Åben blok er åben

Her er en lille ting, som jeg har ret kær. “Åben blok” aka “scenarieløs blok” aka “indie-blok” er slet og ret en tids-blok i løbet af en con, hvor det er blevet organiseret at en række folk møder op med noget rollespil, de godt kunne tænke sig at køre. Så møder en række folk op, som er nysgerrige efter at se hvad der bliver udbudt. På en eller anden måde arrangerer man at de finder hinanden og går ud og spiller rollespil.

MSDQUFO FE004

Et blik tilbage til urtiden

Dengang på savannen, da man først begyndte at vove sig ud fra hjemme-fangekældrene og mødes til conner for at spille rollespil, var det langt hen ad vejen sådan, man gjorde, og det er stadig en fremherskende måde at gøre det på en del andre steder i verden (sådan da, det er sjældent at man ikke sikrer sig at der er plads nok).

I mellemtiden er der sket organisations-tekniske fremskridt heromkring. Sådan noget med programmer og tilmelding og folk der hjælper med at sikre, at spilledere, spillere og lokaler står i et eller andet rimeligt forhold til hinanden. Og det er godt! Det forebygger socialdarwinistisk blodbad og andre fortrædeligheder. These are more enlightened days.

Alligevel er jeg ret tosset med idéen, ikke i stedet for program og tilmelding, men som supplement.

Så hvorfor er åben blok så bomben?

Fordi barren for deltagelse er ret lav, specielt på forfatter/spilleder-siden. Og det gør en del ting mulige. Grønne og grønne-ish forfattere kan få dyppet tæerne ret nemt, man kan få testet en idé (det har jeg selv brugt en del), man kan få prøvet indie-systemer af (har jeg også brugt en del), man kan bare gribe et eller andet scenarie, som man synes er fedt, og så se om der er nogen, der har lyst til at dele éns glæde.

Man kan være sådan lidt spontan. Man kan møde op og lege. Og det er sgu’ fedt.

Det gælder også på spillersiden. Man kan bare møde op og være nysgerrig. Selv har jeg brugt det som en nem måde at få konkrete introduktioner til nye indie-spil, men det kan også bruges til alt muligt andet. Det der scenarie, en masse folk snakkede en masse om forrige år? Nu kan du måske få en mulighed for at se, hvad hypen gik ud på.

Viking-con har gjort det det sidste par år, og Fastaval har haft indie-blok et par gange. I år bliver der åben blok på Fastaval søndag dag. Kom og leg, det bliver vildt! Nu skal jeg bare lige finde ud af, hvad jeg selv tager med under armen. Der er så mange gode ting at vælge mellem.

Advertisement

~ af troelsken på 11. marts 2015.

En kommentar to “Åben blok er åben”

  1. […] jeg har udbredt mig om andetsteds, er jeg af adskillige grunde ret glad for idéen om lav-barre, åbent rollespil i con-sammenhæng. […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: