At kategorisere rollespil (ud fra typer)

Gæsteindlæg af Jacob V. Nielsen

KMS3059

Det er efterhånden svært at finde ud af hvilke scenarier man skal vælge når man sidder foran forhåndstilmelding til en con. Især på Fastaval hvor man skal sætte en god portion tid  af for at komme igennem det maraton, det er at læse samtlige foromtaler igennem. Jeg vil derfor mene at vi har brug for at kunne kategorisere scenarierne så det for os som spillere bliver nemmere at manøvrere igennem bunken af scenarier, og forhåbentligt også kan hjælpe med forventningsafstemning til hvad man skal lave under scenariet.

Det er ud fra denne vinkel jeg har valgt at lave kategoriseringen, som mere præcist kan koncentreres til “Hvilken oplevelse kan jeg forvente?”. Altså hvad jeg som spiller kan forvente mig af rollespillet og hvilken indgangsvinkel jeg som spilleder kan forvente at spillere tilgår rollespillet med. Denne form for kategorisering kalder jeg for typen af rollespillet/scenariet.

Klassisk Rollespil

Her kan man vinde rollespillet. Enten som en spiller(e) imod de andre spillere eller som spillerne imod rollespillet (Spillederen/Systemet).

Reglerne er dermed det primære og historien det sekundære.

Eksempler: D&D, Hinterlandet af Morten Greis.

Moderne Rollespil

Her spiller man for den gode historie. Reglerne (Hvis der er nogle) er dermed sekundære og har derfor kun til formål at hjælpe fortællingen der skabes under rollespillet.

Historien er det primære og reglerne er det sekundære.

Eksempler: Dulce et Decorum af Troels Ken Pedersen, Indtil vi finder ham af Anders Troelsen, Rasmus Troelsen.

Ekspressionistisk Rollespil

Her fokusere rollespillet på at skabe en unik følelsesmæssig oplevelse som den enkelte spiller går igennem. Rollespillet kan dermed godt have en rammefortælling for at gøre indlevelsen og dermed oplevelsen nemmere, men er ikke nødvendig.

Oplevelsen er det primære og historien er det sekundære.

Eksempler: Memoratoriet af Morten Greis Petersen Fakkelskov og Monica Traxl, Hvid død af Nina og Simon, … And That’s It af Simon James Pettitt.

Sandkasse Rollespil

Her opstilles nogle rammer for rollespillet, men det er op til spillerne selv at vælge hvad de vil bruge disse til. Disse rammer er dog som oftest begrænset under en af de andre typer.

Eksempler: Boxen af Jakob Eskildsen og Jesper Lindhard, Theatre of the Oppressed af Malik Hyltoft.

Eksperimenterende Rollespil

Jeg vil ikke udelukke at der er folk som eksperimentere med andre typer af rollespil i dag. Om vi ser nye typer af rollespil med tiden er også spændende at se. Indtil videre vil jeg kategorisere alle disse andre typer som eksperimenterende.

Rollespil med flere typer

Nogen rollespil grænser sig imellem flere af disse typer og det er der ikke noget i vejen for. Faktisk vil jeg mene at det kan skabe nogle rigtig interessante rollespil.
F.eks. Scenariet Femten Mand, der lægger sig imellem det klassiske og moderne rollespil.

Teori til praksis

Nu har jeg igennem lang tid set meget rollespils teori igennem tiden forsvinde fordi den ikke bliver brugt. Men jeg håber at denne kategorisering vil blive indført brugt til forskellige Rollespilsarrangementer.

I første omgang ser vi om teorien er brugbar i praksis på Viking-con i år til at matche spillere. Her laver vi også radikalt om i tilmeldingen, hvad der forhåbentligt vil give endnu flere glade deltagere og forfattere.

Gamism-Narrativism-Immersion

Den gamle rollespils teoretisker vil sikker bemærke i form for lighed mellem nogen af kategorierne og den gamle opdeling af spillerne som Gamism-Narrativism-Immersion. Men bemærk at jeg ikke definere spillerne men kontrakten mellem deltagerne og rolletspillet/scenariet.

Afrunding

En sidste ting jeg gerne vil nævne er at denne kategorisering ikke kan stå alene. Den definerer ikke noget om genre eller form (Liverollespil, Bordrollespil etc.). Disse punkter er lige så vigtige når man skal dokumentere eller præsentere sit rollespil.

Håber du vil give din kommentar med om hvad du syntes om denne form for kategorisering af rollespil. Kan du ligesom mig se den som brugbar eller er du skeptisk?

Advertisements

~ af troelsken på 20. april 2017.

10 kommentarer to “At kategorisere rollespil (ud fra typer)”

  1. Jeg har et par kommentarer.
    Jeg havde gerne set en lidt større uddybelse af, hvad de enkelte kategorier indeholder (særligt er klassisk rollespil meget vag, og udtrykket ‘at vinde rollespil’ er en meget ladet kategori, der gerne måtte uddybes bedre), og jeg havde gerne set en mere rammende og tidsløs titel end ‘Moderne rollespil’ for den ene kategori.
    Tilsvarende finder jeg ‘Eksperimenterende’ pt. en lidt for bred kategori, og jeg så gerne måske en kategori eller to mere, for jeg har en mistanke om, at typer af rollespil er bredere end GNS-modellen.
    Titlen ‘Sandkasse’ finder jeg ikke hensigtsmæssig, da ‘Sandkasse’-rollespil er et udtryk brugt i forbindelse med ‘Klassisk’ rollespil.

  2. Den slags er fint til at skabe og strukturere debat omkring rollespil. Det er desværre mindre fremragende til at vælge spil ud fra — der er ikke en sweet spot mellem for vagt og for specifikt, en tag kan faktisk være begge dele på én gang. Uanset at det er en sjov idé at bruge kunsthistorie på rollespil.

    Eksempel: Jeg holder utrolig meget af rollespil med en god historie. Jeg vil dog nødig have en hardwired forfatteren-fortæller-gennem-spilleder historie, men vil have semi-uforudsigelige historier, der twister og udvikler sig i spil, og langt hen ad vejen er min interesse mere i karakterer og temaer end i arcs. Nogle “moderne” rollespil vil jeg elske, andre vil jeg hade. Det gør det unyttigt til at vælge spil ud fra. I øvrigt er det noget af en tilsnigelse at skyde Dulce et Decorum ind under spil, hvor historien er det primære og reglerne sekundære. Det pres, som reglernes transparente udfoldelse udøver på spillerne, er her kritisk for spiloplevelsen. Dette er ikke kun en specifik kritik af lige den “moderne” kategori, men et problem der gælder for hele dynen. Der er f. eks. også problemer ift. om Hinterlandet handler om at vinde, hvor jeg egtl. snarere ville sige at det var udforskning og sensawunda, der er på højkant.

    Endelig er det lidt mere speget end som så med GNS. De er “kreative dagsordener”, og handlede i allerhøjeste grad også om spil, der forsøgte at tilfredsstille spillere med de præferencer. Ikke at dette skal være en GNS-diskussion!

  3. Et par hurtige kommentarer:

    (undskyl at jeg skriver så meget med store bogstaver, men det er ikke for at råbe, men for at give lidt struktur på teksten).

    KLASSISK ROLLESPIL
    Jeg er ok med på at man kan vinde rollespil. Men det er altså godt nok sørgeligt, hvis man spiller mod spillederen. Men ret sjovt, hvis man spiller mod scenariet (der kan være fælder og eller plot som skal løses).
    Investigation som genre vil passe godt ind her, for det kan også “vindes”.
    Hvis reglerne er vigtigere end historien, er det godt nok et ringe scenarie. Så er vi mere over i en genre, som minder om brætspil/figurspil.
    Reglerne kan sagtens understøtte en historie i fx D&D.

    MODERNER ROLLESPIl
    Jeg er helt uenig i at reglerne ikke er vigtige. Biperson rollespil, kommercielle systemer som fx FATE og meget andet er vel “moderne rollespil”.
    Her understøtter reglerne da i den grad for en historie.

    MODERNE VS KLASSISK ROLLESPIL
    Forskellen på klassisk rollespil og moderne rollespil er i min optik ikke reglerne.
    Det er i højere grad et spørgsmål om hvor meget af den narrative som spillerne har.

    I klassisk rollespil har spillederen/scenariet en betydelig grad af den narrative kontrol.
    I moderne rollespil har spillerne en ligeværdig eller måske dominerende rolle i forhold til den narrative kontrol.

    EKSPRESSIONISTISK ROLLESPIl
    Det lyder som en fin definition.
    Det er sjovt nok også ret tæt på alt det jeg selv overhovedet ikke har lyst til at spille.

    SANDKASSE
    Det er noget rod at kalde sandkasse for en type spil.
    Meget klassisk rollespil kan sagtens være en sandkasse, som spillerne kan udforske og selv skabe en historie ud fra (dog ikke med samme narrative kontrol som i moderne rollespil).
    Jeg ville bruge en anden kategori.
    Jeg kender ingen af de scenarier du skriver om, og ud fra de korte tekst, kunne det jo som sagt lige så godt være et D&D scenarie.

  4. Jeg vil lige sige tak for alt den konstruktive kritik. Der har været en hel del kommentare (især på facebook). Her kommer en opsamling på nogle af de forskellige kritikpunkter, som jeg smider i en post hver.

  5. Kritikpunkt 1: Navngivning af Kategorier.
    Der er flere som ikke har været begejstrede for navngivning af typerne Klassisk, Moderne, Ekspressionistisk og Eksperimenterende Rollespil. Kritikken har gået på at disse navne er for værdiladede og ikke beskriver ordentligt hvad kategorierne faktisk omhandler.

    SVAR: Den kritik kan jeg sådan set godt forstå og vil prøve at finde nogle bedre navne for disse.

  6. Kritikpunkt 2 : Sandkasse som type
    Der er flere som ikke bryder sig om at jeg gør sandkasse rollespil til en type. Eftersom det ofte bliver brugt i klassisk rollespil og derfor høre derunder.

    SVAR: Som jeg ser det kan man sagtens have andre rollespil end klassiske der er opsat i en sandkasse. Her skal vi også huske på at selve typerne definere kontrakten mellem spillerne og scenariet. Når man deltager i et sandkasse rollespil sætter forfatterne eller arrangørerne som nogle rammer og så er det op til spillerne selv at skabe deres spil ud fra disse. Det er denne kontrakt som spillerne går ind til når de tilmelder sig et sandkasse rollespil, og dermed er dette en type.

  7. Kritikpunkt 3 : Typerne er for brede
    Her nævner Ann følgende: De opstillede kategorier hiver noget frem som exceptionelt og spændende (ekspressionistisk), men lader langt det meste fastaval-rollespil være i én kategori og giver ikke noget værktøj til at navigere den. Hvis man skal kategorisere rollespil, så skal de forskellige kasser minimun indeholde relevant information, som spillerstyring, tematik, genre, bevægelsesrum, etc. Hvilket efter min mening er meget vigtigere.

    SVAR: Det er helt korrekt at der er mange forskellige parametre som man skal have for at definere et rollespil (og ingen parametre kan dække et scenarie fuldstændigt). Men det er ikke hvad jeg vil når jeg tilføjer begrebet ‘type’. Her prøver jeg kun at definere kontrakten imellem deltagerne og scenariet i forhold til opelevelsen.

  8. Kritikpunkt 4 : Typerne hjælper ikke på problemstillingen
    Mange nævner at Moderne rollespil, er en kategori hvor stortset alt rollespil havner i.
    Her vil jeg gerne citere Claus Meier:
    Du siger direkte, at du vil bruge kategorierne til at gøre tilmeldingen til Fastaval nemmere, så man ikke skal læse de mange foromtaler. Så langt så godt. Foromtaler er the worst og ofte skrevet så langt før deadline, at de ligger rimelig langt fra det endelige scenarie.

    Men så opsætter du kategorier, hvor 90-99% af alle Fastaval-scenarier vil falde i kategorien “Moderne”. Og så er vi jo lige vidt. Eller også er vi bare blevet forvirrede på en ny måde, fordi alle scenarier nu er det samme.

    SVAR: Jeg skriver at denne kategorisering kan være en del af løsningen ikke hele løsningen. Som jeg nævner til sidst i afrundingen så kan beregnet type ikke stå alene ligesom at genre eller form heller ikke kan stå alene.

  9. Kritikpunkt 5: En bedre løsning på problemstillingen er at sætte ordet frit.
    Asbjørn skrev følgende:
    Jeg kan også godt lide at bygge nogen kasser og putte ting ned i dem. Men jeg syntes det er en rimelig pointless øvelse. For mig ligger svaret i foromtaler og forventingsafstemning, kategorier siger simpelthen for lidt til jeg kan bruge dem. Man kan måske bruge dem til at lave noget big data-agitgt, men det er også cirka det eneste interessante jeg kan se ved at subjektivt kategoriser rollespil ned i arbitræt definerede rammer.

    Hvis man endelig skal lave en form for kategorisering, så lad forfatterne/deltagerne bestemme hvilke tags der skal være med, og lad dem tilføje nye forever. Og vent ti der er opstået en kultur af sig selv. Det virker overraskende fint for Steam, selvom alle malede fanden på vægen da systemet blev lanceret. Omend vi måske er for få mennesker til det rigtigt virker.

    SVAR: Som jeg skriver i min afrunding kan denne kategorisering ikke stå alene, og det skal den heller ikke. Vi introducerede faktisk sidste år på Viking-con at forfatterne kunne tilføje deres egne stikord til deres scenarier og vi har tænkt os gøre det igen i år.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: