[Miljøet] Hvad skal vi med de udlændinge?

Brand_penguins

Her tænker jeg ikke på en mere generel udlændinge-debat (selv om det er noget, jeg også har en del meninger om). Det her handler om udlændinge i Fastaval-sammenhæng, “the internationals”, både andre skandinaver, englændere, amerikanere og endnu mere eksotiske eksistenser.

Det er jo lidt besværligt med de udlændinge. De kommer og tager vores jobs scenarieforfatter-pladser og retmæssige Ottoer, og det er en ekstra byrde når en masse materiale skal være tilgængeligt på flere sprog og når der dermed er scenarier som ikke alle danske spillere helt kan være med på på fuld højde. Og det er lige lidt sværere at skaffe spilledere til deres fremmede djævelskab, både fordi engelsk og så fordi nogle af de udenlandske forfattere ikke har den slags netværker heromkring at trække på, som de fleste danske forfattere kan stille op med.

Jovist, det er alt sammen ting, men…

ego

Lad os bare sige det højt, we have a good thing going here. Og fryden ved det er lidt sødere, når der står en æresgæst fra USA på scenen og fortæller os at vores Dirtbusters-rensede toiletter (bland mange andre ting, såsom vores spil) er internationalt bemærkelsesværdige for deres fantastiskhed. Det er sgu OK. Men det bliver bedre endnu…

udveksling

Noget af det, der som artsy dansk rollespiller (subtype Fastavaller) kildrer mit ego rigtig meget er når udlændinge spiller danske rollespil og tager dem med ud i verden. Jason Morningstars ganske store, stabile og indflydelsesrige succes Fiasco (Coen-brødrene-film, the rpg)? Oprindeligt lavet under ret umiddelbar indflydelse af at have spillet Mikkel Bækgaard-rollespil under et besøg i Danmark, hvor han var æresgæst på Viking-con for år tilbage. Det er ikke et isoleret tilfælde, og det er en rar tanke, men det bliver endnu bedre…

De har også sjove spil med hertil, som vi kan lære en hel del af. Deres udenlandske djævelskab virker ofte lidt anderledes når det er danskere der spiller det, og en gang imellem går det ikke helt glat, men andre gange bliver det helt brændende fantastisk på måder som vi ikke selv kunne være kommet på uden videre, og som vi kan lade os inspirere af når vi selv skal lave og spille rollespil. Qivittoq | Fjeldgænger fra Fastaval 2016? Skrev René under ret direkte indflydelse af canadiske Brand Robins’ skrøbelige men fantastisk intense Hope Was The Last Thing in the Box fra Fastaval 2015. Vi laver en del scenarier, som i et eller andet omfang er historiske, men der er altså noget ganske særligt over det, når det er en udlænding, som fodrer os med vores egen historie, som Mo Turkington gjorde med Mønsterprotektorater. Hvilket leder os til noget endnu bedre…

selverkendelse

At der kommer folk udefra og spiller vores spil og taler med os os fodrer vores egne spil-idéer tilbage til os er det en væsentlig hjælp til at forstå hvad det overhovedet er, vi selv har gang i. Der er en masse ting om hvad det er vi gør og hvordan vi gør det som i bund og grund er usynlige når vi bare er os selv, men i mødet med de nysgerrige fremmede får vi et spejl der gør, at vi faktisk kan se os selv, hvis vi gider. Og når vi kan se os selv bliver det nemmere at udvikle os, at gøre hvad vi vil fordi det er det, vi vil — ikke bare fordi det er det, vi plejer at gøre. Og når vi kan se hvad vi har gang i, bliver det meget nemmere at arbejde med. Og de forbistrede nordmænd (m/k), yankees osv. viser os en verden af muligheder, både med hensyn til at spille og at skrive. Muligheder som vi kan sammenholde med vores egen ekstremt rige og mangfoldige tradition, når vi skal videre frem.

Jeg er faktisk ret glad for dem, og for hvad vi får ud af dem. De gode ting ved dem er godt, og nogle af problemerne er ting som er til at arbejde med — f. eks. oversatte Fastaval Translator Task Force i år to af de engelsk-sprogede scenarier til dansk, så de blev tilgængelige for alle spillere, og det kunne man jo sagtens gøre mere af.

Mo_Brand_ducks

Først og fremmest mener jeg at den løbende udenlandske tilstedeværelse spiller en ikke uvæsentlig rolle i at Fastaval i så lang tid har kunnet blive ved med at være en pulserende motor af rollespils-fornyelse. Og så er ret mange af dem ret kære.

Reklamer

~ af troelsken på 9. maj 2016.

2 kommentarer to “[Miljøet] Hvad skal vi med de udlændinge?”

  1. […] For det andet fordi de stadig har masser at byde på. Der har været og er en håndfuld utrolig livlige og frodige rollespilsmiljøer med adgang til stor talentmasse og stort publikum, hvilket gør dem ret dynamiske, både mht. mainstream-produkter og mere specialiserede eller eksperimenterende spil. Som i alt muligt med popkultur at gøre bliver vi løbende påvirket af strømninger derovrefra. Ydermere har nordisk rollespil gennem de seneste år fået nogen indflydelse på et par af de mere interessante nordamerikanske miljøer. Nu er de begyndt at lave nye, spændende og anderledes ting med nogle af VORES tricks, og det er interessant på ganske mange planer. […]

  2. […] mærkbar indflydelse af nordisk design, og har også selv inspireret nordiske rollespil. Den dér kultur-udveksling, jeg nogle gange ranter om? Lige her. Jeg er ret spændt på at se mere fra Brands hånd — […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: