Gamle kællinger i nyt rollespil

 Dette er strøtanker fra en gammel kælling, som har været på sidelinien af conmiljøet i mange år. Hvad er der sket indenfor rollespil siden dengang i 1993, hvor jeg første gang spillede rollespil (D&D) med mine 3 veninder og vores hårdt prøvede mandlige master?

For det første er der kommet flere kvinder til. Det må man sige. Lidt før min tid var der en ratio af 10/900 af kvinder på Viking Con. Det var vældigt hyggeligt på Fastaval at være 50 kvinder, som delte det ene badeværelse og så kunne de resterende 450 mænd deles om det andet. Man lærte unægtelig hinanden at kende.

Den tid er dog forbi og hvor er det dejligt. Man føler ikke længere et sus gå gennem lokalet, når der træder en kvinde ind i rummet eller føler sig betragtet som et eksotisk dyr i et terningsbesat bur. Det er mit indtryk, at det giver en anden og mere dynamisk atmosfære i et miljø, når der er rigeligt med repræsentanter fra begge køn. Det holder miljøet i gang og udvikler det på en anden måde, end hvis det havde været unisex. Dette er selvfølgelig blot en påstand. Hvor kommer de så fra disse kvinder så fra? Det må være et blokindlæg i sig selv.

Der er også en større variation i alder, end der var for 20 år siden. Der findes efterhånden en pæn flok af folk, der har spillet rollespil i mere end to årtier. Der er også kommet en masse familier til. Dette består til dels af rollespillere, der er blevet tillempet voksne og har fået børn som så også spiller rollespil. Det er efterhånden en del år siden, at Fastaval kunne introducere sin første sparkedragt med logo blandt merchandise. Nu er der Viking Con Kids og andre børnetiltag. Den anden del består af Livefamilier, hvor hele familien spiller liverollespil i weekenden. Her er det ofte børnene, der har stiftet bekendtskab med liveriet og forældrene, der følger trop.

Live har også udviklet sig helt enormt. For 20 år siden var det ikke muligt at opdrive et præfabrikeret skumgummisværd end sige en rustning og 90 % af kostumerne bestod af lagner, nervøst velour og gummisko. Nu findes der udstyr på udslag i Netto og ethvert barn med respekt for sig selv har for længst plaget sig til et gummisværd.

Og så er der kommet en lind strøm af nyt blod i form af alle dem, der er begyndt på rollespil de sidste 20 år. Specielt er livemiljøet som nævnt vokset markant med mange eventyrlystne unge, børn og deres forældre, som nyder godt af den sociale event, det er at mødes, klæde sig ud og spille en anden end sig selv i et arrangeret forum i en dag, en weekend eller mere.

Denne udvikling i sammensætningen af rollespillere har formodentligt haft afgørende betydning for udvikling af rollespillet i sig selv. Det er i hvert tilfælde min hypotese.

For det første er der jo kommet oceaner af nye systemer, verdener og enkeltstående scenarier. D&D er på sin 4.ed, Shadowrun, GURPS, Vampire og de andre store lever endnu og spytter ting ud af varierende kvalitet. Der bliver ikke hvilet på laurbærene. Masser af sci-fi, steampunk , humor, riddere, magikere i en blanding af store og små udgivelser. Også flere danske bud. Så er der indierollespillene som In a Wicked Age, som er trådt ind på banen, med andre måder at skrue rollespil sammen på end den traditionelle med plot, master og deltagere. Der er ligeledes kommet systemer, der bygger på bøger og filmuniverser. Star Wars har længe været der men også Buffy, Battlestar Galactica og Songs of Ice and Fire har fået et system tilkoblet. Enkeltscenarier om Harry P og mumitroldene har også set dagens lys.

Nu har der længe været et stort udbud af verdener og systemer, men for 20 år siden var det stort set D&D, der styrerede verdenen og Vampire blev den nye store dille, der dominerede Fastavalbaren med folk, der kastede underlige håndtegn og korslagte arme.

Det er min hypotese, at rollespillets udvikling hængere sammen med rollespillernes sammensætning. Der er udviklet lettilgængelige scenarier til børn. Livemiljøet har fået en del år på bagen og har derfor udviklet flere og bedre systemer. Jeg kan stadig huske da den første livebog kom på dansk. Den bikini styrede for vildt!

Der er åbenbart afsætningsmuligheder for rollespil med alle mulige bizarre verdener af mere eller mindre kommerciel art som førnævnte Buffy, fordi der er en mere broget skare af spillere. En 7-årigs, 18-årigs, 36-årigs og en 60-årigs tilgang til og udbytte af rollespil er formodentligt forskelligt. Det er ikke en urimelig antagelse.

Her må jeg gå til personlige erfaringer. Der er da ingen tvivl om, at min tilgang til rollespil i dag er en anden end for tyve år siden. Dengang var alt jo nyt og spændende. Vi blev bange for en goblin, men da den var besejret, gik vi glade i kødet på en rød drage. GM ville jo ikke sende noget efter os vi ikke kunne klare, var ræsonnementet. (Bad call!!) Alle oplevelserne var nye. Verdenerne, væsnerne og historierne.

Det er det ikke længere. Nu skal der en helt del til, at jeg bliver overrasket over et plot og mangen rød drage har måtte lade livet.

Derfor er det fedt, at rollespil har udviklet sig indenfor et andet område. Rollespil, der ikke er bygget op om et plot eller storyline udlagt og fabrikeret af en spilleder. Her tænker jeg på fortællergenren, hvor man i fællesskab skaber en historie igennem scener. Man kender plottet men udvikler historien. Man kan også i dag påtage sig flere forskellige roller i et enkelt scenarie i stedet for blot at have og udvikle én karakter. Man kan være sin egen eller andre spilleres biperson. Det er efterhånden 10 år siden, at jeg spillede mit første spillederløse scenarie. Der er udviklet systemer, så man kan få en anden tilgang til rollespil end den traditionelle og det er rart for en gammel kælling som mig. Disse systemer og denne udvikling indenfor rollespil er kommet, fordi jeg åbenbart ikke er den eneste, der har det på den måde. Igen en påstand, men jeg kan pege på en del mennesker i min omgangskreds, der synes, at det er rart med de nye variationsmuligheder indenfor spillet, fordi de netop har været med længe. Og systemerne bliver jo solgt.

Læg mærke til at jeg her bruger ordet variationsmuligheder. Jeg taler ikke om at gå bort fra traditionel rollespil – brænde broen, fnyse og gå videre. Jeg elsker stadigvæk et godt plot, som mange af mine venner gør det. Én gang om måneden spiler jeg rullespil, med ukristelige mængder af slik, et utal af oneliners og en kollektiv evne til at ignorere det overliggende plot og blot tampe nogle monstre og stige i level. Pointen er, at nu er paletten af muligheder bredere indenfor rollespil og det, synes jeg personligt, er rart.

 

Advertisements

~ af Karen Collatz på 24. marts 2011.

5 kommentarer to “Gamle kællinger i nyt rollespil”

  1. Hurra! Mumi Quest!
    Det er længe siden at vi har hørt noget til det, er det ikke?

  2. Jeg kan virkelig godt lide pointen om den bredere palet af såvel spil som spillere. Det er både viist, og en vældig god ting.

  3. Hørt!

    • Jeg hopper lige med på holdet, der råber hørt. 🙂

      Vores hobby har fået en dejlig bredde, men jeg synes også, at den har fået en større accept af, hvor bred og mangfoldig vores medie er, og at der bruges mindre tid på at erklære, at folks rollespil er forkert.

      Derudover er det en fornøjelse at læse Karens observationer, og lidt nostalgisk, fordi jeg kan huske historierne fra hendes første spilgruppe, da Karen og hendes medspillere fortalte lystigt om deres oplevelser – og jeg havde netop lært hende og hendes medspillere at kende.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: