[Miljøet] Race & etnicitet i dansk rollespil

Andet indlæg i en serie af lettere Fastaval-centriske indlæg om Social Justice-type stuff i dansk rollespil. Denne gang om race & etnicitet. Dette er mine tanker om hvor vi står som miljø pt. på disse områder, ikke pavens ufejlbarlige erklæringer ex cathedra — jeg er trods alt hverken general eller overdommer…

Kyra

dansk rollespil er hvidt

Ja, Danmark er et pænt hvidt land, men der ER faktisk en del mennesker som skiller sig ud fra etnisk-dansk standardfremtoning, og ikke kun her i København NV hvor jeg skriver disse ord. Nu er det ikke fordi der slet ikke er andet end kridhvide danskere i dansk rollespil, men …det er pænt tæt på. Og i alt fald i en Fastaval- og artsy-/blockbuster-larp sammenhæng er det så meget den samme meget lille håndfuld mennesker, folk tænker på når de skal pege på ikke-hvide rollespillere, at det nærmest ikke engang er sjovt.

Og det starter adskillige niveauer før de store conner og scenarier.

Fantasy er hvidt

Hvorfor er rollespil så hvidt? Hvis jeg skal give et bud, så har en del af det at gøre med at traditionel, Tolkien og Tolkien-afledt fantasy er pænt hvidt — afledt af ye olde nordeuropæiske mytologi og propfyldt med orker og andre mørklødede humanoider, som det er OK at myrde og røve fordi de pr. definition er onde. Nu er der godt nok efterhånden en del fantasy, som også har plads til (eller ligefrem handler om!) brune mennesker, men det traditionelle & ikoniske er hvidt med hvidt på. Dét betyder to ting.

For det første er den mest almindelige grund til at folk af sig selv opsøger rollespil, unge eller gamle, en interesse i fantasy. Og eftersom der ikke er ret meget organiseret, ground level rekruttering til rollespil som sådan, betyder selvrekrutteringen noget, uanset om vi taler om børn eller voksne. (Orkerne Kommer er en væsentlig undtagelse, bemærk: ikke med orker i kategorien “nak nu!”)

For det andet, forældre med fantasy-interesse. Ikke bare vil de ofte inficere deres poder med elvere og dværge, de vil også være markant mere tilbøjelige til at se rollespil som en mulig fritidsinteresse for deres poder. Og hvis nu deres poder ikke rigtig gider fodbold, ridning, blokfløjte eller stramejbroderi, så kan de finde på at skubbe deres mere eller mindre nørdede poder til at gå til rollespil i SFO- eller ungdomsskole-sammenhæng.

Tilsammens betyder det at ikke-hvide bliver mindre fanget og mindre fastholdt i forbindelse med både selv-rekruttering, kammerat-rekruttering og forældre-rekruttering, som er de typer, der lader til at fylde mest i landskabet når jeg spørger mig for. Ikke at rollespil ikke har sit hyr med at konkurrere med fodbold og ridning, også for hvide unger.

Identitet

Jeg har hørt en teori om at rollespil som leg med identitet er mere attraktivt for majoritets-personer, fordi vores identitet er lidt usynlig. I modsætning til dette får tosprogede kulturmøde-unge “rørt” identiteten meget mere, den er i spil og de skal skifte frem og tilbage og tilpasse sig for real — og derfor er det ikke så fedt at lege med det. Det lyder plausibelt, men jeg ved ikke om jeg er helt overbevist.

I lidt samme dur men i mine øjne langt mere solidt er der dét at folk er tilbøjelige til at opsøge og hænge ud med folk der ligner dem. Vi føler os sikrere og mere forståede på den måde, og er sjældnere nød til at forsvare og forklare ting, der er åbenlyse for os. Hvilket er specielt vigtigt hvis man i en given sammenhæng er et lille mindretal.

Hvad kan vi gøre?

Hvis vi dels vil øge bevidstheden om disse ting, gøre det lidt nemmere at være minoritet på lige dette punkt, og måske endda få flere af dén slags mennesker til at lege med?

Rekruttering

Det er ikke nemt! Noget med at præsentere ting der ikke skriger Tolkien ved første øjekast. Måske endda med brune mennesker der ser protagonist-agtige ud, hvis der er et visuelt element og du fisker efter helt nye spillere i åbent farvand. Hvis du har poder og arrangerer eller understøtter spil for dem kan du jo nævne Fatima og Ali som muligheder for folk man kunne spørge med. Og hvis du selv er brun, har du selvfølgelig stærke muligheder i kraft af dit eget (desværre lidt usædvanlige) eksempel.

På grund af rollespils-fødekædens natur tror jeg at det vil være lidt op ad bakke at bruge ikke-hvide forfattere og deres scenarier som løftestang for rekruttering. Ikke at der ikke er alle mulige andre grunde til at det ville være fremragende med mere af den slags, men jeg er ikke overbevist om at rekruttering skal være grunden.

Samtale

Altså, helt banalt kan vi tale om det race, etnicitet og (ja) racisme, både om de gode ting vi har her og om hvad der er af issues. Og hvis vi gør dét godt, kan det hjælpe til at gøre rollespilsmiljøet til et venligere klima for folk, der ikke er hvide.

Det med issues har jeg selv givet et skud med min scenarie Gargantuan fra Fastaval 2016, som giver en demonstration af hvordan helt almindelig hverdags-racisme virker i sproget og sociale situationer — og hvordan det bliver til spørgsmål om liv og død, når krisen kradser. På lige dette punkt er den nok største barriere at mange hvide mennesker får panik-reaktioner, så snart ordet “racisme” nævnes. Det gør det til tider lidt svært at have en fornuftig samtale om alt det som ligger ind imellem yderpolerne total fred, harmoni og retfærdighed og nynazister & KKK lyncher og brænder kors. Men Gargantuan blev taget ganske godt imod, og det giver mig håb med hensyn til samtalen.

Førnævnte racemæssige arv fra fantasy-traditionens historie kan det nok også være værd at være bevidst om i samtaler, og ikke blive super defensiv over det, hvis nogle folk på den konto ikke identificerer sig så meget med traditionen og de Gode, Gamle rollespils-Dage.

Samtalen bør i høj grad have plads til brune rollespillere, og det bringer os til…

Sameksistens

Nu er der som sagt ikke SÅ mange ikke-hvide i dansk rollespil. Jeg mistænker at noget af det bedste, hvide mennesker kan gøre i den sammenhæng, er at modstå fristelsen til at presse de få ikke-hvide til at være repræsentanter for ikke-hvide i bred almindelighed (typisk fordi vi hvide vil forsikres om at vi I HVERT FALD ikke er onde racister). Chill, find fælles interesser såsom 3. dot i Obfuscation eller whatever og tal om dem i stedet, med mindre der er tale om at ikke-hvide rent faktisk selv er friske på at tale om race og etnicitet.

Og hvis så nogle af de få brune mennesker vi har i miljøet siger noget om at vi måske har lidt issues med race & etnicitet, ville det nok være en god idé at undertrykke impulsen til at fortælle dem hvorfor de tager fejl og det de oplever i hvert fald ikke har noget med race at gøre, eller endda racisme — eller endda at de i virkeligheden ikke har oplevet hvad de siger de har oplevet (for dét er et pænt stort dick move). Og føler du dig meget fremme i social justice-skoene, kunne du overveje at når det er dine venner, der laver det dér nummer med at fortælle andre folk at deres oplevelser med racisme ikke er virkelige, så kunne du diskret trække dine venner i ærmet og sige “not cool”.

En beslægtet og almindelig tanke, som det er vel værd at være opmærksom på så man kan lade være med at sige den slags eller støtte op om andre der siger det, er at du “ikke ser” race, og at det i øvrigt ikke findes i virkeligheden. Ja, det biologiske grundlag er rodet og diffust, men race er som social kategori meget virkelig og har virkelige konsekvenser. At påstå at dét ikke er virkeligt kræver et vist mål af selvgodt snæversyn. Endnu en variant er den med at det i virkeligheden kun handler om den onde ideologi islam[1], så derfor er det OK at anvende en ganske let omskrevet form af de klassiske race-fordomme på muslim-farvede mennesker. Igen, not cool, og deprimerende udbredt.

Samlet set håber jeg at lang tid hvor fantasy bliver mere broget og mindre Tolkien-centrisk (tak, Harry Potter!), hvor rollespil måske breder sig lidt mere ud fra fantasy også, kan rykke noget. Og hvis vi ikke fucker det for meget op, kan vi måske hjælpe tidens gang (lidt) på vej. Selv om vi lige nu ikke har noget der ligner nævneværdig fremfrift med hensyn til diversitet på dette område.

Tanker?

Har jeg misset noget? Er der noget at gøre, for mig eller andre? Så sig det endelig, så vi kan tale om det.

PS

Jeg har hated en pæn del på Tolkien i dette indlæg, og skal huske at sige at jeg ikke argumenterer for at vi skal kaste Tolkien og alt hans væsen på historiens mødding med et udtryk af afsky på vores ansigter. Tolkien er en vigtig del af rollespillets og nørdhedens historie og tradition. Vi skal bare være klar over at der er noget racemæssigt uheldig bagage i Tolkien-type fantasy, og det har racemæssige konsekvenser hvis vi bruger Tolkien stuff som vores primære udstillingsvindue til omverdenen.

PPS

Har du lyst til at læse mere, som er relevant for emnet men internationalt og også berører computerspil, kunne du læse værre ting end denne her.

*****

1: Du skal for min skyld være utrolig velkommen til at analysere og kritisere islamisk doktrin og praksis. Specielt hvis du siger lidt mere specifikt hvem du taler om. Kristendomskritik som tager Grundtvig og stor-inkvisitor Torquemada under samme hat har jeg heller ikke så meget at bruge til, og jeg her Fandens glad for kristendoms-kritik… 

Reklamer

~ af troelsken på 21. juni 2017.

7 kommentarer to “[Miljøet] Race & etnicitet i dansk rollespil”

  1. Folk spiller jo bare med dem de kender, Troels. Hvornår har du selv skiftet din omgangskreds ud? Inviteret en ny med i gruppen? Spillet med nogen uden for Fastaval? Fingeren peger på dig selv.

    • Jeg har kendt folk, der med jævne mellemrum skiftede deres omkreds ud. Jeg regner det for en frygtelig uskik. Inviteret en ny med i gruppen? 3. maj. Hvornår jeg sidst har spillet med folk der ikke kommer på Fastaval? I mandags. OK, to ud af fem var fastavallere, men af gode grunde spiller jeg nødvendigvis altid med mindst én…

  2. Jeg troede aldrig i mit liv at vi rollespiller skulle blive ramt af disse social justices fjolser, men der tog jeg godt nok fejl. Kan du tag din social bæ med dig ud af vores fællesskab, for det der pis gider jeg sku ikke at se! Vis folk med anden etnisk baggrund vil spille rollespil skal de være velkommen, men de bliver også selv nød til at opsøge det, som alle os andre har gjort. Jeg kan ikke se dette ‘problem’ som du snakker om i din artikel, og jeg har spillet i det meste af Danmark, er der få anden-etniske? Ja men det er sku ikke vores problem, det er deres. Så vær venlig at stoppe det social justice pis, for vi goder det ikke. Tak.

    • Vi går ingen steder. Jeg har spillet rollespil i over 30 år og været involveret i conner i små 20. Det er også vores fællesskab.

      Vi er nogle, der har lært at det er godt at dele. At dele ordentligt indebærer også at gøre hvad man kan for at få andre til at føle sig velkomne. Og det er sådan set, hvad jeg skriver om her.

  3. I Canada er der godt gang i race debatten – ligesom de fleste andre steder, men i Canada er et hyppigt brugt mantra: “Nu skal vi huske på, at vi alle sammen er racister”. Dette er ment som at vi (næsten) alle sammen tilhører en hvid priviligeret klasse, og har derfor svært ved ikke at diskutere ud fra et hvidt priviligeret verdenssyn. Et mantra vi kunne nyde godt af i DK.

    • Sandt. Omend dén linje både her og der afføder nogen grad af moralsk panik, fordi vores mentale billede af kategorien “racist” har en spids hvid hætte på og en galgeløkke i hånden. Når man siger “racist” og folk så ser den slags for sig, har nuancerne en tendens til at gå fløjten. Jeg foretrækker generelt at sige noget i retning af “vi bærer alle sammen rundt på noget racistisk bagage”.

  4. […] Race & etnicitet i dansk rollespil […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: