Æstetik og moral: “Politisk ukorrekthed” som skønhed

knark

Jeg har gennem tiden været vidne til og deltaget i en del diskussioner om rollespil, kvalitet, moral [1]  og umoral. Denne kronik af Karl Ove Knausgård fik mig til at tænke på den slags igen, da et facebook-indlæg ledte mine tanker i den retning. For dem som ikke lige følger med i moderne nordisk litteratur er han en succesfuld og ret højlitterær norsk forfatter bosat i Sverige. Kronikken handler om at svenskerne har et problem med litteratur som behandler moralsk betændte emner uden at ende acceptabelt opbyggeligt. Gråtoner, uklarhed og uvished i forhold til umoral er uacceptabelt for svensken, sammen med overhovedet muligheden af legitim uenighed om vægtige moralske spørgsmål. Siger Knausgård, og leverer et glødende forsvar for gråtonerne og litteraturens potentiale for at afsøge virkeligheden snarere end at dømme den ned i pæne små kasser, i en kronik som inden for et halvt dusin sætninger i ramme alvor får affyret, at ingen i Sverige mangler noget. Ho hum, så meget for de gråtoner, men hvis man ser på hvad han prædiker fremfor hvad han praktiserer, er det nu stadig en interessant tanke.

Som vi her vil se på ud fra en synsvinkel, hvor vi totalt ignorerer litteratur og i stedet betragter rollespil som Rigtig Kunst. For det er det.

.

Æstetik versus moral

Hvem ville vinde, hvis æstetik og moral kom op at slås? Det er der en del meninger om.

En mening hævder at MORAL ER VIGTIGERE END ÆSTETIK, og derfor bør kunsten tjene moralen og være opbyggelig, eller i alt fald lade være med at glorificere eller ikke-fordømme grov og spektakulær umoral. Det er dette synspunkt, Knausgård (man kan mene med nogen ret) skyder svensken i skoene. Og jovist, hvis man sammenligner døde børn og smukke scener på samme skala, er det vel ikke urimeligt at sige at de døde børn vejer tungere. Omvendt kan man også hævde at smukke scener i et scenarie hører til og er virkelig virkelige på egne præmisser, mens døde børn i et scenarie forhåbentlig er fiktive, og derfor ikke i fuldt omfang tæller. (Jeg tillader mig at se bort fra muligheden for scenarier, hvor reelle døde børn bliver anvendt som rekvisitter.)

En anden mening hævder at ÆSTETIK ER VIGTIGERE END MORAL, i alt fald inden for kunst, og derfor er det ligegyldigt hvordan kunsten forholder sig til moral, bare den er pæn. I dette perspektiv kan det betragtes som suspekt, hvis moralen har fået for meget kærlighed, for det kunne tyde på at skønheden ikke har haft førsteprioritet. Og I dette perspektiv er dette umoralsk.

Andre positioner er mulige. For eksempel at PÅTRÆNGENDE MORALSKE SPØRGSMÅL GIVER GOD KUNST, FORDI DET ER GODT BRÆNDSTOF med stor følelsesmæssig energi at give til spillet. En variant vil mene det samme med overskridelse af moralske og personlige grænser som energikilde — det vil altså sige at jo mere (ubehageligt) grænseoverskridende, jo kunstnerisk bedre, fordi det bliver mere intenst.

.

“Politisk ukorrekthed” som æstetisk gode

Det hænder at folk tager positionen ÆSTETIK ER VIGTIGERE END MORAL og ligefrem ophæver umoral til et decideret æstetisk gode, ofte med det (særdeles politiske) perspektiv, at “politisk ukorrekthed” regnes for et gode i sig selv, og for et tegn på kunstnerisk og personlig integritet. Bonus for vold, i særdeleshed seksuel vold, og ekstra bonus for at svælge i stereotyper om kvinder og marginaliserede grupper. Hvis du kigger dig omkring og konstaterer at du sidder i et spillokale med en håndfuld hvide danske mænd som er vildt oppe over at spille “niggers and hoes” og sige “nigger” så mange gange som muligt, og i øvrigt tydeligvis føler sig som modige frihedskæmpere mod tankepolitiet, så er det nok sådan noget som dette her, vi har fat i — “politisk ukorrekthed” som æstetisk gode.

Overraskende nok kan man faktisk (og her tager vi lidt forskud på min moralfilosofiske analyse) godt køre denne her stil i et scenarie uden at være en total nar. Dels kan det selvfølgelig falde under ting som samtykkende voksne gør uden at blande andre ind i det, og dels kan man godt dyrke en æstetik uden at tage skridtet at ophæve de æstetiske goder til moralske goder. Det kræver bare lige, at man rent faktisk opretholder en eller anden grad af bevidsthed mellem de deltagende om at det er det man gør, om ikke at ophæve æstetikken til moralsk værdi — hvilket ellers ligger snublende nær, fordi sådan virker kultur generelt. Et eksempel på nogenlunde reflekteret (og sjov) brug af anti-PC æstetik kunne være Horny Rock’n’Roll Dirtbusters in the Wet Cave of Chaos.

Men helt generelt, når folk begynder at holde “politisk ukorrekt” op som selvretfærdigt stridsbanner, så er vi ofte på vej ud i dyb douchiness. Hvis folk så også hæver stemmen og påberåber sig ytringsfrihed, er det så godt som sikkert.

.

Meta-moral: Mellem forfatter og spillere

Der er endnu en ting at huske, når vi har med rollespil at gøre. Spilsituationen er i sig selv et sted hvor deltagerne optræder overfor hinanden som sociale og dermed også nødvendigvis moralske aktører. Både de, der rent faktisk er til stede, og de som påvirker situationen udefra, her primært forfatteren. Endelig kan der også flyde moralsk relevante konsekvenser ud af spilsituationen, for så vidt der bliver fortalt historier derfra senere hen — når spillerne vælter ned i baren og kryer sig over at de spillede åndssvage møgkællinger og det var helt vildt sjovt at åndssvage møgkællinger er åndssvage, som møgkællinger jo er, spreder det ikke just god stemning i miljøet, og det kan have konsekvenser.

Men, i spillokalet. De konkrete personer kan behandle hinanden respektløst og skidt. Her taler jeg ikke om karaktererne men om spillerne, og ikke om smerte påført gennem engagement i svære emner, hvor spillerne går til den og hinanden, men om at folk rent faktisk behandler hinanden dårligt. Hvis der er en spilleder, er det oftest spilleder som har mest magt til at være en røv — selv en lidt tilbagetrukket spilleder har i praksis ret meget social og strukturel magt. Spillerne kan også være narrøve overfor hinanden, eller overfor spilleder (som trods rygter om det modsatte som regel også er et menneske med følelser at såre). Og så kan forfatteren, gennem spilleder og materialet, være en røv overfor spillerne, ved at kræve eller manipulere for at få dem til at være out of character røve overfor hinanden.

Nogenlunde vel-annonceret in character røvhed, selv ret ekstrem røvhed, vil jeg ikke fordømme, hvis der er tænkt bare en lille smule over sikkerhed og samtykke. Men, seriously, at det er et spil og fiktion betyder ikke at vi er hævet over basalt medmenneskeligt ansvar i forbindelse med spilsituationen.

.

Mellem æstetik og moral

Altså, spilsituationen sætter ikke basal moral ud af spillet mellem spillerne, men hvad med I SPILLET? Er man som forfatter og spiller på nogen måde forpligtet over for moral, eller er de eneste rigtige hensyn æstetik og egen nydelse? Jeg er tilbøjelig til at indtage en mellemposition mellem ÆSTETIK>MORAL og MORAL>ÆSTETIK, i nabolaget af PÅTRÆNGENDE MORALSKE SPØRGSMÅL GIVER GOD KUNST, FORDI DET ER GODT BRÆNDSTOF. Det er til gengæld også bedst, hvis man rent faktisk sætter sig nogenlunde grundigt ind i sit moralsk betændte emne, og behandler det seriøst i spillet, gerne på en måde som giver plads til gråzoner som er befordrende for tankevirksomhed og følelsmæssige nuancer [2], snarere end bare hamre den åbenlyse pointe rent ind, eller bare hamre max grænseoverskridelse for the lulz. Der er to grunde til at behandle sine betændte emner seriøst:

Moral

Lad dog være med at træde folk over tæerne og sprede dårlig stemning, hvis din grund ikke er bedre end dovenskab. Come on!

Æstetik

Det bliver et æstetisk bedre og mere tilfredsstillende spil, hvis du udnytter dit emnes potentiale så godt som det er muligt. Funktionen som indsats/brændstof virker bedre, hvis du kommer rundt om emnet og belyser, hvorfor det er vigtigt, end hvis du bare fyrer et par anstødelige stereotyper af. Dermed ikke sagt at anstødelige stereotyper nødvendigvis er no go, eller at du absolut skal løfte pegefingre, bare at anstødelige stereotyper virker æstetisk bedre, hvis det fremgår hvad problemet rent faktisk er.

.

Fail better, forgive better

Lizzie Stark har skrevet et indlæg, et manifest for hvordan man som spildesigner og spiller bør håndtere svære emner. Nøglen er erkendelsen af egen fejlbarlighed, og vilje til at føre en konstruktiv samtale om hvad det er vi laver. Ikke overraskende er jeg meget enig. Når “politisk korrekthed” optræder som æstetisk gode, er der sørgeligt ofte tale om dovenskab, æstetisk såvel som moralsk. Der er tale om manglende vilje til at engagere med emnet og med andre mennesker. Og det kommer der sjældent god kunst ud af.

 

 

 

*****

1: Personligt hælder jeg til en variant af konsekventialistisk etik, hvor det moralsk væsentlige er konsekvenser af handlinger, sandsynlige/forudsigelige fremtidige konsekvenser af handlinger, samt bredere konsekvenser af samfundsmæssige mønstre, som handlinger udgør en del af. Det er selvfølgelig ikke den eneste måde at flå moralens kat, og mange andre vil hælde til en mere old school tilgang, hvor rigtigt og forkert er iboende egenskaber ved givne handlinger og fænomener, uanset sammenhæng og konsekvenser. Det er kompliceret. Læs lidt filosofi, eller noget.

 

2: Ikke at man behøver at give klimafornægtere og rigtige forskere lige meget spotlys, selvfølgelig. Nuancer betyder ikke holdningsløshed.

Advertisements

~ af troelsken på 29. maj 2015.

3 kommentarer to “Æstetik og moral: “Politisk ukorrekthed” som skønhed”

  1. Rigtig fin artikel Troels.
    Jeg håber der kommer mere fra samme skuffe.

  2. […] kom i forlængelse af mine udgydelser om kampen mellem æstetik og moral på den blodige slagmark “politisk korrekthed i rollespil” til at fundere over noget. Både blandt tilhængerne og modstanderne af feminisme og deslige i […]

  3. […] Hvis du vil vide mere? […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: