Jeg glæder mig (igen)

Val!

Så er der mindre end en uge til Fastaval 2015, og jeg glæder mig. I år er min glæde lidt anderledes end sædvanligvis, og om muligt endnu større, fordi jeg i år er en af to scenarieansvarlige, sammen med den forrygende Marie Oscilowski.

Normalt ville jeg omtrent nu kaste mig ud i en længere udredning af præcis hvilke spil jeg virkelig så frem til, hvordan og hvorfor. Det kan jeg ikke i år, for de er alle sammen mine børn, og jeg elsker dem alle sammen. Det er muligt at jeg ikke elsker dem på præcis samme vis, men jeg kan ikke tvinge mig til at vælge mellem dem. Bare at skulle tilmelde mig var pinefuldt! I stedet vil jeg så tale om et par andre ting, jeg glæder mig til.

Viking jubilæum

Viking har en ret stor plads i mit hjerte. Jeg har ikke spillet det ret meget, men Viking fik et par ting til at gå op for mig, den gang i starten af halvfemserne. For det første at rollespil kunne være andet end variationer over D&D — Viking er ikke bare D&D med hornede hjelme, det tager sit historiske forlæg seriøst. Røde Orm, ikke random fantasy action (hvor meget jeg så ellers holder af den slags). For det andet at jeg selv kunne lave sådan noget, hvis jeg voksede op og blev lidt sej — ellers havde rollespil været noget, fjerne amerikanere lavede og jeg købte. Det er så 25 år siden nu, og det glæder jeg mig til at fejre på næste fredag kl. 13!

Åben blok

Som jeg har udbredt mig om andetsteds, er jeg af adskillige grunde ret glad for idéen om lav-barre, åbent rollespil i con-sammenhæng. Selv kommer jeg nok til at have Mads Kirchhoffs Duel med under armen, og jeg er ret spændt på at se, hvad folk ellers stiller op med.

Fætter-kusine-fest

Jeg glæder mig sgu til at se rigtig mange mennesker. Mange af jer er smukke con-venskaber, som lever i disse her magiske stunder, andre er folk, jeg kender i andre sammenhænge men ser nye sider af her. Jeg glæder mig til at feste med jer, spille spil med jer og tale om både dybe og fladpandede ting. I den dejlige café og rundt omkring.

Hele verden kommer!

Noget af det fantastiske ved Fastaval er at der kommer folk ikke bare fra resten af Norden (og det er fedt!) men fra den anden side af Atlanterhavet, og fra andre eksotiske og sære steder. Det har skaffet mig adskillige nu højt skattede fætre og kusiner (aka venskaber) og vilde fandom-oplevelser[1], og jeg elsker den måde, man både fester, taler om rollespil og faktisk spiller hinandens spil. De ting spiller ret godt sammen, og jeg glæder mig til at møde både nye og gamle venner fra udlandet.

Prisen

Jeg glæder mig ikke så meget til det pest-angreb, jeg sandsynligvis bliver ramt af, håndsprit til trods. Jeg er også godt klar over at jeg ender med at være socialt overstimuleret i en grad så jeg hader alle mennesker og begærer artens udslettelse. Men det er det værd!

 .

*****

1: Jeg har stadig Vincent Bakers bedømmelsesseddel til Dulce et decorum hængende i glas og ramme. Oh, the fandom!

Reklamer

~ af troelsken på 26. marts 2015.

En kommentar to “Jeg glæder mig (igen)”

  1. Ah, så jeg er ikke den eneste der føler den overstimuleredhed. Helvedsmandag er ikke bare dagen hvor man har tømmermænd og skal rydde op, men også den dag hvor alle de søde folk man har mødt på connen vimser entusiastisk rundt og gerne vil snakke mens jeg lidt ønsker jeg kunne blive kastet i en isolationscelle. Jeg plejer at få ensomheds-abstinser allerede lørdag eller søndag og begynde at virkelig have lyst til bare at taste ting ind på min computer.
    Men ja, det er sgu det værd, gange fire!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: