[Miljøet] Spilleder-spillet

OK, så jeg har skrevet et spil til Fastaval om incestuøse pingviners psykiske kvaler på en isflage ud for Dronning Maud Land. Men før det kan blive spillet, og mit geniale blik for pingvinen som metafor for fremmedgørelse kan blive hyldet, bliver jeg nød til at spille et ANDET spil. Et spil, der spilles for (moderat blodig) alvor…

Hvert år på denne tid udspiller der sig et lille intrige-live/online-spil i Fastaval-hjørnet af det danske rollespilsmiljø. Et par og tyve håbefulde rollespilsforfattere dyster med hinanden om at score spilledere til at spillede deres scenarier på Fastaval. Spillet går slet og ret ud på at få sit spil spilledt på bedst mulig vis, i både kvantitet og kvalitet. I kulisserne lurer skyggefulde farer såsom Hinterlandet og andre aktiviteter, som tillokker potentielle spillederkræfter uden at være Fastaval-scenarier i egentlig, klassisk forstand. Også de spillederløse scenarier synger deres sirenesang for potentielle spilledere, de håbefulde forfattere ellers ville kunne trække på.

Her giver jeg en nådesløst ærlig insider-reportage fra spillet — jeg taler ikke om dem, jeg taler om OS!

.

Hvad er på spil?

FOR DET FØRSTE, når man har skrevet et rollespil, vil man selvfølgelig gerne have det spillet af en masse spillere. Og generelt er Fastaval et sted, hvor spillerne er med på lidt af hvert, og selv tilsyneladende snævre spil kan tiltrække en pæn flok velvilligt nysgerrige spillere. Men ingen spilledere, ingen glade spillere til at retfærdiggøre mit forfatterego og dele min strålende vision. Spilledere er en flaskehals for adgangen til spillere. Måske kommer der vilde spilledere af egen drift og melder sig til at spille mit spil, men jeg ved det ikke. Stiller jeg selv op med en håndfuld spilledere, er jeg nogenlunde sikker på at mit spil er tilgængeligt for så mange spilgrupper.

FOR DET ANDET kan man som forfatter nurse sin egen stald af spilledere meget nemmere, end det lige lader sig gøre med de vilde spilledere. Man har formentlig en idé om hvad de kan, man kan tale mere og nemmere med dem på forhånd. Man kan lave kvalitetsfremmende tiltag såsom at køre prøvespil for spilledere før connen. Og spilledere, man har en relation til, kan også være mere motiverede for at gøre det godt, eller i alt fald tale pænere til én som forfatter, hvis det ikke går så godt…

Rammerne

Fastaval har generelt et mål om at kunne oprette mindst fem hold af alle spil, og det er meget sjældent at spillerne ikke er med på mindst dét. Der har været spil så bizarre, at det var et problem, men jeg vil godt tro at ovennævnte (tænkte) pingvin-eksempel ville kunne trække fem spil. Som vi vil se nedenfor, kan der formentlig godt fremskaffes spilledere op til de fem fra Fastavals side alligevel, men alligevel — det er godt at kunne stille op med fem. Så har man spillet spilleder-spillet.

Overkanten kommer så an på, hvor meget blockbuster man kan være, og tror på sig selv som. Gedigne publikumssuccesser kan trække tre gange det eller mere, men man skal selvfølgelig være varsom: hvis man rekrutterer flere spilledere, end der er spillere til, har man overtalt folk til at gå forgæves. Pinligt! Og kan nedsætte trækkraften en anden gang. En optimist med et stærkt forfatternavn, et populært koncept og god buzz kunne måske satse på at stille op med 15 spilledere. Mere end det, og hvis ikke du er jævnt sikker på at du står med en blockbuster mellem hænderne, kunne nok nemt vise sig over-optimistisk.

Midlerne

Hvordan skaffer man så spilledere? Det er rigtig meget en netværks-ting. Noget med tjenester og gensidig social bekræftelse på kryds og tværs af, at vi godt kan lide hinanden og det hinanden laver. Selvfølgelig har spillenes emner og andre kvaliteter en masse at skulle have sagt, men undervurdér ikke betydningen af personlige forbindelser.

SPØRGE SINE VENNER. Hvis man har venner, man spiller rollespil med, og nogle af dem gør det der med at spillede, er det jo bare at spørge. En direkte henvendelse, krydret med lidt smiger, kan være yderst effektiv. Sådan nogle venner er ofte nemme at tale med om spillet, og til at arrangere med til prøvespil. Er man i en omgangskreds med flere Fastaval-forfattere, er der selvfølgelig en vis risiko for at det udarter sig til en konkurrence. Jovist, man kan godt køre flere spil i løbet af en Fastaval, men visse mennesker foretrækker at begrænse det til et par stykker.

Er man lidt ny, eller ikke så meget om sig i miljøet, er dette her selvfølgelig sværere, end hvis man er en gammel rotte med en masse spil-kammerater på kryds og tværs.

UNDERKATEGORI: SPILTESTERE. Har folk været med til at spilteste for én tidligere, er man i en særligt gunstig situation.

MØRKE PAGTER. Her kan nybegyndere også være med! Konceptet er simpelt nok: Find en anden forfatter, hvis spil du kunne forestille dig selv at køre, og sig: Hey, hvad om vi siger at du kører mit scenarie, og jeg kører dit? Det er som regel ikke så svært at få et par stykker af disse her, og de lægger en god bund. Men der er grænser: Selv om det er nemt, er det også dyrt i tid og ressourcer.

OPROP! Endelig er der den åbenlyse taktik, at nedkaste flyveblade over de sociale medier. En lidt usikker metode, og jeg er selv lidt for meget kontrol-freak til at elske den, men den kan være yderst effektiv.

Man kan selvfølgelig finde på en del kreative varianter over disse metoder, fra simpel bestikkelse til at opbygge en sekt og sætte sine followers ind som spilledere.

Andre betragtninger

UDLÆNDINGES NETVÆRKER. Hvad end vi taler om nordiske eller engelsk/amerikanske udlændinge, starter de lidt på brækket ben, hvis ikke de er Fastaval-veteraner i forvejen. Og taler vi om folk fra uden for kredsen af the usual suspects, starter de nærmest på blodig, afreven stump. Jovist er vi nogle, både fra Danmark og andre steder, der gør vores for at det ikke bliver for stort et problem, og danske newbies kan også godt finde sig selv problematisk netværks-svage. Men det er nu stadig nemmere, når man har base inden for landets grænser.

SPILLEDER-ANSVARLIGE. Heldigvis er der en forbindelse mellem forfatterens egne anstrengelser udi spilleder-fremskaffelse, og så de sky og flygtige vilde spilledere: Den spilleder-ansvarlige. Den spillederansvarlige svæver over vandene og prøver at få lempet spilledere i retning af spilleder-trængende scenarier, hvad end der er tale om frit-vandrende vilde spilledere, eller om at prøve at forvandle spillere til spilledere på et scenarie, der har tilmeldt for mange spillere ift. spilledere. De har sikkert også flere tricks. De herlige holdlæggere hjælper også på diverse snedig vis.

.

Panik!

Nej, ikke rigtig. Ja, det kan være lidt stressende, hvis man føler at man ikke kender nær så mange spilledere som de rige og berømte rollespils-forfattere, eller hvis man er kommet for sent ud af start-hullerne og alle de folk, man troede skulle køre ens scenarie, viser sig at være blevet lovet en Othello-lagkage for at køre andres scenarier. Men det er seriøst sjældent rigtig svært at skaffe et par stykker selv, og der er folk, der nok skal hjælpe. Både arrangører og venlige fremmede.

Advertisement

~ af troelsken på 3. marts 2015.