Strå-feministen

stråfeministen

På Fastaval 2016 spillede jeg #Feminism fredag eftermiddag. Min gruppe spillede først Her Last Tweet af Rowan Cota, et nano-spil om skole-skyderier, kvinder og sociale medier. Et ganske glimrende spil med et lidt hårdt emne, så vi sluttede blokken af med en let lille humør-løfter, Ann Kristine Eriksens Tropes vs. Women, et morsomt lille scenarie baseret på Anita Sarkeesians serie af videoer med feministisk analyse af køns-trælshed i film, TV og computerspil. Kort fortalt skal man lege med tre troper, typer af kvindefremstillinger, først i en “realistisk”/nedtonet version og så, så man har et sted at eskalere hen, en overdreven cliché-version. Det er humor på mange niveauer — smag lige på tanken om at spille en “realistisk” version af The Evil Demon Seductress, en alien/robot-hybrid med form af en smuk kvinde, som er nød til at æde en mands hjerte for at overleve på Jorden…

Den tredie og sidste af spillets troper er “strå-feministen”, altså stråmands-udgaven af feministen, den latterligt onde og mandehadende version som antifeminister insisterer på er sådan, feminister generelt er.

Scenebeskrivelsen lyder:

There’s a party and a man is comforting a woman who seems to be crying. He puts his arms around her. The straw feminist intercepts their interaction accuses the man of sexual violation. Cut the scene when the straw feminist gets the woman to agree with her.

I den første, “realistiske” gennemspilning var jeg tilskuer, mens jeg i anden omgang, cliché-mode, spillede strå-feministen. I min omgang blev det selvfølgelig spillethelt ud på overdrevet, men første omgang var tankevækkende selv om den blev spillet for laughs. Lad os lige opridse: Det er en fest, og “kvinden” har fået alkohol. Hun er ked af det og følelsesmæssigt sårbar. “Manden” som vil trøste hende er langt inde i hendes personlige sfære — i vores konkrete scene havde han en arm om hende og en hånd på hendes lår, mens han trøstede hende. Så kom “strå-feministen” og spurgte ham, hvad pokker det lige var han havde gang i.

Da jeg tænkte over det bagefter slog det mig, at det var da egentlig et ret godt spørgsmål. Jeg talte kort om det med Sarah, som havde spillet strå-feministen, og for hende (i øvrigt en fuldt-tonet feminist) var strå-feministen klart en ond figur, fordi Sarah jo VIDSTE at hun havde spillet karakteren ud fra forskruede motivationer. Men set udefra så det faktisk ret meget anderledes ud, når jeg fjernede min sikre forudviden om karakterernes motivationer, at mandens hensigt var at trøste og at stråfeministen var ond. Og i den virkelige verden HAR vi jo ikke direkte adgang til hinandens motivationer, vi kan kun se hvad folk gør og siger. Så lad os lige tage den igen.

  1. KVINDE, fuld og følelsesmæssigt sårbar
  2. MAND, rykker langt ind i hendes fysiske og følelsesmæssige personlige sfære
  3. ANDEN KVINDE, griber ind og stopper manden

Helt ærligt, når man ser på det som en virkelig situation (og det grundlæggende setup er jo plausibelt nok, og noget der sker hele tiden), så er det ikke en stråfeminist, det er bare en feminist.

En feminist

I ved, den der irriterende person som er villig til at tage kampene og påpege at ting er fucked up, når de er fucked up. Som er villig til at lave en pinlig scene snarere end at se en mand slæbe afsted med en kvinde, som er sårbar og ude af sig selv. Alt for ofte er der ingen, der er villig til at lave den scene, for vi vil jo ikke lave konflikter og spolere den gode stemning. Vi vil fortolke tingene i det bedst mulige lys, og når så hun faktisk bliver udnyttet eller voldtaget, er det jo ikke vores skyld, vel? Vi passede bare vores egne sager, og de er jo voksne mennesker, og vi vil ikke lave konflikt, når det måske er ingenting, vel? Vi vil ikke være en af de der ONDE feminister, som bare hader mænd og antager det værste, når en situation er potentielt problematisk. Vi viger alt for ofte tilbage fra at sige noget, fordi vi ikke vil slås i hartkorn med stråfeministen. Hvis du har spekuleret over, hvordan sådan noget som en trope i film og medier kan gøre skade i den virkelige verden, så har du et eksempel her.

Vi har brug for flere, mænd som kvinder, der er villige til at spørge, HVAD POKKER ER DET LIGE, DU HAR GANG I? Så tak, Ann. Og Sarah og Tobias, og jer to andre spillere, jeg ikke kan huske navnene på. Der blev jeg lige lidt klogere på livet.

Og her er for resten en video om strå-feminister. Og en tegneserie. Enjoy.

Reklamer

~ af troelsken på 19. april 2016.

8 kommentarer to “Strå-feministen”

  1. Det er sjovt at se din farvning af scenen er helt på feministens side.

    • Det jeg ville følge op med var at du tilføjer elementer til scenebeskrivelsen som understøtter den rolle du spillede og udelukker alternative læsninger af scenen. Bias is fun!

    • Tja, altså, teknisk set var jeg slet ikke med i scenen, altså stråfeminist version 1, jeg var tilskuer. Scene-oplægget forklarede os helt åbent spillets “objektive realitet”, som var at manden havde gode hensigter og at strå-feministen var motiveret af sit had til alle mænd.

      Det jeg forklarer her er min aha-oplevelse, der kom af et perspektiv-skift, hvor jeg prøvede at slå min af spillet leverede forudviden fra et øjeblik og *faktisk se* på situationen. Dette er, hvad jeg så. MIN læsning af scenen. Reglerne på denne blog er at jeg ikke behøver at være objektiv, neutral og holdningsløs.

      I en lidt bredere forstand er min perspektiverende pointe her, at vi så ekstremt ofte er villig til at lade tvivlen komme manden (eller hvem det nu er) til gode når vi ser noget som dette her IRL, og derfor ikke siger og gør noget i situationer, hvor vi sgu burde. Selv om vi ikke har sikker viden om folks indre liv, og ikke har lyst til at åbne os op for at blive tolket af andre som en af de der onde feminister.

  2. mit problem med den slags scene og den meget en-sidede fortolkning af den er at.. tja… hvad hvis det var en gut som var ved at tryste sin kæreste? Hvis hun lige havde dumpet en eksamen eller noget?

    I nej! Feministen kommer stormene! Hvor vover denne grumme man at berøre en sårbar kvinde!

    Eller en bror som tryster en søster efter at hendes kæreste havde slået op med hende

    Eller en rollespils-ven som tryster en anden rollespils efter at hendes kostume var gået i stykker dagen før?

    eller det er gutten’s kone som lige har fået en sms at deres kat er blevet kørt ned?

    Der er så mange måder at en sådan situation ikke vil være et eksempel på udnyttelse eller antastelse – at man automatisk går ud fra at det er den værste mulige situation…

    Jeg finder folk som er så paranoide og automatisk tror at alle mænd er ondskaben selv er meget sørgelige typer – og de har brug for hjælp.

    Hvad med lige at vente med at bryde ind, indtil at nogen siger “nej” eller “lad mig være” ???

    • Nu er problemet med at vente på en klar og velformuleret reaktion fra den sårbare part i den slags situationer, at der ret ofte er nok alkohol og anden sindsbevægelse involveret til at man ikke kan *forvente* at personen sætter klare grænser. Når grænseoverskridende assholes overskrider folks grænser, er det sjovt nok ofte den slags nemme mål, de går efter.

      Og udgangspunktet her er den tegneserieagtige situation hvor præmissen er at (strå-)feministen er ond. Hvad jeg i praksis tager med videre fra min erkendelse her er ikke at jeg skal eksplodere med vilde anklager i hovedet på random dudes. Tingen at gøre er at tjekke ind, så fast som det behøves, når man ser *potentielt* problematiske ting såsom, men ikke begrænset til, mænd der står og rager på grædende kvinder. Worst case, lidt akavet øjeblik dér, best case, du har lige forhindret en voldtægt eller andet alvorligt bad shit.

    • Der kan være 100 gode grunde til de sidder der sammen og lige så mange dårlige. Man kunne jo starte med, stille og roligt, at spørge om hun er ok, om der er noget man kan gøre for hende, og vente på at få et svar fra hende. Derved får hun mulighed for at sige fra (eller til), det samme gør han, og HVIS han er et kryb, ved han nu at der er fokus på situationen. Det beskylder ikke nogen for noget, det lægger allerhøjest op til at man vil hjælpe.

  3. […] You can read it in Danish here. Google Translate makes it mostly legible in English, too. […]

  4. […] Ken writes a play report of Ann Kristine Eriksen’s game “Tropes vs. Women” (in […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: