Hvordan Forrykt er crazy

Jeg er ret glad for Maria og Jeppe Bergmann Hammings Forrykt. Det er der vist også en hel del andre, der er. Her vil jeg få afløb for lidt af min fandom ved at grave lidt mere i hvad det er, Forrykt faktisk gør.

Clara_Schumann

Den meget korte version

Forrykt er bevidst om sit medie, ikke bare rollespil men den bestemte form for rollespil, og udnytter styrkerne og afkobler svaghederne ved netop dette, i stedet for at forsøge at reproducere noget i rollespil, som i et eller andet omfang er tænkt i et andet medie. Og ja, jeg ved godt at det fremstår som “jeg er musik”, men det er så vidt jeg kan se ikke helt det, der foregår under motorhjelmen, uanset at musik er ret vigtigt for scenariet.

.

Den lidt længere version

Forrykt udnytter sin form til at formidle sit indhold på meget kløgtig vis, som forholder sig forbilledligt til formens egenskaber.

Formen

SEMI-LIVE — spillerne agerer spillet kropsligt, men der er ingen kostumer og kun meget få, improviserede rekvisitter. Et stykke sammenrullet pap kan blive et spanskrør, et bord med en stol kan blive et klaver, men det er så vildt som det bliver. Man agerer med sin krop, men er ikke forpligtet på hverken køn eller alder, og heller ikke på at man skal være den samme hele tiden.

SCENESÆTNING — spillet er brudt op i scener, og hænger ikke nødvendigvis sømløst og konsekvent sammen i tid og rum. Ved starten af hver scene definerer man hvor (og hvem) man er og hvad der foregår, og når man har spillet hvad der skal spilles dér, klipper man scenen.

ONE-SHOT — skal det siges, skal det siges nu. Det er ikke kampagnespil.

OPVARMNING/FORBEREDELSE — Forrykt tager tiden til at introducere spillerne grundigt for formen og hinanden.

Forrykt udnytter styrkerne

Noget af det som scenesætningsspil uden kostumer gør rigtig godt er at lege med “blød” virkelighed, at anerkende og udnytte at det faktisk bare er noget, vi finder på sammen. I Forrykt udspiller man den aldrende, vanvittige komponist Robert Schumanns erindringer, som han går på opdagelse i og prøver på at arrangere i sit livs symfoni. Man kan lege med scenerne, spille scener om (også efter at have spillet andet i mellemtiden), lege med semi-live kropsligheden både følelsesmæssigt og symbolsk. Alt sammen under påvirkning af hvad man har spillet forud, men uden at være forpligtet på detaljerne — manden er jo skør. Forrykt KUNNE have sat sig for at fortælle en låst historie, som ville virke optimalt som bog (eller in all fairness som film, så ville musikken også få lov til at komme til sin ret som i spillet), men i stedet får spillerne plads til, på baggrund af solidt og inspirerende materiale, at sortere og fortolke på fortællingen.

Forrykt afkobler svaghederne

En ting ved scenesætningsspil, som jeg ikke elsker, er situationerne hvor vi træder ved siden af spillet og forhandler om, hvad der nu skal ske — jeg kalder den slags realitetsforhandlinger i scenesætningskomitéen, og jeg finder det oftest uskønt og irriterende, uanset at samarbejde og spillerinitiativ er fine ting. I Forrykt er de verbale forhandlinger afkoblet på en måde så forhandlingerne om scenesætning og klipning bliver implicitte, kropslige og ret korte. Det fjerner et potentielt uskønt element fra et meget æstetisk helstøbt og bevidst scenarie.

Scenariet bruger musik ret meget, og spilleder skal styre musikken. Jeg har ved adskillige lejligheder været pænt irriteret som spiller over at skulle lade mig distrahere fra resten af spillet af musik og teknik, eller har set spilledere fumle med det. Her er der det snedige ved det, at når først forberedelserne er overstået og hoved-spillet er i gang, skal spilleder stort set ikke andet end at styre musikken. På den måde bliver det ikke et problem.

Ikke-optimerede elementer

Der er et par ting ved Forrykt, hvor formen ikke er trykket helt i bund, men dette er egentlig mere en konstatering end en kritik, fordi der så vidt jeg kan se er tale om legitime og fornuftige designvalg og tradeoffs.

SCENESÆTNINGEN foregår ved at man læser sceneoplæg op, som man hiver ned fra nodelinjen på væggen. Enkelte af sceneoplæggene, specielt starten og slutningen, sætter lidt ord på omgivelserne, så man som spiller kan få et visuelt indtryk for sit indre øje, men i de fleste af scenerne starter karaktererne lidt svævende i minimalt antydede omgivelser som først begynder at tage en lille smule form, når spillerne fysisk bebor det og erklærer dette bord for et klaver, dette stykke gulv for en seng, dette stykke gulv for en eng. At bruge en afmålt mængde ord til at fremmane scenerier og situationer er ellers noget, som scenesætnings-rollespil gør brandgodt — men Forrykt bruger i stedet musikken til at lave stemninger, og mere kunstfærdig scenesætning kunne risikere at trække fra dette.

FORHANDLINGERNE om scenesætning er ikke HELT smooth. Som det virker, kan man øge sin indflydelse ved at springe op og gribe et sceneoplæg først, hvilket ikke ville være vildt cool. Hvis det skal virke bedst muligt, skal spillerne tøve lidt, lade musikken spille lidt og holde en smule øje med hinanden, når de vælger. Men …jeg kan ikke som varmblodet plan B’er for alvor kalde det en dårlig ting at spillet fordrer, at spillerne er opmærksomme på hinanden og tager ansvar for den fælles spiloplevelse, selv om det er en *lille* smule u-glat i udførslen, midt i et ellers næsten søm-løst scenarie. Til gengæld skal det også nævnes, at forhandlingerne om scene-klipning er crazy elegante — der gør den lille ujævnhed positivt interessante og æstetisk velbehagelige ting.

Konklusion

Forrykt er et umanerligt konsekvent og helstøbt scenarie, som både er smukt, kløgtigt og ganske robust. Det er state of the art, og hvis der skulle være nogen der havde den mindste lille smule tvivl tilbage om hvorvidt rollespil kan være artsy art med kunst på og noget på hjerte oven i købet, behøver de ikke kigge længere end Forrykt.

Og nu må jeg vist hellere stoppe, før forfatternes egoer og min egen fandom brister…

Reklamer

~ af troelsken på 18. april 2015.

3 kommentarer to “Hvordan Forrykt er crazy”

  1. Jeg ser ikke nogle stor

  2. Takker, jeg har prøvet at skrive dette indlæg, men nu har du gjort det for mig 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: