Komik i rollespil, med og mod mediet

Cheresse

Det er en gammel historie — forskellige medier har forskellige egenskaber, folk prøver at gøre de samme ting i forskellige medier (eks. filmatisere bøger). Nogle gange virker det, nogle gange virker det ikke. Som regel virker det bedst, når folk som “oversætter” ting er klar over forskellene.

Humor kan være svært i rollespil

At skrive humor-scenarier til rollespil er notorisk svært. Noget af det svære kommer af at folk ofte har filmiske forlæg i tankerne, når de prøver på at lave morsomt rollespil. Humor i film og TV kommer som regel meget an på den vel-timede levering af punchlines, og det er bare virkelig svært at eftergøre i rollespil, for det kræver reelt at du har en person til stede, som har talent for komisk timing. Og det er ikke helt almindeligt, så hvis et scenarie lægger op til punchlines, vil det som regel bare falde fladt på maven, eller i bedste fald bare få dig til at trække lidt på smilebåndet snarere end at udstøde den store, fede kluklatter, der lød i forfatterens hoved.

Jeg har en teori om hvad rollespil kan og ikke kan med humor. Det er ikke sikkert at det passer som en universel sandhed, men når JEG skriver rollespil ud fra dette her, plejer jeg at kunne få det til at virke.

HVAD ROLLESPIL KAN: Absurde situationer og slående kontraster. Hermed mener jeg ikke bare sært eller fjollet, men sammenstilling af det velkendte og konventionelt meningsfulde med det fremmedartede og i situationen upassende. Alt efter hvad man sammenstiller og hvordan kan dette give en ret bred vifte af effekter (med eller uden tænder) som dog generelt vil have en morsomheds-effekt. Endvidere vil dette ofte i praksis være morsommere i rollespil end i passive medier, fordi spillerne er aktivt involverede og engagerede i situationen, frem for at de sidder udenfor, uden direkte indflydelse, og forsøger at indleve sig.

Min erfaring er at en absurd situation giver et indledende kick af morskab når den bliver præsenteret og så afgiver yderligere morskab når spillerne aktivt interagerer med modsætningerne i den, men fra den indledende fase falder morsomheds-udbyttet støt, efterhånden som det absurde bliver normaliseret.[1] Så kan man forsøge at holde morskabs-niveauet oppe ved at twiste eller eskalere situationen, men det er ikke helt så nemt.

HVAD ROLLESPIL IKKE KAN: Punchline humor (se ovenfor). Endvidere kan det være en fælde hvis spillerne tænker “jeg er i et humor-scenarie, så må jeg hellere prøve på at være morsom” og så forsøger sig med punchline-humor, fordi det er hvad vi er blevet kulturelt trænet til at forstå ved “rigtig” humor. Jeg kender et par rollespillere, som faktisk kan gøre den dér ting med komisk timing, men der er rigtig mange rollespillere (mig selv inklusive) som IKKE kan, eller i alt fald ikke på en driftsikker måde, og det bliver oftest bare fladt når vi prøver.

Nu er der selvsagt ikke tætte skodder mellem hvilke typer humor man kan støde på hvor, og præcis hvordan de virker, men der er nogle udprægede tendenser — og så kan man så blive mere eller mindre overrumplet, når éns forventninger bliver væltet.

anekdote-tid

I mit 2016 Fastaval-scenarie, Gargantuan, har jeg brugt humor som en vigtig del af designet. Der er lagt en ret stor vægt af humor i starten i form af at en social situation med race- og klasse-mæssig uretfærdighed præsenteres gennem elvere og gobliner, på en ret åbenlys og formaliseret måde. Spillerne skal ikke blot indleve sig i det gennem en karakter, de skal også bidrage direkte til det gennem noget fortælle-ansvar og ensemble-spil. Det er sjovt, men har også lidt tænder som kommer af bevidstheden om at det er pænt alvorlige sager, vi sidder og trækker på smilebåndet af. Meningen er så at den naturlige afmatning af humoren i stuationen falder sammen med at løjernes grovhed eskalerer spillet igennem, så det alligevel ender med at give spillerne mulighed for at engagere sig med emnet uden at det bliver “bare” for sjov.

Pænt snedigt design, syntes jeg selv. Jeg havde ikke kalkuleret med muligheden for spillere med talent for komisk timing. Sådan én fik jeg selvfølgelig på mit hold til afviklingen af Gargantuan på Fastaval. Cheresse har deadpan delivery og foruroligende timing, både i beskrivelse/fortælling og i karakter-spil. Jeg var som spilleder faktisk i en tilstand af ikke blot morskab men også mild panik, da spillet blev ved med at være sjovt hvor det morsomme ellers skulle have begyndt at træde i baggrunden. Måske burde jeg have set det komme, for jeg har oplevet hende være ret sjov før da vi spillede Microscope for et par år siden. Men som bekendt, the show must go on, så jeg fulgte scenariets instruktioner uden at lave drastiske nød-indgreb.

Det gik godt, faktisk ganske fremragende. Men det endte med at være et noget andet scenarie end det jeg troede jeg havde skrevet. Humor-niveauet holdt sig højt samtidig med at forholdene for vores stakkels fiktive elvere og gobliner skred ud af kontrol på stadig mere ydmygende og blodig vis. Det gjorde at i stedet for at alvor gradvist fortrængte humor (som designet foreskrev) så eksisterede de to uforenelige størrelser samtidig, hvilket gav en ret skærende og i sig selv ukomfortabel kontrast. Det virkede ret godt. I den sidste halve time eller så gik humoren så væk, og alvoren var så meget desto mere slående, fordi den var kommet mere pludseligt og for nogenlunde nylig.

Noget lidt lignende skete på sin vis da jeg for nylig var med til at spilteste Elias’ Death of a Playwright — vi havde en spiller til at spille Hamlet komisk-timing-morsomt, hvilket ikke ændrede strukturen, men alligevel havde et par overraskende effekter. Man kan bare ikke regne med, hvornår man får den slags folk, om de er i slaget, og hvilken effekt de vil have på spillet. Absurd-situation-effekten er langt mere pålidelig og forudsigelig, specielt når der ikke kommer morsomme mennesker og blander sig…

 

*****

1: Normalisering af det unormale er en ting som rollespil kan helt vildt, men det bliver et emne for en anden gang.

Reklamer

~ af troelsken på 2. maj 2016.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: