Fe-gudmødre: rollespil & håndarbejde

For nylig havde jeg fornøjelsen af at spille et lille håndarbejdsrollespil. Først noget om det, så lidt om hvad det gjorde af snedige ting, og så en invitation til generelle betragtninger om at bruge håndarbejde og lignende praktiske opgaver som aktivt redskab til rollespil.

bjørne.jpg

Bjørne hele vejen ned

Fairy Godmothers

Det var et hyggeligt lille rollespil dirigeret af Heather Silsbee (spillet lavet i samarbede med Wendy Gorman). Idéen var at vi spillede fe-gudmødre, der mødtes for sammen at lave magiske charms til vores gudbørn. Vi havde hver især et dødeligt gudbarn med et specifikt problem, som vi ville hjælpe dem med med en charm. Ud over en bunke generelle materialer og redskaber lagde Heather en række poser frem med specifikke materialer og små, sammenrullede papirsedler i. Vi kunne så vælge en pose med materialer som tiltalte os, og lave et smykke som brugte ét eller flere af materialerne fra posen. Sedlen gav et indspark til vores gudbarns problem. Hvis vi ikke så spil komme hoppende ud af vores pose, kunne vi vælge en ny — der var rigeligt. Og så gik spillet sådan set bare ud på at lave smykker og tale sammen. Mine ingredienser var fem små sten-bjørne (se billedet) og min seddel sagde “a forest invasion”.

Vi valgte poser, navngav vores gudmødre, talte lidt om gudbørn og setting. Vi blev hurtigt enige om at opgive en enheds-setting og i stedet være en tvær-dimensionel gudmødregruppe. Sarah foreslog Immerton, et oplagt koncept for sådan noget som vi da også hurtigt nikkede ja til — omend vi ikke alle endte med at være lige orienterede mod positiv feminin empowerment. Heraf en del af morskaben i spil.

Skrækkelige gudinder

Vi endte med at spænde lige fra en regulær WORLD DOMINATION!!!-superskurk over to noget problematiske gudinder til to mere klassiske hjælpsomme gudmødre.

Tymphania (Andy) var ret ren BWHAHAH!!, oldgammel kaos-månegudinde, og vi andre var lidt bekymrede for om hun nu også helt havde fanget gudmor-konceptet, eller om det bare var en fælde for gudbarnet og et komplot om verdensherredømmet. Hun havde munden MEGET fuld af sin egen mørke majestæt. Det blev til et ambitiøst og overraskende sammenhængende arm/håndsmykke at sølvkæder og bevingede måner.

Dorothy (Heather) var old school, moderlig gudmor, der ville hjælpe sin guddatter med at komme videre til den næste store opfindelse efter at have frembragt den transdimensionelle elevator. Det blev til et par fine ørenringe med sten og tandhjul.

Numina (Sarah) var meget spirituel gudmor, og ville ved hjælp af et par storladne, Da Vinci-refererende øreringe hjælpe sin renæssance-kunstner-guddatter med at finde proportionssansen i både kunstnerisk og personlig forstand, så hun ikke skulle gå til i druk og intriger.

Brigget (Brand) var en gammel, irsk gudinde for arnen, ild og krig, som med gudmoder-håndværks-kredsen ville prøve at finde en løsning på sin guddatter Aelishs problem, som ikke involverede flammesværd. Aelish var nemlig i sorg i en grad så hun havde frosset årstidernes gang fast i evigt efterår i hendes lokalområde, og et magisk armbånd skulle hjælpe hende med at forlige sig med livets cyklus og dødens og tabets rolle i den. Muntre farver og kranier.

Angrboda (Troels) var en jættekvinde på udkig efter måder at løse problemer på, som ikke involverede at føde verdens-fortærende uhyrer (hun har blandt andet Midgårdsormen, Fenrisulven og dødsgudinden Hel på samvittigheden). Hendes guddatter Dana var en moderne miljø-aktivist, der havde brug for at få folk til at lytte og forstå vigtigheden — når nu Angrbodas sædvanlige storme, tørker og andre katastrofer tydeligvis ikke kan fange folks opmærksomhed. Det blev til et bjørne-armbånd der skulle vise naturens storhed, fra Ursa Major og helt ned til tardigraderne.

Anledning til tale og tavshed

Det var egtl. ret snedigt. Håndarbejdet var sjovt i sig selv, men nu havde vi en undskyldning for at gøre det. Det gav os noget konkret og praktisk at tale om, men vi kunne more os med at gøre det in character. Samtidig kunne vi også uden at det var noget problem zone ud af samtalen og fordybe os i at lave smykker. Når f. eks. Brigget bandede over at smykket ikke ville makke ret, blev det en anledning til morsomheder om problemløsning og flammesværd. Og i fraværet af et plot gav det en helt naturlig afslutning — vi blev færdige med smykkerne.

Det blev til en del morsom trash talk undervejs, og der trådte nogle sjove og nødvendigvis uplanlagte mønstre frem.

Dorothy og Numina havde rimeligt meget styr på fairy godmothering (i modsætning til de tre andre).

Dorothy og Brigget var huslige gudinder.

Tymphania og Angrboda var super scary kaos-gudinder.

Brigget og Angrboda forsøgte at skifte fra skrækkelig vold til mere konstruktive midler (hvor Dorothy og Numina allerede var konstruktive, og Tymphania var beslutsomt ukonstruktiv).

Med andre ord, ret OK rollespil om venskab, håndarbejde og prioriteter i livet. Bevares, det var ikke i alle tilfælde udødelig juvelér-kunst, der kom ud af det, men jeg er ret glad for mine dystre, små bjørne.

andet håndarbejde

Der er muligheder end smykker. Mad, f. eks. Graham Walmsleys Marinara (som jeg ikke lige kan finde på nettet) handler om generationer af en familie af emigranter, og er struktureret omkring den konkrete tilberedelse af en gang pasta marinara.

Set fra den anden side er der masser og masser af reenactors og håndværksentusiaster på middelaldermarkeder og lignende, som tager udgangspunkt i håndværk og så lægger rollespil ned over det.

Lidt ude til en side for emnet, men med ganske meget plads i landskabet, er der håndværksaktiviterer tilknyttet til rolle/brætspil og som er en del af charmen uden at være direkte sagen. Figurmaling, f. eks. Jeg kender en del rolle- & figur-spillere, for hvem fornøjelsen ved håndværket ikke er en mindre del af fornøjelsen end selve spillet. Og live-rollespilleres udstyr og kostumer, tilsvarende.

Hvad kender du til at brug af håndværk i rollespil? Og hvad kunne du forestille dig?

Reklamer

~ af troelsken på 8. oktober 2018.

6 kommentarer to “Fe-gudmødre: rollespil & håndarbejde”

  1. Det var måske lige knap “håndværk”, men grundideen i Paninaro, om at spillerne skulle skabe noget (tøj til påklædningsdukker) som så kunne danne udgangspunkt for spil og rollespil, er lidt derhenad, tænker jeg. Og det giver helt sikkert noget, at folk sidder med noget i hænderne som de kan arbejde og fiddle med, imens de spiller og at de har skabt noget fysisk, fremfor at det kun findes i deres hoveder/fantasi.

    • Klart! Det er absolut derhenad. Mellem os sagt var det måske heller ikke alle vores smykker, der var lige udødelig kunst, men det formede stadig spillet på ret fin vis. Specielt pauserne i samtalen var jeg egtl. ret glad for.

  2. There is a new War Birds game in development called Comforts Committee that I am designing with Becky Annison and Jenn Martin – it is a knitting larp about community support on the home front knitting for the war effort. 😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: