[Miljøet] Social klasse i dansk rollespil

Det var egentlig her, hele serien om mangfoldighed i dansk rollespil startede. Under en diskussion om kultur og (kreativ) klasse på Fastaval udfordrede Kristoffer Rudkær mig på om jeg nogensinde har hørt fastavalgængere i nabolaget af underklasse/lavere middelklasse, sige at de ikke kunne genkende sig selv i de scenarier der bliver skrevet? Og han tænkte IKKE på Fastavals-program-er-blevet-for-artsy-for-mig-hvor-er-den-klassiske-fantasy.

Nuvel, her kommer det. Og det handler for en ret stor dels vedkommende lige præcis om folk der klager over at rollespilskongressen Fastavals program er blevet for artsy for dem og efterspørger mere klassisk fantasy (og klassisk whatever). Og så noget om klasse-sammenhæng med hvad folk leder efter i live-scenarier, og resten handler pretty much om penge.

Som sædvanlig er dette mine tanker og resultatet af diskussioner med folk, ikke SANDHEDEN!!11!!!

1872slaget-002MK-box

kreativ klasse & rollespil

Social klasse er ikke KUN et spørgsmål om penge, det er også et spørgsmål om magt og kultur.[1] Om at nogle bestemte sociale kredse sidder mere på magten, beslutningerne og dermed ressourcerne end andre, og at folk der hører til i de magtfulde sociale kredse har et sprog og nogle koder. De (vi) kan kende hinanden, og en del af “prisen” for at blive lukket ind i varmen er at man kan koderne og kan give den som en af OS. I en større samfundsmæssig sammenhæng er det noget med mænd (og kvinder) i god form og jakkesæt, der kan sige de rigtige lyde om fornuften, nødvendigheden og arbejdsudbuddet, men også i mindre sammenhænge er der magtfulde kredse, der sidder på noget lokalt flæsk og prestige. Og her kunne jeg så kaste mig ud i en udredning om diskurser og kulturel kapital, og så ville en masse mennesker allerede være sat af, hvilket sådan set er hvad dette her handler om.

Lad os i stedet gå direkte til at se på rollespilskongressen Fastaval. På Fastaval er det ikke de talende jakkesæt der hersker, men det betyder så langt fra at Fastaval er et klasseløst samfund. I virkeligheden er Fastaval utrolig mangfoldig med hensyn til deltagere, og også arrangører hvis man tæller logistik med, og skaren af rollespilsforfattere er da heller ikke en sluttet kreds. Men der er en central skare af forfattere som ret meget styrer adgangen til forfatteriet — jeg burde vide det, for jeg er en del af den. Og denne skare har en række træk, omgangsformer og værdier mht. det at lave rollespil, som er forholdsvis ensartede, uanset at det rollespil som kommer ud af det er ganske broget.

Hvis man selv deler trækkene og værdierne kan det være tæt på usynligt at de er fremherskende, men hvis man på et eller flere punkter skiller sig ud, bliver det hele straks langt mere synligt. Ukomfortablelt synligt, endda. Den centrale kreds i forfatteriet tilhører “den kreative klasse”, yndlings-hadeobjekt for store dele af centrum og højre af dansk politik og kulturliv. Forfattere, journalister, humanistiske akademikere og den slags. Der er for øvrigt folk som deler den kreative klasses værdier uden at have den fulde uddannelsesmæssige & professionelle baggrund, og folk som har uddannelsen med sig uden af den grund at være med på værdierne i rollespilssammenhæng, men der er meget klare tendenser.

Fastaval og de fancy scenarier

Fastaval har i mange år haft et ambitiøst scenarie-program, traditionsbevidst men fremadskuende og orienteret mod løbende fornyelse i både personkreds og scenarie-teknik. Dette understøttes både af Otto-institutionen (dansk rollespils Oscar) og af kulturen og kredsen omkring Fastaval-forfatteri. Her er færdigheder, fornyelse og både teknisk og kunsterisk ambition vigtige værdier, på måder som passer ret godt ind i den bredere danske kreative klasses værdier og sprog.

En næsten lige så fast tradition omkring Fastavals scenarie-program er at der er folk der beklager sig over at programmet er fyldt med super fancy prætentiøst pis og at der næsten ikke er nogen af de gode, gamle rollespil som vi kender og elsker dem, som bare vil underholde uden at belære, og som ikke prøver på at være mere end de er.

Mine to påstande her er at A) den beklagelse er faktuelt ukorrekt og B) den er ikke taget ud af det blå, og har med klasse og klasse-kultur at gøre.

Der er tonsvis af traditionel fantasy på Fastaval, og pæne mængder af science fiction med rumskibe og stuff, krimi-historier med seje detektiver mm. På Fastaval 2017 var der ud af 58 programsatte rollespilsaktiviteter 18 som var enten Hinterlandet, Pathfinder eller forskellige andre udgaver af Dungeons & Dragons. Det er mere end 30%. Dertil kommer Call of Cthulhu, Western med gunslingers, Star Trek, Starship Troopers, Warhammer mm. At sige at der kun var artsy shit og socialrealistisk våd beton er ganske enkelt ikke sandt. Det har svinget lidt gennem årene, og Pathfinder har før 2016 været i programmet men ikke anført på Alexandria, så helt dyb statistik bliver det ikke til, men D&D-andelen af programmet har ligget stabilt mellem 20 og 35% i årevis — og så er der resten af de velkende klassikere oveni. Og der er pæne dele af det mere scenarie-agtige scenarie-program, der er stærkt inspireret af og forankret i traditionelle, velkendte Fantasy/SF/Horror/action-materialer.

“Jeg kan ikke genkende mig selv i de scenarier, der bliver skrevet.” Det var nogenlunde sådan, Kristoffer udtrykte det, da han spurgte til om jeg havde hørt nogle arbejder-/lavere middel-klasse spillere beklage sig. Da jeg havde tygget lidt på den gik det op for mig at det er en helt VILDT abstrakt, reflekteret og intellektuel måde at stille det op på, som ligger 110% på linje med den kreative, intellektuelle middelklasse-elites sprog. Der er ikke mange af de pågældende mennesker, som af sig selv ville finde på at sige det på den måde.

Jeg mistænker stærkt (ud fra de efterhånden ganske mange diskussioner jeg har haft om emnet) at det netop er noget i den stil som ligger bag, når folk beklager sig over programmets mangel på old school fantasy. Hvis jeg skulle prøve at udtrykke det på en mere konkret og præcis måde, så er klagen noget i retning af…

Jeg kan se at rollespilsprogrammet er sammensat af folk som har en anden smag i rollespil og andre værdier end mig. Vi er ikke samme gruppe, og jeg er bange for at de ser ned på os og vores smag i rollespil. Det er ubehageligt for mig at tænke på, og jeg ville ønske at programmet i højere grad var skrevet ud fra min gruppes værdier.

Det ville ikke være forkert. Anerkendelsen går til de artsy scenarier, og en stor del af de mindre artsy scenarier og rollespilsaktiviteter lusker lidt rundt i udkanten af bålets skær. Anerkendelse er en vigtig del af Fastavals økonomi, og her falder der mindre af til rollespil og rollespillere som ikke er med på noderne og koderne. Som scenarieansvarlig var jeg selv med til at fokusere jeg på scenarier som i mine øjne gjorde interessante/kunstnerisk ambitiøse ting. Gerne ud fra traditionel genre-fiktion, men ting som ville MERE end “bare” at være traditionelle blev valgt frem for de andre, alt andet lige. Og jeg må også tilstå at jeg så sultent på den båndbredde som Pathfinder Society optog i form af plads og rollespiller-tid — omend jeg styrede min blodtørst efter at have undersøgt sagen og konstateret at der er pænt med publikum til dem, og at den fysiske plads som de optager ikke er så super velegnet til scenarier.

Rollespils-eliten på Fastaval er ikke aggressivt ekskluderende. Vi lader andre former for rollespil eksistere sideløbende med vores eget, og vi gør vores bedste for at lære vores færdigheder og koder fra os, så folk udefra kan komme til at skrive til Fastaval, og så nye folk kan blive lukket ind i varmen hos os og sparke os ud af lidt for fastgroede vaner når de snupper vores pingviner. Vi er gavmilde og inkluderende, men vi er det på vores egne præmisser, som er den kreative klasses præmisser.

Så hvad kan vi gøre for at gøre det her bedre? Fastavals scenarie-tradition med guldpingviner og hele pivetøjet er rent ud sagt fremragende, ikke mindst på grund af dens fokus på kvalificeret fornyelse, så vi skal passe på ikke at smide for mange spædbørn ud med badevandet. Mentor-programmer og workshops, og det at workshops også er rykket online, er ret godt til at trække nye folk ind i traditionen hvis de vil og har de grundlæggende færdigheder mht. spildesign og skriftlighed. Og skriftligheden gør det utrolig meget nemmere at søge rundt i traditionen og stjæle på kryds og tværs, og mindsker mængden af kræfter som skal bruges på at opfinde den dybe tallerken gang på gang. Det betyder ikke at vi aldrig kan ændre noget, men at der kan være omkostninger.

HVIS vi rent faktisk vil prøve at gøre noget mere ved dette her, er der grundlæggende set to strategier: At fremme social mobilitet så det bliver nemmere for individer fra underklassen at bevæge sig op i det gode selskab, og at angribe klasseskellet og hierarkiet, så overklassen ikke kan holde goderne og hæderen for sig selv. At arbejde med mobilitet er nemmere men også mere overfladisk, og er i høj grad noget som Fastaval scenarie-eliten selv er med på i dag, og som en lind strøm af håbefulde scenarieforfattere kaster sig ud i at forsøge. Det andet, at bygge om på strukturerne i stedet for bare at flytte individer rundt i strukturerne, er straks langt sværere. Ikke mindst fordi vores strukturer, der kører på skellet i sprog og færdigheder mellem mennesker med og uden tekst- og sprog-orienteret akademisk træning, hænger ret tæt sammen med strukturer i det omgivende samfund. Så jeg bliver sgu nok nød til at springe let henover det ved at sige, at det bliver en anden gang, da dette er et blogindlæg og ikke en bog.

MOszna-castle-300x200

Et polsk slot

Live: Tæv vs. tårer

Der er grundlæggende set to kulturer som eksisterer side om side i liverollespils-Danmark, og som hver drejer sig om en bestemt type scenarier. Der er ganske mange mennesker som har deres gang i begge lejre og nyder begge slags scenarier, men det er stadig værd for os at se på hvad de to forskellige ting drejer sig om, for det har blandt andet at gøre med klasse.

Den ene type scenarier har typisk spilmekaniseret fysisk vold som omdrejningspunkt — man tæver hinanden med sværd, skyder hinanden med nerfguns, eller noget helt tredie. Der er masser af fysisk spænding på højkant. Lad os kalde typen TÆV. Højt profilerede danske eksempler kunne være Krigslive (middelalder-hære) og Sunfall (postapokalyptisk), men der er masser ude i landskabet. Den anden type scenarier har højspændte følelser i højsædet, og designet fremhæver drama frem for vold. Mange deltagere måler graden af succes på om de har været gennem en følelsesmæssig vridemaskine, så lad os kalde typen TÅRER. For eksempel Fairweather Manor (Downton Abbey-ish) eller Morgenrøde (hippie live). Netop Fairweather Manor handler sjovt nok ret meget om social klasse, men på den dér måde som romantiserer hierarkiet og overklassens fine kjoler samtidig med at det udstiller klasse-forholdet.

Det er et spørgsmål om fokus og hvilket payoff deltagerne er på jagt efter, jeg taler om her, for der kan sagtens optræde vold i tårer-scenarier, og fuldfedt persondrama i tæv-scenarier. Det er så bare henholdsvis noget som løses uden mekanik, eller i alt fald uden mekanik som faktisk handler om hvor fysisk awesome deltagerne er, og drama som i sidste ende skal forløses med vold. Tårer-scenarierne har typisk i egen opfattelse en grad af kunstnerisk ambition, er internationalt orienterede og flugter ret godt med den kreative klasses (/øvre middelklasses) kulturelle værdier og æstetik, mens tæv-scenarierne i egen opfattelse sigter mod underholdning og sammenhold mere end mod kunst, og flugter mere med lavere middelklasse-/arbejderklasse-værdier, jævnfør længslen efter klassisk fantasy på Fastaval. Der findes store, internationale tæv-scenarier som Mythodea i Tyskland, og f. eks. Sunfall trækker også (lidt) fra udlandet, men i det store og hele er de nationalt orienterede.

De to typer er til gengæld ret enige om at fede kostumer og storladne kulisser eller optrin er fedt. Men der findes afvigere fra dén prioritet såsom blackbox rollespil, hvor der sker sjove ting pt. Blackbox fylder dog ikke så meget i spil-volumen lige nu og er meget klart til den artsy side.

Med blockbuster larps og polske slotte er tårer-live igennem det sidste par år blevet ganske stort, og med de fede setups har det fået en god sjat opmærksomhed, men tæv-live er klart dominerende, både i antal og fordi det slet og ret er dansk populær-kulturs idé om hvad rollespil overhovedet er. Og det er der, utrolig mange unge spillere kommer ind, gennem SFO-arrangeret elvere-og-orker live, og ting der ligner.

penge

Ret meget rollespil er ikke gratis, og når alt er sagt og gjort handler klasse for en ret god dels vedkommende om materielle ressourcer. Penge. Og ret meget rollespil koster en pæn del knaster. En ordentlig rustning, kostumer der ikke ligner usle lagenkapper, det er ikke billigt. De store, kommercielle rollespil involverer store, fede bøger i en lind strøm.

Fastaval og knasterne

Her er der godt nyt for Fastaval og mangfoldighed i klasse-kategorien! For mellem GDS (Gør Det Selv, organiseret frivilligt arbejde for alle) som kilden til det meste arbejdskraft, mulighed for sovesals-indkvartering og Køwenhavner-bussen som billig transport for folk fra den modsatte ende af landet, så kan Fastaval faktisk gøres for usædvanligt få penge, taget i betragtning hvad man får. Der er en del som bruger flere penge på komfort ifbm. transport og overnatning (deriblandt jeg selv), men man kan deltage på lige fod uden at skovle så farligt mange penge ud. En god del af de som nyder godt af de billige priser er studerende, og en god del af dem ender sandsynligvis med fede jobs og fede penge. Men det har de ikke nu, og der er også en pæn sjat deltagere som ikke har umiddelbar kurs mod fame & fortune. Og nogle af dem er endda arrangører og bidrager kreativt.

Det er fedt. Det skal vi holde fast i. Og ud over at GDS styrker den grundlæggende økonomiske tilgængelighed, så understreger GDS at Fastavals kultur handler om deltagelse, ikke forbrug af et kultur-produkt. Det er helt utrolig fedt, og jeg ville ønske at flere ting fungerede sådan, både i og uden for rollespil.

Live, fede materialer & iøjnefaldende forbrug

Som før nævnt værdsætter begge hovedstrømningerne inden for dansk liverollespil fede kostumer. Og fede kostumer er dyre. Jovist, pladerustninger og latex-hellebarder er dyrere end jakkesæt og balkjoler, sådan alt andet lige, men mange artsy livescenarier har ret omfattende kostume-krav eller intern konkurrence om de fede kostumer. Begge sider giver stor prestige til ret dyrt udstyr, så det koster pæne knaster (eller lidt mindre knaster og VIRKELIG meget tid hvis man er fingerfærdig) hvis man skal holde en liverollespils-garderobe kørende. Og hvis man vil være en cool kid som poster de fede billeder af de lækre sager på sociale medier, så skal man holde sin garderobe kørende.[2]

Ikke alt er lige dyrt. Jeg spillede selv Just a Little Lovin’ for to år siden (udpræget tårer-type!) og der kunne man alt efter rolle slippe af sted med halvandet outfit fra en middel-velassorteret Røde Kors-butik. Nogle af vores drag queens havde kastet ganske mange penge i det, men der var også bare folk i almindeligt/festligt firser-tøj. Og førnævnte blackbox-rollespil kræver adgang til et basalt teater-rum men ikke meget mere end mørkt tøj for de enkelte deltagere.

Hvis man i live-sammenhæng ville prøve på at presse priserne ned for at øge tilgængeligheden, kunne man nok arbejde en del med bytte-centraler og lignende. Jovist, ikke alle passer hverken kjoler eller rustninger med hinanden, og selv om det er super OK at folk går op i at more sig med garderober og fede kostumer, og selv om de fede billeder god reklame for hobbyen, så ville det OGSÅ være godt at øge tilgængeligheden og accepten for newbies og LIDT mindre dedikerede livere.

samlet set

…kan det næppe overraske at nogle af hierarkierne af indflydelse og prestige i dansk rollespil følger de samme mønstre som det omgivende samfund (som er et klassesamfund, uanset at vi klapper os selv på skuldrende over vores fantastisk lige lighed). Det kan heller ikke overraske at forskellige rollespils-subkulturer knytter kulturelt an til forskellige sociale klasser, eller at det fører til konflikter nogle steder, når spillere af forskellige sociale klasser (kulturelt og/eller pengemæssigt) spiller samme spil.

De gode nyheder er at arbejder-/lavere middelklasse-rollespilskultur ikke er presset og sat på sidelinjen i dansk rollespil i bred almindelighed, kun i visse sammenhænge, og at vi faktisk i en del tilfælde spiller nok af de samme spil til at vi rent faktisk kan komme til at skændes om dem.

 

*****

1: Ja, der findes fattige universitets-studerende, selv om de fleste af dem ender med at blive rige senere. Endda selv om der er nogle af dem som ikke gør. Endda selv om nogle arbejdere tjener ganske mange penge. De studerende lærer sig stadig adgangsgivende sociale koder, som betyder en hel masse.  

2: At være cool og have prestige er ikke i sig selv en ond ting, det er en menneskelig ting. Men det begrænser folk som ikke er enten rige, fingerfærdige og flittige eller villige til at smide en virkelig stor del af deres indkomst efter hobby.  

~ af troelsken på 11. september 2017.

3 kommentarer to “[Miljøet] Social klasse i dansk rollespil”

  1. […] Social klasse i dansk rollespil […]

  2. […] Jeg siger hermed ikke at Fastaval skal tage navneforandring til D&D: The Masquerade-con, men jeg siger at der er muligheder. Hvis vi kan få afkoblet idéen om modsætningen mellem artsy rollespil og sjovt rollespil, og samtidig beholde den reelle bredde som vi har, fra super popkorn til super seriøst, kunne nye muligheder åbne sig. Vi har allerede scenarierne som kan gøre det, men vi har et issue med kulturen og samtalen. […]

  3. […] bliver lykkeligere af, eller for den sags skyld velsignet med mere og bedre rollespil, og det får en masse mennesker til at føle sig udelukket fra det gode selskab. Så længe der stadig er en fremtrædende plads til artsy rollespil (og den er vist ikke engang […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: