskulds mænd fra at optage forfølgelsen. Vansiret og lemlæstet løber hun hjem, sender børnene og trællene over til venligt sindede naboer, og forsvinder så selv ud i vildnisset. Så han Orm lade som om hun er død af sine sår, og afstå fra at hævne sin brors død på Ask.

.

Konklusioner

Her stoppede vi så. Vi talte om at lave en next generation-opfølger, men blev enige om at lade den stå der. Det sociale spil er altafgørende i Sagas, og hårde konsekvenser er både udforudsigelige og vildt hårde. Joheims store, beskidte kæft fik slået fem mennesker ihjel, og vi havde virkelig ikke set det komme. Men det var fuldstændig i tråd med, hvem han havde vist sig at være. Ragnhilds og Orms kærlighed blev tested to destruction. Og det er vildt fedt. Et spil, som bliver drevet af spillernes handlinger, og hvor deres handlinger får deres fulde konsekvenser. Og det ER plottet.

Advertisements

~ af troelsken på 28. august 2014.

En kommentar to “Sælfjords-sagaen”

  1. Vil stadig opstå at det var min dumme søster Ragnhild’s skyld. Hvis hun bare havde taget sin kvinderolle på sig og blevet gift, så havde vi sluppet for alt det ballade.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: