Politisk rollespil

Hvordan kan rollespil være politisk? Hvordan kan politisk rollespil være fedt? Og hvordan kan det fejle? Det har jeg bokset med i noget tid, og brugt som emne og brændstof i en håndfuld scenarier. Først et par ord om måder, rollespil kan være politisk, så nogle betragtninger om hvad man kan gøre godt, effektivt og interessant, og så en smule dybsindighed til sidst. Alt sammen illustreret via rollespil.

jordj_m

Politik kan sagtens være saftigt!

Så, hvordan kan rollespil være politisk?

Konkrete politiske processer

Valg, intriger. Historier om faktiske politikere, nutidigt, historisk eller fantastisk. Politikere kan sagtens være interessante folk, og der kommer masser af basale og interessante almenmenneskelige følelser i spil, når magtkampen spidser til. Ambition, grådighed, troskab og forræderi. Håb og visioner sat op mod magtspil og kynisme. That’s the good shit! Hvad end det er kampen om jern-tronen, eller om byrådet i Slagelse. Det er ikke der jeg oftest slår mine politiske rollespilfolder, men jeg har selv været her da jeg lavede Dunsains Børn, hvor setuppet så godt som sikrer at the action kommer til at involvere en kamp med alle midler om magten i byen, og da jeg og Morten Greis lavede Ascalon dynastiet om at styre et kongerige gennem 20 år.

Men der er andre og potentielt dybere måder at lave politisk rollespil på. Måder som graver ned under de politiske processer og giver sig i kast med forudsætningerne, det som danner grundlaget for politiske værdier og synspunkter.

Undersøge dilemmaer

Politiske (og kulturelle) konflikter udspiller sig ofte mellem folk som hver især har grunde til at mene, hvad de mener. Ofte er det ikke bare et spørgsmål om at der er folk der tager fejl, men om værdi-spørgsmål. Frihed vs. sikkerhed, retfærdighed vs. forsoning, velstand nu vs. velstand for fremtiden. Her er ofte ingen nemme svar, og de som sælger nemme svar er ofte fulde af lort. Tænk ting, som folk kan komme op at toppes om, selv om begge parter har Neutral Good på deres character sheet. Mit eget yndlings-eventyr udi den slags er Galaxisk ekko, som rejser spørgsmål om værdien af rige og fattige menneskers liv på en måde som ikke tillader nemme og undvigende løsninger. Det antyder også den oplagte failure mode for denne type politisk rollespil: At stille sig undersøgende an men snyde på vægten og ikke yde den ene side retfærdighed. Falske dilemmaer. Uf, dem vender vi tilbage til.

Udtrykke antagelser og bevæggrunde kraftfuldt

Så er vi ved en fremgangsmåde, hvor rollespil excellerer som medie. Og her hvor jeg har lavet noget af mit bedste stuff. Rollespil lader os prøve at tage andre folks virkelighed på for en stund, og tillader os at sætte ting på spidsen. Selv når det sker ved et uheld kan det være slagkraftigt, og når vi gør det med vilje, kan det være en fænomenal måde at afprøve synspunkter, som vores tilgang til har været enten intellektuel, vanemæssig eller begge dele. At gå til ting på en måde hvor de både er til at føle og tænke over.

Mit oprindelige rollespilsmæssige claim to fame, Tortur, slog ned her. Jaja, tortur er forkert, det ved enhver da — bortset fra når der er en tikkende bombe og kun Kiefer Sutherland kan redde os. Scenariet tager så et lidt bredere kig på, hvad tortur gør ved ofre og bødler og deres omgivelser. Hvad prisen er. Du må for min skyld godt mene at der kan være situationer hvor tortur er en fornuftig ting at gøre, men du skal §#¤%&@£$!!! ikke stikke dig selv og os andre blår i øjnene om hvad prisen er. Nogle af ofrene i scenariet var nogle hatte, eller havde faktisk gjort det de var mistænkt for; en del af bødlerne havde ikke-monstrøse grunde til at gøre monstrøse ting — for hverken det ene eller det andet ændrer det fjerneste ved den gift, tortur spreder i og mellem mennesker.

Krig er noget skidt som gør grimme ting ved dig, hvad enten du lever eller dør — det har Greis og Sally for øvrigt også illustreret slagkraftigt i Børnene fra boldbane 7. Rigide kønsroller er noget juks, hvilket man sagtens kan sige med aliens og tømmerflåder. You get the picture.

I Gargantuan legede jeg med at præsentere en lidt karikeret fantasy-udgave af racisme og klassisme [1] og hvordan de fordomme og den undertrykkelse fungerer i meget konkret praksis, socialt, kulturelt og sprogligt, både i hverdagen og når skibet er ved at gå ned. Fantasy’en og humoren gør det muligt for hvide middelklasse-mennesker at spille det uden at gå i panik og skyld-kramper (og det var i øvrigt et af mine vigtigste design-kriterier). Specielt racisme er noget vi taler og skændes en hel del om, men alligevel er det noget, utrolig mange kun har en tåget idé om hvordan virker i praksis. Noget med onde mennesker, der beslutter sig for at gøre onde ting fordi de er onde. Spoiler: Så nemt og simpelt og til at afskrive som ikke noget at gøre med os anstændige mennesker er det ikke.

Ann Eriksens Vi var hvepse er i allerhøjeste grad et scenarie om sexisme og hvordan det er at leve med at være i den modtagende ende af sexisme. Uden at gøre stort og heroisk (og åh så nemt) oprør mod undertrykkelsen — for så kommer du ikke til at flyve mere. Det har jeg ikke selv skrevet, så jeg har lov til at sige at det er et pisse fedt scenarie.

Marie Skouenborgs Udsigten fra Sprogø, om behandlingen af “moralsk åndssvage kvinder” i Danmark i en ikke så fjern fortid, lægger sig også her, for scenariet udtrykker virkelig effektivt hvor ikke OK det er at pille folk fra hinanden med institutionalisering, på måder som er stærkt genkendelige for folk der aktuelt er involveret i det danske institutionsvæsen. Det fine ved det er dog at selv om forfærdeligheden står krystalklart, så er behovet for at gøre noget ved de stakkels fucked up kvinders fucked-up-hed, som drev (og driver) den nedbrydende institutionalisering, også ganske forståeligt.

Det er her at vi finder nøglen til at gøre denne slags politisk rollespil GODT, nemlig at få nuancerne og bevæggrundene med uden at tabe bolden. Det er nemt nok bare at råbe sin pointe højt, men det virker ikke særlig godt, og det udnytter i særdeleshed ikke rollespilsmediets styrker særlig godt. At gøre både visionen og brudfladerne mærkbare, det er sagen.

Mission vs. prædiken for koret

Ikke at der nødvendigvis er en meget klar grænse mellem at prædike for koret og rent faktisk at prøve at overbevise folk der ikke er enige på forhånd, men hvis man vil gøre sin ting effektivt er det som regel en ret god idé at have greb om hvorvidt det primært er det ene eller det andet, man har gang i. Det er helt utrolig nemt at bilde sig ind at man gør det andet, mens man primært gør det første og i praksis får folk der ikke allerede er enige til at løbe skrigende væk. Det er også her man finder falske dilemmaer. Politisk scenarie, undertype “undersøge dilemma”, men der er kun gjort skin-forsøg på at yde den ene side retfærdighed. Måske får man et valg, men det er ikke et hårdt valg, den ene mulighed er rigtig og den anden forkert. Nu kunne man mene at løgn og politik hænger nøje sammen, men det er min klare erfaring at man i rollespil kommer længst med ærlig manipulation.

Både missioneren og præk for koret kan dog i mine øjne være legitime nok. Rollespil med potentiale for vaskeægte overtalelse er måske nok federe, men det er immervæk også sværere at gøre godt, og derfor falder man nemt i ovennævnte fælde. At gejle koret op kan dels give koret nogle fede oplevelser, hvilket også er et mål med rollespil, og del give folk energi og rygstød til at kaste sig tilbage i hvad end det nu er for en politisk breche, vi taler om. Vi burde i det store og hele stræbe efter at være lidt mindre stamme-opdelte politisk/kulturelt set, men stammerne ER hvordan ting fungerer pt. Realiteter er reelle, og erkendelsen af hvordan man forholder sig til stamme-frænder og folk fra andre stammer er et godt sted at starte med at lave de realiteter lidt mindre ukonstruktive.

Alt er politisk?

Nu kunne det måske ud fra eksemplerne lyde som om der er noget iboende venstreorienteret i selve idéen om at rollespil kan være politisk, mens højreorienterede er til “rent” rollespil uden ideologiske dagsordener og “message fiction”. Det er noget sludder. Udseended kan dels lige her i dette indlæg skyldes at jeg er venstrehængt, så det er de eksempler jeg har skrevet/har ved hånden også. Dels skyldes det noget politisk kultur og diskurs, hvor venstrefløjen har et selvbillede som reformistisk og aktivistisk, mens højrefløjen ser sin ideelle verden som noget naturligt, uproblematisk og objektivt, der bare skal forsvares mod aktivisterne. Det er ikke en opdeling, der kan overleve et nærmere eftersyn af vores kulturelle og fysiske virkelighed.

Lad os ikke glemme, at alt er politisk i den forstand at alt opererer ud fra nogle antagelser om virkeligheden, som har politiske implikationer. Hvis man i dit rollespil får flere points at købe seje evner for, hvis man har ulemper, har det implikationer. Hvis man slår terninger om sine stats og må leve med resultatet, har det nogle helt andre implikationer. Hvis der er racer som det pr. definition er OK at slå ihjel fordi de er let genkendelige og vi VED at de er onde, har det implikationer. Hvis der er aktivt involverede guder, har det implikationer. Og så videre.

Hvad der især er værd at bide mærke i her er skellet mellem en imaginær verden hvor nogle af indbyggerne har fordomme og undertrykker og bekriger på baggrund af dem, og så en imaginær verden hvor fordomme fra vor verden er objektivt sande. Selv om det ikke altid er til at skille de to 100% ad, så er det en RASENDE god idé at stoppe op og tage et kig på sit rollespil gennem disse briller, så man lige er klar over hvad man har med at gøre [2]. Også i bredere forstand kan det være en god idé at tænke et øjeblik over hvor éns rollespil står politisk. Ikke fordi rollespil er forpligtet til at være politisk aktivistisk (selv om det kan være sjovt!), men fordi dit rollespil ER politisk i den bredere forstand.

 

 

*****

1: Klassisme: Et nyttigt ord, som ikke rigtig er indfødt på dansk. Kort sagt — fattige mennesker er dumme og dovne og fortjener hvad de ikke får.

2: Nej du er ikke et ondt menneske på vej til indmeldelse i KKK, fordi der er orker og gobliner i din kampagne. Jeg er feminist OG bruger Conan-noveller som godnatlæsning. Go figure.

Reklamer

~ af troelsken på 14. november 2016.

2 kommentarer to “Politisk rollespil”

  1. Super godt indlæg.
    Tak.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: