[Miljøet] Gennem nåleøjet

Om tendenser i årets felt til Fastaval 2020, og lidt om den rutsjebane-tur, håbefulde forfattere tager sig på denne tid af året. Sammenhæng, del 1: Fastaval er en stor, dansk/international rolle- og brætspils-kongres, som hvert år finder sted i påsken. Sammenhæng, del 2: Der var deadline for indlevering af synopser til rollespils-scenarier til Fastaval 2020 var den 24. august. Svarene kom ud den 1. september, og feltet er lige blevet offentliggjort [link]. Ud af 54 synopser er 28 valgt til at blive scenarier på Fastaval. Dette er altsammen mine observationer, ikke proper statistik.[1]

Kamel

Tendenser i indhold

Der er i alt 27 scenarier, som det ser ud lige nu.

BØRN & TEENAGERE: Overvejende men ikke udelukkende teenage-drenge og unge mænd. Her får jeg det til 7-8 ud af 27, hvilket alt andet lige er en hel del, emnet taget i betragtning. Og jeg ved at adskillige synopser i samme dur er blevet valgt fra, så det er ikke bare de scenarieansvarliges kæphest. Det er helt klart den ting som springer mig mest i øjnene, når jeg kigger ned over feltet. Jeg er også selv med på moden.

HØJKULTUR VS. POPKULTUR: Det er lidt svært at sige meget klart ud fra de korte introer, for en del af dem vil være mellemting, eller primært i den ene lejr men med et stærkt element fra den anden. Masser af de “pop-kulturelle” scenarier vil utvivlsomt kunne give stærke æstetiske og følelsesmæssige oplevelser! Det håber jeg blandt andet på med mit eget, som i denne sammenhæng klart er popkultur. Ud fra mit skøn har vi omtrent 10 scenarier som giver mig primært højkulturelle vibes, 13 som giver mig primært popkulturelle vibes og fire hvor de ret klart ligger mellem de to. Jeg ser tre deciderede system-scenarier (alle på popkultur-siden) og en masse andre som formentlig har for mange regler og mekanikker til at kunne kalde sig decideret systemløse, men som ikke heller har helt nok stat-blocks til at være fuldtonede systemscenarier. Året læner sig måske en smule til den popkulturelle side, men popkultur med kunstneriske ambitioner og højkultur med pop-referencer er ret karakteristisk for de seneste års Fastaval-scenarier, og det er egentlig en profil, jeg er glad for.

FANTASY, SCIENCE FICTION & HORROR: Inden for genre fiction/pop-kultur er fantasy ret dominerende, men med ret forskellige slags fantasy. Dark fantasy, komisk, sword & sorcery (hej!), gritty politisk. Horror kommer ind med en fin andenplads, igen med ret varieret stil og indhold, og et par crossovers med Fantasy. Science fiction står svagt, med kun tre scenarier, hvoraf to er science fantasy. Det hårdeste sci-fi i årets felt er et Paranoia-scenarie med stærke komiske træk…

DANS: Jeg ser to danse-scenarier. Det er måske ikke helt nok til at udbrede sig om (løselig) statistik og tendenser, men jeg synes at det er fedt at der er mere end et!

Hvad ellers? Kan du se noget, så lad os høre.

Tendenser i forfattere

ERFARING: Der er i alt 32 forfattere i feltet. 9 er debutanter (i Fastaval-sammenhæng), 15 er mellem-erfarne (ca. 2-4 Fastaval premiere-scenarier under bæltet, men nogle, som f. eks. Jason Morningstar, er monstrøst erfarne, hvis vi regner andre sammenhænge med), og 8 er garvede, arrede, vejrbidte Fastaval-veteraner. Det virker umiddelbart rimelig balanceret — jeg er glad for at se at der er en rimelig mængde debutanter, og at de garvede ikke fylder for meget (let nok for mig at sige nu da jeg selv, udpræget garvet, kom med). De 9 debutanter udgør 28%, hvilket virker ganske rimeligt.

DANSKE/UDENLANDSKE: Der er syv udenlandske forfattere, forstået som folk hvor man kan forvente at scenariets første version vil blive skrevet på et andet sprog end dansk — uanset at nogle af dem givetvis vil blive helt eller delvist oversat til dansk. Det er 21%, vel inden for den ganske brede margin, der i min bog kunne være rimelig.

KØN: 7 kvinder ud af 32 forfattere, 22%. 3 af 9 debutanter er kvinder, hvilket i sig selv lyder meget godt — vækst! frisk blod! På den anden side vil det dog også sige at andelen af kvinder, der vender tilbage, er meget lav.  Hvis vi regner debutanterne fra, er der 17% kvinder blandt mellem-erfarne og garvede (eller for at være præcis, 0% af dem er “garvede” efter min arbejds-definition), og det er sgu lidt på den lave side i forhold til hvad jeg gerne ville se. Alle fire tilbagevendende kvindelige forfattere er folk, jeg er rigtig glad for at se i feltet! Jeg ville bare ønske at vi havde lidt bedre fat i kvindelige scenarieforfattere med erfaring. Man kunne indvende at vi er ude i noget small sample statistics her …men dels er dette ikke proper statistik, dels er de små tal lissom problemet!

EDIT: Ann talte og sjussede, så jeg citerer hende.

Jeg gik i arkivet (Alexandria) og fandt ud af at antallet af kvinder der skriver til Fastaval har ligget stabilt på 9-10 siden 2016. Nogle år har feltet startet med 10-11, men sluttallet har været mindre fordi der er faldet et eller flere scenarier fra undervejs. Hvis man tæller alle forfatterne på #feminisme med, så er der sygt mange i 2016, men jeg talte kun redaktørerne med. Ellers giver tallet for det år ingen mening.

Men et dyk fra 9-10 kvinder til kun 7 er ret markant i et felt på [27] scenarier.

Jeg gik et par år længere tilbage, bare for sjov og fandt at der der var hele 12 kvinder i 2015, 11 i 2014 og så dalede det ellers bare. I 2005 var der kun to.

Og Marie Oscilowski siger at andelen af kvindelige deltagere på Fastaval i 2019 var lige under 30%.

Kan I ellers se noget her? Jeg kunne være nysgerrig på f. eks. landsdele for danske forfattere, men mangler oplysninger for mange af forfatterne.

Rollespil og brætspil

I år blev der indleveret 54 rollespils-synopser, mod 56 sidste år — et udsving som er for lille til at konkludere noget på den baggrund som sådan. High score var vist i 2014, hvor der kom 70 synopser — mange nok til at det er værd at hæfte sig ved at der var flere på det tidspunkt. Snævert set har jeg det OK med at odds for at komme med ikke er HELT så skrækindjagende nu som ved 70 synopser.

Til sammenligning kom der i år 133 synopser til Fastaval-brætspil. Det er ikke bare dramatisk mange flere end rollespils-synopserne, det er også en massiv forøgelse i forhold til sidste års 84 synopser. Her er oddsene ved at blive virkelig faretruende og nåleøjet virkelig småt, men øj hvor de rykker! Det bliver spændende at følge.

.

gennem nåleøjet

Der er en form for gambling involveret i at indlevere synopser til Fastaval-rollespil. Jo mere arbejde og hjerteblod du har lagt i din synopse, jo bedre er dine chancer sådan helt generelt. Men jo mere arbejde og hjerteblod, jo surere er det også at blive afvist. Og hjerteblod kan være en dobbelt fælde, for hvis din synopse drypper af MEGET store mængder af åbenlyst hjerteblod, kan det vække mistanke hos de scenarieansvarlige om at forfatteren vil have svært ved at holde hovedet koldt omkring design-valg.[2]

Så kan du i stedet fyre en eller flere ikke særlig gennemarbejdede synopser af for spilprojekter, som du ikke på forhånd har udviklet noget videre på — og så er dine odds for at komme igennem ret dårlige.[3] At skrive et scenarie er en betragtelig forpligtelse at påtage sig, og hvor fedt er det at gøre, hvis du ikke føler noget særligt for sagen?

Ydermere er der spørgsmålet om hvor højt barren ligger i forhold til din erfaring. Hvis du er ung og grøn, er du oppe imod et skræmmende felt af langt mere erfarne forfattere. Og hvis du ER erfaren, skal du klavre over en stadig stigende barre — for at sikre fornyelse tilstræber de ansvarlige at ramme en blanding af helt nye, mellem-erfarne og gamle rotter. Med andre ord er det ikke nødvendigvis godt nok at gøre det lige så godt som sidst. Historien har vist at selv feterede superstjerner kan få afvist synopser.[4]

Skræk og rædsel?

Alt dette er ikke for at sige at livet som Fastaval scenarieforfatter er skrækkeligt hårdt. Eller, ikke kun.[5] Sagen er at når man har indleveret sin synopse og venter, er det ret let at køre sig selv op. Selv for de af os som ikke er SÅ tilbøjelige til flammende lidenskaber i forbindelse med spil kan det være svært at holde pulsen helt i ro, når der er kommet en mail fra de scenarieansvarlige.

Det er selvfølgelig også ekstra high stakes for de folk, for hvem alternativerne til Fastaval ikke rigtig tæller. På baggrund af Fastavals prestige og stærke kreative miljø kan jeg egentlig godt forstå det — men jeg bliver nu altså også glad, hver gang jeg ser Fastaval-forfattere (om de så lige kom med i år eller ej!) skrive andre steder, hvad end det er Blackbox Cph, Viking-Con eller noget helt tredie, i landet eller udenfor.

Squee!

Alt dette skal ikke skygge for at jeg er ret oppe over feltet. Og ikke KUN fordi jeg selv er med i det — uanset at jeg har ret store forventninger til hvad der kommer ud af Tidevandets Tempel, mit eget 5E sword & sorcery dungeon crawl + storygame. Her er et par af de ting, som jeg er særligt oppe over (og det ville blive for omfattende at begejstres over alle de ting, jeg er begejstret over).

Natten til Europa. Ann har tidligere blæst mine sokker ret grundigt af, bl. a. med Vi var hvepse og I Don’t Like Mondays. Natten til Europa lyder kunstnerisk ambitiøst på en virkelig lovende måde, og jeg er vældig spændt på at se, hvad der kommer ud af det.

En dårlig fabel. Ingrid er debutant, og fablen ligner simpelthen et utrolig charmerende oplæg til en novelle — skarp og begrænset.

Tusmørke. Jeg har deltaget i en tidlig test af Mads scenarie, og helt fra start var det smukt og spændende spil. Men udover at det er et oplæg til fine oplevelser, så gør det grundlæggende interessante skubbe-til-grænserne-for-hvad-mediet-kan ting med mysterier og ting, spillerne ikke ved og måske aldrig finder ud af — men som er virkelige i deres skjul. Og så er jeg spændt på at se, hvad han finder ud af med hensyn til titlen, hvis ikke den dystre stemning skal drukne i popkultur-referencer til glitrende vampyrer…

.

*****

1: Jeg er for doven til at sortere ikke-premiere-scenarier fra listerne for de sidste fem år og sammenligne detaljeret med dem — men er du vildt energisk, er jeg meget interesseret i hvad du ser! 

2: Plus at overvældende strømme af udstillet hjerteblod kan virke som en art følelsesmæssig afpresning — hvilket jeg ikke ville være glad for som scenarieansvarlig. Var. 

3: Spredehagl med flere synopser er i øvrigt ikke nødvendigvis nogen god idé. Mere end to synopser lugter af manglende commitment til dine idéer, og ved to synopser vil jeg skyde på ca. samme chance for at komme igennem med én af dem, som for at få en enkelt igennem, hvis du har indleveret én. Plus en lille, rædselsvækkende chance for at begge dine synopser bliver antaget. Den faldt jeg i i 2014, og det var pænt crazy! 

4: Selv jeg! Trojanerinder skulle have været på Fastaval 2017. 

5: Uden i øvrigt at sammenligne med børnefødsler er det HELT FANTASTISK at skrive scenarie til Fastaval!!! 

~ af troelsken på 11. september 2019.

13 kommentarer to “[Miljøet] Gennem nåleøjet”

  1. Hej Troels,

    Tak for tal og for at have fokus et helt andet sted end mig 🙂

    Noget jeg dog ikke helt forstår er din beskrivelse af synopser og hjerteblod.

    Jeg kan ikke lade være med, at tænke, at hvis man lægger mindre hjerteblod og mere arbejde i ens synopsis, så er man måske 1) bedre stillet ift. at få synopsen udtaget, 2) mindre fucked, hvis den ikke bliver udtaget og 3) en bedre håndværker næste gang man gerne vil skrive en synopsis (fordi øvelse gør mester).

    Jeg har personligt altid lagt hjerteblod i en synopsis – jeg har skrevet, at jeg virkelig virkelig virkelig gerne ville skrive et scenarie, men det er ligesom noget andet 🙂

    • Interessant tanke med mindre hjerteblod og mere arbejde!

      Jeg har skrevet ud fra en tanke om at der er så nær en sammenhæng mellem hjerteblod og arbejde, at de i praksis ikke er til at skille ad. Hvis du har masser af hjerteblod i synopsen, vil du typisk lægge arbejde i den, og hvis du lægger en masse arbejde i den, vil det enten være FORDI du har en masse hjerteblod på spil, eller også vil du ende med at have hjerteblod i det, når du har lagt arbejdet.

      Men det er selvfølgelig rigtigt, at hvis man i alt fald delvist kan skille hjerteblod og synopse-arbejdsindsats ad, åbner der sig nogle interessante perspektiver. Måske kunne en sådan delvis adskillelse f. eks. være at det er vigtigt for én at have ET scenarie med, men det konkrete forslag er mindre vigtigt?

      Ooog når jeg har formuleret det sådan, kan jeg ikke umiddelbart særlig godt lide det. Men det er muligt at det ville være gunstigt for at få ting med. Personligt vil jeg nok hellere spille LIDT mere cool omkring mine idéer, end jeg sådan helt i virkeligheden er. 😉

      • Måske er ”forstår” heller ikke det rigtige ord. “Genkender” ville måske være mere rigtigt.

        To ting:

        For det første, mener jeg nok at det at bruge et begreb som ”hjerteblod” beskriver en særlig tilgang til at skrive scenarier (herunder synopser, som jo er en del af det), som jeg ikke personligt genkender. Det er for stort et ord.

        Når man frembringer noget uden fremmedgørelse, så ligger man selvfølgelig noget af sig selv i det man arbejder med. Jeg tror det er det du mener med hjerteblod, men for mig er hjerteblod noget andet – for mig er der fx hjerteblod i Klaus’ Væk eller i Jorgos Blomster på Svanevej. De to er også noget helt særligt og mindre (hjerteblod) kan altså også gøre det. For selvom de to scenarier er vanvittige gode scenarier, så findes der også en masse gode scenarier uden hjerteblod. Jeg har, personligt, aldrig skrevet et scenariet som jeg ikke var forelsket i, men har ikke mange hjerteblodsscenarier på bagen – mit bedste scenarie har fx ikke noget hjerteblod i sig.

        Rollespilsforfatterig er, for mig, først og fremmest et håndværk (og håndværk udelukker selvfølgelig ikke hjerteblod, hvilket er åbenlyst i Klaus’ førnævnte mesterværk). Især i synopsis-fasen er det håndværkeren, som er på spil.

        For det andet genkender jeg heller ikke det gamble du stiller op i teksten:
        ”Der er en form for gambling involveret i at indlevere synopser til Fastaval-rollespil. Jo mere arbejde og hjerteblod du har lagt i din synopse, jo bedre er dine chancer sådan helt generelt. Men jo mere arbejde og hjerteblod, jo surere er det også at blive afvist.”

        For jeg kan overhovedet ikke genkende gamblingen. Når jeg skriver en synopsis, så er det en skriveopgave, hvor jeg skal præsenterer min idé så godt som muligt. Jeg tænker over, hvordan jeg får den til at tage sig bedst muligt ud og selvfølgelig gør det ondt, hvis den bliver afvist, men jeg kan ikke lade være med at lægge arbejdet i synopsen. At sende en dårlig synopsis er det værste der kan ske. Et gamble forudsætter jo et valg og jeg mener ikke der er noget valg. Det kan være at min idé ikke vækker genklang hos scenarieansvarlige, at jeg ikke får beskrevet den godt nok eller at der simpelthen er for mange, som har fået ideer, der minder for meget om min idé (og som har fået præsenteret dem bedre end mig). Det er alt sammen fair game – selvom det er træls, at vi ikke kan få alles scenarier med på Fastaval (hvis det var praktisk muligt ville det jo være at foretrække, så man ikke behøvende at afvise folk).

        Da min synopsis blev afvist i 2016 (til Fastaval 2017) vidste jeg at det var fordi min idé ikke var stærk nok og fordi jeg ikke havde beskrevet den godt nok. Det var helt fair at den ikke kom med, men jeg var da træt af at jeg ikke havde spillet ind med noget bedre. Jeg har aldrig fortrådt det arbejde jeg lagde i den idé, men nok snarere det arbejde jeg ikke lagde (også selvom min synopsis måske alligevel var blevet afvist). Det skal godt siges at jeg godt kan lide at skrive synopser og synes jeg får noget ud af at skrive dem i sig selv – selvom jeg selvfølgelig hver gang håber på at få den godtaget 😊

      • Ja, med “hjerteblod” er det ret meget frembragt-uden-fremmedgørelse, jeg mener med det, og så derfra op til fuld JorgoKlaus. Lad os for at tale uden om den skurren kalde det engagement & forhåbninger, og fokusere på den arbejdsindsats, man lægger, så bliver det måske nemmere at se gamblet. For jeg ved at det for en hel del mennesker IKKE kun er et spørgsmål om at skrive selve synopseteksten, men også om konceptudvikling og i nogle tilfælde reel spiludvikling.

        Jeg kender til mindst én afvist synopse i år, som havde været forbi første spiltest. Og da JEG blev afvist i 2016 (til FV2017) havde jeg pretty much skrevet scenariet. I mit tilfælde var katastrofen ikke større end at det endte med at køre adskillige andre steder, men dén afvisnings-mail sved altså en hel del mere end den forrige.

      • Angående “hjerteblod” handler det nok om at du bruger lidt større ord end mig 🙂

        Det er ikke fordi jeg ikke forstår og anerkender det er hårdt og røvsurt at blive afvist – især når man har lagt en masse arbejde i det, men ville man heller ikke have lagt ligeså meget arbejde i det og blive afvist?

        Og var det ikke sjovt at spilteste og skrive synopsis i sig selv?

        Måske er jeg lidt blind her, fordi jeg elsker at konceptudvikle og kan finde på utrolig mange koncepter i løbet af meget kort tid 🙂

      • Om vejen er sjov uanset målet? Jeg vil sige jo, helt klart. Men som sagt, det FÅR stadig afvisning til at svie lidt mere, og jeg har observeret andre, som lod til at slå sig halv-hårdt på det.

      • Ja, det er mega træls at alle ikke bare kan komme med og vi er nødt til at afvise folk.

    • Og for lige at hoppe tilbage til starten af din første kommentar er jeg nysgerrig efter, hvor DIT fokus er når du kigger ud over feltet af forfattere og scenarier. 🙂

      • Mit fokus er måske lidt kedeligt, da det handler om mine egne præferencer og jeg er nok også mere personificeret end du er (eller giver udtryk for i dit indlæg). Jeg mener dit fokus er mere sagligt. Derfor har jeg heller ikke skrevet et tilsvarende indlæg 🙂

        Jeg er 100% for kvoter til uerfarne forfattere og kvindelige forfattere. Jeg synes det er vigtigt at der er et bedt udvalg af rollespil på dansk og at der er nok engelsk rollespil til at man også kan sammensætte et program, hvis man ikke taler dansk.
        Men for mig handler det allermest om at kære om den helt særlige rollespilstradition, vi har fremelsket på Fastaval, og udvikle den løbende.

        Det kommer måske til at se ud som om jeg mener der er en modsætning mellem Fastaval-traditionen og farlige uerfarne forfattere, kvinder eller udlændinge. Det mener jeg ikke, men jeg er glad for at se scenarierne igen i år er mange forskellige genrer og målgrupper.

        Jeg har bemærket at jeg personligt gerne vil spille lidt over halvdelen af scenarierne og glæder mig til at høre hvordan resten er kørt.

        Var det et godt nok svar?

      • Men jeg under mig over at man ikke gør mere for at lukke gamle forfattere, der ikke har skrevet i mange år, tilbage ind i scenarie feltet.

        Dem ville jeg nok i højere grad prioritere, fordi jeg tænker det at komme tilbage måske er ligeså svært eller sværere end at debutere. Og vi har også brug for at vitalisere vores historie, som vores fremtid.

      • Selv om jeg måske også mener et par ekstra ting oveni, er jeg utrolig enig i alt dette.

        Og det med at få gamle forfattere (uanset alder) engageret igen er en utrolig god pointe, som det kunne være interessant at se scenarieansvarlige arbejde videre med.

  2. Jeg vil sige så meget som at gamle-hjemvente-forfattere bestemt også var en diskussion og noget vi havde for øje til synopsis udvælgesen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: