D&D, Sword & Sorcery
Jeg er pænt glad for Dungeons & Dragons 5e. Jeg er også pænt glad for Sword & Sorcery. Man kan godt spille S&S med D&D-regler, men der er en række mindre og større ting i D&D 5e-reglerne, der blidt puffer spillere væk fra Sword & Sorcery-agtighed. Så var det at jeg dagdrømte et par husregler, som blidt kan skubbe folk i retning af S&S-agtighed. Derfor, en smule om hvad Sword & Sorcery er for en fisk, og så et par husregler til at fremme netop denne genre i D&D-spil.
Sword & Sorcery
Udgangspunktet er ramasjang-historier fra billige, amerikanske pulp-magasiner tilbage før Ringenes Herre var en ting. Det er noget med at det er lidt råt og grotesk. Der er mørke magter og måske også folk der kæmper mod dem, men det handler ikke om Kampen Mellem Lys og Mørke. Det handler om folk med stærke viljer og appetitter, der går efter hvad de vil have. Og måske kan de påtvinge deres omverden noget mening og orden, men i bedste fald midlertidigt og lokalt, opretholdt med snilde, styrke og jernvilje.
Magi er noget fucked up shit, ikke neutral og upersonlig teknologi. Når du roder med magi, roder du med førnævnte mørke magter. Det er blodigt og broget, og er inspireret af pulpy historier såsom Conan the Barbarian og Elric the Whiny Warlock. OK, det sidste er lidt uretfærdigt, men ikke meget. Sagt med al kærlighed…
Man kan meget groft dele Sword & Sorcery i to, hyper-kulørt og hyper-weird men råt på den ene side, og på den anden side noget med sådan-cirka-normale men vildt seje mennesker som roder sig ud i både rå ballade og en eller anden grad af weird shit.
I Dungeons & Dragons
Problemet, i denne sammenhæng, med D&D 5e er at alt og alle får spells og flashy magiske evner i løbet af nul komma vupti. I Players Handbook er det kun fem ud af nogen-og-tredive class options, der ikke har magiske evner senest på level 3. Det gør at 5e er relativt tæt på at understøtte weird shit S&S men har et problem med den slags med seje menneskelige helte. Dark Sun er på sin vis et ret fint eksempel på den første slags, og der har det “kun” været nødvendigt at omskrive Clerics og Paladins fra at være repræsentanter for Kosmisk Godhed til at være noget mere skummelt (plus gøre halvinger til menneskeædere…).
Her er et par HUSREGLER som nudger spillet i retning af S&S ved at belønne spillerne for at være seje, ikke-magiske helte, eller fucked up troldfolk.
Et par spiltekniske forudsætninger — spil med feats, og feat variant humans. Baseline humans er brugbare men super blah, og S&S har brug for ikke-blah menneskelige helte. For det andet bør spilpersoner ikke være clerics eller paladins, med mindre disse omdefineres kraftigt. Folk som er dedikeret til højere, lyse magter er High Fantasy-helte, ikke S&S-helte (jeg tænker at druider er OK fordi naturen dels er upersonlig, dels er blodigt fucked up på sin egen måde.) Det er nok også en god idé at have adgang til Xanathar’s Guide to Everything og/eller Sword Coast Adventurers’ Guide, så der er adgang til en rimelig mængde ikke-magiske options. I øvrigt er Adventures in Middle-Earth Player’s Guide en udmærket 5E-kompatibel kilde til ikke-magiske character options — ME er ikke S&S, men det ER low fantasy.
#1, heldige helte: Tag feat’en Lucky ud af feat-listen. Hvis en spilperson 1) er menneske og 2) ikke har spells, ki, kan gøre energy damage eller lignende, så har de evnen Lucky. Får de magiske evner, mister de Lucky. Man kunne godt bløde det en smule op og sige at rituals er OK, specielt hvis man gør noget ved Leomund’s Tiny Hut. Så kan f. eks. totem barbarians stadig være med.
#2, skumle troldfolk: Warlocks er ENORMT S&S. Det tvetydige forhold til en kold og skummel magisk bagmand, som du gør tjenester for men ikke nødvendigvis kan stå inde for, er bare bomben. Meget mere end hengivne clerics, eller wizards for hvem magi er teknologi. Ekstra Elric points for at være Hexblade! Når du op på level 4 som Warlock, får du feat’en Resilient Constitution som bonus. Andre kan også godt tage den. Det gør dig lidt mere rå og sej, og er super fedt for spellcasters. Du kan godt spille andre spellcasters, men warlocks får bare det her nifty lille bonus. Forsinket til level 4 for ikke at give andre et perverst incitament til at multiclasse et enkelt level warlock.
Alternativt kunne man give wizards eller bards ny, warlock-lignende fluff. Warlock’ens pew-pew magi er ikke top S&S, mens bards & wizards som sigter mod at fucke med folk og gøre tingene nemmere for mere hårdtslående allierede rammer bedre.
Den samlede effekt bliver så at der er flere ikke-spellcaster mennesker i spilgruppen, og at spellcasters er lidt mere skumle, men at der formentlig stadig vil være folk der spiller halfling sorcerers eller whatever, og det er fint, men fokus skifter lidt over til “verdslig” cool stuff.
En god start, men jeg tænker, der er mere, der kan gøres?
Det er lidt implicit, men S&S genren ligger op til, at der ikke er elvere, dværge etc., så alle karakterer er mennesker, og det antager jeg også gør sig gældende her.
Man kan sige at hvad jeg har gang i her er en blød S&S-ificering, som baserer sig på incitamenter og på at sørge for at der er attraktive muligheder. Hvis man vil gå lidt hårdere til værks, er der naturligvis flere ting at gribe til! Hvad end vi taler om forbud mod High Fantasy racer, eller re-skinning så de bliver menneskelige etniciteter.
Der er en Conan d20 derude. Jeg har desværre kun læst den, men den rammer da vist plet, hvis du kan leve med, at det er baseret på 3rd.
Noget af sagen her at jeg elsker den grundlæggende maskine i 5E virkelig meget mere end den i 3E. Men der er sikkert idéer at nappe.
[…] ALLE ER MENNESKER. OK, det er måske nok lidt af et overgreb mod standard D&D, men lige netop D&D 5E har muligheden feat variant humans, som er super stærk og fleksibel, med fed flavour til alle, og ikke mindst et reelt interessant valg (af feat). Hvis jeg selv skal være spilleder i en kampagne med organiske karakterer, hælder jeg til dette. Jeg har en idé om at have det til at spille sammen med nogle tanker, jeg tidligere har gjort mig om at understøtte Sword & Sorcery-stil i 5E. […]
Organiske spilpersoner | planB - this revolution will not be televised said this on 7. maj 2020 hos 15:28 |