Elegant, komisk investigation

Investigation-rollespil kan være spændende, men det kan også nemt blive lidt tungt og langrtrukkent. Desuden – rollespil kan klare investigation OG rollespil kan klare komik, men typisk går de ikke vildt godt sammen. Til Viking-Con 42 kørte jeg Frederik J Jensens Rollespilsweekend i Tranås, og det kombinerede investigation og komik på en elegant måde, hvor de to ting ikke bare sameksisterede men faktisk understøttede hinanden.

Undergravelse af forventninger

Hovedpersonerne Rollespilsweekend i Tranås er en håndfuld venner & bekendte, der tager til den enes onkels hus i Sverige for at have sig en rollespilsweekend – meget relaterbart for målgruppen! Samtidig er det også klart så snart man læser karaktererne, at dette bliver en smule fjollet. Systemet er en afart af Year Zero Engine (Y0E), kendt fra spil som Forbidden Lands, Tales from the Loop og (selvsagt) Mutant: Year Zero. Moderat crunchy og i stand til at håndtere investigation og problemløsning. Ud fra oplægget ville jeg klart forvente at vi var i noget Call of Cthulhu-ish, hvor vi starter med nogle normale og lidt fjollede personer, som kommer til at rode sig ud i noget med tentakler fra hinsides stjernernes afgrund.

Tentakler er trygge, komfortable og normale i rollespilssammenhæng. Hvad man opdager, når man kommer i gang med at afdække mysterierne i kælderen, blandt de kultist-lignende naboer og i den lokale IKEA er noget mere foruroligende. Det er nemlig virkelig fjollet. Og jo dybere man trænger ned, jo mere går det op for én HVOR ekstremt fjollet det egentlig er. Det er foruroligende dumt. Hvor man normalt i okkult investigation er lidt creeped out i starten men igen føler sig på sikker grund når man når frem til den del hvor man skal skyde nazi-kultister med sin pumpgun, så åbner der sig her en afgrund af fjollethed under én. Kan det virkelig være SÅ fjollet? Nej – det kan blive ENDNU mere fjollet, du har bare ikke indset den fulde gru endnu…

Balancerende mekanik

Noget af det som komisk investigation normalt strander på er at nogle spillere forfølger komik mens andre forfølger investigation, og så kommer de to undergrupper hurtigt til at gå i vejen for hinanden. Når komikerne ruller sig ud, keder undersøgerne sig og omvendt. Alternativt kan det være at den ene eller den anden gruppe får kapret dagsordenen helt, og så bliver det enten usjovt eller mister al fremdrift.

Dette har Rollespilsweekend i Tranås et forbilledligt elegant, mekanik-baseret svar på: Hvis nogen bliver rigtig fjollede, sender det dem automatisk ud på sidelinien (ved hjælp af en fantastisk tabel) OG sender et solidt plot-hint efter en af de andre spillere. Helt konkret har hver spilperson et mål. Et simpelt mål, som burde være ganske opnåeligt (løbe en tur, få læst reglerne til et brætspil), men det er en regel i spillet at det ikke kommer til at ske. For hvis nogen prøver på at forfølge deres mål, ruller man på tabellen for at se hvilket fjollet sammentræf der afbryder dem, og så får en anden spiller et solidt plot-hint serveret, ligeledes via et ‘sammentræf’ i fiktionen. Mine spillere på Viking-Con ELSKEDE det og prøvede så meget på at forfølge deres mål at plottet nærmest væltede ind over dem…

Og hvis nogen omvendt forfølger plottet hårdt, risikerer de hurtigt at få brug for spillets push-mekanik til at skaffe sig et om-rul til gengæld for at påtage sig en tilstand. Men hvor tilstande i Y0E-spil normalt er alvorlige (det er her, man ville blive lemlæstet, traumatiseret eller Call of Cthulhu-style vanvittig), er tilstandene i scenariet aktivt alvors-undergravende. Tissetrængende, flov, bagstiv osv. Og for at komme af med tilstanden og de minusser som den giver, skal man håndtere den i spillet. Så for at få lov til at forfølge plottet effektivt, skal man sende sin karakter ud for at lade vandet (eller hvad det nu er) midt i det højspændte drama.

Som sagt ganske elegant, og et grundlæggende koncept som klart er værd at kopiere hvis man vil noget lignende. Min anden Viking-Con rollespilsoplevelse fra samme år, Han, hun og dommedag, ville klart have vundet ved det. HH&D havde mere intenst brændstof i setting og situation, men Rollespilsweekenden havde overlegent elegant mekanik og optimal udnyttelse af egen fjollethed.

Rollespilsweekenden er i øvrigt indtil videre min klare yndlings-oplevelse med Y0E, foran en god oplevelse med Tales from the Loop og en lunken oplevelse med Forbidden Lands.

~ af troelsken på 21. februar 2024.