Nuttede venner i livsfare

Eller, om Evan Torner, Klenodiet i kælderen og spilpersoner som legetøj, også i D&D.

dav

I søndags spiltestede jeg mit kommende Viking-Con-scenarie, Klenodiet i kælderen. Det startede som en lidt doven vits, men på Fastaval spillede jeg et fantastisk scenarie, som fik mig til at se muligheder i min egen idé.

Spilpersoner som legetøj

Det fantastiske scenarie er Evan Torners Save Some Light for Me, et sært, episk fantasy-scenarie med spilpersoner bygget på firser-legetøj, som får overraskende mængder af drama og følelsesmæssig dybde ud af et helt utrolig fjollet udgangspunkt. Idéen er at lave spilpersonerne helt gakket forskellige fra spillerne på en måde som stadig griber fat i nogle følelsesladede stereotyper, og så sætte dem i alvorligt dramatiske situationer. Når man gør det, kan de gakkede spilpersoner blive instrumenter som spillerne kan bruge til at projicere sig selv ind i spillet på en måde som er (potentielt) intens og helt anderledes, end hvis man som spiller prøver på at bygge seriøs og nuanceret identifikation med sin spilperson.

Efter i søndags kan jeg med overbevisning i stemmen sige, at Dungeons & Dragons egner sig fremragende til den form for spil.

D&D har en rigdom af gakkede typer

Spilpersonerne i Kælderen er som udgangspunkt kombinationer af en D&D race og en D&D klasse, som ved første øjekast er i modstrid med hinanden men alligevel godt kan lade sig gøre. Både racer & klasser er i D&D skatkamre af stereotyper. I sig selv kan de nemt blive lidt kedelige, men når man så twister dem lidt, bliver det sjovt.

D&D har indbygget komisk timing

Som udgangspunkt trækker D&D en masse på episk fantasy som Ringenes Herre, men i D&D bliver tingene i praksis bare ofte noget mere pudseløjerlige. Og så er der også nogle ting omkring terningerne, som i praksis bliver sjove. Specielt i situationer hvor man først skal sætte en dramatisk, afgørende handling op og så derefter skal udføre den, har en tendens til at blive morsomme hvis setup’et går forrygende og handlingen selv mere eller mindre glipper. Hvis setup’et går galt, giver det spændingsopbyggende frustration, hvis både setup og handling går godt er det mega sejt og episk, men der er bare noget lavkomisk over det, når succes knækker over i fiasko.

Det skete hele to gange for os i søndags. Barden sprang vildt højt op efter en modstander som ellers var uden for rækkevidde, ramte med sin tohåndsøkse …og gjorde den mindst tænkelige skade. Eller endnu vildere — fighteren stod hævet over slagmarken og blev beskudt af en horde af modstandere, men var med sine trolddomskræfter så godt som immun over for deres angreb. Vildt sejt! Og så miskalkulerede han sit næste træk, som skulle have sendt ham ned blandt modstanderne som en tordenkile …og blev vippet i et hul i stedet.

Hvis vi havde været der for den storladne epik, havde det været frustrerende, men når man giver sig lov til at more sig over den slags, er det sjovere end hvis vi havde fundet på det og gjort det med vilje.

D&D karakterer har brug for hinanden

Det er bagt dybt ind i spillets struktur, at folk i et party har brug for hinanden, som udgangspunkt på et fuldstændig lavpraktisk plan. I Kælderen har jeg så brugt det som udgangspunkt for også at give spilpersonerne måder, hvorpå de socialt og, well, menneskeligt har brug for hinanden. Når man putter de ting i en pænt led dungeon, kommer der drama ud af det.

I søndags greb spillerne deres karakterers svagheder, behov, styrker og gavmildhed og fik noget spændende, rørende og SYGT NUTTET spil ud af det. Jeg er ret håbefuld.

tak til

…mine dejlige spiltestere Dennis, Liselle, Lotte og Mette. Både for spillet og for jeres børnetegninger af spilpersonerne, som vil blive brugt i scenariet.

Reklamer

~ af troelsken på 2. juli 2019.

En kommentar to “Nuttede venner i livsfare”

  1. […] godt. I år til Viking-Con har jeg et lignende ved navn Klenodiet i Kælderen med, og det har jeg store forventninger til. Og hvis alt flasker jeg, stiller jeg op til Fastaval 2020 med ét ved navn Tidevandets […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: