Explosion in Space

…og Kunsten at Bruge Rollespil Som Opvarmning.

floating

Jeg var for nylig i USA og spillede derfor naturligvis russisk rollespil. Jason Morningstar havde opsamlet et moderne russisk scenarie som er blevet oversat og tilpasset. Det var (og er) Explosion in Space af Anna Konovalenko og Alexey Semenov. En ret fin og interessant (og sær!) rollespilsoplevelse, som desuden afstedkom en sjov lille diskussion om manglen på opvarmning i scenariet. Dette endte jeg med at identificere som en optisk illusion — der VAR opvarmning, bare ikke på den måde folk troede.

Selve scenariet

Vi spillede besætningen på rum-fragtskibet Galina Balashova, i en ikke vildt fjern og ikke vildt glamourøs fremtid med rumfart. Fra start fik vi at vide, at undervejs ville skibet forulykke under omstændigheder, hvor vi ingen chance ville have for at blive reddet. Ikke et scenarie om at overvinde modgang eller mirakuløst blive reddet, men om at dø.

Lokalet ommøblerede vi til rumskibet, og gjorde klar til at rydde gulvet i en fart midtvejs. Til denne lejlighed castede Jason os ret vilkårligt, og spillede selv kaptajnen (det røvhul). Så læste vi vores karakterer, som var pænt dybe, nuancerede og med interessante relationer på en halv sides tekst. Da vi var klar, spillede Jason noget klavermusik, en af Bachs Goldberg-variationer, og så gik vi i gang med at spille hverdag på Galina Balashova, et ramponeret gammelt fragtskib hvor firmaet havde sparet på vedligeholdelsen.

Vi spillede hverdag med både praktiske gøremål og små og mellemstore menneskelige relationer og frustrationer hængt op på praktiske gøremål og små brudstykker af samtale. Hen mod slutningen engagerede vi os i stigende grad i tekniske problemer — jeg er ærlig talt ikke sikker på i hvilken grad dette skyldtes spilleder/kaptajnen og i hvilken grad vi gjorde det af os selv. Så gik alarmerne, og kaptajnen tog os gennem en sikkerhedsøvelse med at tage tryk-dragter på. Og så sprang skibet i luften. Ikke på sådan en atom-sol agtig måde der udslettede os alle på en brøkdel af et sekund, men vi endte med at hænge i rummet i vores rumdragter, ret hjælpeløse.

Så ryddede vi gulvet og skruede ganske langt ned for lyset og lagde os alle (bortset fra spilleder) til rette på ryggen. Setup’et var at vi svævede i rummet i vores rumdragter, i en situation hvor vi VIDSTE at chancen for at der kom hjælp før vi døde var ikke-eksisterende. Hvis spilleder rørte os på halsen betød det at vi havde problemer med ilt (men kunne vælge at komme igen). Hvis spilleder rørte os over øjnene betød det at vi mistede bevidstheden (men kunne vælge at genvinde den på et tidspunkt). Hvis spilleder rørte os oven på hovedet betød det at vi var døende. Hvis vi talte højt, talte vi på den fælles radiokanal. Vi kunne tale på en privat kanal ved at sige “[eget navn] til [deres navn]” og så tale. Det vil selvfølgelig sige at alle reelt hørte alt, men så (in character) bort fra privat kommunikation. Som man jo så stadig kunne bruge til at styre sit eget spil efter.

En times tid efter eksplosionen var alle døde, og Jason afrundede spillet ved at spille en freaky, forvrænget udgave af intro-musikken.

Sproglig og kulturel oversættelse

Vi talte så lidt om tilpasningen af spillet til en amerikansk/vestlig kontekst. Én ting er selvfølgelig oversættelse fra russisk til engelsk, men det stoppede ikke der. Blandt andet lader det ikke rigtig til at social/følelsesmæssig sikkerhed er en ting i russisk rollespil, så oversættelsen af et spil om at dø grufuldt (med ufærdige sager, og mens man hørte på andre der reagerede på samme situation) til en fungerende sikkerheds-kultur som der her var tale om, involverede selvfølgelig et par basale sikkerhedsmekanikker i form af et stop-ord, udtalt frihed og ret til at forlade spillet, samt en debriefing.

Derudover fortalte Jason at musikken i originalen er Beatles, og at ENORMT mange at karakterernes interesser og kulturelle referencer drejer sig om Beatles. Det havde han så redigeret om til lidt vagere ting om klassisk musik, hvilket jeg på den ene side godt kan forstå (fordi Beatles in space sgu er weirdly specific og specifically weird), men på den anden side er en LILLE smule ærgerlig over.

Da vi sad bagefter og diskuterede kultur-forskelle ift. rollelspils-design, var desuden folk som påpegede at et spil som dette, i nabolaget af freeform og blackbox, i en vestlig sammenhæng ville have haft nogle opvarmningsøvelser af en eller anden slags — her koldstartede vi stort set med rollespil. Og på netop dette punkt havde jeg så, efter at have tygget på det, en lille åbenbaring som jeg gerne vil dele.

Opvarmning til rollespil vs rollespil som opvarmning

Der ER opvarmning i Explosion in Space. Uden det “normale” hverdags-rollespil i starten ville vi ikke rigtig have haft noget at spille på, mens vi hang i mørket og ventede på at løbe tør for luft. Og anden del af spillet var VIRKELIG fedt og ret usædvanligt. Det “rigtige” rollespil var reelt en in-character forberedelse til den del, som i alt fald udefra lignede en løjerlig øvelse.

Dét trick er hermed noteret og puttet i værktøjskassen til en anden gang!

Reklamer

~ af troelsken på 12. november 2018.

2 kommentarer to “Explosion in Space”

  1. Det forekommer mig, at modellen minder lidt om den, som bruges i visse scenarier herhjemme, hvor har en mere glidende overgang: 1) opvarmning, 2) indledende scener med opvarmningsrollespil/lær at bruge mekanikkerne, 3) rollespil.
    Skulle man ‘optimere’ forløbet, kunne forberedelsen af spillokalet til scenariet være koblet på den almindelige opvarmning.
    Og synd at Beatles var blevet fravalgt. Vides det hvorfor det oprindeligt har været anvendt? Er det en periodeting med Beatles sammenfaldende med russernes rumrejser?

    • Ja, det ER det det ligner, når man får kigget nærmere efter. Lige det med lokale-indberetningen mistænker jeg ville have været gjort af arrangører i den originale russiske kontekst, men ja, det kunne være en måde at mindske koldstarten. Eller en eller anden lidt mindre, ritualistisk safety drill, eller noget.

      Jeg ville også virkelig gerne have set/hørt det med Beatles, eller i det mindste bare have en idé om hvad pokker der foregår der! Kunne være man skulle opsøge forfatterne på internettet og spørge.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: