En tur i byen

For nylig spillede jeg D&D med en af mine grupper. Vi kom ikke helt så langt som jeg havde forventet, men det var helt OK. I stedet brugte vi lidt kærlighed på et D&D partys første besøg i en rigtig by. Dette indlæg handler blandt andet om at det kan være OK at bruge tid på ting, der sker (og eksploderer) undervejs. Så nu, lidt actual play.

Toulouse

Kampagnen

Vi spiller i en D&D-ficeret udgave af Europas middelalder, blandt andet inspireret af at vi oftest spiller hos Morten, som har et stort Europa-i-middeladeren kort hængende på væggen. Det er altså rigtig geografi og meget løseligt rigtig historie & kultur, kørt gennem et D&D-filter.

Vore Helte er en landlig adelsslægt ved navn Garland, som har sit slot og domæne i en fiktiv dal i Savoyen, i de vestlige Alper. De første levels har de tjent i og omkring deres egen dal, hvor de har kæmpet mod grufulde, trolddomsbefængte røvere, og mod underjordiske som truer deres slægtsborg. Røverkongen Gerlach har de fået ram på (omend hans troldkvinde desværre slap bort), men den underjordiske Kongen bag Døren truer stadig. Og selv om Døren muligvis er flere steder, så er den OGSÅ i en hule under deres eget slot. Derfor er Vore Helte nu på en rejse til Asturien (i det nordvestlige Spanien) for at besøge deres fjerne og skøre tante Bertha, der har lånt den magiske Janus-nøgle som kan åbne Døren, og aldrig leveret den tilbage. De vil følge pilgrimsruten til Santiago de Compostela over land.

Vore Helte er…

Den (voldsomt) frejdige paladin Flavian (spillet af Rune), som måtte forlade sit kloster og tage pladsen som borgherre da hans storebror Cedric døde under et forsøg på at gøre noget ved Døren. Flavian har hang til drastiske løsninger og power plays, og er ret om sig.

Den uudgrundelige Fae Warlock Papillon (spillet af Peter), Flavians lillebror, der har opgivet sit eneboer-liv i vildmarken for at hjælpe til med familiens krise. Han er indsigts-søgende mystiker og en fredsommelig person.

Den gnavne cleric Barren (spillet af Jakob), brødrenes morbror, der ligeledes er vendt tilbage fra kirkelige anliggender og intriger, der har gjort ham træt og kynisk.

Den snu rogue Max (spillet af Morten), brødrenes fætter. Max er egentlig arving til nabo-slottet, men er blevet fordrevet af sin nedrige onkel Maurice. I stedet har han så givet den som hustler og verdensmand i Marseille, indtil hans nabo-slægtninge fik brug for hjælp.

De er nu level 5. Sidste gang stødte de på vej gennem Languedoc på en sortklædt røverridder og hans tilfangetagne skønjomfru. Det viste sig at skønjomfruen var en grufuld dæmon i forklædning, som havde troldbundet ridderen ved hjælp af en magisk halskæde. Gruppen har erobret både den magiske halskæde og dæmonens klo-lænke, som ligner en fin, tynd kæde med en fugle-klo, men i dæmonens hænder var et brutalt, stort, dødbringende våben.

Hvad jeg havde planlagt

Nu kom de så (sidste gang) til Toulouse. Det er den første rigtige storby, de nogensinde har været i. De havde derfor en del loot at brænde, spell components at købe og lignende.

Det tænkte jeg at vi kunne more os lidt med. Desuden havde jeg lagt en encounter ind til Max, så hans personlige værdi “venskab” kunne blive udfordret lidt mere. Det var Emilia/Anne, som vi hører mere om lige om lidt. Derudover havde jeg opdagen en fantastisk tabel i DMG’en. På side 113 er der en række tabeller til at finde på tilfældige ting i byer, og én af dem er en Tavern Name Generator. Og det var sådan set hvad jeg havde tænkt, ud over at jeg havde et par krydse-Pyrenæerne udfordringer, som vi ikke nåede frem til.

Hvad der skete

På vej mod Toulouse, mudrede efter en regnfuld uge på landevejen, møder de en kræmmer ved navn Pierre som kommer fra byen, og de køber et par kamme af ham og spørger om råd til en god kro i byen. Jeg griber kro-tabellen og ruller “Den Hylende Satyr”, som Pierre forsikrer er en udmærket kro med både soveværelser og sovesal, ikke den billigste men heller ikke den dyreste, og med udmærket betjening. Og ikke en lastens hule. Byens bedste øl har de dog på “Den Gøende Ørn”, men der har de kun en sovesal, som i øvrigt er befængt med utøj. Næsten fremme ved byen løber de ind i en bondemand og spørger til kro-anbefalinger. Han giver “Den Slagtede Edderkop” sine allervarmeste anbefalinger, og Max lurede at han måtte have familie-interesser i kroen eller lignende.

De trasker frem til porten, hvor der er kø for at nå frem før der bliver lukket ved solnedgang. Som stolte adelsfolk møver de sig forrest i køen og Flavian tilbyder byvagterne penge. Dette er ved at udløse optøjer af fortørnede bønder, hvilket de løser ved også at give dem penge. Som nævnt, efter fem dungeons og ikke en lejlighed til at købe ind i noget større end en landsby, så har de rigeligt med kontanter!

Ind kommer de, og opsøger på Pierres råd “Den Hylende Satyr”, hvor de får sig indkvarteret. Der er kun tre værelser ledige, men Papillon og Barren har ikke noget mod at dele. På kroen løber Max ind i sin ven Emilia fra Marseille. Han ser hende ved et bord med nogle folk og går over og præsenterer sig, og giver hende dermed chancen for at angive sin nuværende identitet. Godt gået, Max! Hun præsenterer sig som Anne af Tours, og vi etablerer lidt forhistorie. Jeg siger at hun er noget af en svindler, foruden et gavmildt og charmerende bekendtskab, og spørger hvad det var for en livsfarlig knibe, hun reddede Max ud af i Marseille. Morten fortæller om en penibel situation med nogle knuste ruder og et svindelnummer, der var ved at blive afsløret, hvor hun ragede hans kastanjer ud af ilden. De forhandler så diskret og subtilt hvad den offentlige udgave af historien om deres bekendskab er. Hun tjener pt. biskop Barthelemy, og er ude sammen med en af hans tjenere og fejre en god dag. Max og “Anne” aftaler at hun kommer forbi senere på aftenen, så de kan tale mere.

Max tager så en bunke loot og tager ud for at købe ædelsten som er relevante spell components. Han opsøger dværgen Oin og spenderer lige lidt over liste-prisen for en 300 gp diamant og en 100 gp perle til henholdsvis Revivify og Identify, for at være sikre på at de faktisk er gode nok til deres spells. Max spørger også dværgen om han har nogen magiske ting, og ja, Oin har en ædelsten i hvilken et ild-elementarvæsen er fanget, men det er trods alt lidt over budgettet.

Flavian får anbefalet en god frisør, så han kan få sig en ordentlig, storby-moderne frisure i stedet for sit gryde-klip med halvt udvokset munke-tonsur, og kropigen anbefaler barberen Pierre, som har sin butik under den gyldne kniv i kobber-gade. Det mest fashionable er pagehår som står godt til mørkt, glat hår, og Flavians er rødt og kruset, men Pierre tryller en tæt frisure frem med et par charmerende små ørekrøller, og sælger også Flavian en flaske velduftende olie til ørekrøllerne, så de kan stå perfekt selv når han tager sin ridder-hjelm af.

Senere, på “Den Hylende Satyr”, giver Max de fine nye ædelsten til Barren, som på et af deres værelser bruger sit Identify-ritual til at identificere de tre potions og de to magiske kæder, de fik i bytte fra dæmonen og hendes sorte ridder. Det viser sig at være to potions of healing, OK, og en potion of Gaseous Form, yay! De to kæder er helt klart mørk, mørk magi, men Barren er i stødet. Jeg beder ham om at rulle et wisdom saving throw (hvor han er ret stærk, +7) …og Jacob ruller en naturlig 1, da han prøver på at identificere dæmonens klo-kæde. Hans øjne bliver sorte og han begynder at tale i tunger, og det er sådan lidt akavet. Heldigvis har Papillon netop lært sig både Remove Curse og Dispel Magic, og han lægger en remove curse på Barren, som får det bedre. Søreme heldigt at warlocken tog så rar og ikke-stabby en spell, da han steg level! Lidt rystet, men dog stædig, forsøger Barren sig med Identify-ritualet på den sidste kæde, ridderens slave-halsbånd. Jeg siger OK, nu har vi etableret at det her ikke er ufarligt, og at du er lidt sårbar. Er du sikker? Jada, det er Barren, som ruller endnu et wisdom save — med disadvantage, når nu han har vist sig sårbar. Den ene terning viser 16 …den anden viser 1. Denne gang vælter urene ånder rundt omkring den voldsomt besatte Barren og sårer Flavian, der forgæves forsøger at stoppe ham. Heldigvis fejler Barren kummerligt i at flygte hurtigt ud af vinduet, ud i byen, og det giver Papillon en chance for at træde til igen med Remove Curse.

Barren er sønderknust og fortvivlet over sin urenhed og uværdighed, og Flavian stabler Barren op på en hest og slæber ham med hen til domkirken til en nød-renselse. Midt i opstandelsen ankommer “Anne” med en krukke god øl fra “Den Gøende Ørn” og en krukke æblebrændevin, og hun og Max sætter sig til at tale og planlægge. Hun fortæller at hun arbejder i biskoppens husholdning, hvor hun får gode penge af biskoppen for at skaffe ham piger at have affærer med, og gode penge af hans søster (som ikke ved at det er “Anne” der hjælper affærerne på vej) for at dysse skandalerne ned igen. Det holder måske ikke så længe endnu, men hun er tæt på at kunne sende de sidste 100 gp hjem til sin søster, som kan få hende gældfri. Max opfordrer hende indtrængende til at komme ud af setupet nu, og tilbyder hende de sidste 100 gp — han skylder hende jo sit liv. Emilia tygger lidt på det og accepterer så. Hun har længe trængt til luftforandring, og har en bekendt i Burgos, hun kunne besøge. Så kunne det passe fint at følges med Vore Helte over Pyrenæerne, når hun har sendt de sidste penge med en karavane, som skal afsted næste dag. Som sagt, så aftalt.

Flavian får en hjælpepræst til at åbne kirken for dem, da det jo er et nødstilfælde. De købslår noget om remedier, et kæmpe-vokslys som Barren kan tænde for Skt. Barbara, samt vievand og sandaltræs-røgelse. Flavian fumler noget i sin krejlen, så han punger bare ud. Til gengæld får han inspireret hjælpe-præsten (som hedder Pierre) til at drage med langs caminoen, på pilgrimsfærd mod Santiago de Compostela.

Hjemme på kroen slår Papillon virkelig godt for sin Arcana-færdighed (som han tidligere i kampagnen har rullet notorisk ringe med) og identificerer at klo-kæden er dæmonens bånd til verden, og at den vil være voldsomt farlig så længe den ikke er forseglet. Han får med hjælp fra hjælpsomme krofolk (servicen på “Den Hyldende Satyr” kan man virkelig ikke sætte en finger på!) skaffet noget bly-folie, han kan forsegle klo-kæden i, og straks bliver skyggerne i krogene mindre truende.

Næste dag køber Flavian og Max en karet og fire stærke heste. De har drømt om en ordentlig karet igennem de sidste to levels! Nu er kareter normalt noget, man skal have bygget, men Max finder et godt tilbud på én, som der er begået et grueligt mord i. Polstringen på den ene bænk er dog skiftet, og den fejler intet. Det skal nok blive godt. Flavian bruger hellige kræfter til at tale med heste og finde fire, der kan godt sammen — kreativ brug af magi og et godt rul på Animal Handling, jeg giver ham en advantage i banken på et Animal Handling-slag med de heste. Barren bruger mest tiden på at bede og være lidt i krise.

Mens de andre er triste eller logistiske, får Papillon fundet en bogsamler, som han køber et par bøger af, nu da de får en karet. Den ene er et billigt hæfte med en rejsebeskrivelse af pilgrimsruten, den anden er et bestiarium om Den Iberiske Halvøs fabelagtige dyr. Peter kommer glædestrålende hen til de andre med sine fund, slår op i det imaginære bestiarium og begynder af egen drift at læse op om edderkopper på størrelse med ponyer, som skulle bo i Pyrenæerne. (Af hjertet tak for forskygningen, Peter!)

Da de er ved at gøre klar til adgang ankommer hjælpepræsten Pierre med hat og stav som en proper pilgrim, og “Anne” kommer luskende vældig diskret og pakker sig ind i det mørkeste hjørne af kareten — næsten som havde hun noget at skjule. I strålende solskin drager Vore Helte mod Pyrenæerne. Og så var aftenen sjovt nok gået. På en måde ikke med så meget, på en måde med en hel masse.

Plads til nysgerrighed

Jeg havde tænkt at vi skulle bruge lidt tid til at tumle rundt og lege halv-frit i byen og verden. Det endte så med at blive væsentligt sjovere end jeg havde turdet håbe på, og ret meget af morskaben kom af at vi tillod os at bruge tid på at forfølge nysgerrighed (f. eks. Flavian der hviskede med heste eller Max der gik på jagt efter magic l00t), spontan medskaberi (Papillon der læste op af bøger) eller konsekvenser af ekstreme terningslag (de fejlede saving throws under håndtering af dæmoniske kæder). Vi tillod os ikke bare at bruge tid på den dæmoniske fare, men også at dvæle ved karakterernes reaktioner, såsom Barrens behov for religiøs trøst.

Det gav mening at lade det eksplodere lidt i denne sammenhæng fordi de er på rejse fra A til B, og vi leger lidt med fantasy-genrens konventioner om rejser og quests. Hvis vi havde været midt i noget tight og plotty plot, er det muligt at det havde været mere forstyrrende end herligt. Og det virker nok bedre, når man er PARAT til at reagere på åbenlyse muligheder såsom de fejlede saving throws, end hvis man aktivt leder efter småting som man kan blæse op. Men når der ER plads, kan der komme ret fine ting ud af kreativ opportunisme.

*****

PS: Den dér ting med at halvdelen af Toulouse hedder Pierre? Jovist, det var lidt af en running gag, men den er EKSTRA nørdet-sjov når man ved at de i middelalderen i Sydfrankrig var chokerende fantasiløse med hensyn til navngivning.

~ af troelsken på 28. maj 2019.

3 kommentarer to “En tur i byen”

  1. De hedder måske nok allesammen Pierre, men så er der jo Pierre fra møllegården, Pierre fra engdraget, krumryggede Pierre og Pierre med den grimme næse og sorte tand.

    • Just præcis! De lokale fra Toulouse var naturligvis overhovedet ikke forvirrede over hvilken Pierre, der var hvem.

  2. […] Helte kom forbi på vej mod Toulouse (som de kom til næste spilgang). Min første hook var at de på vejen møder en halvnøgen, forslået kræmmer ved navn Bernard, […]

Skriv et svar til Liremais tårn | planB - this revolution will not be televised Annuller svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: