Heroisk fantasy vs fantastisk virkelighed

Når man anvender fantasy-regler til at håndtere konkrete problemer i en imaginær virkelighed, kommer det nemt til at se fjollet ud. Dungeons & Dragons har fra sin begyndelse i 1970’erne trukket på billeder og idéer fra heroisk fantasy.

heroisk

På den anden side er der også en tendens til at der i D&D-type spil opstår pænt fjollede situationer, med mindre man arbejder ret hårdt på at holde det stilrent heltemodigt. Ofte sker der det at man anvender reglerne på situationen i spillet og så følger op op hvad der kommer ud af det, og så ender man i hvad der udefra ligner absurde situationer, selv om det bare er en konsekvens af at følge reglernes og spillets virkeligheds logik. Det er selvfølgelig muligt at undgå den slags hvis man virkelig vil, eller hvis man spiller stærkt lineære scenarier som mest er en række kampe som perler på en snor. Men hvis man spiller den slags rollespil hvor man rent faktisk udforsker spillets virkelighed, så ender det ofte i komik. Som dette…

sølvdværg

For noget tid siden i Morten Greis’ Tomb of Annihilation-kampagne var vi på jagt efter ressourcer til at finansiere vores heroiske quest (og det overordnede plot er VÆLDIG episk!), og vi havde fundet en gammel, forladt og monster-infesteret sølvmine. Vi kæmpede mod en vildt uhyggelig kæmpeedderkop, mega episk. Men…

Morsom situation #1

Vi fandt en trappe ned, hvor der var dårlig luft. Som i tung gas, der fortrængte den luft man rent faktisk kunne ånde, så det på sin vis var en dødsfælde. Havde vi været uforsigtige, havde vi brugt den som flugtvej fra førnævnte kæmpeedderkop, men heldigvis var vi vakse. Ikke desto mindre var vi nysgerrige, og sendte en mand (/elver) ned for at lige kigge sig omkring så længe som en sømand nu kan holde vejret. Det viste sig at der lidt fra trappens bund var en sal med en del store, fantastiske sølvstatuetter af dværge! Lige de rigdomme som vi var på udkig efter! At få fat i nogle af de statuer blev så noget med at regne logistikken ud og blive kreative med vores udstyrslister, så Eldan (elver-sømanden) kunne smide de tunge statuetter på en sovepose med et reb i, som vi andre ved trappens top kunne trække ind. Eldan havde selv et reb om livet, så vi kunne trække ham ind hvis han skulle dejse om. Og han sang sømandsviser så vi andre kunne vide at han ikke var dejset om. Men det kunne jo være farligt for ham at blive trukket bevidstløs over trin og rundt om hjørner af hård sten, så Eldan havde lånt ridder Wolfgangs hjelm. Som var for stor, så vi pakkede hjelmen med mos for at den kunne passe og beskytte… ydermere tømte vi et par vand-sække af læder som kunne være nødreserver af frisk luft for Eldan, som han så rendte rundt med.

Som sagt, ikke just et billede ud af heroisk fantasy. Derimod en vældig praktisk tilgang til konkrete problemer. Han fik fat i fire statuetter af dværge med hamre. Der var andre, af dværge med økser, og det viste sig at de bevægede sig og kom nærmere …når Eldan kiggede væk. Vi besluttede os for at de fire statuetter var nok, og trak os ud.

Morsom situation #2

Vi skulle så altså gennem junglen til Port Nyanzaru med vores bytte, fire tunge sølvstatuetter af dværge som viste sig at have en tendens til at bevæge sig bag éns ryg. Det gik så hverken værre eller bedre end at vi på tilbageturen løb ind i en lav banke af tåge, som at dømme ud fra dyrs reaktioner udløst vanvid, så vi skyndte os at klatre op i et træ for at undslippe. Jeg slog dog ikke så fantastisk for Wolfgang, og Morten fortolkede det som at Wolfgangs rygsæk brast og den dværg som han bar på faldt ned i tågen og buskadset. Jeg prøvede på at fiske den op med et reb med en løkke, men slog virkelig ringe. Tågen turde vi ikke kravle ned i, og vi kunne derfor blot vente (i Wolfgangs tilfælde skummende af frustration) på at tågen passerede. Da viste det sig naturligvis, at sølv-dværgen var flygtet. Tracking gik mådeligt, men ved hjælp af en detect magic kom vi dog på sporet og optog forfølgelsen. Sporet endte så i en lysning, hvor der var to virkelig store, grimme rov-dinosaurer der trampede rundt. Vi skulle ikke nyde noget (1. levels party!) og gemte os i skoven indtil de trampede bort. Da vi så gik ind i lysningen og undersøgte spor, viste det sig at en af dinosaurerne på et tidspunkt havde trampet statuetten ned i jorden, og at det derefter var umuligt at følge dværgen. Vi måtte konstatere at dværge-statuetten havde hæftet sig på dinoens fod og var redet bort, og vi blev enige om at det tydeligvis ikke længere var vores bytte. Vi nøjedes med de tre andre statuetter, som da også indbragte en fin pris.

Point being

Absurde situationer kan ret let vokse ud af bare at følge en fantastisk verdens logik. Det kan være frygtelig irriterende stilbrud, men hvis man på den anden side tillader absurditeterne at være morsomme, vil de ofte komme væltende ud af mange sære spells, monstre, special-regler og hvordan det hele spiller sammen. Og det kan faktisk være OK, hvad end man bare accepterer det eller rent faktisk spiller lidt (eller meget!) med på løjerne. Jeg har lært at elske det. Omend ridder Wolfgang vist ville ønske at han befandt sig i en lidt mere stilrent heroisk fantasy.

Reklamer

~ af troelsken på 9. august 2018.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: