Det dårlige ritual

…i 5th edition Dungeons & Dragons. Jeg holder ganske meget af 5th edition og vil gå så langt som til at sige at det har reddet D&D for mig, men der er én slange i paradis. Én orm i æblet. Én ustemt violin i orkestret. Det er det dårlige ritual.

Ritualer i 5th edition er en ganske lys idé. Det er nogle spells som folk med evnen Ritual Caster kan kaste uden at bruge spell slots, med den lille hage at hvis casting time er kortere end 10 minutter, tager det 10 minutter. Det gør at der er en del utility spells som skal konkurrere lidt mindre med fireball, og giver en masse muligheder for at spillere kan være lidt kreative, hvilket er fedt.

tiny hut

Det dårlige ritual er Leomund’s Tiny Hut, en 3. levels formular. Som faktisk er så nyttigt at det er tæt på uomgængeligt, er virkelig stil-mæssigt grimt og ucharmerende, og former spillet på nogle pænt irriterende måder. Detaljeret rant følger, og til sidst et forslag til hvordan man kunne gøre det på en måde, som ikke er nederen.

“Hytten” er en uangribelig kuppel af kraft, gennemsigtig indefra men ikke udefra, i en eller anden farve såsom grøn eller lilla, og den varer i 8 timer (stopper dog hvis casteren forlader hytten), nok til en long rest som giver spells igen. Her er, hvad der er galt med det og hvorfor.

FOR DET FØRSTE er det vildt grimt og kikset. Her er vi i noget pseudo-middelalderlig heroisk fantasy, visuelt inspireret af Ringenes Herre …og Vore Helte camperer i en lilla kuppel af kraft. Havde vi syntes at det var sejt, hvis Frodo & co. havde camperet i en glat, lilla kuppel på det store lærred? Nej, vel?

FOR DET ANDET er det en opfording til 15 minutters arbejdsdag, når man er på eventyr. Dvs. at man brænder alle ressourcer af i hvert encounter og så tager en long rest i kuplens sikkerhed. Det spolerer en god del af det strategiske element i spillet med ressource-management, og reducerer kapløbet mellem tid og ressourcer til et langsomt men sikkert grind. Jovist, man kan lege med modstandere der kan kaste dispel magic, og eventyr med eksternt tidspres (kidnappet prins eller whatever), men det er træls hvis de ting skal i spil meget ofte.

FOR DET TREDIE så dræber det et helt grundlæggende fare- og usikkerheds-moment. Det er meningen at et dungeon skal være et uhyggeligt og faretruende sted. Det dræber den grundlæggende rejse-ind-i-mørket stemning, hvis man kan bygge sig et fungerende helle på en ti minutters pause.

Men hvad gør vi så?

Helt grundlæggende, fjerne det, fordi det er dårligt. Spillet er bedre og mere spændende uden. Hvis man gerne vil strække sig efter at bevare det, fandt jeg på en version som er nyttig og stilfuld og ikke spolerer noget.

Leomund’s Tiny Hut

3rd-level transmutation (ritual)

Casting Time: 1 minute

Range: Self (tiny hut)

Components: V, S, M (tiny model hut)

Duration: 8 hours

Formularen former en lille hytte på 15 x 15 fod, 10 fod til loftet på det højeste punkt, ud af tilgængelige byggematerialer der hvor formularen kastes. Grene, blade, jord, sand, grus, sne. Den danner sig rundt om casteren og er mere solid end man skulle tro (da den holdes sammen af magi), men er ikke hårdere end en velbygget lille hytte. Er der ingen byggematerialer i tilstrækkelig mængde, fejler formularen.

Formularen varer i 8 timer, eller indtil casteren bevæger sig mere end 30 fod fra hytten. Når formularen ophører, begynder hytten at falde fra hinanden hen over 10 minutter, men kan reddes hvis nogen begynder at gen-kaste formularen inden for de første 5 af de minutter.

Reklamer

~ af troelsken på 14. august 2017.

2 kommentarer to “Det dårlige ritual”

  1. Oh, den slags ritualer er så meget noget lort. Det fjerner alt det spændende ved at være eventyrer. Det fede ved at være eventyrer er at man basicly er på spejdertur, men nu med meget mere vold og ødelæggelse. Det var for mig virkelig en ridse i lakken da jeg første gang stødte på D&D at man bare kunne kaste den slags formularer og så undslippe ting som omgivelserne. Det er fandeme fesent.

    For mig var det (som gamle Warhammer-dreng) nemlig fedt at vejret er lort, teltet er væltet og at bålet er gået ud inden man skal ud og myrde nogle flere kultister. Det er sgu altid sjovt at spille.

    • Jeg har det lidt på samme måde. Vildmarken og kampen mod naturen er en del af udfordringen for eventyrerne, og formularer, som negerer det, tager noget ud af spillet. Visse dele af D&D-spillet kommer i vejen for det, når man designer efter, at spillerne skal have lov til at komme hurtigt frem til næste kamp.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: