Nuttede dyr der hjælper folk

Dette er en anmeldelse af en slags af rollespillet Golden Sky Stories. Og en historie om nuttede dyr der hjælper folk. Og lidt tanker om rollespil med små konflikter.

solnedgang

Golden Sky Stories

For nylig spillede jeg med en af mine hjemme-grupper en demo-version af det japanske rollespil Golden Sky Stories (oversat fra Yuuyake Koyake) af Ryo Kamiya og Tsugihagi Honpo (Ryo Kamiya har er også kendt for det noget mere syrede Maid rollespil). Golden Sky Stories er et traditionelt bordrollespil med spilleder, men i stedet for eventyrere eller investigators spiller man henge i en lille japansk provinsby. Og missionen er at hjælpe menneskene og hinanden med deres (oftest ikke helt vilde) problemer. Henge er talende dyr med magiske evner, der også midlertidigt kan forvandle sig helt eller delvist til mennesker (om end det er nemmere, hvis de beholder nogle dyretræk og i øvrigt gør det i tusmørke). Menneskeformen er typisk et barns, selv om man måske som væsen har århundreder på bagen. Spillets æstetiske ideal er kawaii, “nuttethed” og hjertevarme — det er stort i Japan.

Der er mekanik som efter international bordrollespils-standard er simpel-ish (at dømme ud fra at spille demoen, som det i øvrigt var Anne der havde læst og kørte), men efter dansk scenarie-standard er det ikke helt super-simpelt — der er nogle ressource-puljer af Wonder og Feelings som får friske forsyninger i hver scene ud fra éns Friendship stat, og som det ikke er helt intuitivt hvornår man skal spendere, og hvornår spare op. Der er en smule økonomi at holde styr på. Til gengæld er ens stats og powers tematisk fede og sigende. Mere om det i spil-eksemplet. Jeg vil sige at i den nuværende form er det nok mere for barnlige voksne end for børn, men mekanik-entusiastiske 9-12 årige og barnlige voksne kan have en fest med det. Eller man kan strippe mekanikken voldsomt ned uden at det formentlig gør nogen nævneværdig skade, og øge børnevenligheden ad den vej. Til gengæld mistænker jeg at det godt kunne være gift for teenagere, hvis de har bare en lille smule tendens til at tænde af på at ting er fjollede og nuttede.

Nuttede dyr der hjælper folk

Vores historie foregik i en lille japansk stationsby langt oppe i bjergene. Jeg spillede Ruu, en snakkesalig, gammelklog ugle på 350 år, som kunne tage form af en spinkel, 11-årig dreng med store briller. Jeg gjorde Adult til hans bedste stat (den bruges til at vide ting, til at bruge maskiner og til at skjule sine følelser), hvilket føltes lidt vovet i et spil der signalerer ret meget barnlighed. Men mine to medspillere havde lavet mere barnlige karakterer, og jeg tænkte at jeg kunne have det sjovt med at være et nævenyttigt, gammelklogt barn, der faktisk var gammelt. Lotte spillede NyaNya (“MiavMiav”), en kælesyg kat/10-årig krudtugle af en dreng (og kun 95 år gammel i virkeligheden) med stærke stats i Henge (mystiske kræfter) og Child (lege, plage, blive beskyttet), og Marie spillede Hoshi, en klodset, legesyg, ultranuttet hundehvalp hvis menneskeform var en tvær emo/goth-pige på 14, hvilket da også var hendes alder. Hoshi havde en Adult stat på 0.

Nå, men vi hang ud og legede i byens lille park i tusmørket, i forskellige stadier af menneskelighed (Hoshi var fuldt ud hund, så hun legede ivrigt), da vi opdagede en lille dreng på ca. 8 år der var klatret op i et træ og sad og græd. Han hed Kenta og en politimand havde taget hans fine nye Pokemon-bold, og det var ikke OK. Som kærlige, hjælpsomme henge besluttede vi os naturligvis straks for at skaffe hans bold tilbage — og Ruu var så også praktisk nok anlagt til at bemærke at Kenta faktisk var klatret op hvor han ikke var helt sikker på, hvordan han skulle komme ned, så Ruu voksede sine vinger ud i fuld størrelse og hjalp drengen ned.

På vej hen til politistationen sammen med Kenta stødte vi ind i politimanden hr. Kawamura, som havde stærke meninger om børn der var ude efter spærretid (hvilket slet ikke var en ting i den lille provinsby). Og så tilmed en hundehvalp uden halsbånd! Chokerende! Han blev noget forvirret af at NyaNya strøg sig mod hans ben (og brugte en evne, der midlertidig reducerede hans Adult stat til 0, og i øvrigt fik ham til at snuble), mens Ruu fortalte ham om vigtige lokale begivenheder såsom den solsort der lige havde fået unger, men han og vi var sådan set enige om at vi skulle hen på politistationen.

Politistationen var åben men ubemandet på det tidspunkt (og der var instrukser om at lave te at vente med), og det viste sig at hr. Kawamura ikke var lokal, og egentlig ikke rigtig på arbejde — han var en Tokyo storby-politimand på ferie på landet med sin kone, og han var stiv i betrækket og forvirret over at være væk fra arbejde, så han gjorde hvad han var bedst til og prøvede at opretholde lov og orden. Mens Ruu talte med ham (og han blev mere og mere forvirret) fik NyaNya stjålet hans mobiltelefon fra hans jakke så Hoshi kunne gro et par hænder og sende en SMS til hans kone, som han havde henvist til. Fru Kawamura troppede så op, og viste sig at have leget med NyaNya da hun selv var en lille pige i byen for år tilbage. Hun fik beroliget sin mand og sørgede for at Kenta fik sin bold tilbage. Da hr. Kawamura så ville følge Kenta hjem fordi det var aften, sagde Ruu at det skulle han nok sørge for — hvorefter han forvandlede Kentas arme til vinger, og så fløj de hjem sammen, mens hr. Kawamura bare satte sig ned på sin bag og måbede.

Næste dag hang de tre henge ud i parken igen, og hr. og fru Kawamura kom forbi for at han kunne sige undskyld for at have opført sig tåbeligt. Til gengæld tydede alt på at hans ferie ville blive langt mere mindeværdig, end han havde forestillet sig. Han talte med de tre henge, som var ganske venlige (eller dvs. Hoshi var fuld goth-pige, og som sådan noget mindre overstrømmende end som hundehvalp), og blev introduceret for andre af byens små, subtile vidundere.

Små konflikter

Mekanisk set optrådte hr. Kawamura som modstander gennem store dele af spillet, men han var ikke en fjende som skulle besejres, for det var slet ikke hvad spillet gik ud på. Han var bare et menneske, som det var lidt sværere at hjælpe — og netop derfor så meget desto vigtigere.

Der er nogle små men menneskeligt væsentlige og dramatiske konflikter, som vi kan få adgang til at lege med, hvis vi ikke bliver distraheret af at folk skyder hinanden. Selv om vold er en teoretisk mulighed i Golden Sky Stories, så er det ikke rigtig på dagsordenen.

På den vis minder det om Min Nabo Totoro. Her [Spoiler Warning!] er der en mor, der er syg og et ret lille barn som i bekymring og ble-mås vandrer ud i verden for at besøge mor på sygehuset, alt for langt væk. Vild action? Nej, men stadig spændende og gribende. Det er noget af det, Golden Sky Stories kan.

Reklamer

~ af troelsken på 31. juli 2017.

2 kommentarer to “Nuttede dyr der hjælper folk”

  1. Det er første gang, jeg hører om et japansk pen and paper. Tak! m(._.)m m(_ _)m r(≧ω≦*)

    • Velbekomme! Jeg ved at der er mere, men det er ikke så meget der krydser sprog-barrieren.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: