Æstetik og rollespil

bad girls

Æstetik kommer af αισθητικη (græsk: aisthetike), der betyder sansning. Den tyske filosof Hegel kaprede begrebet til at betyde det filosofiske studie af kunstens væsen. Som det meste filosofi går den slags diskussioner ret hurtigt hen og bliver ekstremt langhårede, men kernen er oftest noget med hvad der er smukt, hvad der er kunstnerisk ønskværdigt, og hvordan vi kan opstille rammer for at tale om og kritisere kunst på en meningsfuld måde. Og hvis vi (rollespillere) for en stund kalder rollespil for et kunstnerisk medie, kan dette her også minde om nogle – mange – af de diskussioner, vi har.

.

En æstetik: Sin City

Næste punkt: ”EN ÆSTETIK”, dvs. en ramme for hvad der i en give sammenhæng er smukt og ønskværdigt, den stemning eller oplevelse, man (sammen) sigter efter. Lad os, for shits and giggles, se på Sin City. Det er en kombination af noir og ultra-voldsballet, opstillet på en nærmest overdrevent tegneserieagtig måde, både som rent faktiske tegneserier og som film, med en skygge-fikseret sort-hvid stil, hvor farver altid er en eller anden form for chokerende undtagelse fra den dystre helhed. Fra noir kommer både en lidt dvælende tilgang som standard for pacing (dvs. den i denne æstetik ideelt smukke og ønskværdige pacing) samt en præmis om at alt er meget korrupt og konspiratorisk. Fra tegneserie/voldsballetten kommer en overdrevent udpenslet og ekstremt blodig fremstilling af vold som noget æstetisk centralt, som en standard for noget i denne sammenhæng smukt, som vi ønsker at opleve og dele med hinanden, når vi engagerer os i dette her som kunst. Popkulturel kunst, jovist, men det er et pænt trivielt og uinteressant.

Kvinder er næsten uden undtagelse i den hårdtpumpede udgave af konventionelt smukke, her. Eller undtagelsesvis små piger, der ikke er nået helt så langt endnu, men ældre, overvægtige eller blot lidt uoplagt anrettede kvinder eksisterer stort set ikke. Her er de almindelige, vestlige standarder for kvindelig skønhed skruet op til 11, og alle undtagelser elimineret. Kvinder kan godt være voldelige, men de er altid MEGET sexede imens.

Mænd er mere varierede, men mande-idealet er råt, mørbanket og lidt slidt. Det højeste æstetiske ideal for mænd i Sin City er ”tough”. Afvigelse fra det seje udseende betyder oftest enten offer eller virkelig forfærdelig freak, som ”the farm boy”.

Byrummet er mørkt, beskidt og truende. Alle steder, der ser anderledes ud end dét, er undtagelser som bekræfter reglen og idealet, Vesterbro gange mange.

Alt dette her er en samling idealer og standarder. Nogle synes så at det er vildt fedt, andre at det er frastødende eller bare kedeligt.

.

Værk vs. genre

Nu er det her selvfølgelig én ret snæver kreds af værker (Sin City tegneserier og film), og selv om man selvfølgelig kan se på værker og forfattere isoleret, giver det ofte mere mening at se på enkeltværker som dele af genrer, selv om det (som her) på nogle måder er banebrydende. I Sin Citys tilfælde er der hovedsagelig tale om noir, kendt fra bøger og film, omsat til tegneserie, og så sendt tilbage til film på en tegneserieagtig måde. Men hvis man ikke har nogen idé om noir og om tegneserier, vil man ikke forstå så meget af hvad der foregår i Sin City, æstetisk set. Man får selvfølgelig en sanselig og følelsesmæssig oplevelse, men man forstår ikke sammenhængen. Og ret ofte er det vigtigt at have en idé om æstetikken, om idealerne for Det Skønne i en given sammenhæng, for at få fuldt udbytte. De fleste skal også lære at holde af f. eks. tør champagne, som for de fleste barnemunde ikke er en intuitivt lækker ting, men som alligevel er en delikatesse, som mange mennesker holder af.

.

Rollespil og æstetik(ker)

Jeg skrev for noget tid siden om æstetik og inspiration, og om det at ville ramme en bestemt stemning. Ved den lejlighed gled jeg elegant uden om hvad ”en æstetik” er i rollespilssammenhæng. I det næste stykke tid, når lysten slår mig, vil jeg komme med nogle små æstetiske analyser af forskelligt rollespil: Af, hvilke rammer og idealer for den skønne og gode oplevelse, der opstilles. Og hvad man nu kan bruge det til, og hvad det nu har af konsekvenser.

Og hvad det i øvrigt har at gøre med champagne; glem ikke dén.

Reklamer

~ af troelsken på 8. oktober 2014.

10 kommentarer to “Æstetik og rollespil”

  1. Hej Troels,

    Jeg er lidt usikker på hvor du vil hen med dette indlæg, men for længe siden skrev jeg et scenarie der på mange måder var inspireret af SinCity.

    Det er et dårligt, men stadigvæk æstetisk interessant scenarie.
    Det hedder sort/hvid og kan findes her:
    http://alexandria.dk/data?scenarie=3000

    • Mest af alt tror jeg egtl. bare at jeg vil starte noget samtale om æstetik og æstetikker i rollespil. Det der med at vi sætter nogle pejlemærker op for, hvilke ting der regnes for ønskværdigt smukke i en given sammenhæng. For det tror jeg, der kan flyde nogle ret interessante ting af.

      “…et dårligt, men stadigvæk æstetisk interessant scenarie” lyder f. eks. som en fin vinkel på den slags.

      • Æstetik har, personligt, altid være en stor motivation for mig. Jeg tror Rasmus har ret i at 90er scenarierne havde den på deres side.

        Laaste døre som stadigvæk er et af mine ynglingsscenarier har i den grad en røvfed æstetik (udover det også virker som scenarie).

        Men jeg synes også der er en del nyere scenarier som er godt med på æstetikken. Blandt andet mine egne 🙂 men også mange af dem jeg spillede på sidste Fastaval: I Damptripodernes Skygge
 og Mattanza.

        … men det virker som om du har en kønspolitisk pointe ift. det æstetiske, Troels?

      • 90’er æstetik: Jeg prøvede for nylig noget 90’er metaplot-ramt D&D med Greis som del af noget “rollespils-arkæologi”. Æstetisk smukt, strukturelt/plotmæssigt meh, som Rasmus siger.

        Og som du siger, der bliver også lavet æstetisk tilfredsstillende ting i DK nu. Personligt har jeg haft ret stor tilfredsstillelse ud af den grumme skurk dr. Gummegodt (og her er jeg komplet uironisk, det taler til min æstetiske sans med dit vildt eklektiske take på fantasy/noir).

        Kønspolitik? Moi? Nej, helt seriøst, kønspolitiske overvejelser flyder ligesom ret naturligt fra at kigge på Sin Citys æstetik. Som jeg valgte som eksempel, fordi jeg var inde og se SC2 for nylig, og det er noget, hvor æstetikken er så central. I kommende indlæg om æstetik kommer jeg helt sikkert til (blandt andet) at blive kønspolitisk og alt muligt andet-politisk.

  2. Jeg synes faktisk at du åbner op for en væsentlig diskussion her, for vi må jo nok lade 90’ene-rollespillene at de havde æstetikken på deres side, og kørte den hjem næsten på det præmis alene. Min gamle favorit-setting, Planescape, havde et enormt gennemtænkt univers, men scenarierne var noget mindre geniale. De spillede mestendels på at man skulle igennem nogle kreative locations og møde sjove NPC’er. Og det er stadig let at falde for den slags rå charme i dag. Jeg kan være fristet til at købe en ny version af D&D jeg ikke får spillet, fordi det ser sjovt og kreativt ud, mens jeg altid skal tage mig sammen for at få spillet de con-scenarier jeg jo allerhelst vil lære at værdsætte.

  3. […] i, hvad en ”kultur” i praksis er (sammen med andre, ofte forbundne ting såsom æstetik eller æstetikker). Det er et lager af fortællinger, samt af mønstre, skabeloner og modeller for, hvordan […]

  4. […] er lidt om æstetik og design af rollespil, og om at det “at vinde” kan være nogle helt andre […]

  5. […] for at søge i artsy retninger, begyndte rollespillere at opsøge nederlaget og fejre det som et æstetisk gode. Playing to lose var […]

  6. […] folk tager positionen ÆSTETIK ER VIGTIGERE END MORAL og ligefrem ophæver umoral til et decideret æstetisk gode, ofte med det (særdeles politiske) perspektiv, at “politisk ukorrekthed” regnes for […]

  7. […] rollespillere har at se på stoffet gennem. Spil opstiller uvægerligt en eller anden form for æstetik, en skala for smag, som de opfordrer spillerne til at opfatte og vurdere fiktionen […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: