(Rollespils-) layout for begyndere

12 punkts Times New Roman og Words standard-margener er ikke optimalt layout, men det virker. Hvis du ikke har højere ambitioner end “det virker”, så er det fint nok. Du har intet at skamme dig over ved at kaste kræfterne i indholdet. Men der skal ikke RET meget indsats til for at gøre det en del bedre på en række punkter. Hvis du ikke kan overskue at skulle være fancy i Indesign (eller andre specialiserede layout-programmer), men du godt vil gøre din tekst lidt venligere mod læseren, er dette indlægget for dig.[1]

Grimoire

En hel del af dette er generelle råd, men hensigten og nogle af punkterne retter sig specifikt mod rollespils scenarie-tekster, og til slut giver jeg i grove træk opskrifterne på mine to standard-layouts. Mine kilder er personlige erfaringer og råd fra kloge folk suppleret med diverse fra internettet.[2]

.

Generelle principper

Først nogle generelle betragtninger omkring layout-elementer, så nogle betragtninger om hensyn og skrive-proces, og til sidst to eksempler.

Linjelængde

Det vigtigste råd handler om linje-længde. Hvis der er for meget tekst på hver enkelt linje, bliver det sværere at læse teksten, end det behøver at være. Og hop fra linje til linje har større chance for at fejle og bryde læsningens flow. Tommelfinger reglen hedder at en linje ikke bør have mere tekst end tre alfabeter, og helt ærligt er the sweet spot nærmere to alfabeter end tre. Standard Word layout lægger dig på ca. 3,125 alfabeter.

Du kan styre det med en kombination af margener/kolonner, skrifttype og skriftstørrelse.

Linjeafstand og afsnit

Linjeafstand større end enkelt er i mine øjne egentlig kun nyttigt, hvis man skal kunne tage noter i hånden på en udskrift af teksten, inde i teksten så du kommenterer på de enkelte ord. I så fald er dobbelt linjeafstand din ven, men i langt de fleste tilfælde er enkelt linjeafstand fint.

Til gengæld er det godt med god afstand mellem afsnittene. At teksten bliver delt op i afsnit, som hver kommer med pointer eller beskriver enkelt-elementer, gør teksten MEGET venligere mod læseren end en massiv mur af tekst. OG mellemrum mellem afsnit (+margener) tjener fint de fleste notat-formål, hvis målet er pointerne, ikke flueknepperi på enkeltords-niveau. Afstanden mellem afsnit bør fremstå som MINDST en halv linje, og 1-1½ er som regel bedre. Du kan detail-styre det under Format, Paragraph, afstand før/efter afsnit.

Endelig bør du ikke være for bange for store tomrum hist og her, hvis et kapitel logisk slutter her og det vil passe bedre at starte noget nyt på en ny side. Sæt en vignet eller illustration ind, hvis du føler ubehag ved tomrummet.

Skrifttype

Skrifttyper spiller mest en rolle i at kommunikere noget stemning eller æstetiske værdier. Fun fact: Sammen med en ven skrev jeg et spil, hvor de forhadte og foragtede skrifttyper papyrus og comic sans spillede en vigtig rolle i den visuelle formidling. Der er noget her at lege med, men du kan fint slippe af sted med ignorere det.

Helt ærligt kan skrifttyper ikke rigtig få mit pis i kog. Man kan nørde det helt vildt, og der er store kontroverser om serif versus sans serif. Men på grundniveau er det rigeligt at være med på at man bare skal lade være med at vælge en font, der er så pyntet at det er svært at læse. Eller i alt fald kun vælge så “sjove” fonte til nogle få overskrifter, hvor de gør begrænset skade.

Super-standard skrifttyper som Times New Roman, Arial eller Colibri er funktionelle men hvisker til læseren, at du ikke har spekuleret over din skrifttype. Er du OK med det, er de fine. Personligt er jeg glad for Garamond, der minder om TNR men er lidt lettere og mindre kompakt, og en smule mere spiffy. Men altså, whatever.

Skriftstørrelse

Lad være med at gøre brødteksten mindre end 11 punkt, og 14-15 stykker er rarere. Standard er 10-12, og det er LIGE lidt på den klejne side til optimal brug, og gør det sværere at opnå en god linje-længde (se ovenfor). Som tommelfingerregel er det en god idé at sigte på 14 og se om man kan få det til at blive lækkert uden for meget indsats. Tilpas op til 15 eller ned til 13 efter behov.

Kolonner, margener og portræt vs landskab

Her kommer jeg til at forskygge mine layout-forslag med et par grundlæggende anbefalinger:

EKSTENSIVT LAYOUT: Hvis du vil have en tekst, hvor hver enkelt side er optimalt behagelig at læse og bruge, og ikke har et problem med at teksten overordnet set kommer til at brede sig over ganske mange sider, så bør du have portræt format (dvs. stående sider), enkelt kolonne, brede margener (2½-3½ cm mod de sædvanlige 2 cm) og skriftstørrelse på 13-15 punkt.

INTENSIVT LAYOUT: Hvis du derimod hellere vil proppe lidt mere ind på siderne for at undgå at den samlede tekst kommer til at brede sig over irriterende mange sider, bør du vælge landskabs-format (liggende sider) og to kolonner med ca. 1 cm mellemrum. Margenerne kan du sætte ned til 1½ cm, eller helt ned til 1 cm, og skriftstørrelse til 13-14 stykker. Samlet set kommer hver kolonne til at have lige så meget tekst som en side i ekstensivt layout (ovenfor), og ca. samme længde i tegn. HVIS du bruger to kolonner, bør du bruge alignment-muligheden “justified” (på dansk: “berettiget”), som fordeler ordene jævnt ud over linjen — ellers kommer mellemrummet mellem de to kolonner nemt til at se lidt fjollet ud.

“Intensivt” & “ekstensivt” er så vidt jeg ved ikke rigtige, layout-tekniske fagudtryk, men bare ord som jeg selv[3] har sat på forskellen mellem om jeg vil sætte min tekst op til at fylde lidt eller meget.

Man kan i øvrigt også bruge tre kolonner, eller to kolonner med landskabs-format. Og det er fint, hvis du ved hvad du laver. Er du nået så langt som dette i indlægget, antager jeg at du nok ikke ved hvad du laver, så formentlig bør du lade være med den slags indtil du har layoutet et par tekster og begynder at have lidt mere føling med det.

Stikord, punktopstilling & bokse/sidebars

Stikord og punktopstilling er godt til at opsummere, eller hvis læseren skal kunne bruge teksten til noget praktisk (jeg nævner i flæng, at køre et scenarie) direkte fra bladet.

Stikord og punktopstilling kræver typisk at de enten bliver leveret sammen med en mundtlig forklaring, eller at de opsummerer noget, som teksten udfolder mere andetsteds. Punkter kan godt lide at være mindre end fem linjer lange, og hvis de er mere end linje eller to, vil de gerne præsenteres af et stikord — ellers kan læseren ikke overskue meningen med dem med et enkelt blik, og så ryger meningen med punktopstilling ligesom fløjten. Eller du kan bruge punktopstilling til sådan noget som i det følgende afsnit…

Bokse og sidebars har den effekt, at deres indhold bliver taget ud af det generelle tekstlæsnings-flow og isoleret. Det kan du bruge til sidebemærkninger, forbehold, perspektivering eller deslige. Hvis man har noget som man på den vis præsenterer uden for læsningens hoved-flow, er det ofte en god idé at spørge sig selv:

  1. Er der et sted i teksten, hvor det faktisk ville passe ind?
  2. Er det overhovedet nødvendigt at have med i teksten?

Hvis nej, men ja, så lav en boks ind mellem afsnit, eller efter det sidste afsnit i et kapitel. Sidebars bliver let noget lort, så vent med at bruge dem indtil du har fundet ud af at bruge bokse.[4]

Sidetal

I langt de fleste tilfælde, absolut ja. Det er en lille ting som gør det HELT VILDT meget nemmere for andre at finde rundt i en udskrift af din tekst.

.

I brug (til rollespil)

Her er nogle mere praktiske betragtninger. Eftersom det overvejende er rollespilstekster, jeg har bekymret (og bekymrer) mig nok om modtagelsen og brugen af til at lægge nogle kræfter i layout, er det udgangspunktet.

Lad være med at skrive i endeligt layout

Du bør skrive i standard-format (eller google doc, eller whatever), og når så du er færdig med teksten, skal du layoute. Hvorfor? Fordi du under skrivningen bør koncentrere dig om indholdet. Hvis du skriver i endeligt layout, risikerer du at blive distraheret af om ting står pænt, eller skære de sidste to linjer bort fordi de går ind på en ny side. Skriv din bedste tekst, og koncentrér dig om at gøre den pæn bagefter. Seriously.

Oversigtsark vs forklarende/fortællende tekst

Det er ret vigtigt at have gjort sig klart, om et givent stykke tekst er beregnet til at give en sammenhængende læseoplevelse, når det læses koncentreret fra ende til anden, eller det er beregnet til at støtte læseren i at gøre et eller andet helt andet end at læse og forstå — f. eks. forklare noget for nogle andre, eller, you know, køre eller spille rollespil. For tekst skal struktureres helt forskelligt alt efter om det er det ene eller det andet.

Hvis det er til at læse og forstå, bliver veldisponeret fortælling, forklaring eller argumentation det vigtigste. Afsnit af en passende længde, med en passende sammenhæng, og så videre, og så videre. Som en bog, der er god at læse. Du kan forvente, at læseren starter i den ene ende og bevæger sig (moderat) målbevidst gennem teksten. Måske vil de bladre frem og tilbage et par gange, og så skal det helst ikke være unødvendigt svært for dem at orientere sig, men den klare prioritet er opbygning, flow osv.

Hvis teksten er til praktisk brug, bliver orientering til den altovervejende hovedprioritet — hvis ikke læseren kan finde hvad de skal bruge, og MEGET hurtigt, kan de faktisk ikke bruge teksten til noget. Punktopstilling og stikord bliver dine meget gode venner.

De to fremgangsmåder kan kombineres som forskellige dele af den samme tekst. I et rollespils-scenarie vil der typisk være en forklarende tekst som klæder spilledere på til at forstå spillet (og måske endda blive lidt oppe og køre over det), og så kan dele af teksten — hjælpeark, kapitelopsummeringer osv. — være beregnet til at spilleder skæver til det under selve spillet for at blive mindet om hvordan pokker det nu var, det hele hang sammen. Det kan såmænd også være tilfældet inden for karakter-ark til spillerne, hvis der er prælavede spilpersoner til et scenarie hvor baggrund, relationer osv. er vigtige.

Når man laver spilpersonsbeskrivelser, kan man enten dele den op i fortælling og praktiske noter, eller i pladsøkonomiens navn forsøge sig udi den svære kunst at kombinere de to. Eller gå rent efter det ene eller det andet. Hvis spilpersoner f. eks. skabes i spil, kan det give mening med et rent praktisk støtte-ark. Eller hvis man satser på at spillet/spilleder løbende hjælper spillerne med det praktiske, kan man lave en rent “litterær” beskrivelse til at introducere spilleren til spilpersonen.

Opsummerende: Det er en rigtig god idé at gøre sig klart, hvad man har gang i på dette punkt, både når man skriver og når man layouter.

Layout for tilgængelighed

Der er en del mennesker som har sværere ved at nyde godt af tekster end gennemsnittet. Her er et par ting, som du kan gøre for at gøre din tekst brugs-tilgængelig for så mange mennesker som muligt.

SYNSHÆMMEDE — et lille men ikke forsvindende lille mindretal har synsproblemer, som selv de stærkeste briller eller linser kun delvist kan afhjælpe. Dem kan du gøre to ting for — og den ene af dem er i virkeligheden god for de fleste.

14+ — brug ikke for lille skriftstørrelse, og ikke for gnidret og fancy skrifttype til andet end overskrifter. Med mindre det simpelthen bare er den hemmelige ingrediens som gør hele dit layout smukt, så vil du stå dig vel ved at anvende mindst 14 punkts skriftstørrelse. Og helt ærligt, lige dette er i bund og grund i alles interesse. Når jeg er lidt træt, er det altså rart at teksten har en vis størrelse.

Drop vandmærker — den anden ting som du kan gøre er at beherske din trang til at lægge billeder ind bag teksten som vandmærker på siden. At skulle holde billede og tekst ud fra hinanden er rigtig svært, hvis syn er bare det mindste problem.

ORDBLINDE — dem er der flere af end man skulle tro. Og det er desværre omgivet af en masse skam som fører til hemmelighedskræmmeri. Det allervigtigste at gøre er at give plads i spillokalet (og i livet i det hele taget), men det har ikke så meget med layout at gøre. I selve teksten kan man holde spillervendt stof nede til et rimeligt niveau, og man kan sørge for at der er hjælpsomme OG KORTFATTEDE, opsummerende punkter i teksten at støtte sig til.

Der er også nogle specialiserede skrifttyper som er venlige ved ordblinde, f. eks. Open Dyslexic. De er, helt ærligt, skrækkeligt grimme, så jeg vil ikke anbefale at bare bruge dem i vildskab. Men hvis du kan lave backup spiller-materialer med ordblinde-skrifttype, kan det gøre en rigtig stor forskel for nogle mennesker. EDIT: Det lader til at ordblinde-skrifttyper måske ikke rigtig gør noget godt. Se 1. kommentar.

Tilpasning på enkelt-sider

Når man layouter, opstiller man nogle generelle parametre — margener, længden mellem afsnit, størrelse af brødtekst, størrelse af forskellige typer af overskrifter, skrifttype for henholdsvis brødtekst og overskrifter. Så sætter man teksten op efter det — og når til det lille, beskidte trick… at løbe enkeltsiderne igennem og så tweake lidt, så det lige kommer til at se lidt bedre ud. Hvis f. eks. den sidste linje af et kapitel løber over på en ny side, ser det fjollet ud. Mange andre små ting kan se fjollet ud.

Sker det, er dit bedste enkelt-redskab at variere længden mellem afsnit. Men f. eks. illustrationer kan også bruges kreativt til at få det hele til at hænge sammen.

Anden typografi til mekanik

Du kan bruge typografi til at skille dele af teksten ud fra resten — i rollespil, f. eks. dele som specifikt handler om spilmekanik, så de er nemmere at identificere og bruge, og ikke griber forstyrrende ind i evt. flow af beskrivelse i resten af teksten. Man kan bruge afvigelser i skrifttype, skriftstørrelse, form (f. eks. kursiv) og margen-bredde til at skille afsnit ud.

Inde i enkelt-afsnit bliver det dog nemt noget rod, hvis man prøver at skille dele ud med alt for fantasifulde midler. At skille stikord eller enkeltelementer ud med fremhævning såsom fed skrift, men ellers bør det være afsnit for afsnit. Eller man kan blive grov og sætte ting i kasser.

.

Eksempler

Tidligere nævnte jeg “ekstensivt” og “intensivt” layout, og her er et par konkrete eksempler fra min egen produktion.

EKSTENSIVT: Her er en side med et bilag til scenariet Dunsains børn fra 2015. Her er margenerne 2,5 cm (standard er 2 cm), og skriften er 14 punkts Garamond. De specifikt spilmekaniske indslag er sat i kasser.

Du er død

INTENSIVT: Her er en side fra scenekataloget til Havet og de hule høje fra 2018. Her er margenerne 1,3 cm, og afstanden mellem de to kolonner er 0,80 cm. Skriften er ligeledes 14 punkts Garamond. Bemærk den dekorative vignette i tomrummet sidst på siden.

HH scenekat

*****

.

Fodnoter

1: Confession time — jeg orker ikke layout-programmer.  

2: Du kan læse bøger om emnet, men hvis du er her for at finde tips, antager jeg at det at skaffe og læse en bog er over din indsats-barre. Hvilket er helt fint i min bog! Der er en del stuff på internettet — men pas på, meget af det handler om web layout, ikke dokumenter. 

3: Jeg har trods alt en humanistisk-akademisk uddannelse — så kommer man let til at finde på begreber. 

4: Meget af det samme gælder for fodnoter.  

~ af troelsken på 13. januar 2020.

3 kommentarer to “(Rollespils-) layout for begyndere”

  1. Noget af det gode ved at offentliggøre sådan noget som dette er at det kan hænde at folk som rent faktisk ved noget kommenterer. Og det viser sig desværre at OpenDyslexic og andre ordblinde-venlige skrifttyper måske faktisk ikke rigtig gør noget gavn, men bare er grimme. De tager udgangspunkt i en idé om at bogstaver nogle gange vender sig på hovedet for ordblinde, og er derfor tunge i bunden. Men det er vist ikke rigtig det, der er problemet. I alt fald mangler vi evidens for at de gør noget godt.

    (Tak til Tore Gundlach Sæderup.)

    https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5629233/?fbclid=IwAR1fE5e3i13e1fQur7-fKqewTuZVbw-6sZ57SB9NEJi8dyKaOC3IvFy5y5w

  2. Og du glemmer regel nummer et: stjæl med arme og ben

    • Sandt! Omend man som begynder bør være LIDT forsigtig med hvad man stjæler fra. Man kan nemt finde sig i et “don’t try this at home”-scenarie, hvis man stjæler fra de forkerte…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: