[Miljøet] Brætspil på Fastaval, trussel eller udfordring?

En del af: Hvordan kommer Fastaval rollespil videre? Mere følger.

horde

Brætspillerne hærger Rom

Fastaval rollespil er fantastisk, og jeg elsker det højt. Fastaval scenarier er internationalt bemærkelsesværdige, og hen over årtierne er der sket en dramatisk forfinelse af formen. Siden 2010, hvor den nuværende struktur med scenarie-ansvarlige og scenarie-årshjul blev lagt fast af Kristoffer Rudkjær og Klaus Meier, har der været en rimelig grad af ro på rammerne, selv om efterfølgende scenarie-ansvarlige har udviklet videre med f. eks. inddragelse og understøttelse af nye grupper i scenarie-forfatteriet (noget som lå Marie og jeg på sinde). Det har været gode tider. Det ER gode tider.

Men. Måske er vores guldpingviner og uantastede herredømme over kongressen i fare, strategisk set? For brætspillene kommer, og brætspillerne. På få år er de vokset fra en mindre side-ting til at der til 2019 kom flere brætspils-synopser ind end rollespils-synopser, stadig flere spiller designer-brætspil på connen (næppe så mange som rollespils-scenarier …endnu) og brætspil FYLDER simpelthen mere og mere i samtalen. Pt. har de to Ottoer mod rollespils syv, men mon den fordeling er stabil? Og brætspil med rod i Fastaval såsom Magic Maze og Fog of Love har vundet både kritisk anerkendelse og kommerciel succes i verden udenfor.

At brætspillerne har rykket så hårdt, er der flere forklaringer på. Én er at brætspil er oppe i tiden. Det giver noget naturlig medvind i disse år, som Fastaval-brætspillerne udnytter godt. En anden er at de brætspils-ansvarlige på ret kløgtig vis har overtaget en god del af den succesfulde scenarie-design-ramme, men de har tilpasset hårdt snarere end bare at undersætte pakken fra rollespil til brætspil, og det har vist sig stærkt. Og så er det også noget som trækker stærkt at designerbrætspil ikke nødvendigvis topper på selve Fastaval — der er som sagt rollemodel-brætspil som har spredt vingerne og er fløjet ud til fame and fortune uden for ikke bare Fastaval, men nørd-miljøet.

For et par år siden overhørte jeg en scenarie-forfatter foreslå at vi burde kvæle Fastaval-brætspil i vuggen, mens vi stadig kunne. Det var vist ca. 70% for sjov. Men om det var eller ej, så har Fastaval-brætspil definitivt forladt vuggen…

hvad gør vi?

Er undergangen nær, hvor de meeple-kastende horder styrter rollespillernes fine men dekadente gamle højkultur i grus? Nok ikke, men det ville nok være klogt om folk som vil Fastaval scenarie-traditionen det godt i fremtiden begyndte at tænke lidt mere overordnet over hvordan den fremtid skal se ud. Umiddelbart kan jeg se tre veje, vi kan gå.

KRIG!!! Vi kan forsøge at tage kampen op ved at angribe brætspil og brætspillere, og prøve at skære dem ned så vi selv kan knejse. Selv den gang da det måske kunne have haft en chance for at lykkes, ville det under alle omstændigheder have været en nedrig og uværdig fremgangsmåde at nægte brætspillerne plads og ilt, og forsøge at tale dem ned og presse dem ud. Og helt er ærligt er tiden løbet fra den idé — i dag ville det være såvel tåbeligt som nedrigt. Læg dertil at der er et lille men ikke ubetydeligt person-sammenfald, og vi har det rene idioti. De er vores venner, for fa’n!

KONSOLIDERING og befæstning. Vi kan samle os om vores værdier og teknikker og vedblive med at forfine inden for de rammer, vi har nu. Ikke en dårlig strategi — det vil lede til et årti eller to med fremragende rollespil som fortjener og har en fremtrædende (om end stadig mindre dominerende) plads på Fastaval og i miljøet. Og så om en generations penge vil vi være en samling gamle røvhuller som sidder klemt inde mellem brætspil og er nostalgiske over den svundne guldalder. Og måske er “a good run” godt nok for en lille, lokal rollespils-tradition?

RADIKAL NYTÆNKNING på baggrund af stærkt indhold og nuværende stærke position. Vi kan møde udfordringen[1]. Med “stærkt indhold” mener jeg at vi med Fastaval bord- og semi-live rollespil har en tradition som er dynamit ikke blot i dybden men også i bredden. Hvilket bringer os til “stærke position”, med hvilket jeg ikke kun mener scenariernes nuværende plads på Fastaval, men også at i særdeleshed bord-rollespil faktisk har alvorlig medvind for tiden. Udgivelsen af Dungeons & Dragons 5th Edition har i overraskende åbnet bord-rollespil op for nybegyndere, OG det har genoplivet mange old-timeres interesse[2]. Samtidig prøver White Wolfs nye, svenske ejere at bringe Vampire: The Masquerade ud af 1990’erne, og det ser spændende ud. Med andre ord, Fastaval bord- (og bord-ish) rollespillere har lige nu adgang til potente gateway drugs.

Jeg siger hermed ikke at Fastaval skal tage navneforandring til D&D: The Masquerade-con, men jeg siger at der er muligheder. Hvis vi kan få afkoblet idéen om modsætningen mellem artsy rollespil og sjovt rollespil, og samtidig beholde den reelle bredde som vi har, fra super popkorn til super seriøst, kunne nye muligheder åbne sig. Vi har allerede scenarierne som kan gøre det, men vi har et issue med kulturen og samtalen.

Eller nye veje kunne være noget helt andet som jeg ikke har overvejet — og formentlig mere end én ting.

Har Fastaval brætspil måske allerede toppet?

Nej. Det tror jeg ikke et øjeblik på. Ikke bare har FV brætspil vind i sejlene, de har også adskillige u-plukkede lavt-hængende frugter inden for rækkevidde. At få en væsentlig mængde kvinder[3] med på brætspils-design-vognen for eksempel. Eller få oparbejdet en standard for formidling af regler, der gør det til reglen snarere end undtagelsen, at andre end andre end designerne og deres allernærmeste kumpaner kan præsentere deres egne spil (uden at man skal prøve at spille det forkert for at finde ud af at spille det rigtigt). Og når de plukker dem, får vi sager at se…

.

.

*****

1: Med “udfordring” mener jeg i klassisk forstand, noget der kan blive pissefedt hvis vi tager os gevaldigt sammen, eller noget værre lort hvis vi klokker i det — ikke den moderne corporate bullshit-eufemisme for noget lort som vi vil presse medarbejderne til at smile ad.

2: D&D 4th edition gik efter at lave computerspil på folks stueborde, og det var en på alle måder virkelig dårlig idé. Pathfinder gik efter at være en mere afbalanceret og elegant, men også mere tung og kompleks udgave af D&D 3,5. Det var genialt til at opsnappe D&D-fans som var frustrerede over 4E, men skidt både til at indfange newbies, og til folk som jeg, der på deres gamle dage mistede smagen for at knuse uanede mængder af tal når de spillede rollespil. For fire år siden var jeg parat til at kaste D&D-håndklædet i ringen, og i dag er vel halvdelen af hvad jeg spiller af rollespil noget med tyvesides terninger og fantasy (tilsat en knivspids story game stuff, men ikke desto mindre).

3: Brætspilsdesignere til Fastaval 2019 som vi kender navnene på — 26. Kvinder som designer brætspil til Fastaval 2019 — 0. For rollespil er det 11 ud af 36 (og så nogle ukendte navne).

Reklamer

~ af troelsken på 29. oktober 2018.

10 kommentarer to “[Miljøet] Brætspil på Fastaval, trussel eller udfordring?”

  1. Interessant debat på RPGforum her: https://www.facebook.com/groups/197562987007170/permalink/1942852412478210/

  2. Har Fastaval rollespil allerede toppet?

    Er Fastaval scenarierne ikke allerede så godt som her henne: “Og så om en generations penge vil vi være en samling gamle røvhuller som sidder klemt inde mellem brætspil og er nostalgiske over den svundne guldalder.”? Er det ikke allerede den gamle garde og deres efterskole protegéer, som alene spiller scenarierne?

    • Når noget har været i gang i 30 år uden dramatiske enkelt-afbræk, vil der naturligvis være en vis mængde gamle røvhuller (og efterskole protegéer), men jeg kender til nok nye folk, både spillere og forfattere, til at jeg ikke er bekymret for den situation nu. Derudover giver den samlede volumen af spillere mig tiltro til konceptets soliditet pt., og lidt bagvendt hjælper det også med den gruppe af old timers fra 1990’erne, der klager over at de ikke kan kende sig selv og deres gyldne ungdom i den nuværende generation af scenarier.

      • Nu er det vist normen at brokke sig over at scenarierne ikke var som første gang, man var på Fv, om det var 90’erne eller 00’erne, så det tror jeg ikke, man kan ligge så meget i.
        Hvad jeg bider mærke i er at Fastaval kun adresserer et meget lille segment af miljøet og nærmest kun rekrutterer fra egne rækker.
        Taget i betragtning af, hvor drastisk interessen for rollespil er vokset de sidste par år, synes Fastaval i større grad at isolere sig. De færreste rollespillere ved overhovedet at der findes conner, og Organized Play har nærmest overtaget con-scenen.

      • Dér kunne du godt have fat i nogle ting. At FV ikke er alt for alle har jeg ikke et problem med (når det alligevel er så bredt som tilfældet er), men det med rekrutteringen er en advarselslampe.

      • Problematikken for mig er at Fastaval har afskåret sig fra rollespilsmiljøet bredt set. Der er en kæmpe opblomstring i rollespil, men ingen aner, hvad rollespil kan og i særdeleshed hvad Fastaval kan, og hvis vi ikke kan nå det danske miljø, så er det så som så med, hvor imponerende scenarieskrivningen er.
        Fastaval (og planB) er for eksempel fraværende fra den mest aktive og største bordrollespilsgruppe på Facebook.

      • Pen and Paper?

      • Jeps 🙂

      • Endnu en FB-gruppe er ikke det jeg har ALLER mest lyst til at give mig i kast med, men for det tilfældes skyld at du har fat i den lange ende…

      • Det er muligt, men med et ekkokammer medie som Fb, må man nå folk der, hvor de er frem for, hvor man håber på, at de er.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: