Sikkerheds-mekanikker og sikkerheds-kultur

220px-Courrières_mine_disaster08041906

Jeg er lige vendt hjem fra live-rollespillet Just a Little Lovin’, og det kommer I nok til at læse en smule mere om ved lejlighed. Men efter selve spillet, under en samtale om sex-mekanikker og sikkerhed i rollespil, sagde Mo Turkington noget om sikkerhedsmekanikker, som fik mit hoved til at eksplodere. Og her taler jeg for en god ordens skyld om følelsesmæssig/social/personlige grænser-sikkerhed, ikke stunt-sikkerhed.

Safety mechanics are not really mechanics, they are expressions of safety culture.

Jeg har længe haft et lidt ambivalent forhold til sikkerhedsmekanikker i rollespil. Det har stået klart for mig at når der er tale om rollespil med hårde emner og et setup som fremmer intense oplevelser, så har vi brug for EN eller anden måde at håndtere det end SELVFØLGELIG ER VI FOR SEJE TIL AT HAVE ET PROBLEM! — det holder lige indtil vi pludselig alligevel har et problem. Og når vi leger med nogle af de ting, jeg finder for alvor interessante i rollespil, så sker det altså en gang imellem at vi står med et problem. Jeg har selv brugt variationer over safewords-temaet i adskillige spil, men det står efterhånden klart at de har deres begrænsninger, i alt fald når de betragtes isoleret, som specifikke spil-procedurer til at håndtere specifikke problemer.

Kort fortalt er det et problem, at man ofte glemmer sikkerhedsmekanikker i kampens hede, eller at skaden groft sagt er sket, når man når frem til at bruge dem. I virkeligheden kan sikkerhedsmekanikker nemt have den stik modsatte effekt — det gør at folk vover sig ud, hvor de ikke kan bunde, fordi de TROR at sikkerhedsmekanikkerne rent faktisk beskytter dem …men det er ikke nødvendigvis tilfældet.  Langt hen ad vejen kan det samme siges om debriefing, det at samle struktureret op på, hvordan spillerne har det, efter spillet. Debriefinger kan ret nemt løbe af sporet, mens løftet om dem kan virke som om der er styr på sikkerheden. Alligevel har jeg brugt sikkerhedsmekanikker og debriefinger til spil, fordi der åbenlyst var et behov for at gøre ET eller andet, og dette her lå lige for.

For noget tid siden talte jeg med Asbjørn, som sagde noget i retning af…

Den sikkerhedsmekanisme, der virkelig rykker noget, er at have en spilleder som faktisk er opmærksom på sine spillere og deres behov. Alt andet, de formelle sikkerhedsmekanikker og så videre, er bare erstatninger.

Vi var der næsten. Sikkerhedsmekanikker er udtryk for sikkerhedskultur. Og spillederne er langt hen ad vejen rollespilskulturens præster og kultur-autoriteter.

.

Sikkerhedskultur

Det som rent faktisk kan holde os sikre, når vi vover os ud hvor der for nogle af os er potentielt grim smerte i farvandet, er at vi er indstillet på at tage os af os selv og ikke mindst hinanden MENS vi går på eventyr. Det kan være praktisk nok at have formaliseret nogle grundlæggende ting (sikkerhedsmekanikker) for at undgå misforståelser, men uden sikkerhedskulturen til at danne grundlag er mekanikkerne meget lidt værd, eller mindre end ingenting. Ud over at lette kommunikationen er mekanikkernes væsenligste rolle, at de kommunikerer til deltagerne at dette er en sammenhæng, hvor vi tager os af hinanden.

Hvis vi går og gejler hinanden op om hvor seje vi er og JEG er i alt fald for sej til at få noget i klemme, hvis vi foragter svaghed og betragter følelsesmæssigt svære emner primært som en anledning til at svælge i vores egen edgy-ness og gritty-ness, hvis vi betragter vores medspillere som statister og redskaber for vores egne individuelle oplevelser eller for at illustrere vores kunstneriske scenarieskrive-evner, så kan vi have sikkerhedsmekanismer fra væg til væg uden at det gør noget gavn.

Det nytter kun noget, hvis vi rent faktisk bekymrer os om os selv og hinanden som mennesker. Så simpelt er det. Tak, Mo.

~ af troelsken på 29. juni 2015.

8 kommentarer to “Sikkerheds-mekanikker og sikkerheds-kultur”

  1. Jeg har selv gjort det til en ting at skabe åbninger for medspillere og folk der lige kommer ud fra et scenarie. Det er ofte utroligt vigtigt at folk får en mulighed for at tale med nogen uden om de designede strukturer, at der er tryghed i selve miljøet og individerne. Samt være åben omkring mine egne eftereffekter og behov for at blive hørt.

    • God pointe, at det ikke stopper når man træder ud af spillokalet, den dér kultur-ting.

  2. My pleasure.🙂

    The way I’ve come to articulate this in a recent design (Against the Grain, with very sensitive themes involving racism) is “We are more important than this game.” I’m still using the expressions of Cut & Brake, but the most important part is the process of estabishing unanimous commitment to a care culture with the group before play.

    And even then, any individual game’s safety culture can’t substitute (but can in microcosm feed into and benefit from) the community of safety practice made by players who play and live by that philosophy across all the games they play and the way they care for each other in between them.

    • You?! More important than MY GAME!?! Tremble before me, puny mortal! (Just kidding!)

      You are of course right.

  3. Relevant diskussion på facebook: https://www.facebook.com/groups/197562987007170/permalink/834958539934275/

  4. […] Hvis du vil vide mere? […]

  5. […] At dette er en uomgængelig omkostning ved spiller-frihed betyder dog ikke, at vi ikke kan gøre andet end at vælge mellem frihed og frihed-ikke — vi kan nemlig optimere på vores situation. Vi kan arbejde, i både scenariedesign, i spil og i samtalen om spil og spillere gøre vores bedste for at fremme ansvarlighed og selvbevidsthed om positionen som medskaber som idealer og praksis i vores spilkultur. Være bevidste, se på spillene og vores kreative bidrag til dem som noget, vi er medejere af, og sige noget når vi ser et problem. Såvel in-game som out of game. Lige som med andre aspekter af rollespil. […]

  6. […] og spillere, og kollektivt vs. individuelt ansvar. Det er en samtale, jeg selv har bidraget til, og som jeg har en del meninger om — uanset at jeg ikke har simple formler og endelige svar […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: